26. april 2005 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post [email protected] Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 Sagsnr. 63186 Dok-id 310483 Telepolitisk kontor Gitte Lüders Hansen Telefon 3392 9944 Telefax 7226 5577 E-post [email protected] Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240  København K Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsnotat vedrørende domæneudvalgets forslag til lov om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark. Med venlig hilsen Helge Sander ./.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2 Høringsnotat vedrørende domæneudvalgets forslag til lov om internet - domæner, der særligt tildeles Danmark. Høringsnotatet indeholder: I. Opsummering II. Oversigt over samtlige høringssvar med bemærkninger til de enkelte høringssvar III. Ændringer af forslaget til lov, som høringen har givet anledning til I. Opsummering Høring over domæneudvalgets forslag til lov i betænkning nr. 1450 har vist, at der generelt er en bred og positiv opbakning til udvalgets forslag til lov om internet-domæner, der særligt tildeles Danmark. Høringen har vist opbakning til udvalgets nye forslag om forbud mod warehousing og en regel om god skik. Nogle temaer fremgik af flere høringssvar, hvorfor der nedenfor er angivet en samlet oversigt over hovedtemaerne og Videnskabsministeriets kommentarer hertil.    Forbud mod ”warehousing” Høringen har vist opbakning til forslagets forbud mod at registrere et domænenavn alene med udleje eller videresalg for øje, det såkaldte ”warehousing”. Dog har Advokatrådet fundet,    at bestemmelsen er for bredt formuleret, og at bemærkningerne indeholder en uklar afgrænsning af hvem, der er omfattet af bestemmelsen. Danske Mediers Forum henviser til, at det er uklart, hvilke overvejelser udvalget har gjort sig i relation til krav vedrørende bevisbyrden og hvilke sanktioner, der skal gælde for bestemmelsen. ITEK foreslår, at overgangsperioden for, hvornår bestemmelsen træder i kraft, skal forkortes til for eksempel 31. december 2007. TDC finder, at der skal være en parallel mellem overgangsperioden for henholdsvis et forbud mod warehousing og en eventuel brugspligt.     Videnskabsministeriet skal i den forbindelse henvise til, at det fremgår af udvalgets bemærkninger til bestemmelsen om forbud mod warehousing, at bestemmelsen skal have et snævert anvendelsesområde. Videnskabsministeriet vil justere bemærkningerne, således at det understreges, at bestemmelsen ikke

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 3 finder anvendelse på registreringer, som registreres som led i fuldmagtforhold (eksempelvis i reklamebureauer eller andre virksomheder). Videnskabsministeriet har ikke fundet, at der er behov for at ændre dansk rets almindelige regel om bevisbyrde. Det vil sige, at det vil være klager, der skal bevise, at registranten har registreret et eller flere domænenavne i strid med bestemmelsen om forbud mod warehousing. Sanktionen for overtrædelse af forbudet mod warehousing er, at registranten fortaber retten til domænenavnet. Dette fremgår af forslagets § 15, stk. 3, nr. 1.    Videnskabsministeriet er enig i, at der bør være en parall   el til, hvornår et forbud mod warehousing og en eventuel regel om brugspligt træder i kraft. Spørgsmålet om, hvorvidt overgangsperioden på 5 år for et forbud mod warehousing efter forslaget kunne justeres til 2 år, har været drøftet med Justitsministeriet, der ikke finder, at overgangsperioden kan være kortere end de 5 år, som fremgår af forslaget. Med henblik på at opnå en parallel mellem de to nævnte bestemmelser, må der således fastsættes et krav om, at administrator først kan fastsætte en regel om brugspligt med virkning efter 5 år. Overgangsreglen vil alene finde anvendelse for de registranter, der allerede havde registreret domænenavne på tidspunktet for reglens fastsættelse, mens nye registranter vil blive omfattet af reglen med det samme.      Brugspligt Flere høringssvar indeholdt bemærkninger til forslagets hjemmel til, at administrator kan fastsætte en regel om brugspligt i medfør af § 11, stk. 2, nr. 1. Advokatrådet finder det betænkeligt, udfra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt, at overlade det til administrator at fastsætte en regel om brugspligt, set i lyset af, at der kan være udpeget flere administratorer efter loven. Danske Mediers Forum ser visse problemer i, at administrator kan fastsætte en regel om brugspligt og retningslinjer herfor uden forudgående høring. Herudover foreslår Danske Mediers Forum, at en regel om brugspligt kobles sammen med en regel om god skik, samt at der indføres en rimelig tidsfrist, før brugspligten træder i kraft. Forsikring & Pension finder, at reglen ikke skal omfatte typosquatting og uskyldige stavefejl. Herudover foreslår Forsikring & Pension ligeledes, at en regel om brugspligt kobles sammen med god skik. TDC bemærker, at det bør overvejes at præcisere, at en regel om brugspligt alene kan indføres af administrator, såfremt lovens øvrige bestemmelser, herunder reglen om forbud mod warehousing og reglen om god skik, i praksis viser sig utilstrækkelige. TDC finder endvidere, som anført under afsnittet om forbud mod warehousing, at der også skal være en overgan   gsbestemmelse for brugspligt. Den nuværende administrator af internet  -domænet .dk, DIFO, kan allerede i dag fastsætte en regel om brugspligt. Herved viderefører forslaget det nuværende system på området. Videnskabsministeriet finder, at en bestemmelse om brugspligt bør hjemles i loven og kan, for så vidt angår begrundelsen for at indføre en sådan pligt, henholde sig til de vurderinger, der fremgår af betænkningens afsnit 5.6.4. Efter forslagets § 6, stk. 8, skal administrator afholde høringer over væsentl   ige ændringer i forretningsbetingelser og lignende, som har

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 4 betydning for registrering og anvendelse af domænenavne. Administrator vil derfor skulle afholde en høring, før der kan fastsættes en regel om brugspligt. Videnskabsministeriet har ikke fundet behov for, at en regel om brugspligt knyttes sammen med en regel om god skik. De to typer af regler har et selvstændigt anvendelsesområde, som vil blive fastsat af praksis. Videnskabsministeriet er enig i, at der bør være en tidsfrist før en eventuel regel om brugspligt træder i kraft, og at den bør have samme varighed som for så vidt angår ”warehousing”, det vil sige 5 år, jf. ovenfor. Overgangsreglen vil alene finde anvendelse for de registranter, der allerede havde registreret domænenavne på tidspunktet f or reglens fastsættelse, mens nye registranter vil blive omfattet med det samme. Som udgangspunkt har det ikke været hensigten, at typosquatting og uskyldige stavefejl skulle omfattes af bestemmelsen, men den konkrete rækkevidde af bestemmelsen vil blive f  astsat af administrator og klagenævnet, såfremt administrator vælger at fastsætte en regel om brugspligt.       Videnskabsministeriet finder ikke, at administrators mulighed for at fastsætte en regel om brugspligt skal være betinget af, at lovens øvrige b   estemmelser i praksis viser sig utilstrækkelige. Det skal i den forbindelse bemærkes, at en regel om brugspligt efter forslaget skal være genstand for en høring, jf. forslagets § 6, stk. 8, før det sættes i kraft. Dermed bliver der anledning til at overvej   e argumenter for og imod nødvendigheden af en sådan regel. God skik Høringen har vist en bred opbakning til udvalgets forslag om at indføre en regel om god skik på domænenavnsområdet. Advokatrådet støtter forslaget om en generalklausul om god skik på domænenavnsområdet, idet en generalklausul skaber en klar lovhjemmel ved inddragelse af domænenavne. Danske Mediers Forum henviser til, at en regel om god skik kan være hensigtsmæssig i situationer, hvor anden lovgivning ikke finder anvendelse. Med hensyn til Danske Mediers Forums forslag om at knytte en regel om god skik sammen med en regel om brugspligt, henvises til afsnittet ovenfor om brugspligt. Forsikring & Pension støtter forslaget om en regel om god skik, men opfordrer til, at administrator nærmere o  pregner i sine forretningsbetingelser, hvad der skal forstås ved en god skik. ITEK finder det positivt, at der kan udvikles en praksis for god skik på domænenavnsområdet. Videnskabsministeriet bemærker, at klagenævnet på domænenavnsområdet vil fastsætte d  en nærmere rækkevidde af en regel om god skik. Dvs. at praksis vil blive udviklet på baggrund af konkrete klagesager. I bemærkningerne til bestemmelsen har udvalget angivet nogle overordnede retningslinjer for anvendelsen af bestemmelsen så langt, som det  er muligt på nuværende tidspunkt. Udvalget har fundet, at administrator ikke skal fastsætte regler om god skik. Administrator vil derimod i udøvelsen af sin politikskabende virksomhed, i det omfang administrator finder dette relevant, kunne fastsætte gener  elle retningslinjer om god skik.   

