Skatteministeriet J.nr.  2005-021-0023 Den Til Folketingets Finansudvalg Hermed sendes i 5 eksemplarer endeligt svar på spørgsmål nr.  3 og  5  af 5. september 2005 (L 175 - § 38 Spørgsmål 1   – 5 (FFL 2006)) Kristian Jensen /  Per Bach Jørgensen

Spørgsmål 3:    § 38.14.01. Pensionsafkastskat Der  ønskes  en  redegørelse  for  forudsætninger  for  og  fremgangsmåde  vedrørende beregningen af effekten af en rentestigning på kursudviklingen på henholdsvis aktier og obligationer. Svar: Spørgsm ålet  har  været  forelagt  Finansministeriet,  der  har  udarbejdet  besvarelsen nedenfor. Jeg kan henholde mig hertil. ”Det enkelte års provenu fra pensionsafkastskatten (PAL  -skatten) afspejler i høj grad rente-  og  aktiekursudviklingen  igennem  året,  idet  skatte grundlaget  opgøres  efter lagerprincippet,   dvs.   inklusive   ikke-realiserede   kapitalgevinster   og   kapitaltab. Grundlaget opgøres således med udgangspunkt i kurserne ultimo året. Stort set hele provenuet  indbetales  medio  december  på  baggrund  af  pensionsinstitut ternes  egne forventninger om deres slutskat. Skønnet  for  PAL -skatten  i  2006  på  §  38.14.01  er  budgetteret  med  baggrund  i forudsætninger  vedrørende  rente   -  og  aktiekursudviklingen  igennem  2006.  Der  er  i sagens natur en betydelig usikkerhed forbundet med disse afkastforudsætninger. En anden  rente-  og/eller  aktiekursudvikling  igennem  året  end  lagt  til  grund  vil  kunne medføre   betydelige   afvigelser   i   provenuet   fra   PAL -skatten   i   forhold   til   det budgetterede. I  boks  5.1,  side  128-130,  i  Økonomisk  Redegørelse,  au    gust  2005  er  redegjort  for hvorledes afkastet af pensionsformuen og dermed provenuet fra PAL-skatten påvirkes af bevægelser i henholdsvis rente  - og aktiekursniveauet. Det bemærkes, at provenuet fra PAL  -skatten i Økonomisk Redegørelse opgøres på nationalregnskabsform,  som  afviger  en  smule  fra  en  opgørelse  på  finansårs   form. Forskellen   afspejler   primært   forskelle   i   periodiseringen   af   betalinger   samt   at indtægterne på § 38.14.01 inkluderer betaling af pensions   afkastskat fra den Sociale Pensionsfond (og denne betaling udgiftsføres på § 37.51). I tabel c i nævnte boks i Økonomisk Redegørelse, august 2005 er opstillet et regne - eksempel, der viser en skønnet effekt på provenuet fra PAL  -skatten af henholdsvis et rentefald på 1 pct.enhed og en generelt aktiek ursstigning på 10 pct. Beregningen tager

udgangspunkt   i   den   anslåede   pensionsformue   og   sammen sætningen   heraf   ved indgangen til 2005. Af regneeksemplet fremgår, at et rentefald på 1 pct.enhed isoleret set kan øge årets provenu fra PAL-skatten med ca. 16 mia.kr. (Effekten af en tilsvarende rentestigning er en  omtrent  tilsvarende  reduktion  af  årets  provenu  fra  PAL -skatten).  En  generel aktiekursstigning på 10 pct. skønnes at øge årets provenu fra PAL -skatten med ca. 6 mia.kr.   Beregningen   viser   den   isolerede   virkning   af   ændret   rente   henholdsvis aktiekurser. I  beregningen  af  effekten  af  et  rentefald  er  lagt  en  rentefølsomhed  på  10½  for pensionsformuen under ét til grund, dvs. at et fald på 1 pct.enhed i renteniveauet vil udløse  en  kursgevinst  på  10½  pct.  af   værdien  af  obligations  porteføljen.  Rente - følsomheden er anslået med udgangspunkt i opgørelser fra Finanstilsynet og ATP. Det forudsættes, at de udbetalte kuponrenter på obligations   porteføljen ikke umiddelbart påvirkes af ændringen i renteniveauet. Det fo   rudsættes endvidere, at der er tale om en parallel stigning i de korte og lange renter. Det tages i opgørelsen højde for, at en mindre del af den samlede pensionsformue er friholdt for PAL-skat. Det vedrører primært afkast af pensionsopsparing foretaget    før 1983  samt  afkast  af  indeksobligationer,  hvis  udstedelse  var  afsluttet  senest  ved udgangen af 1998. Beregningen   tager   udgangspunkt   i   en   pensionsformue   fraregnet   beholdning   af indeksobligationer på ca. 1650 mia.kr. ved indgangen til 2005, og der er ant aget en friholdsbrøk på knap 6 pct. Den PAL  -skattepligtige formue er antaget fordelt med ca. 1050 mia.kr. i obligationer (udover indeksobligationer), ca. 400 mia.kr. i aktier, og den resterende     del     udgøres     af     andre     investeringsaktiver     (så     som     bygninger, ejendomsselskaber  mv.).  Pensionsformuens  fordeling  på  de  forskellige  typer  af investeringsaktiver   kan   forskyde   sig   blandt   andet   i   kraft   af   omlægninger   af porteføljerne som led i den almindelige formueforvaltning. I beregningen af effekten af en aktiekursstigning er lagt til grund at der er tale om en generel  stigning  på  10  pct.  i  aktiekurserne,  herunder  en stigning på 10 pct. i såvel danske som udenlandske aktier. Det er lagt til grund, at pensionsselskaberne ikke i nævneværdigt omfang har investeret i akti eoptionsinstrumenter.”