STATSMINISTERIET Dato:   8. juni 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørg  smål nr. 18  - 31 af 2. juni 2005 stillet  af  Det  Politisk-Økonomiske  Udvalg  vedrørende  forslag  til  lov  om  Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler (L 171 ). Spørgsmål 18: ”Indledningen til lovforslaget er formuleret således: ”Denne lov bygger på en overen    s- komst  mellem  Færøe   rnes  landsstyre  og  den  danske  regering  som  ligestillede  parter.” Hvilken  overenskomst  henvises  der  til,  og  kan  udvalget  udbede  sig  et  eksemplar  af overenskomsten?” Svar: Præamblen til forslag til lov om Færøernes landsstyres in dgåelse af folkeretlige aftaler lyder:  ”Denne  lov  bygger  på  en  overen  skomst  mellem  Færøernes  landsstyre  og  den danske regering som ligeværdige parter.” Den overenskomst, som præamblen henviser til, er fællese rklæringen af 4. april 2005 mellem statsministeren og lagmanden, der er oversendt til udvalget i forbindelse med besvarelsen af udvalgets spørgsmål 2. Spørgsmål 19: ”Hvilken konkret ligestilling mellem pa rterne henvises der til i indledningen, og hvor- dan afspejles en ligestilling i lovteksten og bemærkningerne?” Svar: Lovforslaget er en del af regeringens overordnede politik om at søge rigsfællesskabet moderniseret  og  herunder  inddrage  Færøerne  i  udenrig   spolitiske  beslutninger,  som særligt ve  drører Færøerne.

- 2 - Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 18 bygger lo   vforslagets præambel på den fælles opfattelse, at regeringen og landsstyret anser sig for ligeværdige parter, og lo v- forslaget er udtryk for et fælles ønske om at skabe en ordning, der indebærer, at land s- styret får udvidede muligheder for udenrigspolitisk interessev aretagelse. Lovforslaget bygger således ikke, som spørgsmålet synes at forudsætte, på en ligesti l- ling  mellem regeringen og landsstyret i udenrigspolitiske anliggender. I lovforslagets bemærkninger  er  der  således  nærmere  redegjort  for  regeringens  a nsvar  og  beføjelser efter grundlovens § 19, og for de forfatningsretlige muligheder, der er for gennemfø- relse af den foreslåede fuldmagtsordn ing til landsstyret. Med  dette  udgangspunkt  søges  der  med  lovforslaget  ge nnemført  en  ordning,  der  vil give landsstyret mulighed for på rigets vegne at forhandle og indgå folkeretlige aft  aler, som fuldt ud angår overtagne sagsområder. Spørgsmål 20: ”Er  der tale om ligestillede parter når det i §1, stk. 4, fastslås: ”Bestemmelserne i stk. 1-3  omfatter  ikke  folkeretlige  aftaler,  som  berører  forsvars -  og  sikkerhedspolitikken, samt folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark, eller som fo  rhandles indenfor en mellemfolkelig organisation, hvoraf Kongeriget Danmark er medlem”?” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 18 og 19.” Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.

- 3 - Spørgsmål 21: ”Hvori ligger ligestillingen, når der i bemærkningerne siges (p. 4): ”(…) Danmark og Færøerne ikke kan optræde som særskilte parter i relation til en folkeretlig aftale. S å- vel statsretligt som folkeretligt er Kongeriget Danmark ét folkeretssubjekt”.?” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 18 og 19.” Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse. Spørgsmål 22: ”Er    eksempelvis    Rom -traktaten,    Maastricht-aftalen,    Edinburgh-aftalen    og    Nice- traktaten folkeretlige aftaler, og kan Danmark optræde som særskilt part i relation til disse folkeretlige aftaler.”?” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”Der henvises til besvarelsen af udvalgets spørgsmål 5.” Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse. Spørgsmål 23: ”Er der tale om ligestillede parter. når d  et i §1, stk. 5, siges: ”Bestemmelserne i stk. 1 - 3  begrænser  ikke  de  danske  myndigheders  forfatningsmæssige  ansvar  og  beføjelser vedrørende forhandling, indgåelse og opsigelse af folkeretlige aftaler, herunder aftaler, der er omfattet af stk. 1-3.”?”