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 5 Adgang til oplysninger om registranter i whois-databasen Advokatrådet finder det, af hensyn til retssikkerheden, for vigtigt, at enhver kan gøre sig bekendt med identiteten på en registrant, på tilsvarende vis som det    gør sig gældende for varemærker. Datatilsynet finder derimod, at hensynet til den enkelte registrant tilsiger, at det bør være muligt for registranten at få slettet navn, adresse og telefonnummer i en offentlig fortegnelse over domænenavne og registrante  r. Datatilsynet begrunder dette med, at en registrant skal have ret til at bestemme, om dennes personoplysninger skal medtages i en offentlig fortegnelse, og i givet fald hvilke. Videnskabsministeriet vil justere et lovforslag således, at alle registrant er kan få slettet deres personhenførbare oplysninger fra den offentlige tilgængelige database ved henvendelse til administrator.      II. Oversigt over samtlige høringssvar med bemærkninger til de enkelte høringssvar Amtsrådsforeningen, Banedanmark, Ber edskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriets IT, Dansk Energi, Forsvarsministeriet, Fødevareministeriet, Handelskartellet, HK/Privat, Indenrigs - og Sundhedsministeriet, Integrationsministeriet, KPK (Den Kristne Producent Komite), Realkreditrådet, Service 9 00-Nævnet og Teleankenævnet har ikke bemærkninger til udkastet til lov om internet  -domæner, der særligt tildeles Danmark. Advokatsamfundet (Advokatrådet): Advokatrådet støtter forslaget om etablering af en rammelov om domænenavnsadministrationen i Danma  rk. Advokatrådet er enig i, at der med vedtagelsen af en rammelov kan skabes klarhed og retssikkerhed i forhold til administrator, registranter, registratorer og brugere generelt. Advokatrådet har følgende specifikke bemærkninger til lovudkastet: Offentlighed (§ 8) Advokatrådet er enig i, at administrator af internet -domænet .dk skal sikre, at oplysninger om registranternes navn, adresse og telefonnummer er offentligt tilgængelige, og at registranterne kun kan opnå anonymisering for så vidt angår adresse og telefonnumre. Det anses af hensyn til retssikkerheden for vigtigt, at enhver kan gøre sig bekendt med identiteten på en registrant, på tilsvarende vis som det gør sig gældende for varemærker. Bemærkning Videnskabsministeriet henviser til afsnit I, under ”adgang til oplysninger i whois - databasen”.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 6 Brugspligt (§ 11) Advokatrådet anser det for betænkeligt at overlade det til en administrator, der har fået tilladelse til administration i henhold til et udbud, at træffe afgørelse om indførelse af brugspl igt. Eftersom der i medfør af loven kan være flere administratorer med forskellig praksis, finder Advokatrådet, at det kan være betænkeligt ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt. Advokatrådet henviser til, at betænkningen indeholder en henvisning til b  rugspligt for varemærker. Hertil noterer Advokatrådet, at denne brugspligt er specifikt fastsat i varemærkeloven og ikke overladt til en privat virksomhed eller selvejende institution. Bemærkning Videnskabsministeriet bemærker hertil, at loven omfatter i  nternet-domæner, der særligt tildeles Danmark, og at der herved kan blive udpeget flere administratorer, der kan fastsætte forretningsbetingelser og vilkår i relation til de enkelte internet-domæner, som den pågældende administrator er blevet tildelt. For så vidt angår spørgsmålet om, at det er administrator, der kan fastsætte krav om brugspligt, så er dette en videreførelse af det nuværende system. Endvidere henvises til betænkning nr. 1450, afsnit 5.6.4.4., hvoraf det blandt andet fremgår: ”Udvalget anb efaler derimod, at administrator af et eller flere domæner får bemyndigelse til via sine forretningsbetingelser at fastsætte vilkår om brugspligt for domænenavne. En sådan hjemmel vil give en fremtidssikring i forhold til, at det på et senere tidspunkt kan  blive relevant, at en given administrator kan fastsætte vilkår om brugspligt for domænenavne. I forbindelse med fastsættelse af sådanne vilkår vil det imidlertid være væsentligt at have defineret, hvornår der er tale om reel brug af et domænenavn.” Med an   dre ord, har udvalget fundet, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for at fastsætte en regel om brugspligt, men har ønsket at fremtidssikre loven ved at give hver enkelt administrator kompetence til at fastsætte en sådan regel på et senere tidspunkt .    God domænenavnsskik (§ 12, stk. 1) Advokatrådet støtter forslaget om en generalklausul om god domænenavnsskik med henvisning til, at der af hensyn til retssikkerheden bør skabes en klar lovhjemmel for regulering, herunder særligt for så vidt angår in ddragelse af internet-domænenavne. Hamstring (§ 12, stk. 2) Advokatrådet finder, at den foreslåede regel om forbud mod hamstring er for bredt formuleret. Advokatrådet anerkender, at hamstring af domænenavne generelt ikke anses for at være gavnligt for ud  bredelsen og udnyttelsen af domænenavne, men med bestemmelsens formulering er der risiko for, at virksomheder, der på lovlig vis og med et legitimt grundlag registrerer domænenavne med henblik på salg, rammes, uden at der herved foreligger en krænkelse af   andres navne, for eksempel ved registrering af fantasinavne. Advokatrådet finder, at det er vanskeligt at se, hvorfor reklamebureauer, som nævnt i bemærkningerne til bestemmelsen, skulle have en større berettigelse til at skabe og sælge domænenavne end an dre erhvervsdrivende, og det er vanskeligt at lave en afgrænsning mellem reklamebureauer og mange andre markedsføringsbureauer på den ene side og andre erhvervsdrivende på den

