Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2004-05 (2. samling)
L 169
Offentligt
STATSMINISTERIET
Dato: 6. juni 2005
Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 6 - 20 af 26. maj 2005
stillet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg vedrørende forslag til lov om de færøske
myndigheders overtagelse af sager og sagsområder (L 169).
Spørgsmål 6:
”Ligger der i lovforslaget og bemærkningerne dertil en anerkendelse af det færøske
folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten?”
Svar:
Lovforslaget er en del af regeringens overordnede politik om at søge rigsfællesskabet
moderniseret og er udtryk for landsstyrets og regeringens fælles ønske om en ordning,
der i størst mulig omfang udvider mulighederne for færøske overtagelser af nye sags-
områder.
Lovforslaget er baseret på de statsretlige betragtninger, som fremgår af bemærknin-
gerne til forslaget. Hertil kommer, at den fælleserklæring mellem statsministeren og
lagmanden, som lovforslagets præambel henviser til, bygger på Færøernes nuværende
forfatningsmæssige placering og det færøske folks selvbestemmelsesret i henhold til
folkeretten.
./.
Fælleserklæringen af 4. april 2005 mellem statsministeren og lagmanden vedlægges.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 7.
Spørgsmål 7:
”Statsministeren har under 1. behandling af lovforslaget oplyst, at han henholder sig til
folkenes selvbestemmelsesret i sager vedrørende Færøerne og i denne sag. Hvornår og
hvordan har det færøske folk i henhold til folkeretten besluttet sig for at være en
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-2-
”dansk rigsdel” og at anerkende den danske grundlov, som der henvises til i bemærk-
ningerne til lovforslaget?”
Svar:
I overensstemmelse med Folketingets vedtagelse nr. V 109 af 9. maj 2001 er det rege-
ringens principielle holdning, at det er den færøske befolkning, der afgør Færøernes
fremtidige tilknytningsforhold til Danmark. Hvis den færøske befolkning på et tids-
punkt måtte udtrykke ønske om at udtræde af rigsfællesskabet, vil regeringen således
naturligvis respektere dette.
I øvrigt har Statsministeriet til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra
Justitsministeriet:
”Siden 1953 er det udtrykkeligt fremgået af grundlovens § 1, at grundloven gælder for
alle dele af Danmarks rige, herunder altså også for Færøerne. Bestemmelsen i grund-
lovens § 1 var foranlediget af ændringen af Grønlands statsretlige stilling fra koloni til
ligestillet del af riget, jf. Forfatningskommissionens betænkning, side 28.
Det kan oplyses, at der hverken i Danmark eller på Færøerne blev afholdt folkeafstem-
ning i forbindelse med vedtagelsen af grundloven af 1849.
Siden 1915, hvor kravet om afholdelse af folkeafstemning ved grundlovsændringer
blev indført, har der bl.a. på Færøerne været afholdt folkeafstemninger i 1920, 1939 og
1953 om ændringer af grundloven.”
Jeg kan henholde mig til Justitsministeriet udtalelse.
Spørgsmål 8:
”Hvornår og hvordan har det færøske folk besluttet sig for at fragive selvbestemmel-
sesretten over statsforfatning, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, sikkerheds- og
forsvarspolitik, valuta- og pengepolitik?”
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-3-
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 7 og 11.
Spørgsmål 9:
”Den færøske lagmand har oplyst over for Lagtinget under Lagtingets behandling af
lovforslaget, at bemærkningerne til lovforslaget ingen betydning har, og at lagtings-
medlemmer ikke implicit har accepteret bemærkningerne til lovforslaget ved at stem-
me for det i Lagtinget. Kan statsministeren bekræfte, at bemærkningerne til lovforsla-
get er uden retlig betydning?”
Svar:
Det kan oplyses, at bemærkningerne til forslaget til lov om de færøske myndigheders
overtagelse af sager og sagsområder har samme retlige betydning som bemærkninger-
ne til andre lovforslag. Bemærkningerne udgør således bl.a. en forklaring og uddyb-
ning af den ordning for de færøske myndigheders overtagelse af yderligere sager og
sagsområder, som lovforslaget vil skabe det retlige grundlag for i Danmark og på Fæ-
røerne.
