Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 af
25. februar 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (Of-
fentligt).
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 23. februar 2005 fra Dtf.48, jf.
L 19 - bilag 3.
Svar:
Gruppen af chauffører, kaldet Dtf.48, har udtrykt storutilfredshed med mit
lovforslag L 19 og har begrundet det i 4 hovedpunkter, som jeg her skal
kommentere:
1. en kraftig lønreduktion på 20 -30 %
Jeg har som minister ikke særlige forudsætninger for at kommentere denne
vurdering af lovforslagets forventelige betydning for aflønningen af chauffø-
rer. Jeg har dog noteret mig henvendelsen af 25. februar 2005 fra Fagligt
Fælles Forbund, 3 F, hvor
det er
forbundets opfattelse, at der ikke er hold i
rygterne om markante lønnedgange som resultat af direktivimplementerin-
gen, særligt under henvisning til de eksisterende begrænsninger i køre-/hvile-
tidsreglerne.
2. mistet ret til selv at vælge i forhold til andre erhverv
Jeg bemærker, at der også på det øvrige arbejdsmarked findes regulering af
lønmodtageres arbejdstid, som vil stille krav til arbejdsgiverens tilrettelæg-
gelse og være begrænsende for lønmodtagerens erhvervsudfoldelse. Jeg me-
ner, at der bestemt må være grænser. Hovedformålene med d et direktiv, som
ligger til grund for L 19, er: 1) At beskytte sikkerheden og sundheden for de
omfattede lønmodtagere, 2) At medvirke til øget færdselssikkerhed, og 3) At
skabe ensartede konkurrencevilkår i vejtransportsektoren. For mig at se er
det et nødvendigt initiativ fra EUs side at skabe fælles regler på dette omr å-
de for netop derved at undgå, at konkurrencen kommer til at foregå på b e-
kostning af den enkelte mobile lønmodtagers sundhed og sikkerhed. Også
hensynet til trafiksikkerheden har gjort det nødvendigt, for at vi undgår d e
alvorlige ulykker, vi allerede kender til fra medierne, hvor busser eller lastbi-
ler forulykker på grund af en træt eller udkørt chauffør.
3. en hel skæv måde at gennemføre et sådant forslag på
I forhold til den udtrykte bekymring over, at der ikke sk
ulle
ske
en gennem-
førelse til tiden af direktivet i de andre medlemsstater, bemærker jeg, at der
netop i direktivet udtrykkeligt er fastsat en frist for rettidig implementering.
Der er altså ikke mulighed for at udskyde en implementering, hvilket gælder
Marts 2005
Vores sag
6309-0002