Til lovforslag nr. L 169 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betænkning afgivet af Det Politisk  -Økonomiske Udvalg den   9. juni 2005 Betænkning over Forslag til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder. [af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 11. maj 2005 og var til 1. behandling den 18. maj 2005. Lovforsla- get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Politisk-Økonomiske Udvalg. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og statsministeren sendte den 20. april 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 35. Den 13. maj 2005 sendte stat   s- ministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Ekspertmøde Udvalget  har  onsdag  den  8.  juni  2005  afholdt  et  ekspertmøde  med  deltagelse  af  professor  Ole Espersen og professor Henrik Zahle, der gav en folkeretlig og statsretlig vurdering af lovforslag L 169 og lovforslag L 171. Spørgsmål Udvalget har stillet 28 spørgsmål til stats  ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva- ret. Samråd Udvalget har stillet et samrådsspørgsmål til statsministeren til mundtlig besvarelse. Samrådet fo r- ventes afholdt tirsdag den 14. juni 2005. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF, RV, SF og FF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret  . Fólkeflokkurins medlem af udvalget bemærker, at Færøerne og Danmark har indgået en bilateral overenskomst,  som  træder  i  kraft  den  29.  juli  2005  ved    » málsøki  føroyskra  myn- dugleika  at  yvirtaka« gtinget  og  stadfæstet  og  kundgjort  af  Lagmanden  samt »Lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder « som herved søges vedt a- get af Folketinget og stadfæstet og bekendtgjort a  f Dronningen.

2 Under forhandlingerne om overenskomsten er Færøernes Landsstyre og Danmarks Regering bl   e- vet  enige  om  at  respektere  hinandens  uenighed  om  forudsætningerne  for  overenskomsten,  som  er udformet i lovform, jf. de to ovennævnte   tiltrædelseslove. Forudsætningen  for  Færøernes  beslutning  udgør  Færøernes  folks  uafhændelige  og  vedvarende selvbestemmelsesret, som i al fremtid er en suveræn selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten. Denne  forudsætning  samt  bemærkningerne  til » yskra  myndugleika  at yvirtaka« Et mindretal i udvalget (EL) vil hverken stemme for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Et andet mindretal i udvalget (TF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Tjóðveldisflokkurins medlem af udvalget tager afstand fra den politiske, juridiske og økonomiske argumentation samt beskrivelsen af de historiske, nutidige og fremtidige forhold mellem Færøerne og Danmark, der lægges til grund for fors  laget, og som gentages i de svar, statsministeren har givet i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget. Færøerne  har  altid  udgjort  en  selvstændig  jurisdikt ion,  og  som  det  er  fremført  af  dr.  jur.  Ole Espersen   under   udvalgets   eksperthøring,   så   er     det   færøske   folk   selvsagt   et   eget   folk   og   et selvstændigt folkeretssubjekt i henhold til folkeretten. Tjóðveldisflokkurin kan ikke acceptere, at der i en dansk folketingslov opstilles begrænsninger i det  færøske  folks  og  dets  folkevalgte  repræsentanters  o g  myndigheders  kompetence.  Specielt  skal opmærksomheden henledes på følgende: - De gentagne henvisninger til den danske grundlov, og specielt til § 19, stk. 1, har ingen historisk baggrund eller gyldighed for færøske myndigheders kompetencer, men er opstået  i den historiske magtdeling mellem Kongen og Folketinget i dansk forfatningshistorie. - Bemærkningerne om, at de færøske myndigheder har fået uddelegeret »regeludstedende kompetence fra lovgivningsmagten« tilbagevises. - Det færøske folk og de færøske myndighe der har aldrig fragivet sig retten til at lovgive og handle selvstændigt på følgende områder : statsforfatning, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs - sikkerheds og forsvarspolitik, valuta- og pengepolitik. - Bemærkningerne og svarene til udvalget fra   statsministeren om, at de danske myndigheder om nødvendigt kan iværksætte lovgivning og beslutninger vedrørende statsforfatning, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs - sikkerheds- og forsvarspolitik, valuta- og pengepolitik, uden demokratisk accept i Færøerne, ha   r ingen retlig forankring. - Bemærkningerne til lovforslaget og svarene til udvalget fra   statsministeren om de færøske myndigheders    manglende ret til at lovgive om det danske sprogs anvendelse på Færøerne er ikke gyldige. - Valuta- og pengepolitikken i Færøern   e er ikke grundfæstet i dansk lovgivning, men retsgrundlaget er forankret i lovgivning, der blev sat i kraft under den midlertidige styrelsesordning før hjemmestyreordningen indførelse. Det  færøske  folk  og  de  folkevalgte  færøske  repræsentanter  har  aldrig  v edtaget  den  danske grundlov   som   retsgrundlag   for   de   færøske   myndigheders   kompetencer   og   for   det   færøske folkestyre.  Det  færøske  folks  selvbestemmelsesesret  og  de  færøske  myndigheders  kompetencer  er forankret i den internationale folkeret, og det færøske fo   lk har aldrig besluttet nogen indskrænkelse eller  begrænsning  heraf.  Det  færøske  folk  er  kun  én  gang  blevet  spurgt  om  sin  statsretlige  og folkeretlige stilling –  i 1946 –

