Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 10 af
11. marts 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 19
spørgsmål 10).
Spørgsmål nr.10:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke arbejdsmiljømæssige og trafiksikker-
hedsmæssige begrundelser, der er for at undtage hver af nedennævnte grup-
per fra loven:
- selvstændige vognmænd
- mælketransporter
- bybusser
- minibusser
- mindre lastbiler
- hyrevogne.
Svar:
Jeg vil primært henvise til min besvarelse af udvalgets spørgsmål 4, hvor b e-
grundelsen for, at selvstændige vognmænd ikke er omfattet af lovforslaget,
og til min besvarelse af udvalgets spørgsmål 5, hvor der er gjort rede for,
hvorfor visse transporter er undtaget fra lovforslagets anvendelsesområde.
Som det ses af ovennævnte besvarelser ville det være et brud med princippet
om minimumsimplementering af arbejdsmarkedsdirektiver, hvis de nævnte
grupper blev inddraget under lovforslagets anvendelsesområde, og der har
derfor ikke i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget også været taget
stilling til arbejdsmiljømæssige eller trafiksikkerhedsmæssige begrundelser
for at undtage dem fra lovforslagets anvendelsesområde.
Marts 2005
Vores sag
6309-0002