L 171 - 2004-05 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om der i lovforslaget ligger en anerkendelse af det færøske folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten, til statsministeren

Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2004-05 (2. samling)
L 171
Offentligt

STATSMINISTERIET

Dato: 6. juni 2005

Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 2 - 17 af 26. maj 2005

stillet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg vedrørende forslag til lov om Færøernes

landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler (L 171).

Spørgsmål 2:

”Ligger der i lovforslaget og bemærkningerne dertil en anerkendelse af det færøske

folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten? I så fald – hvilke folkeretlige afta-

ler, chartre, konventioner o.l. internationale aftaler, som Danmark har underskrevet,

bygger lovforslaget på og henholder sig til?”

Svar:

Lovforslaget er en del af regeringens overordnede politik om at søge rigsfællesskabet

moderniseret og herunder inddrage Færøerne i udenrigspolitiske beslutninger, som

særligt vedrører Færøerne.

Lovforslaget er baseret på de statsretlige betragtninger, som fremgår af bemærknin-

gerne til forslaget. Hertil kommer, at den fælleserklæring mellem statsministeren og

lagmanden, som lovforslagets præambel henviser til, bygger på Færøernes nuværende

forfatningsmæssige placering og det færøske folks selvbestemmelsesret i henhold til

folkeretten.

./.

Fælleserklæringen af 4. april 2005 mellem statsministeren og lagmanden vedlægges.

Spørgsmål 3:

”Hvordan er lovforslaget foreneligt med FN’s principper om folkenes selvbestemmel-

sesret – f.eks. i henhold til artikel 1, paragraf 2 og artikel 55 i FN’s charter, samt reso-

lution 1541 (XV)?”

L 171 - 2004-05 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om der i lovforslaget ligger en anerkendelse af det færøske folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten, til statsministeren

-2-

Svar:

Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-

ministeriet:

”Som det fremgår af besvarelsen på spørgsmål 2 henviser lovens præambel til Færøer-

nes forfatningsmæssige placering og det færøske folks selvbestemmelsesret i henhold

til folkeretten. Lovforslaget er endvidere blevet godkendt af det færøske folks repræ-

sentanter på Færøerne.”

Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.

Spørgsmål 4:

”Ligger der i lovforslaget en anerkendelse af det færøske folks ejendomsret til de le-

vende ressourcer og til råstoffer i undergrunden på færøsk territorium?”

Svar:

Lovforslaget omhandler ikke spørgsmål om det færøske folks ejendomsret til de le-

vende ressourcer og til råstoffer i undergrunden på færøsk territorium.

For så vidt angår overtagelse af sagsområderne landbo- og landsvæsensforhold og rå-

stoffer i undergrunden, jf. bilag 2 til lovforslaget henholdsvis liste A, pkt. 13 og liste

B, pkt. 3, har de færøske myndigheder i medfør af hjemmestyrelovens § 2, jf. § 4 over-

taget den lovgivende og administrative myndighed.

Med hensyn til hjemmestyrets overtagelse af sagsområdet råstoffer i undergrunden

./.

henvises yderligere til vedlagte aftale af 22. december 1992 mellem regeringen og Fæ-

røernes landsstyre om råstoffer i undergrunden og notat af 28. februar 2001 om forhol-

det mellem grundloven og aftalen af 22. december 1992 med Færøernes landsstyre om

råstoffer i undergrunden.

-3-

Spørgsmål 5:

”I de almindelige bemærkningerne til lovforslaget anføres det: ”I dette lovforslag an-

vendes udtrykket ”Kongeriget Danmark om hele riget, mens udtrykket ”Danmark”

angiver rigsdelen Danmark, medmindre andet klart fremgår af sammenhængen. Ud-

trykket ”danske myndigheder” sigter til Folketinget og regeringen.” (p.2). Videre siges

der: ”Som det fremgår af Danmarks Riges Grundlovs § 19, stk. 1, handler kongen (re-

geringen) på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Heri ligger, at enkelte dele af

riget efter grundloven ikke vil kunne tillægges selvstændig kompetence i disse anlig-

gender.” (p.3). Hvordan kan ”rigsdelen Danmark” ifølge denne tolkning indgå selv-

stændigt i EU’s traktater og hvordan kan ”rigsdelen Danmark” tillægge EU selvstæn-

dig kompetence i disse anliggender?”

