Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 13. april 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om integration af udlændinge i Danmark (Bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser m.v., udvidelse af kontrolbeføjelser, indførelse af sanktioner, hurtig beskæftigelsesindsats m.v.) [af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)] 1. Ændringsforslag Beskæftigelsesministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 1. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Tidligere behandling Lovforslaget er en noget ændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 89 fra folketingsåret 2004 -05, 1.  samling.  De  høringssvar,  beskæftigelsesministeren  sendte  i  forbindelse  med  fremsættelsen  af  L 89, er blevet omdelt i udvalget. Endvidere er de spørgsmål , der blev stillet under behandlingen af L 89,  beskæftigelsesministerens  svar  herpå  samt   betænkningen  over  L  89  blevet  omdelt  i  udvalget. Beskæftigelsesministeren har den 8. marts 2005 sendt et nyt høringsnotat til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 4 spørgsmål til beskæftigelsesmini steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt  som bilag til betænkni  n- gen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede æn- dringsforslag. Dansk  Folkepartis  medlemmer  af  udvalget  er  tilfredse  med  de  initiativer,  der  nu  bliver  iværksat mod misbrug af sociale ydelser.
2 Sociale  ydelser  er  absolut  sidste  udvej  for  dem,  der  har  mistet  deres  indtægt  ved  beskæftigelse. Derfor skal de heller ikke ødelægges af, at der er nogle, der arbejder sort, samtidig med at de hæver sociale ydelser. Det er i den forbindelse også vigtigt, at der ikke bliver åbnet op for kontrol i private hjem. Det er for Dansk Folkeparti uacceptabelt. Dansk Folkeparti har dog en bekymring om det forhold, at en person, der arbejder sort og dermed begår en ulovlig handling, vil få en straf, der kan komme til at gå ud over en ægtefælle, der ligel   e- des modtager en social ydelse. Ifølge Justitsministeriet er der ikke noget ulovligt i den fremgangs- måde,  men   Dansk  Folkeparti  vil  være  opmærksom  på,  om  der  vil  opstå  utilsigtede  problemer  på baggrund af § 40 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Skulle det ske, vil Dansk Folkeparti se på, hvordan et eventuelt problem kan løses. Det Radikale  Venstres  medlem af udvalget ser  positivt på, at regeringen vil stoppe sort arbejde.   Det  Radikale  Venstre  bifalder  de  tiltag,  som  regeringen  vil  iværksætte  over  for  arbejdsgiverne  i form  af  enten  sanktioner  eller  kontrolaktioner.  Derimod  finder  Det  Radikale  Venstre,  at  der  ved minimumssanktionerne over for arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og modtagere af integrations- ydelse savnes tilstrækkelig proportion mellem brøden og sanktionen. Et mindretal i udvalget (S) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede ændringsfor- slag ved 2. behandling. Et andet mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Enhedslistens medlem af udvalget er imod sort arbejde og misbrug af sociale ydelser. Men dette lovforslag tager ikke fat på de egentlige probl emer, nemlig at arbejdsgivere i så   vel små som store