Den næste sag på dagsordenen var:
12) Første behandling af lovforslag nr. L 18:
Forslag til lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond. (Garantidækning under anmeldt betalingsstandsning og i den transnationale situation). Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 23/2 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Dette lovforslag er en noget ændret genfremsættelse af L 137 fra forrige folketingssamling. Folketinget nåede kun til første behandling, da processen blev afbrudt af valget.
     Forslaget handler om, at Lønmodtagernes Garantifond efter den 7. oktober 2005 også dækker lønkrav under betalingsstandsning, og ligeledes dækker den de krav, der kommer fra arbejdstagere, som er ansat hos virksomheder, som opererer for andre EU-lande, men hvor arbejdstageren er beskæftiget i Danmark.
     Når jeg startede med at sige, at det var en noget ændret genfremsættelse af L 137, er det, som jeg læser indlæggene fra de andre partiers ordførere fra den 14. januar i år, fordi ministeren med det samme ved genfremsættelsen har indarbejdet nogle af de bemærkninger, der faldt på denne dag,
i L 18. Ministeren har bl.a. taget sidste afsnit af § 95, stk. 1, ud. Det er afsnittet, der handler om opsagte og fritstillede medarbejdere, som altså fortsat er dækkede. Da forslaget ikke går ud over direktivets indhold, og da det må antages at sikre både medarbejdere og virksomheder bedre muligheder i forbindelse med redning af firmaerne, skal jeg på Venstres vegne støtte forslaget.

Det lovforslag her er, som det også er blevet nævnt, en genfremsættelse. Da hed det vistnok L 137, men det tjener egentlig det formål, at vi kigger på virksomheder, der er under konkurs. Det nye er, at det også gælder, når der er betalingsstandsning, og så drejer det sig om forhold, der har at gøre med transnationale virksomheder.
     Det er to forhold, som vi synes det er godt at ministeren tager fat i. Vi kan også se i dagens udgave af Jyllands-Posten, at ministeren er på og fortæller om de gode ting, som ministeren er med til at lave her. Der er et stort behov for, at vi har de her muligheder.
     Det er klart, at der er en retstilstand for en række lønmodtagere, hvis en virksomhed går konkurs eller der er betalingsstandsning. Så er der et spørgsmål, der rejser sig med det samme: Hvordan med den manglende løn? Derfor vil vi under udvalgsarbejdet prøve at kigge på, om nogle af de ting, der senest er kommet frem i høringssvarene, er nogle, der kan finde nytte her.
     Vi vil gerne være med til at kvalificere og gøre det her så godt som muligt, for vi skal sørge for, at vores virksomheder har et godt grundlag. Vi skal også sørge for, at der ikke er nogen, der kommer i uføre. Men det er altså mange gange vigtigt også at kunne handle hurtigt med henblik på, at der er nogle af de virksomheder, der kan rekonstrueres. Derfor kan det meget vel være et nyttigt redskab, at man kan gå ind og sørge for, at medarbejderne får deres løn igennem Lønmodtagernes Garantifond. Det er også vigtigt, at man sørger for, at de kan komme videre, men frem for alt skal der være en sikring af lønmodtagerne her.
     I den udstrækning der ikke er problemer i det, kan vi støtte lovforslaget, men vi kigger på nogle af de ting, som er kommet frem i høringssvarene, og som er ret konstruktive, synes vi, og dem vil vi gerne tage med i det videre arbejde.