- 4 - Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”Der henvises til besvarelse af spørgsmål 18 og 19.” Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse. Spørgsmål 24: ”Der  henvises  gentagne  ga nge  i  bemærkningerne  til  lovforslaget  til  Danmarks  Riges Grundlov §19, stk.1, som begrænsningen fra dansk side for, at Færøerne kan optræde på  egne  vegne  i  me llemfolkelige  anliggender.  Ordlyden  i  grundlovens  §19,  stk.  1,  er sålydende: “Kongen handler på ri   gets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden fol- ketingets  samtykke  kan  han  dog  ikke  foretage  nogen  handling,  der  forøger  eller  in d- skrænker rigets område eller indgå n ogen forpligtelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som i  øvrigt er af større betydning. Ej heller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indgå- et med folketingets samtykke.” Hvis folketinget vedtager en lovgivning, der anerke n- der det færøske folks ret til at optræde selvstændigt i mellemfolkelige anliggender, så er der vel intet i Danmarks Riges Grundlov §19, stk. 1, der forhindrer dette? Eller i så fald hvad?” Svar: Den ordning, som foreslås indført med lovforslaget, vil indebære, at det færøske land s- styre på rige ts vegne vil kunne forhandle og indgå folkeretlige aftaler med fremmede stater og mellemfolkelige organisationer inden for fuldmagtens rammer. I pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger er anført følgende om bl.a. de fo r- fatningsretlige muligheder for ved lov at tillægge Færøerne adgang til at handle på e g- ne vegne i mellemfolkelige anliggender: ”Regeringen har følgende bemærkninger vedrørende de statsretlige rammer for fuldmagten. Danmarks Riges Grundlovs § 19, stk. 1 og 3, har følgende ordlyd :

- 5 - » § 19. Kongen  handler  på  rigets  vegne  i  mellemfolkelige  anliggender.  Uden  folketingets  samtykke  kan  han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødve ndig, eller som i øvrigt er af større betydning. Ej heller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med folketi n- gets samtykke. Stk. 2. (..) Stk. 3. Folketinget vælger af sin midte et ud  enrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere regler om det udenrigspolitiske nævn fas t- sættes ved lov. « Som  det  fremgår  af  Danmarks  Riges  Grundlovs  §  19,  stk. 1,  handler  kongen  (regeringen)  på  rigets  vegne  i mellemfolkelige  anliggender.  Heri  ligger,  at  enkelte  dele  af  riget  efter  grundloven  ikke  vil  kunne  tillægges selvstæ  ndig kompetence i disse anliggender. Det ville derfor forudsætte en grundlovsændring, hvis Færøer ne statsretligt skulle have adgang til på  egne veg- ne at handle i mellemfolkelige anliggender. Spørgsmålet er herefter, om der forfatningsretligt set er mulighed for, at Færøerne kan han dle på  rigets vegne i en række mellemfolkelige anliggender. Herom bem  ærkes følgende: Det færøske landsstyre vil ved at handle på rigets vegne binde hele riget, således at dispositioner på det ude n- rigspolitiske område som udgangspunkt vil berøre rigets generelle udenrigspolitiske forhold. Bl.a. vil eventue  l- le  spørgsmål  om    folkeretligt  ansvar  for  manglende  overholdelse  af  en  folkeretlig  aftale  indgået  af  Færøerne inddrage de danske myndigheder. Herved  adskiller  udenrigspolitik  sig  afgørende  fra  tilfælde,  hvor  de  færøske  myndigheder  har  lovgivende  og udøvende beføjelser, id  et disse beføjelser kun giver adgang til at fastsætte regler mv. med virkning for Færøe r- ne. Danmarks  Riges  Grundlov  vil  derfor  være  til  hinder  for  en  egentlig  overladelse  af  beføjelser  til  de  færøske myndigheder  til  at  handle  i  mellemfolkelige  anliggender  omfattet  af  den  nævnte  bestemmelse  i  grundlovens § 19, stk. 1. Som en konsekvens heraf må det desuden antages, at det ikke vil være muligt at overlade regelu   d- stedende  kompetence  på  det  udenrigspolitiske  område  til  de  færøske  myndigheder.  Grundloven  vil  s åledes bl.a. være til hinder for, at det overlades til de færøske myndigheder at lovgive om udenrigstjenestens forhold, at oprette diplomatiske missioner i udlandet eller tillade oprettelse af sådanne missioner på Færøerne. Det vil imidlertid være muligt   inden for grundlovens rammer at bemyndige det færøske land   sstyre til at handle på rigets vegne i visse mellemfolkelige anliggender, der alene angår Færøerne og ikke tillige berører andre d e- le af riget. Det forhold, at bemyndigelsen alene vil kunne omfatte anliggender, der vedrører Færøerne, må for det første indebære, at bemyndigelsen til at handle på rigets vegne i mellemfolkelige anli   ggender skal være afgrænset til de sagsområder, hvor det færøske landsstyre har fået overført den lovgivende og administ rative kompetence – det  vil  sige  sagsområder,  hvor  landsstyret  selv  kan  foretage  de  nødvendige  lovændringer  og  administrative handlinger mv. i forbindelse med indgåelse af internationale aftaler. For  det  andet  indebærer  det  anførte,  at  de  internationale     aftaler,  som  det  færøske  landsstyre  indgår  på  rigets vegne, i kraft af den nævnte bemyndigelse alene kan udstrækkes til territor ialt at gælde for Færøerne. Som nævnt vil der ikke være tale om en egentlig overladelse af beføjelser til at handle i mellemfo lkelige anlig- gender. Regeringen vil derfor fortsat have udenrigspolitisk kompetence også i de anliggender, der omfattes af en bemyndigelse til det færøske landsstyre. Hensynet til rigsenheden og grundlovens § 19 indebærer endvidere, at Færøernes landssty re ved udøvelsen af udenrigspolitiske handlinger - der som anført bliver folkeretligt bindende for hele riget   - vil være afskåret fra at handle i strid med rigets interesser, herunder rigets generelle udenrigspolitik. Færøernes landsstyre vil således ikk e kunne foretage udenrigspolitiske dispositioner, der er i konflikt med de øvrige rigsdeles interesser  - herunder indgå aftaler, der strider mod generelle principper for rigets udenrigspol i- tik på det pågældende sagsområde.

