STATSMINISTERIET Dato:   6. juni 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 2     - 17 af 26. maj 2005 stillet  af  Det  Politisk-Økonomiske  Udvalg  vedrørende  forslag  til  lov  om  Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler (L 171) . Spørgsmål 2: ”Ligger  der  i  lovforslaget  og  bemærkningerne  dertil  en  anerkendelse  af  det  færøske folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten? I så fald  – hvilke folkeretlige aft   a- ler,  chartre,  konventioner  o.l.  internationale  aftaler,  som  Danmark  har  underskrevet, bygger lovforslaget på og he nholder sig til?” Svar: Lovforslaget er en del af regeringens overordnede politik om at søge rigsfællesskabet moderniseret  og  herunder  inddrage  Færøerne  i  udenrigspolitiske  beslutninger,  som særligt vedrø   rer Fæ  røerne. Lovforslaget  er  baseret  på  de  statsretlige  betragtninger,  som  fremgår  af  bemærkni n- gerne  til  forslaget.  Hertil  kommer,  at  den  fælleserklæring  mellem  statsministeren  og lagmanden, som lovforslagets præambel henviser til, bygger på Færøernes n uværende forfatningsmæss  ige  placering  og  det  færøske  folks  selvbestemmelsesret  i  henhold  til folkeretten. Fælleserklæringen af 4. april 2005 mellem statsministeren og lagmanden vedlægges. Spørgsmål 3: ”Hvordan er lovforslaget foreneligt med FN’s pri ncipper om folkenes selvbestemmel- sesret – f.eks. i henhold til artikel 1, paragraf 2 og artikel 55 i FN’s charter, samt res   o- lution 1541 (XV)?” ./.

- 2 - Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”Som  det fremgår af besvarelsen på spørgsmål 2 henviser lovens præambel til Færøe r- nes forfatningsmæssige placering og det færøske folks selvbestemmelse sret i henhold til folkeretten. Lovforslaget er endvidere blevet godkendt af det færøske folks repr   æ- sentanter på Færøerne.” Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse. Spørgsmål 4: ”Ligger der i lovforslaget en anerkendelse af det færøske folks ejendomsret til de l e- vende ressourcer og til råstoffer i undergrunden på færøsk territorium?” Svar: Lovforslaget  omhandler  ikke  spørgsmål  om  det  færøske  folks  ejendomsret  til  de  l e- vende ressourcer og til råstoffer i undergrunden på færøsk territorium. For så vidt angår overtagelse af sagsområderne landbo   - og landsvæsensforhold og r  å- stoffer i undergrunden, jf. bilag 2 til lovforslaget henholdsvis liste A, pkt. 13 og liste B, pkt. 3, har de færøske myndigheder i medfør af hjemmestyrelovens § 2, jf. § 4 ove r- taget den lovgivende og administrative myndighed. Med  hensyn  til  hjemmestyrets  overtagelse  af  sagsområdet  råstoffer  i  undergrunden henvises yderligere til vedlagte aftale af 22. december 1992 mellem regeringen og Fæ- røernes landsstyre om råstoffer i undergrunden og notat af 28. februar 2001 om forho  l- det mellem grundloven og aftalen af 22. december 1992 med Færøernes landsstyre om råstoffer i undergru nden. ./.

