Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 31 af
6. april 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedet (L 21 Bilag
7).
Spørgsmål nr. 31:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 23. marts 2005 fra Fagligt
Fælles Forbund, jf. L 21 bilag 7.
Svar:
Jeg har noteret mig, at 3F og HK/Danmark tilkendegiver, at de støtter en
styrket sygefraværsindsats.
Jeg vil i det følgende give mine synspunkter på forbundenes ko mmentarer til
lovforslaget:
Ad § 7, stk. 2: Arbejdsgivernes adgang til at forlange lægeerklæring
med oplysning om funktionsbegrænsninger.
Forbundene tilkendegiver, at det er problematisk, at arbejdsgiver kan forlan-
ge en lægeerklæring med udvidede oplysninger i forhold til i dag, og fore-
slår, at den sygemeldte skal give samtykke hertil.
Hertil kan jeg oplyse, at efter forslaget kan arbejdsgiveren forlange en læge-
erklæring med oplysninger om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, og
om hvilke konkrete funktionsbegrænsninger sygdommen medfører til brug
for indsatsen for at fastholde lønmodtageren og fremme hel eller delvis til-
bagevenden til arbejdspladsen.
Det er således klart tilkendegivet, at oplysningerne skal være til brug for
virksomhedens indsats for at fastholde den sygemeldte.
Funktionsoplysningerne forudsættes afgivet ud fra en dialog mellem syge-
meldte og den praktiserende læge. Arbejdsgiveren skal som hidtil anmode
den sygemeldte om lægeerklæringen. Erklæringen udarbejdes af lægen ud
fra dialogen med sygemeldte. Herefter videregiver sygemeldte erklæringen
til arbejdsgiveren. Arbejdsgiver og læge udveksler således ikke oplysninger
uden om den sygemeldte.
Der er således ikke behov for, at sygemeldte skal give samtykke. Sygemeldte
har allerede i dag muligheden for at meddele, at pågældende ikke ønsker at
afgive en erklæring. Konsekvenser heraf i forhold til sygedagpengelovgiv-
ningen er, at den syge mister retten til sygedagpenge. Med forslaget ændres
der ikke herved.
April 2005
Vores sag
04-201-62