- 6 - Med henblik på at sikre overens stemmelsen med rigets generelle udenrigspolitik vil det derfor være en foru  d- sætning for en fuldmagtsordning til Færøernes landsstyre til at handle på rigets vegne i mellemfolkelige anli g- gender,  at  der  etableres  en  ordning,  som  sikrer,  at  regeringen  i  fornø dent  omfang  underrettes  og  konsulteres forud for dispositioner på det udenrigsp olitiske område.” Det  følger  af  det  anførte,  at  lovgivningsmagten  efter  regeringens  opfattelse  ikke  ved lov kan tillægge Færøerne adgang til at handle på egne vegne i mellemfo lkelige anlig- gender. Der  kan  i  øvrigt  henvises  til  bilag  1  til  forslag  til  lov  om  de  færøske  myndigheders overtagelse af sager og sagsområder (L 169), som indeholder en redegørelse for reg  e- ringens opfattelse af, hvilke forfatningsmæssige grænser der gælde r for adgangen til at overføre  yderligere  sager  og  sagsområder  til  de  færøske  myndigh eder,  herunder  med hensyn til udenrigspolitik. Spørgsmål 25: ”I §1, stk. 2 fastsættes om bl.a.  muligheden for at indgå aftaler med mellemfolkelige organisationer : ”Stk . 1 finder ikke anvendelse ved forhandling og indgåelse af folk e- retlige aftaler, som vedrører både Færøerne og Grønland.” Hvilke eksempler kan næ v- nes  på  mellemfolkelige  organisationer,  som  ikke  vedrører  både  Færøerne  og  Grø n- land?” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”Fuldmagtsbestemmelserne  i  lovforslagets  §  1  og  2  angår  folkeretlige  aftaler  med fremmede  stater  og  mellemfolkelige  organisationer.  I  kraft  af  disse  bestemmelser  vil Færø   ernes landsstyre kunne indgå aftaler f.eks. med EU vedr. handel og fiskeri og a n- dre  forhold,  der  er  særanliggender.  Grønlands  landsstyre  vil  kunne  indgå  tilsvarende aftaler.

- 7 - Særbestemmelsen i § 1, stk. 2 angår alene aftaler, der angår både Færøerne og Gr ø land, f. eks. de internationale fiskeriorganisationer (NAFO, NEAFC, m.fl.).” Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse. Spørgsmål 26: ”Hvis  Danmark  i  en  mellemfolkelig  organisation,  som  f.eks.  EU,  bliver  bundet  af  et loyalitetsprincip  eller  en  beslutning  om  at  f.eks.  at  indføre  handelsrestriktioner  eller boykot imod lande som eksempelvis støtter kommerciel hvalfangst, og Færøerne er et af  disse  lande.  Giver  lovforslaget  mulighed  for  at  løse  en  sådan  situation?  Eller  vil Danmark  kunne  indføre  sanktioner  mod  sig  selv  ifølge  lovforslagets  bemærkninger om, at Danmark er ét folkeretssubjekt?” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”Udenrigsministeriet  har  i  samarbejde  med  de   to  landsstyrer  i  en  redegørelse  af  29. marts 2005 om konsekvenserne for Færøerne og Grønland af forfatningstraktaten m.v. givet en beskrivelse af de retlige spørgsmål, som Færøernes og Grønlands stilling uden for EU giver anledning til. EU-samarbejdet bygger på gensidig solidaritet og loyalitet, og på de fleste samarbejdsområder vedtages der i EU regler, som gælder for hele EF - traktatens  anvendelsesområde   -  herunder  Danmark.  Dette  er  nærmere  beskrevet  i Udenrigsministeriets ovennævnte redegørelse. Afsnit 2     i redegørelsen, der indeholder konklusionerne, angiver således, at ”EU's lovgivning i medfør af de gældende trakt a- ter, og den EU-lovgivning, som fremover vil kunne vedtages efter forfatningstraktaten, gælder ikke for Færøerne og Grønland”. Bilaget til redegørelsen giver konkrete eksempler på EU  -lovgivning. Et af de omtalte eksempler er netop virkningen for Færøerne og Grønland af EU -sanktioner. Det frem- går heraf bl.a., at autonome EU -sanktioner kun gælder for EU  -området og dermed ikke for Færøerne og Grønl and. Hvor der er tale om FN-sanktioner, som gennemføres ved

