STATSMINISTERIET Dato:   6. juni 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 6     - 20 af 26. maj 2005 stillet  af  Det  Politisk-Økonomiske  Udvalg  vedrørende  forslag  til  lov  om  de  færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområ der (L 169). Spørgsmål 6: ”Ligger  der  i  lovforslaget  og  bemærkningerne  dertil  en  anerkendelse  af  det  fær ø folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten?” Svar: Lovforslaget er en del af regeringens overordnede politik om at søge rigsfællesskabet moderniseret og er udtryk for landsstyrets og regeringens fælles ønske om en ordning, der i størst mulig omfang udvider mulighederne for færøske overtagelser af nye sag s- områ der. Lovforslaget  er  baseret  på  de  statsretlige  betragtninger,  som  fremgår  af  bemærkn in- gerne  til  forslaget.  Hertil  kommer,  at  den  fælleserklæring  mellem  statsministeren  og lagmanden, som lovforslagets præambel henviser til, bygger på Færøernes nuværende forfatningsmæss  ige  placering  og  det  færøske  folks  selvbestemmelsesret  i  henhold  til folkeretten. Fælleserklæringen af 4. april 2005 mellem statsministeren og lagmanden vedlægges. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 7. Spørgsmål 7: ”Statsministeren har under 1. behandling af lovforslaget oplyst, at han he nholder sig til folkenes selvbestemmelsesret i sager vedrørende Færøerne og i denne sag. Hvornår og hvordan  har  det  færøske  folk  i  henhold  til  folkeretten  b   esluttet  sig  for  at  være  en ./.

- 2 - ”dansk rigsdel” og at anerkende den danske grundlov, som der henvises til i bemær k- ningerne til lovforslaget?” Svar: I overensstemmelse med Folketingets vedtagelse nr. V 109 af 9. maj 2001 er det rege- ringens  principielle  holdning,  at  det  er  den  færøske  befolkning,  der  afgør  Færøernes fremtidige  tilknytningsforhold  til  Danmark.  Hvis  den  færø   ske  befolkning  på  et  tid s- punkt måtte udtrykke ønske om at udtræde af rigsfællesskabet, vil regeringen således naturligvis respektere dette. I  øvrigt  har  Statsministeriet  til  brug  for  besvarelsen  indhentet  følgende  udtalelse  fra Justitsministeriet: ”Siden  1953 er det udtrykkeligt fremgået af grundlovens § 1, at grundloven gælder for alle dele af Danmarks rige, herunder altså også for Færøerne. Bestemmelsen i grun d- lovens § 1 var foranlediget af ændringen af Grønlands statsretlige stilling fra koloni til ligestillet del af riget, jf. Forfatningskommissionens betæn  kning, side 28. Det kan oplyses, at der hverken i Danmark eller på Færøerne blev afholdt folkeafste m- ning i forbindelse med vedtagelsen af grundloven af 1849. Siden  1915,  hvor  kravet  om  afholdelse  af  folkeafstemning  ved  grundlovsændringer blev indført, har der bl.a. på Færøerne været afholdt folkeafstemninger i 1920, 1939 og 1953 om æ  ndringer af grundloven.” Jeg kan henholde mig til Justitsministeriet udtalelse. Spørgsmål 8: ”Hvornår og hvordan ha  r det færøske folk besluttet sig for at fragive selvbestemme   l- sesretten  over  statsforfatning,  statsborgerskab,  Højesteret,  ude nrigs - ,  sikkerheds-  og forsvarspolitik, valuta- og pengepolitik?”