virksomheder slipper alt for let fra at misbruge folk, som i mangel af muligheder for at få et ord i- nært arbejde, kan fristes til at påtage sig sort arbejde. Det er arbejdsg iverne, der har retten til at lede og fordele arbejdet, og det er også dem, der har den største gevinst ud af sort arbejde. Derfor må en effektiv indsats på dette område være målrettet mod arbejdsgivernes ret til at drive virkso   mhed. Der vil der fortsat være tale om et system, hvor økonomisk svagt stillede bliver trykket endnu længere ud over kanten af arbejdsmarkedet, hvilket næppe vil forebygge endnu mere sort arbejde. Samtidig betyder lovforslaget, at de anklagede er skyldige, indtil andet er bevist. Tjóðveldisf   lokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut,  og  Fólkaflokkurin   var  på  tidspunktet  for  betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    beskæftigelsesministeren, tiltrådt af  et flertal (V, DF, KF og RV): Til § 7 1) I stk. 1 ændres datoen »1. juli 2005« til: »9. maj 2005«. [Fremrykning af lovens ikrafttræden]
3 B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Det  foreslås  at  fremrykke  lovens  ikrafttrædelsesdato,  således  at  loven  tr  æder  i  kraft  den  9.  maj 2005. Baggrunden for ændringsforslaget er lovforslagets sammenhæng med skatteministerens lovforslag L 96 om udmøntning af Fairplaykampagnen, som blev fremsat den 23. februar 2005. I dette lovfors- lag foreslås det, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Regeringen finder det mest hensigtsmæssigt, at de to love træder i kraft snarest muligt og i tidsmæssig sammenhæng. Af hensyn til kommunernes mulighed for at vejlede kontanthjælpsmodtagere m.fl. om de nye reg- ler og indrette deres administration i forhold til reglerne er ikrafttrædelsestidspunktet dog foreslået til den 9. maj 2005. Ændringsforslaget skønnes at medføre en mindreudgift for staten på ca . 4,3 mio. kr. til dagpenge i 2005. Ændringsforslaget skønnes at medføre en offentlig mindreudgift til sygedagpenge på ca. 0,2 mio. kr. i 2005. Heraf skønnes den statslige mindreudgift at beløbe sig til ca. 0,1 mio. kr. i 2005 og den kommunale mindreudgift til ca. 0,1. mio. kr. Ændringsforslaget  skønnes  at  medføre  en  merudgift  til  aktivering  for  staten  på  ca.  1  mio.  kr.  i 2005 og for kommunerne på op til 0,9 mio. kr. i 2005. Kommunernes udgifter vil være omfattet af budgetgarantien. Statens merudgift til refusion til kommunerne i forbindelse med deres aktiverings- indsats skønnes at være op til 0,3 mio. kr. i 2005. Ændringsforslaget  forventes  ikke  i  øvrigt  at  medføre  mindre-  eller  merudgifter  af  betydning  for staten eller kommunerne. Ændringen forventes at indebære en ubetydelig administrativ merbelastning. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Charlotte Antonsen (V)   Erling Bonnesen (V) fmd.  Tina Nedergaard (V)   Marion Pedersen (V) Jens Vibjerg (V)   Bent Bøgsted (DF)   Colette L. Brix (DF)   Jakob Axel Nielsen (KF) Tom Behnke (KF)   Anne-Marie Meldgaard (S)   Bjarne Laustsen (S) nfmd.  Jan Petersen (S) Lone Møller (S)   Mette Frederiksen (S)   Elisabeth Geday (RV)   Ole Sohn (SF) Jørgen Arbo - Bæhr (EL) Tjóðveldisf   lokkurin,  Inuit Ataqatigiit, Siumut, og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get.