- 8 - EU-lovgivning, vil denne EU-lovgivning heller ikke gælde for Færøerne og Grønland. Sådanne FN -sanktioner må derfor særskilt gennemføres for Færøerne og Grønland. En EU-boykot mod Færøerne som føl ge af en færøsk støtte til kommerciel hvalfangst synes hypotetisk, idet de færøske myndigheder i overensstemmelse med hjemmestyr   e- lovens § 5 overholder de internationale forpligtelser, som gælder i relation til Færøerne på  hvalfangstområdet.  Dette  bekræftes af  forløbet  af  en  uoverensstemmelse  mellem Danmark og CITES i 2004 om Færøernes import af hvalkød fra Norge. Ud fra en a n- tagelse om, at Færøerne var omfattet af CITES   -konventionen om handel med udrydel- sestruede  dyr,  stillede  CITES  forslag  om  sanktioner  mod  Færøerne  for  den  påståede overtrædelse af CITES  -reglerne. Aktionen blev dog opgivet, efter at det lykkedes for Danmark - bl.a. takket være en EU  -koordination – at overbevise CITES om, at Fær ø- erne ikke var bundet af CITES-reglerne, og derfor ikke overtråd te reglerne ved at im- portere hvalprodukter fra Norge.   Lovforslaget ændrer ikke ved Færøernes status som 3.land i forhold til EU. I kraft af Færøernes status uden for EU gælder der således en lang række EU -regler vedrørende f.eks.  handel  med  varer  mellem  Danmark  og  Færøerne.  Spørgsmål  herom  vil  kunne forhandles mellem Færøernes landsstyre og EU i kraft af fuldmagtsloven, mens såda n- ne aftaler p.t. indgås mellem regeringen og landsstyret på den ene side og EU på den anden side.” Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse. Spørgsmål 27: ”Kan Færøerne og Grønland ifølge lovforslaget hver især blive selvstændige medle m- mer af NASCO?”

- 9 - Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”Si tuationen  i  forhold  til  NASCO  svarer  ganske  til  hvad  der  gælder  for  NAFO  og NEAFC, som er omtalt i besvarelsen af udvalgets spørgsmål 8 og 9.” Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse. Spørgsmål 28: ”Kan  Færøerne  og  Grønland  hver  især  bli ve  selvstændige  eller  associerede  medle  m- mer af WTO – hvis EU eksempelvis optræder på vegne af medlemsstaterne?” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”Den i lovforslaget indeholdte ful dmagt angår efter § 1, stk. 4, ikke folkeretlige aftaler, som Danmark deltager i. Da Danmark er medlem af WTO, vil fuldmagten således ikke finde anvendelse i forhold til medlemskab af WTO. EU er allerede kontraherende part i WTO. Skulle den situation imidlertid opstå engang ud  i  fremtiden,  at  EU's  medlemslande  ikke  længere  var  medlem  af  WTO,  således  at EU-landene alene ville være repræsenteret af EU, ville fuldmagtsloven som udgang s- punkt kunne finde anvendelse. Der ville dog – på samme måde som i forhold til EF- TA, jf. besvarelsen af udvalgets spørgsmål 13   – være behov for en nærmere vurdering af, hvorvidt fuldmagtens betingelser var opfyldt. Såfremt  både  Færøerne  og  Grønland  skulle  ønske  medlemskab  af  WTO  i  en  sådan tænkt situation, følger det af lovfors   lagets § 1, stk. 2, at fuldmagten skulle udnyttes i

