Den næste sag på dagsordenen var:
13) Første behandling af lovforslag nr. L 17:
Forslag til lov om information og høring af lønmodtagere. Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 23/2 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Det er en genfremsættelse, og det handler om implementering af et EU-direktiv, og det er et forslag til lov om information og høring af lønmodtagere.
     Fra Venstres side kan vi endnu en gang støtte dette lovforslag, der er en gennemførelse af EU-direktivet om information og høring af alle ansatte i virksomheder med mere end 35 ansatte. Mange virksomheder på denne størrelse opfylder allerede i dag lovens betingelser gennem andre aftaleformer.
     Loven skal på europæisk plan sikre de ansatte ajourført information om udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomi og høre de ansatte ud fra den information, som de får.
     Den idé ser vi positivt på, og aftaler, der allerede eksisterer på det danske arbejdsmarked, og som netop sikrer information og høring af medarbejdere, kan fortsætte som hidtil, mens ansatte i større virksomheder uden denne form for samarbejds- eller overenskomstaftaler nu også sikres disse rettigheder.
     Venstre kan derfor støtte forslaget.

Lovforslaget her er et ganske fornuftigt forslag, og det er måske et eksempel på det, som hr. Bent Bøgsted og undertegnede udvekslede erfaringer om for lidt siden: at man rent faktisk godt kan gøre et direktiv bedre, end der oprindelig var lagt op til. Så hr. Bent Bøgsteds bemærkninger duer ikke, i hvert fald ikke sådan generelt set, og det er vel noget, vi godt ved, men man skal jo have lov at komme med de bemærkninger, som hr. Bent Bøgsted gjorde.
     Jeg synes alligevel, at når vi taler om lovforslag om information og høring af lønmodtagere, er det vigtigt i en verden, der er meget global, at uanset hvor man er henne i fællesskabet, er det vigtigt, at lønmodtagerne får en viden om: Hvordan ser det ud med vores arbejdsplads både i morgen og i overmorgen og et stykke ud i fremtiden? Hvilke planer har virksomheden med medarbejderne og med produktionen? Skal der flyttes nogle dele af produktionen, skal der indskrænkes, skal man udflytte, eller hvad skal man? Og jeg synes faktisk, det er rigtig godt, at vi her tager fat på de forhold.
     Tallet er kommet ned til 35. Det kunne måske være ønskeligt, at det var kommet længere ned, så der ville være flere virksomheder, der bliver omfattet af det, men vi synes, det er godt, at medarbejderne får denne her mulighed, således at man får lejlighed til kvalificeret at drøfte, hvad der skal ske, for de virksomheder, der i dag har en ordentlig personalepolitik og investerer i mennesker og i de ressourcer, som vi hver især har som lønmodtagere, ja, det er også dem, der klarer sig på arbejdsmarkedet.

     I stedet for bare at tale om udflytning og flytte til Oldenburg i Østtyskland, og hvad man ellers kan finde på, så er det fornuftigt at have en god dialog med medarbejderne om:
Hvordan og hvorledes kan vi udvikle vores virksomhed? Og det foregår jo kun ved, at man inddrager medarbejderne i beslutningsprocessen frem for at træffe beslutninger hen over hovedet på folk. I stedet for at man først skal til at gå ind
i sagen og efterrationalisere, så er det væsentligt, at man kommer på forkant, og det kan man kun gøre ved, at der informeres og gives mulighed for, at medarbejderne kan blive hørt i de sager her.

Jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at der måske er behov for, at man får øget den faglige viden om ikke andet så
i folkeskolen, så man ikke gentager den fejl, hr. Bjarne Laustsen netop har begået, for Oldenburg ligger i den vestlige del af Tyskland.

Det er jeg helt med på. Det er jo også et stykke tid siden. Jeg ved godt, at hr. Ole Sohn har nogle langt, langt større erfaringer ovre i den del af verden fra før i tiden, så det burde jeg ikke have sagt, når hr. Ole Sohn er til stede her i dag. Det er korrekt.

Jeg kan da gøre hr. Bjarne Laustsen opmærksom på, at der faktisk ligger en lille by i den østlige del af Tyskland, som også hedder Oldenburg, men den har ikke noget at gøre med den Oldenburg, hvor Danish Crown ligger, som hr. Bjarne Laustsen henviser til.

Det er dejligt at se, at hr. Ole Sohn også er tankelæser, for jeg nævnede faktisk slet ikke Danish Crown i mit indlæg, jeg siger bare, at der kunne være forhold, der var vigtige at diskutere, hvis man vil flytte produktionen ud, og derfor kom jeg til at nævne Oldenburg.
     Nu ved alle, hvor det er placeret, og uanset at det er placeret, hvor det er, så synes jeg stadig væk, at det er vigtigt, at de mennesker, som man vil tage arbejde fra og flytte andre steder hen, har nogle rimelige arbejdsvilkår. Og det kan man altså kun drøfte, hvis det er sådan, at man får noget at vide om de planer, som virksomheden har om virksomhedens beståen i fremtiden.

Det her er et lovforslag om information og høring af medarbejdere, så medarbejderne kan blive hørt og informeret om forhold af væsentlig betydning for ansættelses- og arbejdsmæssige forhold i virksomhederne.
     Da vi har haft behandlingen, før valget blev udskrevet, og det som sådan er gode ting, der er deri, så skal jeg springe noget af det over.
     Det, der kan bekymre, er, at der er grupper, der kan komme lidt i klemme. Det var også fremme sidste gang, at der kan være problemer med, at der er grupper, der ikke kommer med til høringen og informeringen ude i virksomhederne, men skal rette henvendelse til andre grupper, der har overenskomsterne. Det er sådan nogle problemstillinger, jeg mener vi skal have kigget lidt nærmere på, og som ikke blev helt klarlagt ved den sidste første- og andenbehandling af lovforslaget her før valget, og det vil jeg gerne se nærmere på under udvalgsarbejdet.
     Men som sådan kan vi selvfølgelig tilslutte os, at medarbejderne bliver informeret om, hvad der sker ude i virksomhederne, så bortset fra det lille problem, vi skal have løst, kan vi som sådan støtte forslaget.