Spørgsmål 10:
”Statsministeren har under forhandlingen ved 1. behandling oplyst, at der er tale om
teoretiske og betydningsløse diskussioner, når det retlige grundlag for lovforslaget og
bemærkningerne til lovforslaget diskuteres. Skal det forstås således, at Folketinget kan
se bort fra alle bemærkningerne til lovforslaget og kun skal betragte selve lovteksten
som grundlag for lovgivningen?”
Svar:
Til spørgsmålets indledende bemærkning skal jeg knytte den bemærkning, at jeg ikke
opfatter det retlige grundlag for lovforslaget og bemærkningerne som betydningsløst.
Jeg gav imidlertid under 1. behandlingen af lovforslaget udtryk for, at diskussionen om
dette er uden praktisk relevans, da et meget bredt flertal i Folketinget deler den opfat-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-4-
telse, at det er det færøske folk selv, der bestemmer, hvorvidt det fremtidige tilknyt-
ningsforhold til Danmark ligger inden eller uden for rigsfællesskabet.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 9.
Spørgsmål 11:
”Hvad betyder det, når der i lovforslagets § 1, stk. 2, siges, at lovforslaget omfatter
ikke statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, sikkerheds- og forsvars-
politik, valuta- og pengepolitik? Skal de almindelige bemærkninger (p. 13-16) tages
for pålydende om, at den danske grundlov forhindrer de færøske myndigheder i at
overtage disse områder?”
Svar:
Lovforslaget vil indebære, at samtlige sager og sagsområder på Færøerne som ud-
gangspunkt kan overgå til de færøske myndigheder. En gennemførelse af lovforslaget
vil således medføre, at de færøske myndigheder med enkelte undtagelser vil kunne få
den lovgivende og udøvende magt på Færøerne inden for samtlige sagsområder.
Det følger imidlertid af lovforslagets § 1, stk. 2, at de færøske myndigheder ikke kan
overtage sager og sagsområder, der vedrører statsforfatningen, statsborgerskab, Høje-
steret, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt valuta- og pengepolitik.
Baggrunden for bestemmelsen i § 1, stk. 2, er, at hensynet til rigsfællesskabet eller
særlige bestemmelser i grundloven udelukker en færøsk overtagelse af disse sager og
sagsområder. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets bilag 1, der indeholder en
redegørelse for regeringens opfattelse af, hvilke forfatningsmæssige grænser der gæl-
der for adgangen til at overføre yderligere sager og sagsområder til de færøske myn-
digheder.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-5-
Spørgsmål 12:
”Hvis det ikke er foreneligt med Danmarks Riges Grundlov at afgive beslutningskom-
petence til de færøske myndigheder på områderne statsforfatning, statsborgerskab, Hø-
jesteret, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, valuta- og pengepolitik, hvordan kan
det så være foreneligt med Danmarks Riges Grundlov at afgive beslutningskompeten-
ce til den Europæiske Union på selv samme områder?”
Svar:
Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Justitsmi-
nisteriet:
”Retligt set er spørgsmålet om, hvilke beføjelser der kan overlades til EU, forskelligt
fra spørgsmålet om, hvilke beføjelser der kan overlades til de færøske myndigheder.
EU er en såkaldt mellemfolkelig myndighed, og grundloven indeholder i § 20 en sær-
lig bestemmelse, der betyder, at beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets
myndigheder, ved lov kan overlades til mellemfolkelige myndigheder i nærmere be-
stemt omfang. Grundlovens § 20 gælder ikke for overladelse af nye sagsområder til
hjemmestyremyndigheder, og grundloven indeholder heller ikke andre bestemmelser
om overladelse af beføjelser til hjemmestyremyndigheder.
Der kan om de forfatningsmæssige grænser for adgangen til at overføre yderligere sa-
ger og sagsområder til de færøske myndigheder henvises til lovforslagets bilag 1.”
Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets udtalelse.
Spørgsmål 13:
”Vil en ikrafttræden af lovforslaget indebære, at den danske regering vil følge de en-
stemmige lagtingsbeslutninger om, at Færøerne ikke ønsker dansk militærlovgivning
sat i kraft for Færøerne og lagtingets beslutning om at gå imod krigen i Irak?”
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-6-
Svar:
Lovforslaget har ikke konsekvenser i relation til Lagtingets tidligere udtalelser om
henholdsvis ikrafttræden for Færøerne af militær lovgivning og krigen mod Irak.