Svar:

Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-

ministeriet:

”Det fremgår af alle grundlæggende EU-traktater, at de er indgået af ”Kongeriget

Danmark”. Dette gælder også for forfatningstraktaten. EU-traktaterne er altså ikke

indgået af rigsdelen Danmark som forudsat i spørgsmålet.

I forbindelse med Danmarks indtræden i EF i 1973 blev det aftalt med de færøske

myndigheder, at tiltrædelsen indtil videre ikke skulle dække Færøerne. I 1974 blev

denne ordning gjort permanent. Der henvises i det hele til fremstillingen i afsnit 3 i

Udenrigsministeriets redegørelse af 29. marts 2005 for konsekvenserne for Færøerne

og Grønland af forfatningstraktaten m.v.

Det er i øvrigt ofte forekommende, at Kongeriget Danmark indgår traktater, som efter

de færøske myndigheders ønske ikke skal gælde i forhold til Færøerne.”

-4-

Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.

Spørgsmål 6:

”Vil lovforslaget indebære, at Færøerne og Grønland kan opnå samme status som de

har opnået i NAMMCO, hvor de hver især er kontraherende parter i stiftelsesaftalen og

hver især har selvstændigt medlemskab?”

Svar:

Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-

ministeriet:

”Medlemskab af en international organisation beror i første række på organisationens

egne regler.

Lovforslaget indebærer, at Færøerne i kraft af fuldmagten i § 1 og 2 kan opnå medlem-

skab i internationale organisationer under betegnelsen ”Kongeriget Danmark for så

vidt angår Færøerne”, hvis betingelserne i fuldmagtsloven er opfyldt. Såfremt med-

lemskab samtidig skal gælde for Grønland, vil bestemmelsen i lovens § 1, stk. 2, finde

anvendelse. Dette indebærer, at fuldmagten kun finder anvendelse for Færøerne og

Grønland i fællesskab, og kun såfremt der er enighed herom mellem Færøerne og

Grønland.”

Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.

Spørgsmål 7:

”Vil lovforslaget indebære, at Færøerne og Grønland hver især kan opnå selvstændigt

medlemskab i IWC?”

-5-

Svar:

Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-

ministeriet:

”IWC-konventionen er åben for stater. Hverken EU eller ikke-suveræne enheder kan

være medlemmer under den eksisterende konvention. Kongeriget Danmark er medlem

af IWC og repræsenteres i møderne af en delegation med Udenrigsministeriet som de-

legationsleder og med deltagelse af de to landsstyrer og andre interesserede myndig-

heder. Så længe EU ikke etablerer en fælles hvalfangstpolitik, og EU ikke er medlem

af IWC, forventes ingen ændring i disse forhold.

Skulle forholdene ændre sig således, at EU blev medlem af IWC, mens at Danmark

ikke længere var medlem, ville fuldmagtsloven kunne finde anvendelse, såfremt de

færøske og grønlandske myndigheder opnåede enighed om et fælles medlemskab un-

der betegnelsen ”Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne og Grønland”.”

Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.

Spørgsmål 8:

”Vil lovforslaget indebære, at Færøerne og Grønland hver især kan opnå selvstændigt

medlemskab i NAFO?”

Svar:

Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-

ministeriet:

”Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 9.”

Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.

-6-

Spørgsmål 9:

”Vil lovforslaget indebære, at Færøerne og Grønland hver især kan opnå selvstændigt

medlemskab i NEAFC?”

Svar:

Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-

ministeriet:

”EU er medlem af de internationale fiskeriorganisationer (NAFO, NEAFC), mens

EU's medlemsstater ikke er medlemmer, og EU har i disse organisationer kun én

stemme. Kongeriget Danmark er dog medlem for så vidt angår Færøerne og Grønland

under betegnelsen: ”Denmark

in respect of the Faroe Islands and Greenland”.