4 Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11
5 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 20 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar og andet materiale vedr. L 89 fra folketingsåret 2004 -05, 1.samling 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren 5 Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren 6 1. udkast til betænkning 7 2. udkast til betænkning 8 3. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 20 Spm.nr. Titel 1 Spm. om ministerens kommentarer til rapporten »Handelserhvervene og den sorte økonomi« fra Handelskartellet, og ministerens svar her- 2 Spm. om uddybning af svaret på spørgsmål 1, til beskæftigelsesmin  i- steren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om uddybning af bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om ministerens kommentarer til de i 2. udkast til betænkning anførte betænkeligheder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
6 Bilag 2 Et af udvalgets spørgsmål til beskæftigelsesministeren o g dennes svar herpå Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra udvalget. Spørgsmål nr.  4: Ministerens kommentarer udbedes til de bekymringer, som er anført i 2. udkast til betænkning, jf. L 20-bilag 7. Svar: Jeg  kan  henholde  mig  til  mit  svar  af  10.  december  2004  på  L  89  –  spørgsmål  3  (Folketingsåret 2004–05 - 1. samling) om samme emne. Svaret vedlægges. Beskæftigelsesministeriet har hørt Justitsministeriet og kan herefter udtale følgende: Lovforslaget har i henhold til § 24, stk. 1, i cirkulære nr. 159 af 16. september 1998 om bemærk- ninger til lovforslag og andre regeringsforslag og om fremgangsmåden ved udarbejdelse af lovfor s- lag,  redegørelser,  administrative  forskrifter  m.v.  været  forelagt  for  Justitsministeriet  til  lovteknisk gennemgang. Justitsministeriets  lovtekniske  gennemgang  indebærer  bl.a.,  at  der  foretages  en  indholdsmæssig gennemgang  af  de  udkast  til  lovforslag,  som  forelægges  Justitsministeriet.  Lovforslagene  bedøm- mes i forhold til f.eks. grundloven, dennes grundsætninger og almindelige retsprincipper, EU-retten og centrale tværgående love, navnlig forvaltningsloven, offentlighedsloven, retsplejeloven og stra f- feloven. Også forholdet til generelle internationale menneskerettighedskonventioner vurderes i rel e- vant omfang. Beskæftigelsesministeriet skal endvidere bemærke til spørgsmål 3 vedrøre nde forslaget til den nye § 40 a, stk. 4: Efter lov om aktiv socialpolitik udmåles hjælpen til ægtepar som summen af de beløb, som hver af  ægtefællerne  er  berettiget  til  i  hjælp.  Har  ansøgeren  eller  ægtefællen  arbejdsindtægter,  trækkes disse fra i den samlede hjælp. Hvis en af ægtefællerne arbejder uden at oplyse kommunen om det, kan den anden ægtefælle der- ved  opnå  en  økonomisk  gevinst,  fordi  hjæ lpen  til  denne  ikke  nedsættes  som  følge  af  den  andens indtægter ved arbejde. Et ægtepar, hvor begge modtager fuld kontanthjælp, samtidig med at den ene af ægtefællerne arbejder på fuld tid, vil derfor samlet set få en stor økonomisk gevinst ved det a  r- bejde. Sagt på en anden måde: det sorte arbejde har indflydelse   på begge ægt efællers økonomi. Reglerne  om  kontanthjælp  tager  i  øvrigt  udgangspunkt  i  det  generelle  princip  om,  at  der  er  en gensidig offentligretlig forsørgelsespligt mellem ægtefæller. Det gensidige forsørgelsesprincip betyder som udgangspunkt, at begge ægtefæller aktivt skal søge at  udnytte  deres  arbejdsmuligheder.  Det  vil  sige,  at  hvis  den  ene  ægtefælle  ikke  står  til  rådighed, kan der heller ikke udbetales kontant- eller starthjælp til den anden. På samme måde tager lovens gældende regler om sanktioner u  dgangspunkt i det gensidige forsør- gelsesprincip. Sanktioner ved fx afvisning af tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller udeblivelse  fra  tilbud  omfatter  så ledes  også  en  ægtefælle.  Hvis  man  vælger  at  undtage  ægtefæller
7 fra de nye sanktioner i forslaget, vil man komme til at bryde med et princip, der gælder for de øvri- ge sanktioner i loven. Hvad angår spørgsmål 4 bemærkes: Det forudsættes, at der i spørgsmålet tænkes på lovforslagets § 1, nr. 2, og § 1, nr. 4, hvorefter den maksimale karantæne ved et a-kassemedlems forseelse over for kassen i form af uagtsomhed hæves fra 37 til 74 timer, og bemærkningerne til lovforslaget, hvori det anføres, at den administrativt fast- satte karantæne med mindre beløb samtidig hæves fra 20 til 37 timer. Efter gældende regler er der således allerede sanktioner i forbindelse med uagtsomhed.