Det er praksis at fremsende regeringens forslag til love, der gælder eller vil kunne sæt-
tes i kraft for Færøerne, i høring hos Færøernes landsstyre inden fremsættelsen i Folke-
tinget med henblik på tidligt i lovgivningsprocessen at inddrage de færøske myndighe-
der. Der er her tale om en mere vidtgående inddragelse af de færøske myndigheder end
forudsat i hjemmestyreloven for Færøerne.
Som altovervejende hovedregel tages der hensyn til de færøske myndigheders udtalel-
ser vedrørende gennemførelse af lovgivning for Færøerne på områder, hvor de danske
myndigheder har kompetencen. Der vil imidlertid også efter en ikrafttræden af lov om
de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder kunne blive tale om at
gennemføre sådan lovgivning for Færøerne, selvom Lagtinget måtte have udtalt sig
herimod.
Med hensyn til Færøernes medvirken og inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitik-
./.
ken kan jeg henvise til vedlagte fælles principerklæring af 29. marts 2005 mellem re-
geringen og Færøernes landsstyre.
Spørgsmål 14:
”Vil en ikrafttræden af lovforslaget indebære, at lagtingets beslutninger omkring lov-
givning på områderne statsforfatning, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, sikker-
heds-, og forsvarspolitik, valuta- og pengepolitik vil blive fulgt? Eller kan der ske det
samme, som i 2003, at danske love sættes i kraft for Færøerne imod det færøske lag-
tings beslutninger?”
Svar:
Der henvises til besvarelse af spørgsmål 13.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-7-
Spørgsmål 15:
”Hvad betyder det, når der i de almindelige bemærkninger vedrørende statsforfatnin-
gen siges (p. 14): ”Spørgsmål om kundgørelse på Færøerne af folketingslove mv. kan
derfor ikke efter lovforslaget overdrages til færøske myndigheder. Heller ikke spørgs-
mål om, på hvilken måde offentliggørelsen skal ske i forhold til meddelelser, som i
medfør af lovgivning på områder, der fortsat hører under de danske myndigheder, skal
offentliggøres, kan overdrages til de færøske myndigheder, jf. lov om Statstidende”?
Betyder det, at regeringen præciserer en ret til at kundgøre love på Færøerne f.eks.
vedrørende statsforfatning, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, sikkerheds- og for-
svarspolitik, valuta- og pengepolitik, selv om de færøske myndigheder beslutter noget
andet?”
Svar:
Det er i lovforslagets § 1, stk. 2, fastsat, at loven ikke omfatter statsforfatningen, stats-
borgerskab, Højesteret, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt valuta- og pen-
gepolitik. Heri ligger, at de færøske myndigheder ikke efter en gennemførelse af lov-
forslaget vil kunne overtage de nævnte sagsområder. Om baggrunden for bestemmel-
sen henvises til besvarelsen af spørgsmål 11.
Som et eksempel på et område, der falder inden for statsforfatningen, er i pkt. 4.1 i
bemærkningerne til lovforslaget nævnt kundgørelse af love, anordninger og bekendt-
gørelser, der er udstedt af de danske myndigheder. Det fremgår videre af pkt. 4.1 i be-
mærkningerne, at spørgsmål om kundgørelse på Færøerne af folketingslove mv. derfor
ikke efter lovforslaget kan overdrages til de færøske myndigheder. Heller ikke
spørgsmål om, på hvilken måde offentliggørelse skal ske i forhold til meddelelser, som
i medfør af lovgivningen på områder, der fortsat hører under de danske myndigheder,
skal offentliggøres, kan overdrages til de færøske myndigheder, jf. herved lov om
Statstidende.
Det anførte betyder, at det fortsat efter en gennemførelse af lovforslaget vil være
rigsmyndighederne – og således ikke de færøske myndigheder – som har kompetencen
på dette område, og som derfor fastsætter og administrerer reglerne om, hvilke for-
skrifter der skal kundgøres, og på hvilken måde kundgørelse skal ske. Det gælder for-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-8-
skrifter inden for både sagsområder, der er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2, og
sagsområder, som de færøske myndigheder endnu ikke har besluttet at overtage efter
lovforslaget.