- 3 - Spørgsmål 5  : ”I de almindelige  bemærkningerne til lovforslaget anføres det: ”I dette lovforslag a n- vendes  udtrykket  ”Kongeriget  Danmark  om  hele  riget,  mens  udtrykket  ”Danmark” angiver  rigsdelen  Danmark,  medmindre  andet  klart  fremgår  af  sammenhængen.  U   d- trykket ”danske myndigh eder” sigter til Folketinget og regeringen.” (p.2). Videre siges der: ”Som det fremgår af Danmarks Riges Grundlovs § 19, stk. 1, handler kongen (r  e- geringen) på rigets vegne i mel lemfolkelige anliggender. Heri ligger, at enkelte dele af riget efter grundloven ikke vil kunne tillægges selvstændig kompetence i disse anli g- gender.”  (p.3).  Hvordan  kan  ”rigsdelen  Danmark”  ifølge  denne  tolkning  indgå  sel v- stændigt i EU’s traktater og hvord   an kan ”rigsdelen Danmark” tillægge EU selvstæ n- dig kompetence i disse anliggender?” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”Det fremgår af alle grundlæggende EU -traktater, at de er indgå et af ”Kongeriget Da n- mark”. Dette gælder også for forfatningstraktaten. EU -traktaterne er altså ikke indgået af rigsdelen Danmark som forudsat i spørgsmålet. I  forbindelse  med  Danmarks  indtræden  i  EF  i  1973  blev  det  aftalt  med  de  færøske myndigheder,  at  tiltrædelsen  indtil  videre  ikke  skulle  dække  Færøerne.  I  1974  blev denne  ordning  gjort  permanent.  Der  henvises  i  det  hele  til  fremstillingen  i  afsnit  3  i Udenrigsministeriets  redegørelse  af  29.  marts  2005  for  konsekvenserne  for  Færøerne og Grønland af forfa tningstraktaten m.v.    Det er i øvrigt ofte forekommende, at Kongeriget Danmark indgår traktater, som efter de fær  ø

- 4 - Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse. Spørgsmål 6: ”Vil lovforslaget indebære, at Færøerne og Grønland kan opnå samme status som de har opnået i NAMMCO, hvor de hver især er kontraherende parter i stiftelsesaftalen og hver især har sel  vstændigt medlemskab?” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”Medlemskab af en international organisation beror i første række på organisationens egne regler. Lovforslaget indebærer, at Færøerne i kraft af fuldmagten i § 1 og 2 kan opnå medle m- skab  i  internationale  organisationer  under  betegnelsen  ”Kongeriget  Danmark  for  så vidt  angår  Færøerne”,  hvis  betingelserne  i  fuldmagtsloven  er  opfyldt.  Såfremt  me d- lemskab samtidig skal gælde for Grønland, vil bestemmelsen i lovens § 1, stk. 2, finde anvendelse.  Dette  indebærer,  at  fuldma  gten  kun  finder  anvendelse  for  Færøerne  og Grønland  i  fællesskab,  og  kun  såfremt  der  er  enighed  herom  mellem  Færøerne  og Grø nland.”   Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse. Spørgsmål 7: ”Vil lovforslaget indebære, at    Færøerne og Grønland hver især kan opnå selvstændigt medlemskab i IWC?”

- 5 - Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”IWC -konventionen  er  åben  for  stater.  Hverken  EU  eller  ikke -suveræne  enhed  er  kan være me  dlemmer under den eksisterende konvention. Kongeriget Danmark er medlem af IWC og repræsenteres i møderne af en delegation med Udenrigsministeriet som d   e- legationsleder  og  med  deltagelse  af  de  to  landsstyrer  og  andre  interesserede  myndig- heder. Så længe EU ikke etablerer en fælles hvalfangstpolitik, og EU ikke er medlem af IWC, forventes ingen ændring i disse fo  rhold. Skulle  forholdene  ændre  sig  således,  at  EU  blev  medlem  af  IWC,  mens  at  Danmark ikke  læng  ere  var  medlem,  ville  fuldmagtsloven  kunne  finde  anvendelse,  såfremt  de færøske og grønlandske myndigheder opnåede enighed om et fælles medlemskab u n- der betegnelsen ”Kongeriget Da nmark for så vidt angår Færøerne og Grønland”.” Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse. Spørgsmål   8: ”Vil lovforslaget indebære, at Færøerne og Grønland hver især kan opnå selvstændigt medlemskab i NAFO?” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”Der henvises til besvarelsen af spørg  smål 9.” Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.