- 3 - Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 7 og 11. Spørg smål 9: ”Den  færøske  lagmand  har  oplyst  over  for  Lagtinget  under  Lagti ngets  behandling  af lovforslaget,   at   bemærkningerne   til   lovforslaget   ingen   betydning   har,   og   at   la  g- tingsmedlemmer  ikke  implicit  har  accepteret  bemærkni  ngerne  til  lovforslaget  ved  at stemme for det i Lagtinget. Kan statsministeren bekræfte, at bemærkningerne til lo v- forslaget er uden retlig betydning?” Svar: Det kan oplyses, at bemærkningerne til forslaget til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder har samme r etlige betydning som bemærkninge  r- ne  til  andre  lovforslag.  Bemærkningerne  udgør  således  bl.a.  en  forklaring  og  uddy b- ning  af  den  ordning  for  de  færøske  myndigheders  overtagelse  af  yderligere  sager  og sagsområder, som lovforslaget vil skabe det retlige grundl ag for i Danmark og på F æ- røerne. Spørgsmål 10: ”Statsministeren  har  under  forhandlingen  ved  1.  behandling  oplyst,  at  der  er  tale  om teoretiske og betydningsløse diskussioner, når det retlige grundlag for lo  vforslaget og bemærkningerne til lovforslaget di  skuteres. Skal det forstås således, at Folketinget kan se bort fra alle bemærkningerne til lovforslaget og kun skal betragte selve lo  vteksten som grundlag for lovgivningen?” Svar: Til spørgsmålets indledende bemærkning skal jeg knytte den bemærkning, at jeg ikke opfatter det retlige grundlag for lovforslaget og bemærkningerne som betydningsløst. Jeg gav imidlertid under 1. behandlingen af lovforslaget udtryk for, at diskussionen om dette er uden praktisk relevans, da et meget bredt flertal i Folketinget deler den opfat-

- 4 - telse,  at  det  er  det  færøske  folk  selv,  der  bestemmer,  hvorvidt  det  fremtidige  tilkny   t- ningsforhold til Danmark ligger inden eller uden for rigsfæ  llesskabet. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 9. Spørgsmål 11: ”Hvad  betyder   det,  når  der  i  lovforslagets  §  1,  stk.  2,  siges,  at  lovforslaget  omfa tter ikke statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs -, sikkerheds- og forsvars- politik,  valuta-  og  pengepolitik?  Skal  de  almindelige  bemærkninger  (p.  13  -16)  tages for  pålyden de  om,  at  den  danske  grundlov  forhindrer  de  færøske  myndi   gheder  i  at overtage disse områder?” Svar: Lovforslaget  vil  indebære,  at  samtlige  sager  og  sagsområder  på  Færøerne  som  u d- gangspunkt kan overgå til de færøske myndigheder. En gennemførelse af lovfor slaget vil sål edes medføre, at de færøske myndigheder med enkelte undtagelser vil kunne få den lovgivende og udøvende magt på Færøerne inden for samtlige sagsområder. Det følger imidlertid af lovforslagets § 1, stk. 2, at de færøske myndigheder ikke kan overtage sager og sagsområder, der vedrører statsforfatningen, statsborgerskab, Høj   e- steret, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt valuta- og pengepolitik. Baggrunden  for  bestemmelsen  i  §  1,  stk.  2,  er,  at  hensynet  til  rigsfællesskabet  eller særli  ge bestemmelser i grundloven udelukker en færøsk overtagelse af disse sager og sagsområder. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets bilag 1, der indeholder en redegørelse for regeringens opfattelse af, hvilke forfatningsmæssige grænser der gæ l- der for adgangen til at overføre  yderligere sager og sagsområder til de færøske my n- digheder.