Om inddragelse af de færøske myndigheder i forbindelse med rigsmyndighedernes
gennemførelse af lovgivning, der skal eller vil kunne komme til at gælde for Færøerne,
kan jeg henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål 13 og 14. Heraf fremgår
bl.a., at der som altovervejende hovedregel tages hensyn til de færøske myndigheders
udtalelser vedrørende lovgivning for Færøerne på områder, hvor de danske myndighe-
der har kompetencen.
Spørgsmål 16:
”Ifølge Justitsministeriets notat, der er vedlagt lovforslaget, bygger lovforslagets stats-
retlige overvejelser på de samme principper, der lå til grund for den grønlandske
hjemmestyrelov, samt betænkningen og bemærkningerne dertil. Hvad er den princi-
pielle folkeretlige og statsretlige forskel på lovforslaget og den gældende grønlandske
hjemmestyrelov, som i § 7 siger, at de grønlandske myndigheder kan efter forhandling
overtage de områder, der ikke berører rigsenheden? Er der blot tale om en positiv og
negativ udmøntning af den hjemmel, der allerede ligger i den grønlandske hjemmesty-
relov?”
Svar:
Med lovforslaget lægges der op til, at samtlige sager og sagsområder på Færøerne som
udgangspunkt kan overgå til de færøske myndigheder. En gennemførelse af lovforsla-
get vil således medføre, at de færøske myndigheder med de undtagelser, som er nævnt
i lovforslagets § 1, stk. 2, vil kunne få den lovgivende og udøvende magt på Færøerne
inden for samtlige sager og sagsområder.
Med hensyn til tidspunktet for de færøske myndigheders overtagelse af sager og sags-
områder omfattet af lovforslaget følger det af lovforslagets § 2, at overtagelsen sker,
når de færøske myndigheder – eventuelt efter at have forhandlet om det nærmere tids-
punkt med de danske myndigheder – træffer bestemmelse herom.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-9-
Efter § 7 i den grønlandske hjemmestyrelov kan rigsmyndighederne efter forhandling
og med tilslutning fra hjemmestyret ved lov bestemme, at sagsområder, der ikke er
nævnt i bilaget til den grønlandske hjemmestyrelov, overgår til hjemmestyret. Afgørel-
sen af, hvilke sagsområder der skal overgå til hjemmestyret efter § 7, træffes ud fra
hensynet til rigsenheden og til, at hjemmestyret får en udstrakt indflydelse på områder,
der særligt berører grønlandske forhold.
Som det fremgår, er der den forskel mellem den ordning, der foreslås indført med for-
slag til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder, og ord-
ningen efter § 7 i den grønlandske hjemmestyrelov, at der med en gennemførelse af
det foreliggende lovforslag vil være etableret det lovgivningsmæssige grundlag for de
færøske myndigheders overtagelse af samtlige sager og sagsområder, der er omfattet af
lovforslaget, hvorimod det for de grønlandske myndigheders overtagelse af sager og
sagsområder efter § 7 i den grønlandske hjemmestyrelov er en forudsætning, at Folke-
tinget i givet fald gennemfører en særlig lov herom.
Spørgsmål 17:
”Hvad betyder det, når det i de almindelige bemærkninger siges, at færøske myndig-
heder ikke kan lovgive om anvendelsen af det danske sprog på Færøerne (p. 16)? Har
de færøske myndigheder ikke overtaget kulturområdet fuldt og helt, og falder sproget
ikke ind under sagsområdet kultur?”
Svar:
Det er i lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1, fastsat, at loven ikke omfatter statsforfatningen.
Heri ligger, at de færøske myndigheder ikke efter en gennemførelse af lovforslaget vil
kunne overtage sagsområdet statsforfatningen.
Dette indebærer, som det fremgår af pkt. 4.1 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget, at spørgsmål om det danske sprog og dets anvendelse ikke vil kunne overla-
des til de færøske myndigheder. Det følger således bl.a. af rigsenheden, at borgerne
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 10 -
ikke i visse dele af riget kan afskæres fra at anvende sproget dansk i offentlige forhold,
jf. pkt. 3.4.1 i bilag 1 til lovforslaget.
Det betyder f.eks., at de færøske myndigheder ikke kan træffe beslutning om, at det
danske sprog ikke skal kunne anvendes i offentlige forhold på Færøerne, jf. herved den
færøske hjemmestyrelov, der i § 11 bl.a. fastsætter, at færøsk anerkendes som hoved-
sproget, og at dansk lige så vel som færøsk kan anvendes i offentlige forhold.