- 6 - Spørgsmål 9: ”Vil lovforslaget indebære, at Færøerne og Grønland hver især kan opnå selvstændigt medlemskab i NEAFC?” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følg ende udtalelse fra Udenrigs- ministeriet: ”EU  er  medlem  af  de  internationale  fiskeriorganisationer  (NAFO,  NEAFC),  mens EU's  medlemsstater  ikke  er  medlemmer,  og  EU  har  i  disse  organisationer  kun  én stemme. Kongeriget Danmark er dog medlem for så vidt angår F  ærøerne og Grønland under betegnelsen: ” Denmark in respect of the Faroe Islands and Greenland”. Fuldmagtsloven vil derfor kunne finde anvendelse i forhold til disse to organisationer, såfremt  de  færøske  og  grønlandske  myndigheder  er  enige  om  et  fælles  me dlemskab under  betegnelsen  ”Kongeriget  Danmark  for  så  vidt  angår  Færøerne  og  Grønland”.   Fuldmagtsloven vil i så tilfæ   lde bevirke, at Udenrigsministeriet ikke længere vil være deltager i den danske delegation.” Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse. Spørgsmål 10: ”Vil lovforslaget indebære, at Færøerne og Grønland hver især kan opnå selvstændigt medlemskab i ICAT?” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”I ICAT er EU  medlem. EU-landene er ikke medlemmer. Der er i så henseende en s i- tuation analog med den, der omtales ovenfor under spørgsmål 8 og 9 vedrørende he   n-

- 7 - holdsvis NAFO og NEAFC. Det kan nævnes, at såvel UK som Frankrig har et  me   d- lemskab  for  så  vidt  angår  territori  er,  der  er  udenfor  EU.  Såfremt  spørgsmålet  bliver aktuelt  for  Fæ  røerne   -  og  Grønland  ikke  har  interesse  i  medlemskab   -  vil  Færøernes landsstyre kunne søge Færøerne o ptaget som medlem under betegnelsen ”Kongeriget Danmark for så vidt angår F  æ  røerne”.” Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse. Spørgsmål 11: ”Vil lovforslaget indebære, at Færøerne og Grønland hver især kan opnå selvstændigt medlemskab i Arktisk Råd?” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende ud talelse fra Udenrigs- ministeriet: ”Ved  Ottawa -deklarationen  af  19.  september  1996  oprettede  regeringerne  i  Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA Arktisk Råd som et f orum for samarbejde mellem de arktiske stater. Færøerne og Grø nland vil ikke med udgangspunkt i Ottawa-deklarationen kunne opnå selvstændigt medlemskab i Arktisk Råd, da de ikke er selvstændige stater, og da ful d- magten i fuldmagtsloven ikke finder anvendelse i relation til aftaler, som også gælder for Danmark. Kongeriget  Danmarks  delegation  til  Arktisk  Råd  udgøres  af  repræsentanter  fra  Da n- mark,  Grønland  og  Færøerne.  Et  grønlandsk  landsstyremedlem  har  ledet  Kongeriget Danmarks delegation til Arktisk Råds ministermøder ved flere lejligheder.” Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.

- 8 - Spørgsmål 12: ”Vil Lovforslaget indebære, at Færøerne og Grønland hver især kan opnå selvstændigt medlemskab i Nordisk Råd? ” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”Nordisk Råd er oprettet ved Helsingfors  -aftalen, der er en multilateral aftale mellem de fem nordiske stater. Da Færøerne og Grønland ikke er selvstændige stater, kan de ikke blive kontraherende parter i denne aftale. Fuldmagten i fuldmagtslovforslaget an- går endvid ere kun aftaler, som Danmark ikke er part i. At  Færøerne  og  Grø nland  ikke  kan  blive  kontraherende  parter  i  Helsingfors-aftalen udelukker dog ikke på forhånd, at de kan få en styrket status i det nordiske samarbe   jde. Der henvises herom til statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1786 af 27. maj 2005 fra Høgni Hoydal.” Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse. Spørgsmål 13: ”Vil lovforslaget indebære, at Færøerne og Grønland hver især kan opnå selvstændigt medlemskab af EFTA?” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”EFTA -konventionen  er  kun  åben  for  stater.  Også  muligh  eden  for  at  blive  associeret medlem af EFTA er kun åben for stater. Lovfo rslagets § 4 om medlemskab af interna- tionale organisationer i eget navn kan allerede af denne grund ikke danne grundlag for