- 5 - Spørgsmål 12: ”Hvis det ikke er foreneligt med Danmarks Riges Grundlov at afgive beslutningsko m- petence til de færøske myndigheder på områderne statsforfatning, stats borgerskab, Hø- jesteret, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, valuta- og pengepolitik, hvordan kan det så være foreneligt med Danmarks Riges Grundlov at afgive beslutningskompete   n- ce til den Europæiske Union på selv samme omr   å der?” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Justitsm i- nisteriet: ”Retligt set er spørgsmålet om, hvilke beføjelser der kan overlades til EU, forskelligt fra spørg smålet om, hvilke beføjelser der kan overlades til de færøske myndighed er. EU er en såkaldt mellemfolkelig myndighed, og grundloven indeholder i § 20 en sæ   r- lig  bestemmelse,  der  betyder,  at  beføjelser,  som  efter  grundloven  tilkommer  rigets myndigheder,  ved  lov  kan  overlades  til  mellemfolkelige  myndigheder  i  nærmere  b  e- stemt  omfang.  Grundlovens  §  20  gælder  ikke  for  overladelse  af  nye  sagsområder  til hjemmestyremyndigheder,  og  grundloven  indeholder  heller  ikke  andre  bestemmelser om overladelse af beføjelser til hjemmestyremyndi gheder. Der kan om de forfatningsmæssige grænser for adgangen til at overføre yderligere s a- ger og sagsområder til de færøske myndigheder henvises til lovforslagets bilag 1.” Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets udtalelse. Spørgsmål 13: ”Vil en ikrafttræden af lovforslaget indebære, at den danske regering vil følge de e n- stemmige  lagtingsbeslutninger  om,  at  Færøerne  ikke  ønsker  dansk  militærlovgivning sat i kraft for Færøerne og lagtingets beslutning om at gå imod krigen i Irak?”

- 6 - Svar: Lovforslaget  har  ikke  konsekvenser  i  relation  til  Lagtingets  tidligere  udtalelser  om henholdsvis ikrafttræden for Færøerne af militær lovgivning og krigen mod Irak. Det er praksis at fremsende regeringens forslag til love, der gælder eller vil kunne sæ t- tes i kraft for Færøerne, i høring hos Færøernes landsstyre ind en fremsættelsen i Folk  e- tinget med henblik på tidligt i lovgivningsprocessen at inddrage de færøske myndigh e- der. Der er her tale om en mere vidtgående inddragelse af de færøske my ndigheder end forudsat i hjemmestyreloven for Færøerne. Som altovervejende hovedregel tages der hensyn til de færøske myndigheders udtale   l- ser vedrørende gennemførelse af lovgivning for Færøerne på omr å der, hvor de danske myndigheder har kompetencen. Der vil imidlertid også efter en ikrafttræden af lov om de færøske myndigheders ov   ertagelse af sager og sagsområder kunne blive tale om at gennemføre  sådan  lovgivning  for  Færøerne,  selvom  Lagtinget  måtte  have  udtalt  sig herimod. Med hensyn til Færøernes medvirken og inddragelse i udenrigs   - og sikkerhedspolitik- ken kan jeg henvise til vedlagte fælles principerklæring af 29. marts 2005 mellem r e- geringen og Færøe   rnes landsstyre. Spørgsmål 14: ”Vil en ikrafttræden af lovforslaget indebære, at lagtingets beslutninger omkring lo v- givning  på  områderne  statsforfatning,  statsborgerskab,  Høje   steret,  udenrigs-,  sikker- heds-, og forsvarspolitik, valuta- og pengepolitik vil blive fulgt? Eller kan der ske det samme, som i 2003, at danske love sættes i kraft for Færøerne imod det færøske la g- tings beslutninger?” Svar: Der henvises til besvarelse af spørgsmål 13. ./.