3 Tjóðveldisflokku   rin understreger, at det færøske folk har uindskrænket selvbestemmelseret ifølge den  internationale  folkeret  og  i  henhold  til  internationale  aftaler  og  traktater,  som  Danmark  har vedtaget (eksempelvis FN’s stiftelsescharter, UNGA resolution 1541 (XV) m.fl.), og at det færøske folk  i  henhold  til  international  folkeret  har  retten  til  ligeværdige  forhandlinger  om  en  ordnet  og veltiltrettelagt proces i overgangen til fuld selvstændighed. Lovforslaget  om  de  færøske  myndigheders  overtagelse  af  sager  og  sagsområd er,  sammen  med lovforslag  L 171 om det færøske landsstyres indgåelse  af  folkeretlige aftaler, må betegnes som  et kompetent  forsøg  fra  den  danske  regering  på  at  forhale  den  færøske  selvstændighedsproces  eller stille den i bero. Dette gøres ved at genintrodu cere statsretlige argumenter om en såkaldt » rigsenhed eller rigsfælleskab  «, hvorunder de færøske myndigheders handlemuligheder og kompetencer søges afgrænset. Men der er   – ligesom med med hjemmestyreordningen fra 1948    – tale om et forsøg på en politisk  konstruktion  af  en  dansk  nationalstat  og  et  dansk  enhedsrige  omfattende  Færøerne,  som hverken er historisk berettiget eller fremtidsholdbar. I det store og hele forsøger man at styrke den såkaldte »skal  « omkring det danske rige, som det er blevet udtrykt fra dansk side. Man foreslår en ordning, der ikke ændrer noget grundlæggende, men kan sælges som et »moderniseret rigsfællesskab « eller en »ny hjemmestyrelov«. Vi har at gøre med en meget enkel sag i virkeligheden. Det handler om, at færøske myndigheder selvfølgelig skal kunne overtage de områder, som de selv vil forvalte og betale for. Overtagelserne koster ikke Danmark noget, men fører tværtimod til besparelser for Danmark, såvel økonomisk som administrativt.  Færøerne  betaler  selvfølgelig  selv  og  opbygger  a dministration  og  ekspertise.  Det kunne være afklaret med en enkel aftale mellem regeringen og de færøske myndigheder. Men  i  stedet  har  man  fastholdt,  at  overtagelserne  skal  ske  igennem  en  dansk  lovgivning,  der samtidig  forsøger  at  holde  sammen  på  ,  og  fastsætte  grænser  for ,  en  såkaldt  enhedsstat.  Ifølge lovforslaget   fastholder   Danmark   sin   suverænitet   og   kontrol   over   de   områder,   som   har   størst betydning    i    det    internationale    samfund.    Lovforslaget    opregner    områderne    statsforfatning, statsborgerskab,  Højesteret ,  udenrigs-  sikkerheds-  og  forsvarspolitik,  valuta-  og  pengepolitik  som områder, der ikke kan overtages af færøske myndigheder. Populært  sagt,  lægges  der  op  til,  at  Færøerne  kan  overtage  debetsiden,  men  ik ke  de  vigtige områder på kredit  siden. Specielt uhensigtmæssigt er det, at dette sker samtidig med, at Danmark er i færd med at integrere sig  mere  og  mere  i  den  Europæiske  Union,    mens  Færøerne  har  valgt  at  stå  udenfor.  De  områder, som  i  de  kommende  måneder  og  år  er  genstand  for  den  øgede  unionsudvikling, er  præcis  de områder, som ifølge lovforslaget ikke skal kunne overtages af færøske myndigheder. Lovforslaget  (sammen  med  det  samtidig  fremlagte  lovforslag  om  folkeretlige  aftaler  L  171)  må derfor ses som et udspil fra den danske regerings side for at imøde gå en udvikling, hvor opfattelsen af  det  danske  enhedsrige  udfordres  og  opløses,  når  Danmark  lægger  beslutningskompetence  og politisk koordinering til EU på områder, som Danmark administrerer på vegne af Færøerne. I  en  tid  hvor  verden  forandres  og  sammenbindes  som  aldrig  før   og  hvor  nye  internationale samarbejdsformer    opstår    og endnu    er    i    sin    vorden.    Og    i    en    tid    hvor    en    færøsk selvstændighedsbevægelse ved flere følgende valg i Færøerne har fået klar opbakning til at fortsætte og  gennemføre  en  proces  henimo d  fuld  folkeretlig  og  demokratisk  ligestilling,  fuldt  økonomisk ansvar og selvstændig international deltagelse i den globale udvikling. I en tid, hvor Færøerne selv er i færd med at udforme forslag og holde folkeafstemning om en færøsk grundlov. Da er det trist at lovforslaget bygger på en repetition af gamle statsretlige teorier og juridiske argumenter, som hører hjemme i det 19. århundrede.