Det bemærkes, at det ikke har betydning for de færøske myndigheders adgang til at
træffe beslutning om anvendelsen af sproget dansk i offentlige forhold, i hvilket om-
fang de færøske myndigheder har overtaget sagsområder vedrørende kultur som sæ-
ranliggende. Med hensyn til spørgsmålet om, hvilke sagsområder der er overtaget af de
færøske myndigheder som særanliggender, kan der henvises til den oversigt, som er
optrykt som bilag 2 til lovforslaget.
Spørgsmål 18:
”Vil lovforslaget indebære, at det færøske sprog i henhold til den Europæiske konven-
tion om beskyttelse af nationale mindretal vil opnå status som nationalsprog – og ikke
som nu er opført som regionalsprog?”
Svar:
En gennemførelse af forslaget til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager
og sagsområder vil ikke indebære nogen ændring af det færøske sprogs status efter den
europæiske konvention om beskyttelse af nationale mindretal.
Spørgsmål 19:
”Hvilke udgifter vil den danske statskasse få i forbindelse med en færøsk overtagelse
af Vágar Lufthavn?”
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 11 -
Svar:
Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Finansmi-
nisteriet:
”Værdien af statens reale aktiver vedr. Vágar Lufthavn kan opgøres til 17 mio. kr.
I 2004 var der et driftsunderskud på lufthavnen på 2,6 mio. kr.
En eventuel overdragelse af lufthavnen vil desuden indebære besparelser vedrørende
udgifter til reinvesteringer og eventuelle fremtidige nyinvesteringer.
En overdragelse af Vágar Lufthavn til de færøske myndigheder vil blive forelagt Fol-
ketingets Finansudvalg ved særskilt aktstykke, hvori indholdet af aftalerne mellem
parterne samt de økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser vil fremgå.
Det er aftalt mellem lagmanden og statsministeren, at eventuelle udgifter til kapacitets-
forbedringer på lufthavnen afholdes ved nedskrivninger af kapitalen i Investeringsfon-
den for Færøerne, jf. i øvrigt besvarelsen af spørgsmål 20. En sådan nedkapitalisering
vil kræve lovgivning.”
Jeg kan henholde mig Finansministeriets udtalelse.
Spørgsmål 20:
”Hvilke konsekvenser vil en nedkapitalisering af Investeringsfonden for Færøerne i
forbindelse med en udbygning af Vágar Lufthavn få for fondens nuværende udlånsfor-
pligtelser og for fondens mulighed for at finansiere andre større projekter fremover?
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 12 -
Svar:
Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Finansmi-
nisteriet:
“Af fælles-erklæringen af 4. april 2005 mellem statsministeren og lagmanden fremgår
bl.a, at der enighed om:
“At søge driften og ejerskab af de danskejede dele af Vágar Lufthavn overført til
de færøske myndigheder. Samtidig hermed tilvejebringes den nødvendige kapital
til opdatering af lufthavnen ved, at egenkapitalen i Investeringsfonden for
Færøerne nedkapitaliseres med tilsvarende beløb. Der er enighed om at
nedsætte en færøsk-dansk ekspertgruppe, som skal fastsætte det tekniske og
økonomiske grundlag. På det grundlag tilkendegiver landsstyret sin f ortsatte
interesse i projektets gennemførelse.”
Den færøsk-danske ekspertgruppe skal fastsætte det tekniske og økonomiske grundlag
for landsstyrets stillingtagen til den konkrete opdatering af lufthavnen. Hvor meget en
opdatering af lufthavnen skønnes at komme til at koste, afhænger bl.a. af resultatet af
ekspertgruppens arbejde, og hvilken løsning landsstyret er interesseret i.
Investeringsfonden for Færøerne havde ultimo 2003 en egenkapital på 745 mio. kr.
Det forventes på baggrund af ovenstående, at en nedkapitalisering af Investeringsfon-
den kan foregå uden at få betydning for Fondens nuværende udlånsforpligtelser, og at
Fonden også fremover vil have mulighed for at finansiere nye projekter.”
Jeg kan henholde mig Finansministeriets udtalelse.