- 9 - et færøsk medlemskab af EFTA. Tilsvarende gælder for Grønland i medfør af § 4 i det grønlandske fuldmagtslovforslag. Fuldmagten  i  lovforslagets  §  1  og  2,  vil  som  udgangspunkt  kunne  finde  anvendelse også i relation til me dlemskab af internationale organisationer, jf. lovbemærkningerne under punkt 2.4.3. –  især afsnit 4. Hvorvidt de betingelser, som opstilles i lovforslaget for anvendelse af fuldmagten er opfyldt, vil i dette tilfælde, hvor det drejer sig om en særdeles  omfattende  international  org  anisation,  skulle  vurderes  nøjere.  Såfremt  både Færøerne og Grønland skulle ønske medlemskab af EFTA, følger det af lo vforslagets § 1, stk. 2, at fuldmagten skal udnyttes i forening mellem de to landsstyrer, hvilket for- udsætter, at begge landsstyrer er enige herom. For  god  ordens  skyld  bemærkes,  at  det  selvsagt  tilkommer  EFTAs  medlemsstater  at tage  stilling  til,  om  de  vil  acceptere  medlemskab  fra  Færøerne  og/eller  Grønland  på grundlag af fuldmagtsloven.” Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse. Spørgsmål 14: ”Når folkeretlige aftaler iflg. lovforslagets § 2, stk. 1 skal underskrives under betegne  l- sen ”Ko ngeriget Danmark for så vidt angår Færøerne”, hvilken betydning får dette for de   fiskeriaftaler,   handelsaftaler,   dobbeltbeskatningsaftaler,   kulturaftaler   o.l.   med fremmede stater, som Færøe   rnes landsstyre i dag underskriver i eget navn?” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”En række af de nævnte typer af aftaler indgås nu af den danske regering og Færøernes landsstyre,  mens  andre  indgås  som  forvaltningsaftaler  af  Færøernes  landsstyre.  Om betydningen af lovforslaget i relation til disse to former for aftaler henvises til besva- relsen af spørgsmål 1.  

- 10 - Færøernes  lagmand  eller  den  ansvarlige  landsstyremand  vil  fremover  kunne  unde   r- skrive  aftalerne  med  angivelse  af  vedkommendes  funktion  og  titel  på  samme  måde, som det sker i dag.” Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse. Spørgsmål 15: ”Hvilken forskel vil der efter lovforslagets eventuelle ikrafttræden i praksis være på de forhandlinger og aftaler, som Færøerne allerede i dag indgår med f. eks . Island og EU på handels - og fiskeriområdet?” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”Der henvises til svar på spørgsmål 1.” Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse. Spørgsmål 16: ”Hvad betyder det i praksis, når der i lovforslagets § 2, stk. 2 fastsættes, at “regeringen underrettes om påtænkte forhandlinger, inden disse påbegyndes og om forløbet af fo r- handlingerne, inden folkeretlige aftaler indgås eller opsiges”?” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”Lovforslagets § 2, stk. 2, indebærer, at der vil blive udpeget danske og færøske ko n- taktpersoner, og at der vil blive indført en smidig underretning sordning pr. e-post sål e-

- 11 - des,  at  eventuelle  problemer  i  forbindelse  med  fuldmagtens  anvendelse,  kan  løses  på tidligst mulige tidspunkt. Udenrigsministeren vil på regeringens vegne  – som nærmere angivet i lovbemærkningerne   – udarbe   jde de nærmere retningslini  er herfor således, at disse kan være klar i forbindelse med lovens ikrafttr  æ  den. ” Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse. Spørgsmål 17: ”Vil  lovforslaget  indebære,  at  det  færøske  folk  anerkendes  nationalt,  og  at  færinger bosiddende i Danmark kan opnå status som nationalt mindretal?” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”Lovforslaget er udtryk for udmøntningen af regeringens generelle politik om at søge rigsfællesska  bet  moderniseret  og  herunder  inddrage  Færøerne  i  udenrigspolitiske  b   e- slutninger,  som  sæ  rligt  vedrører  Færøerne.  Der  henvises  i  øvrigt  til  besvarelsen  af spørgsmål 2 og 3. Lovforslaget indebærer ikke nogen ændring af den retlige stilling for danske statsb or- gere, der flytter fra Færøerne og herefter er bosi   ddende i Danmark.” Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.