- 7 - Spørgsmål 15: ”Hvad betyder det, når der i de  almindelige bemærkninger vedrørende statsforfatni n- gen siges (p. 14): ”Spørgsmål om kundgørelse på Færøerne af folketingsl ove mv. kan derfor ikke efter lovforslaget overdrages til færøske myndig   heder. Heller ikke spørg s- mål  om,  på  hvilken  måde  offentliggørelsen  skal  ske  i  forhold  til  meddelelser,  som  i medfør af lovgivning på områder, der fortsat hører under de danske myndigheder, skal offentliggøres,  kan  overdrages  til  de  færøske  my ndigheder,  jf.  lov  om  Statstidende”? Betyder  det,  at  regeringen  præciserer  en  ret  til  at  kundgøre  love  på  Færøerne  f.eks. vedrørende  statsforfatning, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs  -, sikkerheds-  og for- svarspolitik, valuta- og pengepolitik, selv om de færøske my   ndigheder beslutter noget andet?” Svar: Det er i lovforslagets § 1, stk. 2, fastsat, at loven ikke omfatter statsforfatningen, stats- borgerskab, Højesteret, udenrigs -, sikkerheds- og forsvarspolitik samt valuta- og pen- gepolitik. Heri ligger, at de færøske m   yndigheder ikke efter en gennemførelse af lo v- forslaget vil kunne overtage de nævnte sagsområder. Om baggrunden for bestemme   l- sen henvises til besvarelsen af spørgsmål 11. Som  et  eksempel  på  et  område,  der  falder  inden  for  statsforfatningen,  er  i  pkt.  4.1  i bemærkningerne  til  lovforslaget  nævnt  kundgørelse  af  love,  anordninger  og  bekend t- gørelser, der er udstedt af de danske myndigheder. Det fremgår videre af pkt. 4.1 i b  e- mærkningerne, at spørg   smål om kundgørelse på Færøerne af folketingslove mv. derfor ikke   efter   lovforslaget   kan   overdrages   til   de   færøske   myndigheder.   Heller   ikke spørgsmål om, på hvilken måde offentliggørelse skal ske i forhold til me ddelelser, som i medfør af lovgivningen på områder, der fortsat hører under de danske myndigheder, skal  offentliggøres,  kan  overdrages  til  de  færøske  myndigheder,  jf.  herved  lov  om Statstidende. Det  anførte  betyder,  at  det  fortsat  efter  en  gennemførelse  af  lovforslaget  vil  være rigsmyndighederne – og således ikke de færøske myndigheder – som har kompetencen på  de tte  område,  og  som  derfor  fastsætter  og  administrerer  reglerne  om,  hvilke  fo   r- skrifter der skal kundgøres, og på hvilken måde kundgørelse skal ske. Det gælder fo r-

- 8 - skrifter  inden  for  både  sagsomr å der,  der  er  omfattet  af  lovforslagets  §  1,  stk.  2,  og sagsområd er, som de færøske myndigheder en   dnu ikke har besluttet at overtage efter lovforslaget. Om  inddragelse  af  de  færøske  myndigheder  i  forbindelse  med  rigsmyndighedernes gennemføre lse af lovgivning, der skal eller vil kunne komme til at gælde for Færøerne, kan  jeg  henvise  til  min  samtidige  besvarelse  af  spørgsmål  13  og  14.  Heraf  fremgår bl.a., at der som altovervejende hovedregel tages hensyn til de færøske myndigheders udtalelser vedrørende lovgivning for Færøerne på områder, hvor de danske myndigh e- der har kompetencen. Spørgsmål 16: ”Ifølge Justitsministeriets notat, der er vedlagt lovforslaget, bygger lovforslagets stat  s- retlige  overvejelser  på  de  samme  principper,  der  lå  til  grund  for  den  grø   nlandske hjemmestyrelov,  samt  betænkningen  og  bemærkningerne  derti l.  Hvad  er  den  princi- pielle folkeretlige og statsretlige forskel på lovforslaget og den gæ   ldende grønlandske hjemmestyrelov, som i § 7 siger, at de grønlandske myndi gheder kan efter forhandling overtage de områder, der ikke berører rigsenh  eden? Er der blot tale om en positiv og negativ udmøntning af den hjemmel, der allerede ligger i den grønlandske hjemmest  y- relov?” Svar: Med lovforslaget lægges der op til, at samtlige sager og sagsområder på Færøerne som udgangspunkt kan overgå til de færøske myndigheder . En gennemførelse af lovforsl a- get vil således me dføre, at de færøske myndigheder med de undtagelser, som er nævnt i lovforslagets § 1, stk. 2, vil kunne få den lovgivende og udøvende magt på Færøerne inden for samtlige sager og sagsområ der. Med hensyn til tidspunktet for de færøske myndigheders overtagelse af sager og sag   s- områder  omfattet  af  lovforslaget  følger  det  af  lovforslagets  §  2,  at  overtagelsen  sker, når de færøske myndigheder – eventuelt efter at have forhandlet om det nærmere tid s- punkt med de danske myndigheder – træ ffer bestemmelse herom.

