L 18 - 2004-05 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Høringsnotat – forslag til lov om ændring af lov om LønmodtagernesGarantifondForud for den tidligere fremsættelse (den 8. december 2004) blev udkastet tillovforslag om lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond sendt ihøring den 29. oktober 2004 med frist til den 11. november 2004.Følgende organisationer indgav høringssvar: Dansk Arbejdsgiverforening(DA), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA),Landsorganisationen i Danmark (LO), Kristelig Fagbevægelse (KF), Leder-nes Hovedorganisation (LH), Danske Sælgere (DS), Advokatrådet (AdR),Kuratorforeningen (KuF) og Konkursrådet (KkR).Lovforslaget blev også sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblikpå evt. forelæggelse for virksomhedspanel. Erhvervs- og Selskabsstyrelsenvurderede, at lovforslaget ikke skal i virksomhedspanel. Styrelsen vil igenblive inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af den efterfølgende bekendt-gørelse med henblik på at få vurderet, om disse administrativt fastsatte reglerskal testes i et virksomhedspanel.Indledende bemærkninger:Indledningsvist skal ministeriet bemærke, at der med implementeringen afdirektivet som sædvanlig er tilstræbt en minimumsimplementering, og at derallerede i dag i konkurslovens § 16b findes regler, der sikrer lønmodtagereslønkrav under en betalingsstandsning. Denne beskyttelse i medfør af kon-kurslovens § 16b ændres ikke ved dette lovforslag, jf. nedenfor.Der er i øvrigt foretaget en ændring i forhold til det tidligere fremsatte lov-forslag, hvorefter også fritstillede lønmodtageres krav, der forfalder underbetalingsstandsning, nu er omfattet af LG’s dækning, jf. ændringen i § 2,stk. 4.Organisationernes bemærkninger til lovforslaget:Generelle bemærkningerDAkan overordnet støtte lovforslaget og hovedlinjerne heri, herunder enminimumsimplementering. DA har dog stor fokus på de øgede udgifter, somalene skal finansieres via arbejdsgiverbidrag. Spekulation i dækningen ogdobbeltdækning må derfor undgås. Der er en bekymring for, at LG-bidraget

vil stige, som følge af at det økonomiske skøn over de øgede udgifter ikkeskulle holde stik.LH, KFogDSforholder sig overordnet positivt til lovforslaget.LObemærker indledningsvist, at LO overordnet set kan tiltræde lovforsla-get, men foreslår dog en række ændringer.Funktionærers mulighed for dobbeltdækningDAfinder det uholdbart, at funktionærer efter de gældende regler kan få mi-nimalerstatning og samtidig dækning fra LG (fuld løn fra LG samtidig medlønindtægt fra nyt arbejde). DA foreslår LG-loven ændret, så LG ikke dæk-ker, hvis lønmodtageren får andet arbejde til samme eller højere løn.Kommentar:Da gennemførelsen af direktivet ikke må begrunde forringelser i eksisterendeforhold og i det generelle beskyttelsesniveau, hindrer dette at imødekommeDA’s forslag, som desuden forudsætter en ændring i funktionærloven.Til ansøgningsproceduren herunder kravet om at tilsynet skal tiltrædearbejdsgiverens anmodning om garantiudbetalingLHefterlyser en præcisering af ansøgningsproceduren, særligt hvem der haransvaret for at søge om udbetalinger fra LG.LOanfægter, at det i forslaget forslås, at tilsynet skal give sit samtykke til atder kan ske udbetaling til lønmodtagerne. Formålet med lovforslaget er attilgodese lønmodtagernes interesse. Tilsynet varetager efter LO´s vurderingikke lønmodtagernes interesse.Kommentar:Lovforslaget er præciseret, så det fremgår, at det ervirksomheden,der underen betalingsstandsning søger LG om garantidækning. Ansøgning om garanti-betaling skal være tiltrådt af tilsynet. Den nærmere ansøgningsprocedure vilblive fastsat administrativt, så det sikres, at LG-midlerne udbetales til løn-modtagerne.Begrundelsen for den valgte model, som endnu ikke er endeligt fastlagt er,dels at udbetaling til de berørte lønmodtagere skal ske hurtigt for at tilgode-se formålet med betalingsstandsningen, dels at LG skal sikre, at der ikkesker dobbeltdækning. Den foreslåede model forventes endvidere at nedbrin-ge LG´s sagsbehandlingstid til en 1 uge, hvilket er nødvendigt af hensyn tilvirksomhedens fortsatte drift. Den nærmere model vil blive fastlagt i samar-bejde med LG i forbindelse med udarbejdelsen af de administrative reglerom ansøgningsprocedure. Ministeriet er dog opmærksomt på, at udbetalingikke må ske direkte gennem arbejdsgiveren med risiko for, at beløbet kanblive omfattet af en efterfølgende konkurs.KkRpåpeger, at den foreslåede udbetalingsmodel indebærer en risiko for,at garantidækningen får karakter af driftstilskud.