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 7 anden. Den uklare afgrænsning skaber risiko for vilkårlige afgørelser. Advokatrå det anser bestemmelsens formulering for at være for bred og anbefaler, at formuleringen af forbudet mod hamstring ændres, så den ikke rammer utilsigtet. Bemærkning Videnskabsministeriet skal henvise til udvalgets bemærkninger til § 12, stk. 2, hvoraf det blandt andet fremgår: ”Det foreslås, at bestemmelsen får et snævert anvendelsesområde og alene finder anvendelse i tilfælde af, at registreringen er sket for at sælge eller udleje internet  -domænenavnet.”  Videnskabsministeriet vil justere bemærkningerne,   således at det understreges, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på registreringer, som registreres som led i fuldmagtforhold (eksempelvis i reklamebureauer eller andre virksomheder). Med andre ord har udvalget netop lagt vægt på en snæver anvendelse af bestemmelsen, og reklamebureauet har ikke en større berettigelse end andre virksomheder, idet reklamebureauet blot er nævnt som et eksempel. Udgangspunktet vil være, at praksis vil fastsætte grænserne for bestemmelsens anvendelsesområde.     Klagenævnet   (§§ 13-16) Advokatrådet støtter forslaget om, at klagenævnet på domænenavnsområdet nedsættes af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, og at klagenævnet gøres uafhængigt af såvel ministeren som administrator. Advokatrådet finder, at det vil gavne klagenævnets virke.   DANSK IT: DANSK IT udtrykker støtte til lovforslaget og domæneudvalgets betænkning. DANSK IT peger på, at det, for så vidt angår det internationale samarbejde om administration af domænenavne, vil være naturligt, at den danske a dministrator af domænenavne, hvor det er muligt og relevant, har mulighed for at deltage i de danske delegationer til de internationale forsamlinger, idet administratoren kan bidrage med den primære tekniske og administrative ekspertise på området. Bemær  kning Videnskabsministeriet henviser til betænkning nr. 1450, afsnit 5.10.3., hvoraf det blandt andet fremgår i forbindelse med international koordinering på området, at: ”Det er i den forbindelse væsentligt, at administratorer deltager i internationalt arbejde om domænenavne. Det sikres dels ved selvstændig deltagelse i de relevante organer, dels gennem et velfungerende samarbejde med den danske regerings repræsentant i GAC ikke mindst forud for møderne i GAC, eventuelt tillige ved deltagelse i møder i GAC , hvor det er muligt og relevant.”    Danske Mediers Forum: Danske Mediers Forum tilslutter sig domæneudvalgets anbefaling om indførelse af en ny lov på området for administration af domænenavne i Danmark. Danske

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 8 Mediers Forum er enig i modellen om indførelse af en rammelov (selvregulering via rammelov), hvorved det nuværende princip om selvregulering bibeholdes. Herudover har Danske Mediers Forum følgende bemærkninger til forslag til lov: Regel om god domænenavnsskik Danske Mediers Forum hilser indfø relsen af en regel om god domænenavnsskik velkommen. Samtidig er Danske Mediers Forum enig i domæneudvalgets anbefaling om, at markedsføringslovens § 1 og øvrige regler fortsat finder anvendelse, og at reglen om god skik er et supplerende og klargørende hjemmelsgrundlag. Danske Mediers Forum påpeger, at medierne har et stadigt stigende antal sager om rettigheder til det samme domænenavn. Medierne oplever i praksis, at de nuværende regler i varemærkeloven, markedsføringsloven, navneloven og selskabslovgivningen ikke yder en tilstrækkelig beskyttelse i alle typer af domænenavnskrænkelser. Eksempelvis har medierne dels sager, hvor privatpersoner registrerer domæner, der indeholder virksomhedens beskyttede navn, varemærke eller forretningskendetegn, dels sager,   hvor såvel privatpersoner som virksomheder registrerer domænenavne indeholdende virksomhedens varemærke, men hvor der ingen aktivitet er på hjemmesiden, og hvor der ikke er tale om hamstring. I de tilfælde forhindres indehaveren af et varemærke, forretn ingskendetegn eller navn i at lade dette navn indgå i det tilsvarende domænenavn. Danske Mediers Forum finder de gældende regler i varemærkeloven, markedsføringsloven eller navneloven utilstrækkelige i disse situationer, idet der for eksempel ikke er tale om erhvervsmæssig brug i varemærkelovens forstand eller illoyal adfærd i henhold til markedsføringsloven, fordi registranten er en privat person. Det medfører, at medierne ved påtale af disse domænekrænkelser ikke kan henvise til en klar lovhjemmel i de situationer, hvor der heller ikke er tale om hamstring eller anden illoyal adfærd. Den blotte registrering af en andens varemærke som domænenavn er således ikke beskyttet efter den nuværende lovgivning, og praksis fra Klagenævnet for Domænenavne synes ikke h elt klar på det punkt. Danske Mediers Forum mener, at der er et stort behov for at ændre denne retstilstand. Danske Mediers Forum forudsætter, at indførelsen af en regel om god domænenavnsskik vil omfatte de ovennævnte situationer, herunder den blotte registrering af en andens varemærke som domænenavn.    Bemærkning Videnskabsministeriet bemærker hertil, at en registrering af et varemærke ikke indebærer en beskyttelse af et tilsvarende domænenavn. Dette vil fortsat være udgangspunktet efter vedtagelsen af en eventuel lov. Udvalget har anbefalet, at klagenævnet udvikler praksis vedrørende en regel om god skik. Formålet har været, at give klagenævnet en klarere hjemmel. Videnskabsministeriet bemærker derfor, at først gennem praksis vil der kunne ske en afkla ring af hvilke konkrete situationer, der vil blive omfattet af en regel om god skik.         