- 9 - Efter § 7 i den grønlandske hjemmestyr elov kan rigsmyndighederne efter forhandling og  med  tilslutning  fra  hjemmestyret  ved  lov  bestemme,  at  sagsområder,  der  ikke  er nævnt i bilaget til den grønlandske hjemme   styrelov, overgår til hjemmestyret. Afgøre  l- sen  af,  hvilke  sagsområ der  der  skal  overgå  til  hjemmestyret  efter  §  7,  træffes  ud  fra hensynet til rigsenheden og til, at hjemmestyret får en udstrakt indflydelse på områder, der særligt berører grønlandske fo rhold. Som det fremgår, er der den forskel mellem den ordning, der foreslås indført med fo   r- slag til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder, og or d- ningen  efter  §  7  i  den  grønlandske  hjemmestyrelov,  at  der  med  en  gennemførelse  af det foreliggende lovforslag vil være etableret det lovgivningsmæssige grundlag for de færøske myndigheders overtagelse af samtlige sager og sagsområder, der er omfattet af lovforslaget,  hvorimod  det  for  de  grø nlandske  myndigheders  overtagelse  af  sager  og sagsområder efter § 7 i den grønlandske hjemmestyrelov er en forudsætning, at Folk e- tinget i givet fald gennemfører en særlig lov herom. Spørgsmål 17: ”Hvad betyder det, når det i de almindelige bemærkninger siges, at  færøske myndi g- heder ikke kan lovgive om anvendelsen af det danske sprog på F æ  røerne (p. 16)? Har de færøske myndigheder ikke overtaget kulturområdet fuldt og helt, og falder sproget ikke ind under sagsområdet kultur?” Svar: Det er i lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1, fastsat, at loven ikke omfatter statsforfatningen. Heri ligger, at de færøske myndigheder ikke efter en gennemførelse af lovforslaget vil kunne overtage sagsområdet statsforfatningen. Dette  indebærer,  som  det  fremgår  af  pkt.  4.1  i  de  almindelige  bemærkninger  til  lo v- forslaget, at spø rgsmål om det danske sprog og dets anvendelse ikke vil kunne overl a- des  til  de  færøske  myndigheder.  Det  følger  således  bl.a.  af  rigsenheden,  at  borgerne

- 10 - ikke i visse dele af riget kan afskæres fra at anvende sproget dansk i offentl  ige forhold, jf. pkt. 3.4.1 i bilag 1 til lovforslaget. Det  betyder  f.eks.,  at  de  færøske  myndigheder  ikke  kan  træffe  beslutning  om,  at  det danske sprog ikke skal kunne anvendes i offentlige forhold på Færøerne, jf. herved den færøske hjemmestyrelov, der i § 11 bl.a. fastsætter, at færøsk anerkendes som hove   d- sproget, og at dansk lige så vel som færøsk kan anvendes i offentlige fo rhold. Det  bemærkes,  at  det  ikke  har  betydning  for  de  færøske  myndigheders  adgang  til  at træffe beslutning om anvendelsen af sproget dansk i offentlige f  orhold, i hvilket om- fang   de   færøske   myndigheder   har   overtaget   sagsområder   vedrørende   kultur   som sæ  ranliggende. Med hensyn til spørgsmålet om, hvilke sagsområder der er overtaget af de færøske myndigheder som særanli ggender, kan der henvises til den oversigt, som er optrykt som bilag 2 til lovforslaget. Spørgsmål 18: ” Vil lovforslaget indebære, at det færøske sprog i henhold til den Europæiske konve n- tion om beskyttelse af nationale mindretal vil opnå status som nationa lsprog – og ikke som nu er opført so m regionalsprog?” Svar: En gennemførelse af forslaget til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder vil ikke indebære nogen ændring af det færøske sprogs status efter den europæiske ko  nvention om beskyttelse af nationale mindretal. Spørgsmål 19: ”Hvilke udgifter vil den danske statskasse få i forbindelse med en færøsk overtage lse af Vágar Lufthavn?”

