Den næste sag på dagsordenen var:
10) Tredje behandling af lovforslag nr. L 20:
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om integration af udlændinge i Danmark. (Bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser m.v., udvidelse af kontrolbeføjelser, indførelse af sanktioner, hurtig beskæftigelsesindsats m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 23/2 2005. Første behandling 1/3 2005. Betænkning 13/4 2005. Anden behandling 21/4 2005).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget vedtoges med 102 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod 10 (SF og EL).