Kommentar:De udlagte LG-midler er tilbagebetalingspligtige med rentetilskrivning. Derer dermed ikke tale om et ulovligt driftstilskud.Til misligholdelsesbeføjelserLHanfører, at en lønmodtager ikke har pligt til at acceptere LG’s udbeta-linger. Manglende lønudbetaling er en væsentlig misligholdelse af ansættel-sesforholdet, der giver lønmodtageren adgang til at ophæve ansættelsesfor-holdet straks og kræve erstatning for evt. tab.Kommentar:Et tilsagn fra LG om at ville foretage udbetaling må formentlig indebære, atbetalingsstandsningen ikke længere kan anses for en væsentlig misligholdel-se. LG forventer, at en udbetaling til lønmodtageren i betalingsstandsningssi-tuationen skal kunne ske meget hurtigt (inden for 1 uge). Hvis lønmodtagernekunne forlade virksomheden uden det normale varsel, ville det blive vanske-ligt at gennemføre betalingsstandsningen. Med lovforslaget øges alt andet ligelønmodtagernes sikkerhed for deres løn.Kortere sagsbehandlingstidDAfinder, at LG’s nuværende ekspeditionstid på 6 uger kan være for lang,og at en mere smidig ekspedition er påkrævet.Kommentar:LG har oplyst, at sagsbehandlingstiden i øjeblikket er nedbragt til 4 uger.LG forventer en væsentligt lavere sagsbehandlingstid ved dækning af kravunder en betalingsstandsning, jf. ovenfor.Til de omfattede krav under en betalingsstandsningFerie - § 2, stk. 4DAfinder det urimeligt, at en feriegarantiordning ikke under en betalings-standsning kan indtræde i lønmodtagerens krav på dækning fra LG, idet LG,ifølge DA’s forståelse af direktivet, skal være den primære garantiordning.Forslaget betyder en forskelsbehandling, der stiller det organiserede ar-bejdsmarked dårligere.LHmener, at det i forhold til indbetaling af feriegodtgørelse i betalings-standsningsperioden må sikres, at lønmodtagere ikke kommer i klemme iforhold til frister, hvis virksomheden senere går konkurs. Særligt da LG ikkeindbetaler feriegodtgørelse af udbetalinger under en betalingsstandsning.Kommentar:LG skal ifølge forslaget ikke udbetale feriegodtgørelse, når der er dækning ien feriegarantiordning. Dette skal sikre mod dobbeltudbetaling, ligesom løn-modtagerens eksisterende beskyttelse opretholdes. Forslaget ændrer ikke vedden eksisterende retsstilling for feriegarantiordninger, der også i dag må ind-drive et udlæg direkte hos arbejdsgiveren, evt. anmelde kravet over for LGved en efterfølgende konkurs. For lønmodtagere på det organiserede arbejds-marked er det en fordel, da ferieperioden med dækning fra feriegarantiord-ningen dermed ikke ”spiser” af begrænsningsperioden og –loftet for LG’sdækning efter § 3.