4 Den  danske  grundlov  er  grundlaget  for  det  danske  folkestyre,  som  det  færøske  folk  har  stor respekt for, og som Danmark har formået at udvikle ind i moderne tid. Det er derfor beklageligt, at det    danske    folkestyres    grundlæggende    dokument    bruges    som    politisk    begrundelse    for begrænsninger i det færøske folkestyre. Herudover  vil  Tjóðveldisflokkurin  understrege,  at  disse  lo   vforslag  omhandler  det  færøske  folks rettigheder og de færøske myndigheders demokratiske mandat, men de har ikke været genstand for en  behørig  demokratisk  proces.  Den  danske   regering  har  i  forhandlingerne  med  det  færøske landsstyre  fastholdt  et  krav  om,  at  denne  folketingslovgivning  skulle  behandles  og  godtages  i  det færøske  parlament  forud  for  behandlingen  i  Folketinget – på  trods  af  landsstyrets  ønske  om  at undgå  dette.  Den  parlamentariske  behandling  i  Færøerne  er  foregået  under  et  uhørt  tidspres,  uden nø dvendig  oplysning,  uden  folkelig  debat,  og  uden  at  det  færøske     folk  er  blevet  hørt  eller   spurgt efterfølgende . Tjóðveldisflokkurin appe   llerer til, at lovforslagene forkastes, og at Danmark og Færøerne i stedet griber  chancen  for  at  gå  forud  i  det  21.  århun  dredes  muligheder  for  demokratisering  og  folkelig ligestilling   i   en   mangfoldig   verden.   Fær  øerne   og   Danmark   bør   i   stedet   gennemføre      nye forhandlinger  om  en  folkeretlig  aftale  forankret  i  internationale  konventioner  og  traktater,  der fastsætter  en  ordnet,  de  mokratisk  og  bæredygtig  overgang  til  fuld  selvstændighed  for  Færøerne – herunder  aftaler  om  fælles  samarbejdsområder  mellem  to  ligeværdige  og  selvstændige  folk.  En sådan traktat på folkerettens grund kan derefter lægges til grundig folkelig debat og folkea fstemning i Færøerne, hvor det færøske folk kan vælge sin egen fremtidige status og sin egen vej til at tage fat om globaliseringens udfordringer. Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.   Troels Christensen (V)   Pia Larsen (V)   Leif Mikkelsen (V)   Troels Lund Poulsen (V) Jens Rohde (V)   Kim Christiansen (DF) nfmd.  Mikkel Dencker (DF)   Pia Christmas-Møller  (KF) Anfinn Kallsberg (FF)   Helle Thorning-Schmidt (S)   Frank Jensen (S)   Pia Gjellerup (S) Kirsten Brosbøl  (S)   Margrethe Vestager (RV)   Ole Sohn (SF)   Frank Aaen (EL) fmd. Høgni  Hoydal (TF) Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

5 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L  169 Bilagsnr.    Titel 1 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 2 Høringssvar og høringsnotat, fra statsministeren 3 Rigsombudsmanden på Færøernes oversættelse af materiale der er indgået i Lagtingets behandling af sagen, fra statsmi nisteren 4 Revideret udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 1. udkast til betænkning 6 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 169 Spm.nr. Titel 1 Spm. om konsekvenserne af forskellene på bemær   kningerne i det forslag det fær  ø- ske lagting har behandlet og det forslag, der behandles af Folketinget, til statsmini- steren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om, hvilke muligheder de færøske myndigheder har for at ge   nnemtvinge en overtagelse af sager og sagsområder, til statsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om, hvordan det gejstlige tilsyn med folkekirkens præster skal udøves på Færøerne, når folkekirken fortsat hører under den danske grundlov, til statsmin i- steren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om, hvilken betydning det har, at Højesteret er beliggende i  Danmark, her- under om der skal udnævnes færøske højesteretsdo mmere, til statsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om Færøerne også skal have Euroen som møntfod, hvis Da nmark skal, til statsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om anerkendelse af det færøske folks selvbestemmelsesret i henhold til fo   