Til lovforslag nr. L 19
Folketinget 2004 - 05 (2. samling)
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. april 2005
2. udkast
Betænkning
over
Forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtrans-
portsektoren
[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 1. marts 2005. Lov-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Tidligere behandling
Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 144 i folketingsåret 2004 -05, 1.
samling. Udvalget har fået omdelt høringssvar og det høringsnotat, som beskæf tigelsesministeren
sendte til udvalget i forbindelse med behandlingen af L 144. Den 25. februar 2005 sendte beskæfti-
gelsesministeren de indkomne høringssvar og et notat af 16. november 2004 til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
Dtf.48,
Fagligt Fælles Forbund og
Lars Ulbæk.
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.
Deputationer
Endvidere har Dtf.48 og arbejdsgiverforeningen HTS mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til mundtlig besvarelse.