Det her er så et EU-direktiv, som skal gennemføres her i Folketinget. Det skal træde i kraft den 7. oktober 2005.
     Her i Danmark har vi altid været tidligt ude med EU-direktiver. Det har været sådan, at vi skulle være foregangsland, og så ender vi i den situation, at vi får en masse direktiver, der bliver vedtaget, uden at de andre lande følger med. Det er en af de store bekymringer, man kan have ved det her lovforslag - som jo er en genfremsættelse af det, vi behandlede før valget - at der netop kan komme til at ske et misbrug af Lønmodtagernes Garantifond.
     Det er interessant at se, hvor langt vores nabolande er kommet i den her situation. Det gælder især de nye lande. Hvor langt er de baltiske lande kommet? Hvor langt er Polen kommet? Med hensyn til Lønmodtagernes Garantifond kan de få hjælp af deres myndigheder?
     Det kan også blive sådan, at Lønmodtagernes Garantifond fremover kan komme til at låne polske virksomheder penge, hvis de er i betalingsstandsning, og der er vi også interesseret i at høre, hvordan pengene så kommer ind igen.

     Et andet aspekt, der kan ligge i det her, er sammenhængen med de nye EU-medlemmer, nemlig om man kan spekulere i den danske garantiordning, når Lønmodtagernes Garantifond skal dække det, som kaldes den transnationale situation. Vi har i den senere tid set eksempler på udenlandske virksomheder, der kom her til landet under dække af udstationeringsreglerne. Ministerens bemærkning går på, at lovforslaget ikke omfatter udstationerede lønmodtagere, men vi ved også, at kreativiteten er ret stor, især i de baltiske lande og Polen, og derfor kan man ikke udelukke, at der vil komme til at ske svindel med Lønmodtagernes Garantifond.
     Det er sådan nogle huller, man skal være sikker på bliver lukket. Man skal være sikker på, at det ikke kommer til at foregå, og derfor håber jeg selvfølgelig også, at ministeren har svar på de her spørgsmål og vil undersøge, hvordan situationen er i de her tilfælde.
     Det var måske også rimeligt at sige, at vi venter med at gennemføre det her EU-direktiv, til alle lande er klar til at gennemføre det, så vi er sikre på, at vi er ligestillet med de andre lande. Ellers kan frygten være, at vi får det gennemført her, og at den danske Lønmodtagernes Garantifond kommer til at tage et stort slæb, da vi normalt er langt fremme her, mens andre lande, hvor det måske var mere berettiget, at det blev indført, ser stort på, om der måske går 2 eller 3 år, før det bliver indført. Det har vi jo set med andre EU-direktiver, og derfor synes jeg, at ministeren skulle være meget opmærksom på de ting her.
     Der er en del uafklaret i det her EU-direktiv, og derfor vil Dansk Folkeparti ikke tage stilling til det her ved førstebehandlingen.

Jeg vil bare fastslå, at Dansk Folkeparti ikke har haft stor indflydelse på det her lovforslag. Vi kan da høre i dag, at hr. Bent Bøgsted har skiftet side fra at have påstået, at man var et meget lønmodtagervenligt parti. Jeg ved ikke, om jeg skal ønske tillykke med, at det i dag er lykkedes Dansk Folkeparti kun at fremhæve Dansk Arbejdsgiverforenings synspunkter. Det er ikke til at skjule, at hr. Bent Bøgsted har læst Dansk Arbejdsgiverforenings kommentarer med hensyn til dobbeltdækning osv. Er der nogen problemer deri, kigger vi selvfølgelig på dem, og det tror jeg også at ministeren er
i stand til at redegøre for. Men jeg synes, det er interessant, at Dansk Folkeparti for første gang i lang tid overhovedet ikke beskæftiger sig med lønmodtagerne og mulighederne for at få erstatning og få så kort en sagsbehandling i den periode, hvor man er uden løn fra sit firma. Det troede jeg var noget af det, der lå Dansk Folkeparti på sinde, men der er kommet et kursskifte i dag. Jeg ved ikke rigtig, om jeg skal ønske tillykke med det.