Som det allerede er blevet nævnt, er der tale om, at man implementerer et EU-direktiv, men det, jeg synes er interessant at få bemærket, er, at der i det her lovforslag jo ikke er noget som helst, der adskiller sig fra den praksis, som man har haft på det overenskomstdækkede arbejdsmarked, så vidt jeg husker siden 1946; man har jo samarbejdsaftalen.
     Som jeg læser lovforslaget, så er den tekst om, hvad man er forpligtet til at informere om, faktisk identisk med den tekst, vi også ser på det overenskomstdækkede arbejdsmarked. Så det kan vi naturligvis støtte, i og med at der er tale om en harmonisering af de to arbejdsmarkeder, vi har, både det overenskomstdækkede og det ikkeoverenskomstdækkede.
     Til hr. Bjarne Laustsen, der kom med en bemærkning om, at vi altid kan diskutere tallet 35 ansatte som den tærskel, hvor det skal iværksættes, kan man jo sige, at vi jo rent faktisk allerede overimplementerer med det her forslag, for det skulle være 50, men 35 er et meget naturligt tal at gribe fat i, fordi det er identisk med aktieselskabslovens krav om, at man kan kræve medarbejderrepræsentation i et aktieselskabs bestyrelse, og det er meget fornuftigt at lave den her lighed
i de forskellige love, vi har. Det synes jeg er vældig godt set af beskæftigelsesministeren, og det kan vi støtte fra De Konservative.

Endnu en gang er der jo tale om implementering af et EU-direktiv. Denne gang er det jo i øvrigt et direktiv, som har været omgærdet af meget debat i EU-systemet, og så vidt jeg husker, har det været mere end 20 år undervejs i EU.
     Når det har taget så lang tid at få direktivet vedtaget
i EU-systemet, så er det jo, fordi det giver lønmodtagere i hele EU en række nye rettigheder til at blive informeret og hørt, hvis en virksomhed træffer beslutninger, som kan få væsentlige konsekvenser for beskæftigelsen.
     I Danmark giver det jo ikke så mange nye rettigheder, fordi vi i forvejen har samarbejdsaftalen på LO-DA-området og på det offentlige område, som jo kommer til at gælde helt parallelt med det, vi nu er i færd med at debattere. Samarbejdsaftalen rummer jo sådan set i store træk de nye EU-regler. En forskel er dog, at samarbejdsaftalen gælder for virksomheder med mere end 35 ansatte mod de 50 ansatte i direktivet. Men det har jeg forstået på lovforslaget at man tager højde for ved at stramme direktivets bestemmelser op, så det også gælder for virksomheder af samme størrelse. Det er en opstramning, som vi i Det Radikale Venstre fint kan leve med. Alt i alt hilser vi direktivet og den måde, det bliver implementeret på, velkommen, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen.

Vi kan støtte forslaget. Vi synes, det er en god idé, at man sikrer bedre regler om information og høring af lønmodtagerne. Hvor man ofte kan have anledning til at kritisere, at der er lavet en aftale regeringen og Socialdemokratiet imellem om en minimumsimplementering, så kan jeg forstå, at man har fundet ud af, at det måske her er praktisk at lave en parallelitet til aktieselskabsloven, og det skal der da heller ikke lyde utak for her.
     En af de ting, man kan nævne, og som jeg også mener bør være med i lovforslaget eller nok snarere i bemærkningerne til lovforslaget, er det, der står i § 4 om virksomhedernes pligt til at informere lønmodtagerne. Der tror jeg, at det kunne have været meget gavnligt, hvis man i bemærkningerne havde gjort opmærksom på, at det faktisk er lige så væsentligt, at der laves nogle procedurer for, hvordan man skal foretage sådan en information for at undgå, at der bliver for mange diskussioner i virksomhederne, for virksomhederne er jo selvfølgelig forskellige af karakter og lignende. Der skal indarbejdes en procedure, så begge parter ved, hvad det egentlig er, de skal gøre, og hvordan det er, man skal informere. Det skal præciseres i lovforslaget.
     Men som udgangspunkt kan vi støtte forslaget.

Nu er det mange år siden, jeg har gået i skole, så jeg skal ikke bidrage til geografiundervisningen, men nøjes med at sige, at vi kan tilslutte os det her forslag. Der er brugt meget tid på det, og det indeholder kun forbedringer, så det er vi helt med på.

Jeg vil gerne takke for tilslutningen til forslaget. Der er jo tale om et område, hvor vi på grund af vores mangeårige tradition for dialog og samarbejde på arbejdspladserne er godt kendt med disse arbejdsformer.
     Vi kan vel fra dansk side godt være tilfredse med initiativet, men måske også lidt stolte af, at det i høj grad er parterne på det danske arbejdsmarked, som har trådt den sti, som alle EU's større virksomheder nu skal følge. Det har derfor været naturligt i forbindelse med det her arbejde at hente inspiration til udformningen i de samarbejdsaftaler, der eksisterer.
     Ligesom ved de øvrige forslag står vi naturligvis til rådighed for afklaring under udvalgsbehandlingen.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.