- 11 - Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Finansm i- nisteriet: ”Værdien af statens real   e aktiver vedr. Vágar Lufthavn kan opgøres til 17 mio. kr. I 2004 var der et driftsunderskud på luf thavnen på 2,6 mio. kr. En  eventuel  overdragelse  af  lufthavnen  vil  desuden  indebære  bespare  lser  vedrørende udgifter til reinvesteringer og eventuelle fremtidige nyinvesteringer. En overdragelse af Vágar Lufthavn til de færøske myndigheder vil blive forelagt Fo l- ketingets  Finansudvalg  ved  særskilt  aktstykke,  hvori  indholdet  af  aftalerne  mellem parterne samt de økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser vi   l fremgå. Det er aftalt mellem lagmanden og statsministeren, at eventuelle udgifter til kapacitets- forbedringer på lufthavnen afholdes ved nedskrivninger af kapitalen i Investeringsfo n- den for Færøerne, jf. i øvrigt besv arelsen af spørgsmål 20. En sådan ne   dkapitalisering vil kræve lovgi  vning.” Jeg kan henholde mig Finansministeriets udtalelse. Spørgsmål 20: ”Hvilke  konsekvenser  vil  en  nedkapitalisering  af  Investeringsfonden  for  Færøerne  i forbindelse med en udbygning af Vágar Lufthavn få for fondens nuvæ rende udlånsfo r- pligtelser og for fondens mulighed for at finansiere andre større projekter fremover?

- 12 - Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Finansm i- nisteriet: “Af fælles   -erklæringen af 4. april 2005 mellem   statsministeren og lagmanden fremgår bl.a, at der enighed om: “At søge driften og ejerskab af de danskejede dele af Vágar Lufthavn overført til de færøske myndigheder. Samtidig hermed tilvejebringes den nødvendige kapital til   opdatering   af   lufthavnen   ved,   at   egenkapitalen   i   Investeringsfonden   for Færøerne   nedkapitaliseres   med   tilsvarende   beløb.   Der   er   enighed   om   at nedsætte   en   færøsk -dansk   ekspertgruppe,   som   skal   fastsætte   det   tekniske   og økonomiske  grundlag.  På  det  grundlag  tilkendegiver  landsstyret  sin  f   ortsatte interesse i projektets gennemførelse.” Den færøsk   -danske ekspertgruppe skal fastsætte det tekniske og økonom   iske grundlag for landsstyrets stillingtagen til den konkrete opdatering af lufthavnen. Hvor meget en opdatering af lufthavnen skønnes at  komme til at koste, afhænger bl.a. af resultatet af ekspertgruppens arbejde, og hvilken løsning landsstyret er int eresseret i. Investeringsfonden for Færøerne havde ultimo 2003 en egenkapital på 745 mio. kr. Det forventes på baggrund af ovenstående, at   en nedkapitalisering af Investeringsfon- den kan foregå uden at få betydning for Fondens nuværende udlånsforpligtelser, og at Fonden også fremover vil have mulighed for at f inansiere nye projekter.” Jeg kan henholde mig Finansministeriets udtalelse.