Arbejdsgiveren skal ifølge forslaget under en betalingsstandsning indbetaleferiegodtgørelse til FerieKonto – også af LG’s eventuelle udbetalinger. Vedmanglende indbetaling er der i dag allerede muligheder for at forfølge detteover for arbejdsgiveren, fx i sidste ende ved politianmeldelse. Også i dennesituation vil der – som hidtil – være mulighed for ved en senere konkurs atanmelde kravet i LG – forudsat at anmeldelse sker rettidigt i henhold til an-meldelsesfristen (og at kravet ikke er forældet efter de særlige forældelsesreg-ler i ferieloven).Forslagets beskyttede personkreds set i forhold til Konkurslovens § 16bLOogAdRpåpeger, at den gruppe, der nyder godt af lovforslaget er dem derallerede i dag er omfattet af konkurslovens § 16b, i medfør af hvilken en løn-modtager ansat i en virksomhed i betalingsstandsning kan kræve sikkerheds-stillelse. LO og AdR anfører derfor, at lovforslaget ikke medfører en forbedretretsstilling for lønmodtageren.AdRsavner en klarlægning af samspillet mellem lovændringen og konkurs-lovens § 16 b, hvorefter lønmodtagere under en betalingsstandsning kan kræ-ve, at virksomheden stiller sikkerhed for løn mv. AdR påpeger, at den beta-lingsstandsningsramte virksomheds pligt til at stille løngaranti bør reduceres idet omfang, at LG kan dække lønudbetalingerne, da virksomheden ellers ikkevil mærke nogen likviditetslettelse.Kommentar:Det er korrekt, at konkurslovens § 16b i dag giver mulighed for, at en løn-modtager ansat af en arbejdsgiver, der er i betalingsstandsning kan kræve sik-kerhedsstillelse for sin løn. Den gældende retstilstand skal imidlertid ses uaf-hængigt af den forpligtelse, som den danske stat har til at gennemføre direkti-vet.I forhold til det aktuelle direktiv, der skal implementeres, er der i overens-stemmelse med den sædvanlige praksis fremsat et lovforslag, der foreslår ensåkaldt minimumsimplementering. At minimumsimplementeringen ikkemedfører en forbedring af retstilstanden udgør i sig selv ikke et problem. Detkan vel snarere ses som et udtryk for, at den gældende retstilstand allerede idag har et tilfredsstillende niveau – et niveau som i øvrigt ikke kan forringesjf. direktivets artikel 9, den såkaldte non-regressionsklausul. I artikel 9 fast-sættes bl.a., at direktivet under ingen omstændigheder må tjene som begrun-delse for en forringelse af eksisterende forhold i medlemsstaterne.Implementeringen af direktivet bevirker dog, at det ikke fremover vil væresamme behov for, at lønmodtageren kræver sikkerhedsstillelse for løn, idetLG nu fremover kan dække lønkrav i tilfælde af arbejdsgiverens betalings-standsning. Sikkerhedsstillelse vil først være nødvendigt, når garantisummener udbetalt, eller der er udbetalt 3 måneders løn, og betalingsstandsningenfortsat løber.Alt andet lige vil den udvidede dækning hos Lønmodtagernes Garantifond gi-ve lønmodtagerne en øget beskyttelse og samtidig have en gunstig effekt forøkonomiske betrængte virksomheder.

