Til lovforslag nr. L 17
Folketinget 2004 - 05 (2. samling)
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 13. april 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om information og høring af lønmodtagere
[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 1. marts 2005. Lov-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Tidligere behandling
Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 90 fra folketingsåret 2004 -05, 1.
samling. De høringssvar og det høringsnotat, beskæftigelsesministeren sendte i forbindelse med
fremsættelsen af L 90, er blevet omdelt i udvalget. Endvidere har udvalget fået vurderingen fra
Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel af L 90 og nogle henvendelser samt beskæfti-
gelsesministerens svar på udvalgets spørgsmål vedrørende L 90 .
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Dansk Arbejdsgiverforening,
Ole Hasselbalch, Humlebæk,
Ingeniørforeningen i Danmark og
Kristelig Fagbevægelse.
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udval-
get.
Deputationer
Endvidere har Ingeniørforeningen i Danmark og Kristelig Fagbevægelse mundtligt over for ud-
valget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til beskæftig elsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.