Fuldmagtsloven vil derfor kunne finde anvendelse i forhold til disse to organisationer,

såfremt de færøske og grønlandske myndigheder er enige om et fælles medlemskab

under betegnelsen ”Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne og Grønland”.

Fuldmagtsloven vil i så tilfælde bevirke, at Udenrigsministeriet ikke længere vil være

deltager i den danske delegation.”

Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.

Spørgsmål 10:

”Vil lovforslaget indebære, at Færøerne og Grønland hver især kan opnå selvstændigt

medlemskab i ICAT?”

Svar:

Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-

ministeriet:

”I ICAT er EU medlem. EU-landene er ikke medlemmer. Der er i så henseende en si-

tuation analog med den, der omtales ovenfor under spørgsmål 8 og 9 vedrørende hen-

-7-

holdsvis NAFO og NEAFC. Det kan nævnes, at såvel UK som Frankrig har et med-

lemskab for så vidt angår territorier, der er udenfor EU. Såfremt spørgsmålet bliver

aktuelt for Færøerne - og Grønland ikke har interesse i medlemskab - vil Færøernes

landsstyre kunne søge Færøerne optaget som medlem under betegnelsen ”Kongeriget

Danmark for så vidt angår Færøerne”.”

Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.

Spørgsmål 11:

”Vil lovforslaget indebære, at Færøerne og Grønland hver især kan opnå selvstændigt

medlemskab i Arktisk Råd?”

Svar:

Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-

ministeriet:

”Ved Ottawa-deklarationen af 19. september 1996 oprettede regeringerne i Canada,

Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA Arktisk Råd som et forum

for samarbejde mellem de arktiske stater.

Færøerne og Grønland vil ikke med udgangspunkt i Ottawa-deklarationen kunne opnå

selvstændigt medlemskab i Arktisk Råd, da de ikke er selvstændige stater, og da fuld-

magten i fuldmagtsloven ikke finder anvendelse i relation til aftaler, som også gælder

for Danmark.

Kongeriget Danmarks delegation til Arktisk Råd udgøres af repræsentanter fra Dan-

mark, Grønland og Færøerne. Et grønlandsk landsstyremedlem har ledet Kongeriget

Danmarks delegation til Arktisk Råds ministermøder ved flere lejligheder.”

Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.

-8-

Spørgsmål 12:

”Vil Lovforslaget indebære, at Færøerne og Grønland hver især kan opnå selvstændigt

medlemskab i Nordisk Råd? ”

Svar:

Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-

ministeriet:

”Nordisk Råd er oprettet ved Helsingfors-aftalen, der er en multilateral aftale mellem

de fem nordiske stater. Da Færøerne og Grønland ikke er selvstændige stater, kan de

ikke blive kontraherende parter i denne aftale. Fuldmagten i fuldmagtslovforslaget an-

går endvidere kun aftaler, som Danmark ikke er part i.

At Færøerne og Grønland ikke kan blive kontraherende parter i Helsingfors-aftalen

udelukker dog ikke på forhånd, at de kan få en styrket status i det nordiske samarbejde.

Der henvises herom til statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1786 af 27. maj

2005 fra Høgni Hoydal.”

Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.

Spørgsmål 13:

”Vil lovforslaget indebære, at Færøerne og Grønland hver især kan opnå selvstændigt

medlemskab af EFTA?”

Svar:

Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-

ministeriet:

”EFTA-konventionen er kun åben for stater. Også muligheden for at blive associeret

medlem af EFTA er kun åben for stater. Lovforslagets § 4 om medlemskab af interna-

tionale organisationer i eget navn kan allerede af denne grund ikke danne grundlag for

-9-

et færøsk medlemskab af EFTA. Tilsvarende gælder for Grønland i medfør af § 4 i det

grønlandske fuldmagtslovforslag.