l- keretten, til statsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om folkenes selvbestemmelsesret i sager vedrørende Færøerne, ti l statsmini- steren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om fragivelse af selvbestemmelsesretten over statsforfatning, statsborger- skab, Højesteret udenrigspolitik m.v., til statsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om bemærkninger  ne til lovforslaget er uden retlig betydning, til statsministe- ren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om der kan ses bort fra bemærkningerne til lovforslaget for så kun at betra   g- te lovteksten som grundlag for lovgivning, til statsministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om betydning af, at lovforslaget ikke omfatter statsforfatning, statsborger- skab, Højesteret, udenrigspolitik m.v., til statsministeren, og ministerens svar he r-

6 på 12 Spm. om afgivelse af beslutningskompetence i henhold til grundloven, til statsmi- nisteren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om Færøernes ønske om militær lovgivning, til statsministeren, og minist e- rens svar herpå 14 Spm. om Lagtingets beslutninger på statsforfatning, statsborgerskab, Højesteret, udenrigspolitik m.v. vil blive fulgt, til statsministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om betydningen af pkt. 14 i lovforslagets bemærkninger vedrørende statsfo   r- fatningen, til statsministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om forskellen i de principielle folkeretlige og statsretlige forskel på lovfor s- laget og den gældende   grønlandske  hjemmestyrelov, til statsministeren, og mini- sterens svar herpå 17 Spm. om overtagelse af kulturområdet, til statsministeren, og minist erens svar her- på 18 Spm. om status for det færøske sprog, til statsminister   en, og ministerens svar herpå 19 Spm. om udgifter ved færøsk overtagelse af Vágar Lufthavn, til statsministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om konsekvenser ved nedkapitalisering af Investeringsfonden for Færøerne med en udbygning af Vágar Lufthavn, til statsministeren, og ministerens svar her- på 21 Spm. om der er nogen juridisk hindring for, at folketinget kan beslutte at lade de begrænsninger, der fastsættes i § 1, stk. 2, udgå, til statsm inisteren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om der er nogen begrænsning i folketingets kompetence til at vedtage en lov, der anerkender de færøske myndigheders selvstænd ige kompetence på områderne statsforfatning, statsborgerskab, Højesteret, u denrigs-, sikkerheds- og forsvarspoli- tik, valuta- og pengepolitik, til statsministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om, hvordan § 4 skal forstås, når det samtidig fremgår    af i § 1, stk. 2, at lov- forslaget ikke omfatter Højesteret, til statsministeren, og m inisterens svar herpå 24 Spm. om, med hvilken begrundelse det fastsættes i §   1, stk. 2, litra 5, at lovforsla- get ikke omfatter valuta- og pengepolitik, til statsministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om (P.22) i bemærkningerne, hvor det nævnes, at det færøske landsstyre skal betale 17,6 mio. til Fællesfonden  , til statsministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om den i spørgsmål 5 nævnte ordning, om at det færøske land sstyre også får kompensation, når Fællesfonden sælger aktiver i Da nmark, til statsministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om at andre tjenesteboliger skal sælges eller købes af det fær ø , og at provenuet søges henlagt til Dansk -færøsk kultu   rfond, til statsministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om bemærkningerne (P. 17) indebærer en stramning af den gældende hje m- mestyrelov, til statsministeren, og ministerens svar herpå

7 Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 169 Samråds - spm.nr. Titel A Samrådsspm. om hvorledes bestemmelserne i bemærkningernes § 1, stk. 2, konkret udmøntes i forbindelse med evt. ophævelse af d   e dan- ske EU-forbehold, til statsministeren