Forfaldskravet:LHmener, at der ikke bør skelnes mellem, om den manglende lønudbeta-ling ligger før eller efter anmeldelsen af betalingsstandsningen, hvilket op-fattes som en ændring i forhold til retsstillingen ved konkurs.Kommentar:Det er korrekt, at dækningen er forskellig fra konkurs. Kravet om, at lønnenskal være forfalden, er et bevidst valg, idet reglen bevirker, at fondens beta-lingsforpligtelse ved betalingsstandsning klart afgrænses. Skulle virksomhe-den senere gå konkurs, vil krav, der er forfaldne før betalingsstandsning,kunne opnå dækning, hvis betingelserne som sædvanligvis kræves opfyldt iforbindelse med konkurs i øvrigt er opfyldt.Til begrænsningerne i LG’s betalingspligt i § 4:LHogAdRsynes, at referenceperioden på 18 måneder virker lang, og at re-ferenceperioden skal ses i sammenhæng med skifterettens processtyring.Kommentar:En referenceperiode på 18 måneder minimerer efter ministeriets vurderingmuligheden for misbrug, samtidig med, at direktivets formål opfyldes.Til den transnationale situationDAefterlyser en præcisering om, at udstationerede i Danmark omfattet afudstationeringsdirektivet, ikke er dækket af den danske LG-ordning, da deikke kan anses at have fast arbejdssted i Danmark. DA mener også, at LGmå undersøge den udenlandske virksomheds konstruktion og sikre, at uden-landske lønmodtagere her opfylder de danske regler om arbejds- og op-holdstilladelse, hvilket bør fremgå af lovforslaget.LOer utilfreds med, at det af lovforslaget ikke klart fremgår, at LG er for-pligtet til at dække lønkrav, hvis lønmodtageren sædvanligvis udfører ellerudførte sit arbejde i Danmark. LO forslår derfor, at LG enten pålægges atdække lønmodtagerens tilgodehavende, såfremt et andet LG-institut giverafslag herpå, eller at LG pålægges at bistå lønmodtageren med at gennemfø-re sit krav over for det garantiinstitut, som LG anser for det rette i den kon-krete transnationale situation.Kommentar:Lovbemærkningerne er som foreslået af DA tilføjet et afsnit om, at udstati-onerede lønmodtagere i Danmark ikke er omfattet at LG’s dækning.Lovforslaget er endvidere foranledning blevet justeret, så det fremgår af lov-forslagets § 5a, at fonden skal udveksle oplysninger med institutioner mv. iandre medlemsstater med henblik på at hjælpe en transnational lønmodtagermed at få sit tilgodehavende udbetalt i tilfælde af, at LG har vurderet, at detikke er den danske garantiinstitution, der er ansvarlig herfor. Efter ministe-riets opfattelse indebærer denne pligt, at LG skal videresende en fejlagtigtmodtaget anmeldelse, som skulle være sendt til en løngarantiinstitution i etandet medlemsland, og hjælpe med at henvise til de rette institutioner. Envis koordination og samarbejde mellem de forskellige landes garantiinstitu-tioner ventes at blive indført ved Kommissionens hjælp, jf. direktivets be-tragtning 7.

Det tilrettede lovforslag imødekommer imidlertid ikke LO´s ønske om, at LGskaldække lønmodtagerens tab i tilfælde af, at den udenlandske garantiinsti-tution ikke udbetale En sådan forpligtelse kan heller ikke udledes af direkti-vet.Til det internationale samarbejde, særligt § 5a:KF forudser, at der i den transnationale situation kan forekomme ikke ube-tydelige problemer i forhold til visse lande ved konstateringen af insolvensog insolvensbegrebet. KF ønsker det internationale samarbejde mellemmyndigheder nærmere belyst, herunder LG’s rolle.DAfinder også, at der hurtigst muligt i forbindelse med og inden lovæn-dringens ikrafttræden forsøges etableret det nævnte samarbejde mellem LGog garantiordningerne i de lande, der har størst interesse for danske LG-ordning i forbindelse med de grænseoverskridende situationer, det vil sigenordiske lande, Tyskland samt ikke mindst de baltiske lande.Kommentar:Direktivet foreskriver et samarbejde mellem medlemsstaterne. LG har overforministeriet oplyst, at de er i kontakt med Norge og Sverige, og at de har tagetkontakt til Finland og Tyskland.Lovforslagets ikrafttrædenLOfinder det uhensigtsmæssigt, at lovforslaget træder i kraft, hvor fristdagenligger efter den 7. oktober 2005, som er sidste frist for implementering. LOforetrækker dekretdagen. LO foretrækker ”dekretdagen” som ikrafttrædelses-tidspunkt, da dette betyder, at lovforslaget kommer til få virkning hurtigere,idet dekretdatoen ligger senere end fristdagen.Kommentar:Sædvanlig praksis for implementering af direktiver er, at implementeringsfri-sten respekteres.