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 9 Forbud mod hamstring af domænenavne (warehousing) Danske Mediers Forum kan tilslutte sig lovforslagets § 12, stk. 2, om indførelsen af et generelt forbud mod hamstring af domænenavne alene med henblik på videresalg eller udlejning for øje. Danske Mediers Forum mener, at der er et reelt behov herfor. Danske Mediers Forum mener, at det er uklart ud fra lovteksten og bemærkningerne, hvilke overvejelser domæneudvalg et har gjort sig i relation til krav til bevisbyrden, herunder hvorvidt der bør gælde en almindelig eller omvendt bevisbyrderegel. Danske Mediers Forum bemærker hertil, at det i dag ofte kan være vanskeligt at påvise, at en registrant har registreret et el   ler flere domænenavne ”alene med henblik på videreslag eller udlejning for øje”. Danske Mediers Forum forstår det således, at det må være registranten, der skal løfte denne bevisbyrde og således bevise, at registreringen ikke er sket med videresalg eller udlejning for øje. Danske Mediers Forum forventer, at dette forhold afklares og omtales i lovbemærkningerne. Danske Mediers Forum hæfter sig ved, at der på visse punkter er et sammenfald lovteknisk mellem markedsføringsloven og lovforslaget om internet -domæner og savner derfor en stillingtagen til spørgsmålet om sanktioner, herunder straf for overtrædelse af forbuddet mod warehousing. Danske Mediers Forum bemærker, at forholdet hverken er omtalt i betænkningen eller i lovbemærkningerne. Bemærkning Videnskabsministeriet finder ikke behov for at fravige dansk rets almindelige regel om bevisbyrde. Derfor vil det være klager, der skal bevise, at registranten har registreret et eller flere domænenavne i strid med bestemmelsens forbud.   Sanktionen for overtrædel  se af forbudet mod warehousing er, at registranten fortaber retten til domænenavnet. Dette fremgår af forslagets § 15, stk. 3, nr. 1.   Brugspligt Danske Mediers Forum konstaterer indledningsvis under dette punkt, at indførelse af en regel om brugspligt l igeledes vil kunne imødegå de situationer, hvor der er tale om hamstring af domæner eller i det mindste den blotte registrering i ond tro af domæner, der indeholder et beskyttet navn, varemærke eller forretningskendetegn. Danske Mediers Forum ser visse problemer i, at der i lovforslagets § 11, stk. 2, gives administrator mulighed for i sine forretningsbetingelser og vilkår at indføre en generel regel om brugspligt, herunder til at fastlægge, hvad der forstås ved reel brug uden forudgående høring af relevan  te parter. Medierne har i dag registreret domæner, som blot anvendes til at pege på egne hjemmesider, blandt andet for at forhindre fejldomæner for eksempel www  -dr.dk og fejlstavning www.berlinsgske.dk. Endvidere er mediets aktive hjemmeside undertiden bygget op omkring virksomhedsmærket, for eksempel dr.dk/dr1, hvor domæneregistreringen dr1.dk ikke er aktiv, men blot peger på dr.dk. Medierne har desuden et behov for at registrere et domænenavn, inden man lancerer   nye produkter, kanaler mv., som domænet knytter sig til. Disse domæner er ikke aktive i gængs forstand.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 10 Danske Mediers Forum anbefaler, at det sikres, at kravet om reel brug hægtes sammen med kravet om god skik, således at ovennævnte typer af registreringe   r, eller som det betegnes i betænkningen, ”indirekte” anvendelse, for eksempel ”berlinsgske”, vil blive betragtet som reel brug og dermed vil kunne accepteres, hvis det er Berlingske, som er registrant, og at dr1.dk accepteres, hvis det er DR,   der er registrant. Brugspligten bør kombineres med en rimelig tidsfrist før brugspligten sætter ind.   Bemærkning Videnskabsministeriet skal indledningsvis henvise til, at administrator allerede i dag kan fastsætte regler om brugspligt. Udvalgets forslag til lov vid  erefører hermed det nuværende system på området. Herudover er det fastsat i forslaget til lov, jf. § 6, stk. 8, at administrator skal afholde offentlige høringer over væsentlige ændringer i sine forretningsbetingelser og lignende, som har betydning for registrering og anvendelse af internet-domænenavne. Administrator kan derfor ikke fastsætte regler om brugspligt uden at afholde offentlig høring, da brugspligt vil kunne betegnes som en væsentlig ændring, som har betydning for registrering af et domænenavn. Videnskabsministeriet henviser til, at udvalget ikke har anbefalet, at en eventuel indførelse af brugspligt knyttes sammen med en regel om god skik. De to typer af regler har et selvstændigt anvendelsesområde, som vil blive fastsat af praksis. Videnskabsministeriet bemærker dog, at det ikke er udvalgets hensigt, at forhindre en registrering, som for eksempel Berlingske’s registrering af ”berlinsgske”, med bestemmelsen om brugspligt. Det vil fortsat være muligt at registrere domænenavne, der sikrer mod fejl  stavning og typosquatting.         Videnskabsministeriet er enig i, at lovforslaget bør justeres, således at der indføres en rimelig tidsfrist for indførelsen af en eventuel brugspligt som for forbudet mod warehousing. Tidsfristen finder dog alene anvendelse for de registranter, der allerede havde registreret domænenavne på tidspunktet for reglens fastsættelse, mens nye registranter vil blive omfattet af reglen med det samme. Administrationssystemet Danske Mediers Forum ser positivt på, at administrations systemet fortsat er omkostningsbaseret, og at dette fastslår princippet om non -profit, hvilket i øvrigt er afgørende for en reguleringsmodel, der bunder i selvregulering. Det er væsentligt for bruger, at det er let og billigt at få administreret domænenavn e og få løst de konflikter, der opstår i forbindelse hermed, herunder ved klagenævnet. Danske Mediers Forum finder, at princippet om gennemsigtighed er vigtigt fra en brugers og registrants synsvinkel, og finder det positivt og nødvendigt, at lovforslaget pålægger administrator at offentliggøre en årsberetning i stil med, hvad for eksempel Pressenævnet gør. Som et led i princippet om gennemsigtighed, mener Danske Mediers Forum, at det er væsentligt, at oplysningerne i DK Hostmasters who  -is database om navn, adresse mv. på registranten af domænet, som udgangspunkt er offentligt tilgængelige. Det er væsentligt for medierne at kunne kontakte registranten af en

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 11 hjemmeside for eksempel i forbindelse med påtale af krænkelser på hjemmesiden, herunder brug af ophavsretsbeskyttet materiale eller domænenavnskrænkelser. DK Hostmasters nuværende procedure (som beskrevet i Betænkningen afsnit 5.11.1.) for udlevering af anonymiserede oplysninger på registranten fra who-is databasen, opleves som et forsinkende mellemled i tilfælde af påtale af krænkelser. Danske Mediers Forum kan derfor tilslutte sig lovforslagets § 8 om, at oplysningerne på registranten i databasen som udgangspunkt er offentligt tilgængelige.    