Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon 33 38 90 00 Telefax  33 12 29 76 Kontortid 8.30-16.30 E-mail: [email protected] Giro 5 40 08 99 L 17 – bilag 5 – Henvendelse fra IDA I anledning af IDA’s henvendelse til udvalget har DA udarbejdet en oversigt med svar på de spørgsmål, IDA rejser. 1. Ret til information og høring Påstand:  IDA oplyser, at medlemmer af IDA og AC-organisationer ikke (i dag! må det fo r- stås) har ret til at blive i nformeret eller hørt. Svar: For så vidt angår DA  -området er dette ikke korrekt. Pligten til samarbejde efter Sama r- bejdsaftalen gælder allerede for alle ansatte. De ovennævnte grupper vil således allerede i  dag nyde  godt af Samarbejdsaftalen. DA og  LO har i anledning af direktivet  om information og høring bl.a. yderligere sikret, at samarbejdsudvalgene også får en bred delt  agelse. DA  har  i  forbindelse  med  direktivet  særligt  ønsket  at  give  medarbejdere,  som  ikke  er  med- lemmer af LO-forbund, en bedre retsstilling i lyset af direktivet og derfor Er  Samarbejdsaftalens  valgbarhedsbestemmelse  ændret,  således  at  repræsentanter  for  a ndre grupper end LO-grupper nu er direkte valgbare til samarbejdsudvalget, og DA og LO er enige om, at disse medarbejdere får mulighed for at påberåbe sig Samarbejdsa   f- talen direkte for også almindelige do mstole i tilfælde af påstået brud på aft   alen 2. Eet regelsæt på en virksomhed Påstand:  IDA hævder, at der på en virksomhed kun vil gælde ee t regelsæt efter lovforslagets § 3. Svar: IDA har ret i, at dette ene regelsæt vil være en kollektiv (samarbejds)aftale, når denne opfylder direktivet. Men IDA har ikke ret i konklusionerne heraf. Det vil ikke give mening og endda være direkte skadeligt, hvis der på en virksomhed er  forskellige konkurrerende info r- mationskanaler for forskellige medarbejdergrupper. 3. Samarbejdsaftalens område Påstand:  IDA hævder, at Samarbejdsaftalen mellem DA og LO er afhængig af, at der er LO- ansatte på en virksomhed. Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget Christiansborg 1240  København K 11. marts 2005 FLD/MAS/0324 11.03.2005-L17-bilag 5- Henvendelse fra IDA_FLD.0324.doc

2 Svar: Det er ikke korrekt. Samarbejdsaftalen mellem DA og LO er ikke afhængig af, om der er LO-ansatte på en virksomhed. På DA  -området gælder Samarbejdsaftalen, hvis virksomh e- den er medlem af DA. 4. Informationen og høringen af IDA’s tillidsvalgte Påstand:  IDA tilkendegiver, at loven sikrer alle IDA’s tillidsvalgte ret til information og hø- ring,  og  at  Samarbejdsaftalen  kun  giver  mulighed  for  at  søge  blive  repræsenteret  i  samar- bejdsudvalget. Det anføres også, at under Samarbejdsaftalen stilles nogle gru ppers adgang til information og høring højere end andre gruppes adgang. Svar: Dette er ikke korrekt. Samarbejdet på en virksomhed både efter loven og Samarbejdsa  f- talen omfatter således alle medarbejdere, også uanset om disse er repræsenteret i samarbejd  s- udvalget.  Samarbejdet  efter  Samarbejdsaftalen  gælder  alle  medarbejdere,  herunder  medlem- mer af IDA. Lige siden 1947 har dette været gældende for alle medarbejdere ansat på en DA -virksomhed – uanset uddannelsesmæssig baggrund og organisationsmæssig tilhørsforhold. Samarbejdet,  herunder  informationen  og  høringen  sker  ikke  alene  i  et  udvalg,  men  Samar- bejdsaftalen har som et ekstra fundament et samarbejdsudvalg.  I samarbejdsudvalget lægges rammerne for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere på alle niveauer i virksomh eden, men som det f.eks. fremgår af Samarbejdsaftalen skal udvalgets medlemmer og ledelsen også at holde alle ansatte informeret og inddrage synspunkter, ideer og forslag fra alle virksomhe- dens medarbejdere. Supplerende medlemmer af samarbejdsudvalget vil blive medlem i det omfang, de stiller krav herom og bliver valgt i de valg, som måtte forekomme på virkso  mhederne, jf. ovenfor under 1. 5. Underlagt aftale, men ikke en del i Påstand:  IDA hævder, at det er et principielt problem, at IDA’s medlemmer bliver underlagt en aftale, de ikke selv er part i. Svar: Der er intet nyt i, at lovgivningsmagten giver adgang til, at kollektive overenskomster via lov har virkning for andre grupper. Det gælder både inden for EU -området og andre o m- råder. Der kan  f.eks. nævnes  lærlinge, sikkerhedsrepræsentanter og deltidsloven, der imple- menterer  deltidsdirektivet.  Som  det  ses  ovenfor  under  1.  vil  Samarbejdsaftalen  også  kunne lægges til grund ved de almindelige domstole. 6. Ændringsforslag Påstand/forslag:  IDA foreslår, at lovfo rslagets § 3 skal ændres, så loven gælder for alle me d- arbejdere, som ikke har indgået en aft ale. Svar: Dette vil være skadeligt, da dette netop vil skabe konkurrerende informationssystemer, se oven for under 4.

3 Påstand/forslag:  IDA forslår også, at § 3 ska  l fastslå, at aftaler  – som træder i stedet for loven – ikke må stille nogen medarbejde rgruppe ringere end loven. Svar: Dette forslag ville skabe stor juridisk usikkerhed om regelgrundlaget og stride mod en væsentlig dansk forudsætning vedrørende direktivet. Udgangspunktet i dansk implementering af  EU-direktiver  er  desuden,  at  implementeringsaftalerne  alene  skal  opfylde  direktivet.  Det gælder f.eks. loven om ansættelsesbeviser. Både  lovforslaget  og  Samarbejdsaftalen  opfylder  direktivet.  I  EU -direktivet  er  der  to  imple- menteringsmuligheder:  Dels  en  adgang  i  direktivets  art.  4  til  aftaleimplementering,  dels  al- mindelig lovimplementering. Det svarer til det som man fra dansk side har søgt, da direktivet blev drøftet og vedtaget i EU. Medens Samarbejdsaftalen formelt set hviler på direktivets a rt. 5 og art. 1, hviler loven på hele direktivet og navnlig art. 4 for så vidt angår selve informati   o- nen og høringen. Der  er  forskelle  i  lovforslagets  og  Samarbejdsaftalens  indhold.  Det  kan  f.eks.  nævnes,  at Samarbejdsaftalen bygger på en  gensidighed mellem ledelse og medarbejdere samt rettigh e- der og pligter, som ikke findes i loven. Samarbejdsaftalen tilbyder i forhold til loven nedsæt- telse  af  et  samarbejdsudvalg  med  bred  deltagelse,  men  samarbejdets  principper  gælder  alle virksom heder og dermed uanset, om der er nedsat udvalg eller virksomhedens størrelse. Alle  medarbejdergrupper  uanset  uddannelsesmæssig  baggrund  og  organisationsmæssig  til- hørsforhold, som er ansat på DA -virksomheder, er således via Samarbejdsaftalen sikret r ettig- heder, der mindst svarer til direktivets krav. Med venlig hilsen DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Sign. Flemming Dreesen