Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post [email protected] Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 Dok-id. 359097 Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 8 (L 165) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 26. maj 2005. Med venlig hilsen Helge Sander

Spørgsmål nr. 8 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 26. maj 2005 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L 165) Spørgsmål 8 Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. maj 2005 fra Digital Marketing Support ApS, jf. L 165 - bilag 6. Svar: Jeg skal indledningsvis gøre opmærksom på, at et bredt sammensat udvalg med repræsentanter fra en række interesseorganisationer, Økonomi - og Erhvervsministeriet og Justitsministeriet samt repræsentanter med offentligretlig og kendetegnsretlig kompetence, har anbefalet, at der indføres lovgivning på området blandt andet for at skabe et sikkerhedsnet for registranterne af domænenavne f.eks. under .dk. Høringen har også vist bred opbakning til lovgivning. Det er, som det også fremgår af Do  mæneudvalgets betænkning nr. 1450 og lovforslagets bemærkninger til § 2, internationalt anerkendt, at lande  -domæner, som f.eks. .dk er en offentlig ressource, som den danske stat kan råde over og dermed fastsætte regler om. Således som også Norge har fasts at regler om .no og Finland om .fi. Jeg finder således ikke, at Danmark skulle være afskåret fra lovgivning på området. Det fremgår endvidere af betænkning nr. 1450 (afsnit 5.5.2.1), at: ”Eventuel lovgivning, der fastsætter en overordnet ramme for administrationen af .dk, og som er sagligt begrundet og har et generelt sigte, indebærer ikke ekspropriation.” Med lovforslaget sidestilles alle registranter. Lovforslaget fastslår, at administrator af internet -domæner, som er omfattet af loven, udpeges på baggr und af et offentligt udbud. Lovforslaget understøtter således konkurrence om varetagelsen af opgaven, og svarer på dette punkt f.eks. også til reglerne for .eu.   Lovforslaget sigter mod at videreføre styrkerne ved den nuværende administration af .dk, herunder at administrator er repræsenteret ved en bred sammensætning, kravet om gennemsigtighed i administrationen og kravet om non-profit. Samtidig sikrer lovforslaget, at registranterne i retssager og ved klagenævnssager kan videreføre deres krav mod en n y administrator. Jeg finder ikke anledning til at kommentere de 9 påstande, som fremgår af Digital Marketing Supports stævning, i detaljer. Men jeg har forelagt den konkrete stævning for Kammeradvokaten, der har oplyst, at alle 9 påstande kan forventes afvist ved Landsretten. Kammeradvokaten har i den forbindelse blandt andet peget på en afgørelse ved Højesteret i dom i UfR 1972, side 903, hvor

2 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling domstolen afviste at tage stilling til påstande vedrørende et lovforslag, som var under behandling i Folketinget.    I den pågældende sag var der nedlagt påstand om anerkendelse af, at Danmarks tiltrædelse af EF  -Traktaten ikke kunne finde sted efter reglerne i grundlovens § 20, men alene efter grundlovens § 88. Retssagen var anlagt på et tidspunkt, hvor lovforslaget om Danmarks tiltrædelse af EF var fremsat, men ikke vedtaget. Her udtalte Østre Landsret bl.a.: "Derimod må det efter de her i landet gældende forfatningsretlige grundsætninger for fordeling af de forfatningsmæssige funktioner ligge uden for domstolenes opgave at træffe afgørelse af, om den af regeringen og Folketinget fastlagte fremgangsmåde for behandling af et lovforslag og dermed også om forslaget i sig selv måtte være i strid med grundlovens bestemmelser. Dette må gælde uanset på hvilket stadium i lovgivningsprocessen forslaget befinder sig, og uanset hvilke beslutninger lovgivningsmyndigheden har truffet i forbindelse med behandlingen." Højesteret tiltrådte landsrettens afvisningsdom med følgende begrundelse: "Af de i dommen anførte grunde tiltrædes    det, at det, så længe en lov ikke er kommet til eksistens, ligger uden for domstolenes kompetence at afgøre, om den af regeringen og Folketinget fastlagte fremgangsmåde for behandling af lovforslaget og at forslaget i sig selv måtte være i strid med grund   lovens bestemmelser. Dommen vil herefter være at stadfæste, idet det ikke kan føre til andet resultat, at det inden for kort tid vil være afgjort, om det omhandlede lovforslag bliver gennemført."          Y              \           V     V      V    Y V             N   N      V    V           Y   V     V                   V        Y  Y      Y   V            V  Y       Y      V                   V    V      V                           V      V    Y  V V       V