Bemærkning Videnskabsministeriet bemærker, at et eventuelt   lovforslag vil blive ændret på baggrund af høringssvar fra Datatilsynet, således at oplysninger i who  -is databasen er offentligt tilgængelige i det omfang, registranterne ikke har anmodet om at få blændet oplysningerne. Videnskabsministeriet henviser til a   fsnit I, under ”adgang til oplysninger i whois -databasen”. Klagenævn og tilsyn Danske Mediers Forum er enig i domæneudvalgets anbefalinger af en model, hvorefter klagenævnet har hjemmel i lov, og hvor ministeren udpeger medlemmer efter høring af det eksis terende klagenævn, samt at forvaltningsloven derved finder anvendelse på klagenævnets virksomhed. Danske Mediers Forum er tillige enig i udvalgets anbefaling af, at der gives klagenævnet mulighed for at behandle klager over .eu-domæner, hvis der er behov h  erfor. Danske Mediers Forum kan endvidere tilslutte sig, at der fastsættes bestemmelser i loven om tilsyn. Dansk Handel & Service: Dansk Handel & Service støtter betænkningens hovedkonklusioner. Datatilsynet: Datatilsynet har følgende bemærkninger t   il domæneudvalgets forslag til lov: § 7, stk. 6 Datatilsynet påpeger, at § 7, stk. 6, minder om persondatalovens § 41, stk. 3, uden dog at være identisk med denne regel. IT  - og Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af § 7. Datatilsynet bemærker he  rtil, at persondatalovens § 41, stk. 3, er et af flere elementer i persondatalovens kapitel 11 (§§ 41-42) om behandlingssikkerhed. Disse regler suppleres af en bekendtgørelse (sikkerhedsbekendtgørelsen nr. 528 af 15. juni 2000), hvori er fastsat nærmere re  gler om de sikkerheds- foranstaltninger, der kræves efter § 41, stk. 3. Den foreslåede regulering medfører efter Datatilsynets opfattelse uklarhed i forhold til spørgsmålet om, i hvilket omfang persondatalovens sikkerhedsregler finder anvendelse eller fraviges, herunder om den del af § 41, stk. 3, der ikke er

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 12 medtaget i forslaget, skal finde anvendelse. Endvidere vil samspillet med de øvrige regler i persondatalovens kapitel 11 og sikkerhedsbekendtgørelsen være kompliceret, hvis § 41, stk. 3, på lovforslage ts område erstattes af en særregel i anden lovgivning. Såvel sikkerhedsbekendtgørelsen som § 42 henviser til § 41, stk. 3. Herudover finder Datatilsynet det uhensigtsmæssigt, at tilsynet med en del af datasikkerheden overlades til en anden myndighed. Datatilsynet anbefaler på denne baggrund at § 7, stk. 6, udgår. I stedet kan der for eksempel i lovbemærkningerne henvises til persondatalovens § 41, stk. 3.       Bemærkning Videnskabsministeriet vurderer, at det kan være relevant at justere et  lovforslag i overensstemmelse med Datatilsynets anbefaling. Videnskabsministeriet vil derfor i et lovforslag lade § 7, stk. 6, udgå og henvise til persondatalovens § 41, stk. 3, i bemærkningerne til § 7. § 8, stk. 2 Datatilsynet konstaterer, at ifølge lovforslagets  § 8, stk. 2, skal administrator sikre, at oplysninger om registrantens navn, adresse og telefonnummer er offentligt tilgængelige. Efter § 8, stk. 3,  skal administrator efter anmodning fra en registrant sikre, at den pågældendes adresse og telefonnummer ik   ke gøres offentligt tilgængelige, jf. stk. 2, hvis disse oplysninger i henhold til anden lovgivning er undtaget fra offentlighed. Ifølge bemærkningerne til lovforslagets § 8, stk. 2, skal udgangspunktet være, at enhver kan gøre sig bekendt med identiteten  på en registrant og dermed hvem, der står bag et konkret internet -domænenavn. Bestemmelsen skal blandt andet medvirke til at begrænse chikane, andre grove hjemmesider mv., da registranterne som udgangspunkt ikke er anonyme. I bemærkningerne til § 8, stk.   3, anføres det, at der skal være mulighed for, at registranter, der har hemmelig adresse eller hemmeligt telefonnummer, kan få blændet disse oplysninger i databasen. Datatilsynet henviser i øvrigt til afsnit 5.11.5 i betænkningen, hvor udvalget har behandlet spørgsmålet om anonymitet i whois  -databasen. Datatilsynet bemærker, at oplysningerne i whois  -databasen i dag er offentligt tilgængelige, medmindre registranten anmoder DIFO om at blænde personhenførbare oplysninger. Efter Datatilsynets opfattelse er  det uklart, om der tilsigtes en ændring af denne praksis. Datatilsynet skal foreslå, at bestemmelsen udformes således, at oplysningerne undtages fra offentliggørelse, hvis registranten anmoder herom, også i det omfang oplysningerne er hemmelige. Bemærkni  ng Videnskabsministeriet vurderer, at det kan være relevant at justere et lovforslag i overensstemmelse med Datatilsynets anbefaling. Herved vil alle registranter ved en anmodning til administrator kunne få blændet personhenførbare oplysninger.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 13 § 8, stk. 3 Datatilsynet har opfattet lovforslagets § 8, stk. 3, jf. stk. 2, således, at alle registranter i modsætning til den praksis, der følger i dag, forpligtes til at lade deres navn fremgå af et offentligt register.     Datatilsynet bemærker, at der i CPR  -lovgivningen findes regler, hvorefter enhver har ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få navne   - og adressebeskyttelse. Datatilsynet går desuden ud fra, at det er muligt for telefonabonnenter at få hemmeligholdt eller udeladt såvel navn som telefonnummer fra teleselskabernes oplysningstjenester. Datatilsynet mener, at der kan være anledning til at videregive oplysninger om registranten i tilfælde, hvor denne har begået handlinger, for eksempel chikane eller krænkelser af ophavsrettigheder, der giv  er tredjepart en berettiget interesse i identiteten. I disse tilfælde vil formentlig ikke bare navn men tillige adresse kunne videregives, og navnet i sig selv vil i øvrigt næppe være tilstrækkeligt. Det står ikke Datatilsynet klart, hvorfor navne på regis  tranter skal videregives i tilfælde, hvor de ikke har foretaget sig noget, der krænker tredjepart. Datatilsynet formoder, at dette er tilfældet for den altovervejende hovedpart af registranterne, og der forekommer umiddelbart ikke at være proportionalitet   mellem hensynet til den krænkede rettighedshaver mv. og forslaget om offentliggørelse af oplysninger om alle.    Datatilsynet henviser til, at det følger af persondatalovens § 2, stk. 1, at regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for reglerne i persondataloven. Ifølge persondatalovens forarbejder følger det omvendt af bestemmelsen, at persondataloven finder anvendelse, hvis regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning giver den registrerede en dårligere retsstilling. Dette gælder dog ikke, hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod databeskyttelsesdirektivet (det generelle databeskyttelsesdirektiv –  dir. 95/46/EF af 24. oktober 1995). På området for elektronisk kommunikation er der imidlertid fastsat særlige regler i direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation (dir. 2002/58/EF af 12. juli 2002). Datatilsynet henleder opmærksomheden på artikel 12, stk.    2, i direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation. Dette direktiv gælder som et supplement til det generelle databeskyttelsesdirektiv jf. direktivets betragtning 12. Artikel 12, stk. 2, har følgende ordlyd: ”Medlemsstaterne sikrer, at  abonnenterne får mulighed for at bestemme, om deres personoplysninger skal medtages i en offentlig fortegnelse, og i så fald hvilke, for så vidt sådanne oplysninger er relevante for formålet med fortegnelsen som angivet af udbyderen af fortegnelsen, samt mulighed for at kontrollere, få rettet eller slettet sådanne oplysninger. Det skal være gebyrfrit ikke at være medtaget i en offentlig abonnentfortegnelse og få kontrolleret, rettet, eller slettet personoplysninger i den”.