C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ158718.DOC Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 af 7. april 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 18 – bilag 5). Spørgsmål nr. 5: Er en polsk arbejder, der arbejder i Danmark for en polsk virksomhed, men som må vurderes ikke at være lovli gt udstationeret i Danmark og dermed mangler dansk arbejdstilladelse, dækket af den danske LG -ordning efter lovforslaget? Svar:   I den transnationale situation er det et afgørende kriterium for at få dækning fra den danske løngarantiordning - LG, at lønmodtageren sædvanligvis udfø- rer eller har udført sit arbejde i Danmark. Dette krav fremgår af § 8a i det ændrede insolvensdirektiv og af L 18 § 1, stk. 2. Af bemærkningerne (til § 1, nr. 2, i L 18) fremgår det, at dækningen ikke vil omfatte udstationerede lønmodtagere i Danmark, da disse sædvanligvis ud- fører arbejde i et andet land end Danmark og kun midlertidigt udfører arbej- de her i landet. Der er henvist til § 3 i lov om udstationering af lønmodtage- re, der gennemførte direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstatione- ring af arbejdstagere som led i tjenesteydelser. Herudover gælder ifølge overgangsordningen for statsborgere fra de nye øst- europæiske EU-lande, at disse – bortset fra udstationeringssituationen – ikke kan tage beskæftigelse i Danmark, før de får en opholds - og arbejdstilladelse fra Udlændingestyrelsen. Det er min opfattelse, at der først med opholds- og arbejdstilladelsen i denne situation bliver tale om sædvanligt arbejde i Dan- mark. Derfor er det også min vurdering, at en polsk lønmodtager , der arbej- der ulovligt i Danmark - udsendt af en polsk virksomhed, ikke kan anses for at have sædvanligt arbejde i Danmark. Jeg gør dog for god ordens skyld opmærksom på, at hvorvidt kravet om sædvanligvis at have sit arbejde i Danmark er opfyldt, beror på en konkret vurdering, som det i sidste ende henhører under domstolene at afgøre, her- under til fortolkning af EF-domstolen. April 2005 Vores sag -