- 10 - forening  mellem  de  to  landsstyrer,  hvilket  forudsætter  at  begge  landsstyrer  til  sin  tid måtte være enige herom. For  god  ordens  skyld  bemærkes,  at  det  selvsagt  ville  tilkomme  WTO  og  dets  me  d- lemsstater  at  tage  stilling  til,  om  et  medlemskab  af  Kongeriget  Danmark  for  så  vidt angår Færøerne og/eller Grønland på grundlag af fuldmagtsloven ville kunne accept e- res.         Medlemskab af WTO i medfør af bestemmelsen i fuldmagtslovforslagets § 4 om me d- lemskab  af  internationale  organisationer  i  eget  navn,  må  vurderes  i  lyset  af  WTO’s medlemskabsbetingelser.  WTO-traktatens  artikel  XII  fastlægger,  at  enhver  stat  eller særskilt  toldområde  kan  tiltræde  WTO -aftalen  på  vilkår,  som  aftales  med  WTO.  For særskilte toldområd   er er det dog ifølge bestemmelsen og de dertil knyttede komment a- rer en betingelse, at toldområdet de jure og/eller de facto har fuld autonomi med he n- syn til varetagelsen af sine eksterne kommercielle relationer og med hensyn til de an- dre  sagsområder,  som  e r  omfattet  af  WTO-aftalen  og  de  multilaterale  handelsaftaler. WTO’s medlemskabskriterium for selvstændige toldområder beror således for Færøe r- nes vedkommende på Færøernes adgang til på egne vegne at indgå folkeretlige forpli g- telser på hele WTO -området. Om  dette spørgsmål henvises til besvarelsen af udvalgets spørg smål 24. Det bemærkes i øvrigt, at WTO ikke har ordninger med associeret medlemskab.” Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse. Spørgsmål 29: ”Der ligger i øjeblikket to aftaler   klar til underskrivning for Færøerne med fremmede stater,  som  er  forhandlede  under  den  nuværende  ordning.  Dels  en  handelsaftale  med Island og dels en handelsaftale med Rusland. Vil lovforslaget få nogen indflydelse på eller betyde nogen ændring i disse af  talers status eller ordlyd?”

- 11 - Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrig s- ministeriet: ”Lovforslaget skal træde i kraft den 29. juli 2005. Det vil derfor gælde for folkeretlige aftaler, der indgås efter de nne dato, uanset om forhandlingerne måtte være indledt på et tidligere tidspunkt.  For så vidt de to nævnte aftaler måtte være færdigforhandlede, men ikke indgået på tidspunktet for lovens ikrafttræden, vil dette i givet fald kunne få betydning for formalia omkring aftalerne, men ikke for indholdet heraf.” Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse. Spørgsmål nr. 30: ”Hvis  der  var  tale  om  et  lovforslag,  der  fastsatte,  at  Danmark  ikke  kunne  handle  på egne vegne i mellemfolkelige anliggender og som gav en tredje instans ret til at indgå og  opsige  folkeretlige  aftaler,  ville  regeringen  så  lægge  lovforslaget  til  folkeafste   m- ning?” Svar: Jeg finder ikke at kunne tage stilling til, om regeringen ville lade et lovforslag af den i spørgsmålet angivne   karakter underkaste folkeafstemning. En sådan stillingtagen må  t- te således bl.a. a fhænge af det nærmere indhold af det pågældende lovforslag. Spørgsmål 31: ”Mener ministeren, at det færøske folk er blevet hørt i denne sag, og mener ministeren i  henhold  til  respekten  for  det  færøske  folks  selvbestemmelsesret,  at  dette  lovforslag burde lægges til folkelig debat og folkeafstemning i Færøerne, før Folketinget færdi g- behandler det?” Svar:

- 12 - Udkast til forslag til lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folke retlige aftaler er i overensstemmelse med hjemmestyrelovens § 7 forelagt for det færøske hjemmestyre. Fæ  røernes  landsstyres  forslag  til  rigslovsindstilling  om  ikrafttræden  for  Færøerne  af lov  om  Færøernes  landsstyres  indgåelse  af  folkeretlige  aftaler  har  v æret  behandlet  af det færøske Lagting, der den 14. maj 2005 har vedtaget forslaget med 18 stemmer for og 10 imod og således tilsluttet sig, at lovforslaget fremsættes for Folk   etinget. På dette grundlag har regeringen fremsat forslag til lov om Færøernes l andsstyres ind- gåelse af folkeretlige aftaler. Spørgsmålet om inddragelse af det færøske folk i forbindelse med de færøske myndi g- heders behandling af dette lovforslag hører under de færøske myndigheder.