Nu er det sådan, at hr. Bjarne Laustsen er så erfaren her i Folketinget, at han godt ved, at man fremhæver de punkter, hvor der kan være noget kritisabelt, og hvor man kan have nogle problemer. Selvfølgelig er det godt for de danske lønmodtagere, at de får en garanti. Det er alle jo klar over, men selvfølgelig er der nogle problemer her, sådan som vi ser det.
     Det kan hr. Bjarne Laustsen ikke se, fordi hr. Bjarne Laustsen ikke har mulighed for at få ændringen igennem, da det er implementeret som et minimumsdirektiv. Der ligger jo den her faste aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, og derfor ved vi godt, at hr. Bjarne Laustsen ikke kan komme med nogen indsigelse mod noget som helst direktiv på arbejdsmarkedsområdet.
     Men sådan har vi det ikke i Dansk Folkeparti. Vi kan godt kritisere. Vi kan godt se, at der er nogle problemer, som vi gerne vil have løst. Det er der, vi står, men selvfølgelig kunne man også godt have fremhævet alle de gode ting, som var deri, og så glemme alle de negative ting. Nu har jeg valgt at fokusere lidt på de dårlige ting, hvor der måske kan være tale om lidt svindel.

Jeg synes, at hr. Bent Bøgsted afslører sig selv ved at sige, at man så ikke vil beskæftige sig med de steder, hvor der er problemer, havde jeg nær sagt, for det er jo klart og tydeligt at se, at der på LO-området står, at man er optaget af, at der i forbindelse med samtykke kan være et problem, der betyder, at folk ikke kan få deres penge. Og så synes man, at sagsbehandlingstiden er for lang. Det synes Dansk Folkeparti ikke er et problem, men man påstår, at der kan ske dobbeltdækning med hensyn til arbejdsgiveren, der så belaster Lønmodtagernes Garantifond. Det kan da godt være, at det er rigtigt, men jeg synes bare, at hr. Bent Bøgsted fuldstændig har overset nogle meget relevante bemærkninger fra LO i denne sammenhæng, og de plejer ikke at undgå hr. Bent Bøgsteds skarpe blik.

Hvis det er sådan, at Socialdemokratiet gerne vil have ændret det her under udvalgsarbejdet, er vi i Dansk Folkeparti villige til at se på det, men vi ved jo godt, at hr. Bjarne Laustsen ikke har mulighed for at få de ændringer igennem, fordi der ligger en skriftlig aftale. Derfor er det sådan lidt tågesnak at komme her og sige, at vi overser de ting, der ligger heri. Det gør vi ikke, men vi ved på forhånd, at det ser ud, som om hr. Bjarne Laustsen ikke vil eller kan være med til at få noget ændret, og så er det nemt nok at stå her og beskylde Dansk Folkeparti for, at vi overser de problemer. Sådan spiller klaveret ikke, vil jeg gerne sige til hr. Bjarne Laustsen.

     Der ligger den her klokkeklare aftale, så hr. Bjarne Laustsen kan ikke komme i udvalget og sige, at de gerne vil have det her ændret i henhold til LO's synspunkter. Det kan vi gøre i Dansk Folkeparti, men hr. Bjarne Laustsen kan ikke stemme for det.

Jakob Axel Nielsen (KF):
I Det Konservative Folkeparti kan vi tilslutte os mange af de bemærkninger, der er kommet fra hr. Bent Bøgsted og fra fru Marion Pedersen. Hvis jeg lige må have lov til supplerende til hr. Bent Bøgsted at bemærke, at vi selvfølgelig godt forstår, at man skal sørge for, at der hverken sker misbrug eller svindel. Men det er vi nu i og for sig ikke helt så bange for, for det, der er karakteristisk ved det her lovforslag, er, at der for at undgå, at virksomhederne får dem som uberettiget luft, altså er skabt hjemmel til, at man kan søge pengene tilbage igen, hvis det er sådan, at virksomhederne overlever. Derfor er jeg ikke helt så bange for misbrugssituationen, og dermed er det her forslag heller ikke konkurrenceforvridende. Det, der er rigtig, rigtig godt ved det her forslag, er, at det faktisk gør det ved betalingsstandsningsinstituttet, som oprindelig har været tiltænkt det, nemlig at man i ro og mag kan få skåret det syge fra og lade det sunde leve i en virksomhed, der har åndedrætsbesvær. Derfor betyder det her, at vi kan bevare arbejdspladser. Derfor kan vi støtte det i Det Konservative Folkeparti.