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 14 Datatilsynet henviser herudover til den såkaldte artikel 29 -gruppes udtalelse nr. 2/2003 af 13. juni 2003, hvoraf det fremgår med henvisning til artikel 12, stk. 2, i ovennævnte direktiv: ”I det tilfælde, hvor en fysisk person får sit domænenavn registreret, er situationen en anden, og mens det er klart, at den pågældende tjenesteudbyder skal have adgang til vedkommendes navn og kontaktoplysninger, er der intet retligt grundlag for at gøre det obligatorisk at offentliggøre personoplysningerne om den pågældende person. En sådan offentligg ørelse af fysiske personers personoplysninger, f.eks. deres adresse og deres telefonnummer, ville være i strid med deres ret til at bestemme, om deres personoplysninger skal medtages i en offentlig fortegnelse, og i givet fald hvilke. Det oprindelige formå l med WHOIS-databaserne kan dog sagtens tilgodeses, da internetudbyderne har kendskab til detaljerne om den pågældende person, således at udbyderen i tilfælde af problemer med webstedet kan kontakte denne person” Datatilsynet anbefaler, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i lovforslaget uddyber begrundelsen for den ønskede videregivelse samt foretager en vurdering af, hvorvidt ordningen er i overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet. Bemærkning Videnskabsministeriet vil justere et lovforslag således, at alle personhenførbare oplysninger, herunder også navnet ville kunne blive blændet fra whois   -databasen, såfremt registraten anmoder administrator herom. Digital Marketing Support: Digital Marketing Support finder, at bestemmelsen i lovforslagets § 2 om, at ”internet -domæner, der har en særlig tilknytning til Danmark….tilhører den danske stat” hviler på et særdeles tvivlsomt retsgrundlag. Digital Markting Support henviser i den forbindelse til følgende: (a)   ”TCP/IP protokollen og det t ilhørende domænenavnssystem kan ikke, som det ellers er anført i lovforslaget, sidestilles med naturskabte råstoffer i Danmarks undergrund. TCP/IP protokollen og det tilhørende domænenavnssystem er menneskeskabt teknologi, hvis udvikling er finansieret med amerikanske skatteyderes penge. (b)  Som det fremgår af betænkningen, har den danske stat ikke haft    –  eller vil have –  omkostninger forbundet med udviklingen eller anvendelsen af TCP/IP protokollen og det tilhørende domænenavnssystem. (c)   USA’s kongres har på nuv ærende tidspunkt kun truffet beslutning om, via ICANN, at tillade ”international deltagelse i administrationen”. Hverken USA’s handelsministerium eller ICANN har på nuværende tidspunkt fået tildelt juridisk kompetence til at overdrage hele eller dele af ejendomsrettighederne til TCP/IP teknologien til den danske stat. (d)  Hverken ICANN’s nuværende kontrakter med handelsministeriet eller USA’s regerings gældende retningslinjer tildeler den danske stat den i lovforslaget anførte ejendomsret.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 15 (e)   ICANN har som vidne bl.a. oplyst følgende ”ICANN’s anbefalinger vedrørende den mulige udskiftning af administratoren af et ccTLD er baseret på en række faktorer, der skal sikre internettets pålidelige funktionalitet. Selvom disse faktorer er ønsker fra regeringen i det pågælde   nde land, ”ejer” ingen regering sit ccTLD og kan ikke beordre ICANN eller handelsministeriet til at tage skridt med hensyn til et ccTLD”. (f)   ICANN’s nuværende kontrakter har alene til formål ”at etablere en proces for overførsel af den nuværende statslige ame   rikanske administration af DNS til en sådan enhed ud fra principper om stabilitet, konkurrence, bottom-up-koordinering og repræsentation”, således at der skabes ”en solid konkurrence” og ”international deltagelse i administrationen”.       (g)  ICANN’s nuværend   e opgave består i at ”designe, udvikle og afprøve de mekanismer, metoder og procedurer, der skal være på plads, og de skridt, der er nødvendige… for at overdrage ansvaret for administrationen til en privat nonprofitorganisation”. (h)  ICANN’s nuværende kontrakt    om at ”designe, udvikle og afprøve…” udløber den 30. september 2006, hvorefter at ICANN evt. vil få en anden kontrakt, hvori ICANN’s opgaver og kompetence i forhold til domænenavnssystemet vil blive redefineret. På nuværende tidspunkt er kontraktens indhold imidlertid udefineret og ukendt.” På denne baggrund vil det efter Digital Marketing Supports opfattelse være ret risikabelt, hvis man i Danmark vedtager en lov, hvori den danske stat støtter ret på ICANN’s eventuelle fremtidige kontrakter med USA’s reg  ering, særligt når indholdet af denne kontrakt er ukendt. Digital Marketing Support mener, at spørgsmålet om, hvorvidt en evt. lov på området i forhold til DIFO/DK Hostmaster ville indebære ekspropriation, i stedet skulle være afklaret i forhold til USA’s    regering og det globale internet-samfund,   idet hverken DIFO, DK Hostmaster eller andre har ejendomsrettigheder til TCP/IP protokollen eller det tilhørende domænenavnssystem. Digital Marketing Support henviser til, at der i betænkningen er argumenteret f  or, at hverken DIFO eller den danske stat er bundet af internationale aftaler eller traktater om administration af domænenavne, hvorfor såvel DIFO som den danske stat principielt menes at være berettiget til at vedtage hvad som helst i forhold til domænena  vnesystemet.   Bemærkning Videnskabsministeriet skal bemærke, at lovforslaget tager udgangspunkt i hvordan det globale domænenavnssystem pt. er opbygget. Her er udgangspunktet, at den danske regering/den danske stat har kompetencen til at fastsætte nation  ale regler for det pågældende landedomæne. I den forbindelse bemærkes det, at blandt andet Finland og Norge allerede har vedtaget lov for deres landedomæne, og EU har forordningen .eu. Der henvises til betænkningen, særligt udvalgets bemærkninger til § 2. I øvrigt kan IT - og Telestyrelsens udstedelse af frekvenstilladelser nævnes til sammenligning. Denne rettighed til at

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 16 udnytte en bestemt radiofrekvens til et mobilkommunikationssystem er en samfundsejet rettighed, som staten har rådighed over og kan tildel e private.   §2 (samt § 6 og §§ 9-11) Digital Marketing Support er af den opfattelse, at hovedformålet med lovforslagets § 2 (samt § 6 og §§ 9-11) er, at forsøge at legalisere DIFO/DK Hostmasters nuværende juridiske og økonomiske dispositioner i forhold t   il domænenavnssystemet og de indsamlede midler til brug for driften af landekodedomænet .dk. Digital Marketing Support anfører, at med vedtagelsen af den foreslåede § 2 vil Digital Marketing Supports bestående rettigheder til TCP/IP protokollen og det tilhørende domænenavnssystem blive eksproprieret til den danske stat, som herefter ifølge betænkningen, straks vil overdrage rettighederne til foreningen DIFO, som, efter Digital Marketing Supports opfattelse, er en uigennemsigtig og lukket privat klub, hvis eksistensberettigelse og samfundsværdi er tvivlsom. Digital Marketing Support vil anfægte gyldigheden af § 2 og § 6, idet en vedtagelse af disse specifikke lovparagraffer vil indebære et indgreb af ekspropriativ karakter over for Digital Marketing Support (og det globale internet-samfund og USA’s regering). Digital Marketing Support bemærker, at selve vedtagelsen af disse lovparagraffer, som sigter på at afgøre de verserende retssager mellem DIFO og DK Hostmaster og Digital Marketing Support, vil udgøre e n klar krænkelse af Digital Marketing Supports rettigheder i henhold til: a) Grundlovens § 3 (fritagelse af retten til domstolsprøvelse), jf. UfR 1999.841 H. b) Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1, jf. EMD 28/10 1999, Zielinski m.fl. mod Frankrig: Loven greb ind i fortolkningen af overenskomster og havde ”i realiteten afgjort de pågældende tvister”. Bemærkning Videnskabsministeriet henviser til, at udvalget har anbefalet, at administrationen af de internet-domæner, som omfattes af love  n tildeles på baggrund af et offentligt udbud. Med andre ord er der netop ikke tale om, at DIFO pr. automatik får tildelt administrationen af .dk. Et udbud indebærer, at der vil være konkurrence om varetagelsen af denne opgave, idet alle har mulighed for at deltage i et udbud.   