ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 7. juni 2005 Besvarelse af spørgsmål   14 (L 173) stillet af Boligudvalget den 6. juni 2005. Spørgsmål   14: Der bedes udarbejdet et notat – s- propriative  beskrives  ved  at  æ  ndre  via  lovgivning  en  på  reguleringsm e- kanismen  i  prisudviklingen  for  en  andelsbolig  under  forudsætning  af,  at det  vil  betyde  en  lavere  prisudviklingstakt.  Spørgsmålet  bedes  samme  n- holdt  med  det  indgreb,  der  skete  i  lovforslag  nr.  L  78  (Husordenssager) fra folketingsåret 2003 -2004. Her blev der grebet ind lovgivningsmæssigt overfor  ”pludselige  huslejespring”  ,  hvilket  betød  at  investor  fremover ville få en lavere prisudvikling. På denne baggrund ønskes redegjort  for hvori forskellen ligger, set i forhold til ekspropriation. Svar: Jeg forstår spørgsmålet således, at der i forhold til grundlovens § 73 om beskyttelse af ejendomsretten ønskes en beskrivelse af forskellen  mellem på den ene side et forslag om, at der fastsættes en maksimalpris ved salg af  hele  andelsboligforeningsejendomme,  som  fremover  kun  skal  regule- res  efter  forbrugerprisindekset  samt  forbedringer  (jf.  herved  spm.  6)  og på den anden side   L 78 fra folketingsåret 2003 -04 om ændring af lov om leje m.v. (husordensager). Grundlovens § 73, stk. 1, har følgende ordlyd: "§ 73. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstæ  ndig erstatning." Enhver ejer af rettigheder over fast ejendom er omfattet af beskyttelsen. Ejeren kan være en privat person, et selskab eller f.eks. en offentlig my  n- dighed. Det er i den forfatningsretlige litteratur og praksis almindeligt antaget, at afgørelsen af, om indgreb i en beskyttet rettighed har karakter af ekspr o- priation, må bero  på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed. Som momenter, der må tillægges vægt ved udøve lsen af dette skøn, peges navnlig på indgrebets formål, i hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret, herunder om det rammer mange eller få, indgrebe ts intensitet, om indgrebet angår en aktuel eller fremtidig råden, om indgrebet gå   r ud på at overføre rettigheder fra den hidtidige ejer til en ny eller på tilinte   t- ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk
2/2 gøre lse af denne råden, og indgrebets begrundelse. Indfør else af en maksimalpris ved salg af en samlet andelsboligforeningsejendom  vil  indebære    en  væsentlig  prisreduktion  i forhold til den pris, som ville kunne opnås ved salg af ejendommen i  dag, hvor    der    ikke    er    nogen    maksimalprisregulering    på    salg    af    hele ejendomme. Spørgsmålet  om  indførelse     af  en  bestemmelse  om,  at  maksimalpriserne gælder  ved  et  samlet  salg  af  hele  andelsboligforeningens  ejendom,  har været  forelagt  for  Justitsministeriet,  som  har  meddelt,  at  en  sådan  b   e- stemmelse (svarende til et prisloft) rejser alvorlig tvivl i forhold til grund- lovens  §  73  om  beskyttelse  af  ejendomsretten,  jf.  herved  besvarelsen  af spørgsmål nr. 6. I forhold til spørgsmålet om L 78 fra folketingsåret 2003   -04 og dette lov- forslags forhold til grundlovens § 73 har Socialministeriet oplyst følge n- de, som jeg kan henholde mig til: ” Den del af L 78, der blev vedtaget som lov nr. 470 af 9. juni 2004, og som gennemfører en ændring af boligreguleringslovens lejefastsættelse s- regler med henblik på at begrænse mulighederne for at varsle lejeforh   ø- jelser i pludselige spring, vurderes ikke at udgøre et ekspropriativt in d- greb. Med de vedtagne ændringer er der indført regler, der har til hensigt at ti   l- skynde udlejere af nærmere bestemte ejendomme, hvor afkastet fastsæ t- tes efter en særr  egel i boligreguleringsloven, til løbe nde at ajourføre l e- jen. I tilfælde hvor udlejeren regelmæssigt tilpasser lejeniveauet til de r e- levante lejefastsættelsesregler, medfører lovændringen ikke økonomiske konsekvenser for udlejer ved at forringe indtjeningsgrundlaget. Kun i de tilfælde, hvor h  uslejeniveauet ikke er blevet ajourført kontinue r- ligt, og hvor der som følge heraf er opstået en ikke ubetydelig huslejer  e- serve (en uudnyttet adgang til at opkræve lovlig leje), er der fastsat næ r- mere grænser for, hvor store huslejestigninger de berørte le   jerne skal ac- ceptere. For en udlejer i denne situation kan der blive tale om, at lejeni- veauet i en periode - mens lejen bringes op til den lovlige grænse   - ikke svarer til det niveau, der ellers ville kunne være opkrævet efter lejefas t- sættelsesreglerne. Det er opfattelsen, at denne regulering i forhold til udlejers mulighed for frit at råde over sin ejendom udgør et indgreb af begrænset intensitet. Som det fremgår af ovenstående  , skal der i forhold til grundlovens § 73 foretages en konkret vurdering af omstændighederne i sagen. Det er de  n- ne vurdering, der medfører, at det i spørgsmål 6 nævnte forslag indebærer et problem i forhold til grundlovens § 73, mens L 78 vurderes at være
3/2 uproblematisk. Der kan i øvrigt  ikke angives alternative reguleringsmuligheder i forhold til prisfastsættelse af hele ejendomme (prisloft), som ikke rejser alvo  rlig tvivl i forhold til grundlovens § 73.