Notat
22. september 2005
MLW
Spørgsmål 9:
Der ønskes et skøn for ØMU-gælden og den offentlige nettogæld frem til 2010,
dels i mia. kr., dels i pct. af BNP. Til brug for sammenligning ønskes en tabel, der
viser de ønskede tal for perioden 2000-2010 inkl. Såfremt der ikke foreligger et
aktuelt, skøn bedes udarbejdet en korrigeret udgave af det seneste skøn, der tager
højde for udviklingen i olie-prisen, renten og eventuelle andre væsentlige
ændringer.
Svar:
I forbindelse med den seneste konjunkturvurdering, jf. Økonomisk Redegørelse,
august 2005, blev der ikke udarbejdet en 2010-fremskrivning. Det er derfor ikke
muligt at angive de ønskede tal for perioden 2007-2010. En mellemfristet
fremskrivning med udgangspunkt i augustvurderingen forventes offentliggjort i
Danmarks konvergensprogram i november 2005.
Et ændret skøn for ØMU-gælden og den offentlige nettogæld kræver en
helhedsvurdering af de offentlige finanser, og der vil efter planen blive udarbejdet
en ny konjunkturvurdering i december. Vurderingen vil bl.a. baseres på
opdaterede skøn for renteudvikling og oliepris, og der vil til den tid være et bedre
grundlag for at vurdere virkningerne af de seneste bevægelser, herunder hvorvidt
disse forhold har mere forbigående karakter. Det kan desuden bemærkes at
pensionsafkastskatten afhænger af renteniveauet sidst på året, og at et permanent
globalt rentefald isoleret set må påregnes at belaste de offentlige finanser på sigt.
Virkninger af højere oliepriser skal desuden bl.a. ses i sammenhæng med at
reserverne i Nordsøen gradvis udtømmes og at provenuvirkningerne derfor ikke
har permanent karakter.
Nedenfor er derfor opgivet skøn for den offentlige gæld fra august-vurderingen.
Tabel 1
ØMU -gæld og offentlig nettogæld
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
Mia. kr.
ØMU -gæld
641,3
633,2
642,8
624,8
618,4
544,0
507,0
Offentlig nettogæld
316,8
253,0
246,6
240,2
212,4
173,6
142,9
I pct. af BNP
ØMU -gæld
49,6
47,4
47,2
44,6
42,3
35,6
31,7
Offentlig nettogæld
24,5
18,9
18,1
17,1
14,5
11,4
8,9
Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 2005