Videnskabsministeriet bemærker i øvrigt, at udvalgets forslag til lov ikke sigter mod at afgøre verserende retssager mellem Digital Marketing Support og DIFO/DK Hostmaster. I medfør af forslagets § 19 overtager en ny administrator efter et udbud de forpligtelser, herunder retssager, som den tidligere administrator er part i. §§ 4-6 Digital Marketing Support henviser til, at indholdet i § 6, herunder at der kun skal være én administrator, at en administrator ikke må udøve anden akt   ivitet end

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 17 administrationen af det pågældende domænenavn, at en administrators virksomhed ikke må udøves med gevinst for øje, og at en administrator skal have en bred repræsentation fra forskellige samfundsmæssige interessegrupper, efter Digital Marketing Supports opfattelse er en utidssvarende og udviklingsmæssigt forældet fremgangmåde, og stammer fra domænenavnsadministrationens begyndelse i slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne, hvor de teknologiske begrænsninger betød, at der kun kunne være én     administrator pr. hoveddomænenavn (internet  -domæne). Digital Marketing Support henviser til, at i forbindelse med den teknologiske og samfundsmæssige udvikling på domænenavnsområdet, har USA’s regering indført det såkaldte ”Shared Registration System”, s om efter Digital Marketing Supports opfattelse tillader flere uafhængige og konkurrerende administratorer adgang til ét og samme hoveddomænenavn. Digital Marketing Support henviser til, at et offentligt udbud over administrationen udelukkende burde dreje sig om administration af ”Domain Database Registry” for det pågældende hoveddomænenavn, jf. princippet om ”Shared Registration System”. Digital Marketing Support henviser til, at ovennævnte system er en ren teknisk opgave, og kan udføres af en række virk   somheder. Digital Marketing Support henviser til, at i et sådan system vil prisen på et domænenavn blive 5 -10 kr. pr. domænenavn pr. år (3   -6 mio. kr. fordelt på 550.000 domænenavne). Digital Marketing Support foreslår, at offentlige organisationer, virksom heder og personer, som ønsker at være administrator for et hoveddomænenavn, med godkendelse fra IT- og Telestyrelsen kan få tildelt det fornødne brugernavn, kontonummer og password til det relevante hoveddomænenavns database. I medfør af dette forslag bet aler administratorer direkte til ”Database Registry” organisationen for det antal domænenavne, de hver især er ”sponsor” for i domænenavnedatabasen. Administratorerne kan herefter indgå aftaler med egne registratorer og forhandlere mv. Bemærkning Videnskabsministeriet har overvejet den af Digital Marketing Support foreslåede model vedrørende ”Shared Registration System”. Videnskabsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at hvor dette system ses anvendt for eksempel ved .com, .net og .org er det fortsat én organisation (Network Solutions, Inc.), der er administrator for de registratorer, som via systemet kan etablere forretning ved registreringer af domænenavne under de nævnte første ordens domæner. Hertil kommer, at tildeling af et første ordens domæn   e fra ICANN´s side i dag alene sker til én administrator, som herefter er ansvarlig for administrationen af det pågældende første ordens domæne i domænenavnesystemets rod. Dette princip følger indirekte af bl.a. RFC 1591 ”Domain Name System Structure and Delegation” og ICP -1 ”Internet Domain Name System Structure and Delegation (ccTLD Administration and Delegation)”. Dette følger ligeledes af GAC’s ccTLD principper. Videnskabsministeriet er således ikke bekendt med, at der er første ordens domæner, som er t  ildelt til flere administratorer.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 18 Videnskabsministeriet har forstået Digital Marketing Supports bemærkninger således, at der som i dag bør være én ansvarlig administrator for .dk, som alene skal have ansvaret for navneserveren, men at reglerne for tildeling af domænenavne samt selve tildelingen skal varetages af uafhængige ”registratorer” (administratorer), der ikke er underlagt administratoren af .dk. Fremgangsmåden skulle således indebære, at IT   - og Telestyrelsen skulle godkende alle offentlige organisationer, virksomheder og personer, som ønsker at være administrator for et hoveddomænenavn, hvorefter disse kunne få tildelt det fornødne brugernavn, kontonummer og password til det relevante hoveddomænenavns database. Herudover foreslår Digital Marketing Sup port, at der forud for IT- og Telestyrelsens godkendelse af en administrator, kan stilles krav om sikkerhedsstillelse for administrators forpligtelser overfor Database Registry organisationen samt stilles yderligere krav om evt. beståelse af tekniske prøve  r i relation til betjeningen af ”shared registration” systemet. Dette vil efter Videnskabsministeriets opfattelse for det første bryde med det princip, der gælder i dag for administrationen af .dk   - dvs. at administrationen varetages af én administrator- men også for administration af andre landedomæner, herunder også for .eu, der ligeledes varetages af én administrator. Hertil kommer, at det både af  RFC 1591 ” Domain Name System Structure and Delegation” og ICP -1 ”Internet Domain Name System Structure an d Delegation (ccTLD Administration and Delegation)”  samt af GAC’s ccTLD principper følger, at administrator af landedomænet har ansvaret for forvaltningen af landedomænet. Administrator af .dk vil således i forhold til ICANN kunne komme til at være ansvarlig for ”overtrædelser”, som registratorer (administratorer) foretager, hvilket vil være uhensigtsmæssigt. Forslaget vil endvidere medføre betragtelige både administrative og økonomiske omkostninger for staten, idet IT- og Telestyrelsen efter forslaget skal udstede tilladelse til administrator, godkende alle potentielle ansøgere, der ønsker at tilbyde domænenavne under et givent domæne, føre tilsyn mv. Disse omkostninger vil langt overstige, hvad det foreslåede lovforslag lægger op til. Endelig vil Dansk Marketing Supports forslag formentlig bryde med ideen om non-profit. Endvidere har et enigt udvalg anbefalet en administrationsmodel, hvorefter der udpeges én administrator for hvert internet-domæne, der særligt tildeles Danmark. Videnskabsministeriet kan endvidere nævne, at det i lovforslaget anvendte princip med én administrator er det princip, der gælder for administrationen af de landedomæner, som ministeriet er bekendt med, og for .eu. Videnskabsministeriet finder derfor ikke, at SRS-modellen kan anvendes på administrator -niveau, og er derfor ikke enig i, at der, som påpeget af Dansk Marketing Support, er tale om et forældet system i udvalgets forslag. §§ 11-13 Digital Marketing Support henviser til, at ifølge ICANN’s regler og WIPO’s praksis, kan en indehaver af et varemærke eller anden rettighed til et navn overtage registreringen af et domænenavn, hvis registranten ingen rettigheder eller legitime interesser har i at bevare registreringen af domænenavnet. Ifølge ICANN’s regler og WIPO’s praksis, stif tes rettigheder til et domænenavn ved brug af domænenavnet. Legitime interesser til et domænenavn stiftes ved