Fuldmagten i lovforslagets § 1 og 2, vil som udgangspunkt kunne finde anvendelse

også i relation til medlemskab af internationale organisationer, jf. lovbemærkningerne

under punkt 2.4.3. – især afsnit 4. Hvorvidt de betingelser, som opstilles i lovforslaget

for anvendelse af fuldmagten er opfyldt, vil i dette tilfælde, hvor det drejer sig om en

særdeles omfattende international organisation, skulle vurderes nøjere. Såfremt både

Færøerne og Grønland skulle ønske medlemskab af EFTA, følger det af lovforslagets

§ 1, stk. 2, at fuldmagten skal udnyttes i forening mellem de to landsstyrer, hvilket

forudsætter, at begge landsstyrer er enige herom.

For god ordens skyld bemærkes, at det selvsagt tilkommer EFTAs medlemsstater at

tage stilling til, om de vil acceptere medlemskab fra Færøerne og/eller Grønland på

grundlag af fuldmagtsloven.”

Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.

Spørgsmål 14:

”Når folkeretlige aftaler iflg. lovforslagets § 2, stk. 1 skal underskrives under betegnel-

sen ”Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne”, hvilken betydning får dette for

de fiskeriaftaler, handelsaftaler, dobbeltbeskatningsaftaler, kulturaftaler o.l. med

fremmede stater, som Færøernes landsstyre i dag underskriver i eget navn?”

Svar:

Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-

ministeriet:

”En række af de nævnte typer af aftaler indgås nu af den danske regering og Færøernes

landsstyre, mens andre indgås som forvaltningsaftaler af Færøernes landsstyre. Om

betydningen af lovforslaget i relation til disse to former for aftaler henvises til besva-

relsen af spørgsmål 1.

- 10 -

Færøernes lagmand eller den ansvarlige landsstyremand vil fremover kunne under-

skrive aftalerne med angivelse af vedkommendes funktion og titel på samme måde,

som det sker i dag.”

Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.

Spørgsmål 15:

”Hvilken forskel vil der efter lovforslagets eventuelle ikrafttræden i praksis være på de

forhandlinger og aftaler, som Færøerne allerede i dag indgår med f. eks. Island og EU

på handels- og fiskeriområdet?”

Svar:

Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-

ministeriet:

”Der henvises til svar på spørgsmål 1.”

Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.

Spørgsmål 16:

”Hvad betyder det i praksis, når der i lovforslagets § 2, stk. 2 fastsættes, at “regeringen

underrettes om påtænkte forhandlinger, inden disse påbegyndes og om forløbet af for-

handlingerne, inden folkeretlige aftaler indgås eller opsiges”?”

Svar:

Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-

ministeriet:

”Lovforslagets § 2, stk. 2, indebærer, at der vil blive udpeget danske og færøske kon-

taktpersoner, og at der vil blive indført en smidig underretningsordning pr. e-post såle-

- 11 -

des, at eventuelle problemer i forbindelse med fuldmagtens anvendelse, kan løses på

tidligst mulige tidspunkt. Udenrigsministeren vil på regeringens vegne – som nærmere

angivet i lovbemærkningerne – udarbejde de nærmere retningslinier herfor således, at

disse kan være klar i forbindelse med lovens ikrafttræden. ”

Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.

Spørgsmål 17:

”Vil lovforslaget indebære, at det færøske folk anerkendes nationalt, og at færinger

bosiddende i Danmark kan opnå status som nationalt mindretal?”

Svar:

Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Udenrigs-

ministeriet:

”Lovforslaget er udtryk for udmøntningen af regeringens generelle politik om at søge

rigsfællesskabet moderniseret og herunder inddrage Færøerne i udenrigspolitiske be-

slutninger, som særligt vedrører Færøerne. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af

spørgsmål 2 og 3.

Lovforslaget indebærer ikke nogen ændring af den retlige stilling for danske statsbor-

gere, der flytter fra Færøerne og herefter er bosiddende i Danmark.”

Jeg kan henholde mig til Udenrigsministeriets udtalelse.