Jeg er da enig med hr. Jakob Axel Nielsen i de synspunkter, men jeg vil godt spørge De Konservatives ordfører, om der så ikke, når lovforslaget er så godt, skulle have været enighed om, at vi sikrede os, at alle EU-lande gennemførte det på samme tid, fordi det så blev endnu bedre.

Det vil naturligvis være at foretrække, men det vil jeg overlade til beskæftigelsesministeren at koordinere.

Lønmodtagernes Garantifond får nu udvidet sin dækning til også at omfatte virksomheder i betalingsstandsning og ansatte
i en EU-virksomhed, som arbejder i Danmark. Den udvidelse kan Det Radikale Venstre tilslutte sig, idet vi konstaterer, at lovforslaget gennemfører et EU-direktiv ved hjælp af minimumsimplementering. Forslaget er en fordel for lønmodtagerne, som nu får bedre chancer for at få deres løn og få den hurtigere, hvis deres virksomhed går i betalingsstandsning. I og med at Lønmodtagernes Garantifond får mulighed for at udbetale lønnen under betalingsstandsningen, kan forslaget samtidig give en håndsrækning til de virksomheder, som er i en økonomisk meget trængt situation. Lønmodtagere, som eksempelvis er ansat i en tysk virksomhed, men arbejder i Danmark, vil også fremover kunne få dækket deres løn, hvis virksomheden går konkurs. Det er et forhold, som vi ser som et bidrag til at skabe et mere velfungerende og velreguleret europæisk arbejdsmarked. Jeg forstår, at Lønmodtagernes Garantifond forventer at skulle udbetale i størrelsesordenen 400 mio. kr. mere om året, men at mange af pengene kommer igen, når eller hvis betalingsstandsningerne ophæves. Men da fonden i forvejen er velkonsolideret, kan loven gennemføres, uden at fonden forventer at skulle opkræve flere penge ind hos virksomhederne. Alt i alt ser vi der her forslag som meget fornuftigt og som noget, som Det Radikale Venstre vil fremme under udvalgsarbejdet.

Jeg skal gøre det ganske kort.
     Overordnet set kan SF støtte lovforslaget, som det ligger, men jeg vil godt påpege, at der, som der også er gjort opmærksom på i høringssvarene, er en række spørgsmål, som jeg ikke synes er besvaret sådan helt overbevisende af ministeriet. Det vil vi bore lidt i under udvalgsbehandlingen.
     Men overordnet set synes jeg, det er en forbedring i beskyttelsen af lønmodtagerne, så vi støtter.

Jeg vil også bare sige, at vi fra Enhedslistens side støtter det her forslag, og det gør vi, ganske uanset om det er baseret på et EU-direktiv eller ej; vi har konstateret ved at kigge på forslaget, at der er tale om en udvidelse af lønmodtagernes rettigheder, og det støtter vi altid, når vi kan komme af sted med det.
     Hvis det så skulle være sådan - for det er jo rigtigt, at det er meget begrænsede forbedringer, der er tale om her - at LO's høringssvar kunne inspirere os til at stille nogle ændringsforslag, så vil vi selvfølgelig benytte os af den mulighed, og så må vi jo se, om det bliver hr. Bøgsted, eller hvem det bliver, der kommer til at stemme for dem i Folketinget.

Jeg vil gerne takke de partier, som har givet støtte til lovforslaget. Jeg er sikker på, at vi under den videre behandling af forslaget får mulighed for at uddybe de temaer, der har været rejst under dagens forhandlinger.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.