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 19 påviselige forberedelser til at bruge domænenavnet. Digital Marketing Support anfører, at disse bestemmelser, som igennem tiden har bevist deres bæredygtighed, synes at være rimelige og fair og kan principielt anvendes uden ændringer i Danmark. Digital Marketing Support synes, forslaget om, at en administrator skal kunne inddrage et domænenavn, savner bæredygtigt juridisk fundament. Digital Marketing Support henviser til, at alle betaler egne retsafgifter og advokatomkostninger, hvorfor der mangler en rimelig begrundelse for, at det skal være administratorerne, som skal betale omkostningerne for domænetvister. Bemærkning Videnskabsministeriet bemæ  rker, at i ethvert kontraktsforhold, hvor den ene part (A) stiller en tjenesteydelse til rådighed for den anden part (B) skal der være en mulighed for, at A kan inddrage denne tjenesteydelse, såfremt B ikke overholder de fastsatte forretningsbetingelser for aftalen. Videnskabsministeriet ser ingen grund til at fravige dette princip, som også er anbefalet af udvalget. Det nuværende system bygger på, at en klage til Klagenævnet for Domænenavne   finansieres via et gebyr fra klager, og resten af udgiften ved behandling af klagen finansieres af administrator. Dette svarer til, hvad der gælder for en række ankenævn. Udvalget har anbefalet, at denne model videreføres, og Videnskabsministeriet finder det væsentligt, at der er en enkel og billig adgang til at få lø  st tvister om anvendelsen af domænenavne.      § 14 Digital Marketing Support mener, det savner fornuftig mening at kræve, at det er administratorerne, som skal fastsætte regler for klagenævnets virksomhed, og finder det mere passende, at IT- og Telestyrelsen med evt. bistand fra et domæneudvalg, fastsætter disse regler. Bemærkning Udvalget har anført i betænkning nr. 1450, afsnit 5.4.2., at udvalget alene vil anbefale regulering, hvor der konstateres et klart behov. Med dette udgangspunkt har udvalget anbefalet en rammelov, hvormed Folketinget får indflydelse på de overordnede rammer for administrationen, men hvor selvregulering videreføres ved at administrator fastsætter forretningsbetingelser og vilkår på området. Udvalget har endvidere anbefalet, at der fastsættes et krav til administrator om at sikre gennemsigtighed via offentliggørelse af forretningsbetingelser og lignende, som har betydning for registrering og anvendelse af internet-domænenavne på administrators hjemmeside. Herudover vurderer udvalget, at det er mest hensigtsmæssigt, at administrator fastsætter regler for klagenævnet. Dette har et praktisk formål, idet reglerne herved fastsættes af repræsentanter fra internet -samfundet, som skal acceptere klagenævnets afgørelser.        Det bemærk  es endvidere, at Digital Marketing Supports forslag om, at det er IT- og Telestyrelsen (evt. med bistand fra et domæneudvalg), der skulle fastsætte

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 20 regler på området, vil kunne karakteriseres som en detaljeret lovgivning på området. Denne model har udvalge t behandlet i betænkningen, og det fremgår heraf, at udvalget finder, at: ”En detaljeret lov kan af branche og registranter opfattes som bureaukratisk og ufleksibel…..Modellen er samtidig meget omfattende og indgribende i forhold til administrationen af .dk. Herudover synes den ikke nødvendig, da behovene for klarhed om rollefordelingen og en styrkelse af DIFO’s eller en anden administrators legitimitet kan opfyldes ved selvregulering via en rammelov”.       I øvrigt skal Videnskabsministeriet bemærke, at    udvalget foreslår, at reglerne skal godkendes af videnskabsministeren. §§ 17-19 Digital Marketing Support mener, at der savnes en saglig begrundelse for, hvorfor en administrator skal tvinges til at overtage en anden administrators forpligtelser, herunder verserende retssager, således som det er forudsat i betænkningen. Digital Marketing Support henviser til, at hver administrator handler udelukkende på eget ansvar, og ikke på vegne af andre, og må således tage konsekvensen af egne gerninger. Digital Marketing Support bemærker, at registranter til enhver tid bør kunne skifte administrator og tage deres domænenavne med sig ved administratorskift eller administrators konkurs, jf. fremgangsmåden anvendt under .com ”Shared Registration System”. Systemet med f lere administratorer gør desuden betænkningens spekulationer om DIFO/DK Hostmasters eventuelle konkurs overflødige. Bemærkning Videnskabsministeriet henviser til udvalgets forslag til lov §§ 17-19, som skal sikre, at overgangen fra én administrator til en ny administrator får så få konsekvenser for registranterne som muligt (jf. bemærkninger til § 17). Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 19, at bestemmelsen skal sikre at overgangen fra én administrator til den nye ikke får indflydelse på de retss ager og klagenævnssager, der måtte være under behandling. Efter ministeriets vurdering er det væsentlige hensyn, som må sikres. Til spørgsmålet om, at registranter til enhver tid bør kunne skifte administrator og tage deres domænenavne med sig ved adminis  tratorskift, bemærker Videnskabsministeriet hertil, at Digital Marketing Supports forslag bygger på en model om ”Shared Registration System”. Udvalgets model med én administrator for hvert enkelt internet-domæne er en anden. Det bemærkes i øvrigt, at registrantens domænenavn selvfølgelig skal kunne ”tages med” efter hvert nyt udbud, hvor en ny administrator udpeges. Det bemærkes, at det i dag er muligt for registranter at medtage deres domænenavne under .dk ved skift af registrator. Digital Marketing Supports konklusion Digital Marketing Supports samlede konklusion angiver, at den i betænkningen foreslåede fremgangsmåde for administration og drift af domænenavne i Danmark, i forhold til udviklingen på området, er helt forældet. Digital

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 21 Marketing Support mener ikke, at fremgangsmåden lever op til de overordnede målsætninger i betænkningen. Digital Marketing Support mener, at en stor del af betænkningen direkte er vildledende og/eller skadelig for det globale internet-samfund i almindelighed, og det danske IT samfund i særdeleshed. Digital Marketing Support finder ikke, at Danmark har behov for lovgivning for at få TCP/IP protokollen og det tilhørende domænenavnssystem til at fungere under et selvreguleringssystem. Digital Marketing Support henviser til, at et succesfuldt eksempel på selvregulering inden for TCP/IP området, er Danish Internet eXchange point (DIX), som er drevet af Uni-C. Digital Marketing Support mener, at DIX bør være et eksempel til efterfølgelse for administrationen af domænenavne i Danmark, hvilket er muligt med indførelsen af ”Shared Registration System”, som allerede er udviklet af opfinderen af TCP/IP protokollen. Digital Marketing Support bemærker, at på internationalt plan administreres domænenavne på baggrund af private aftal   er. Fremgangsmåden burde, efter Digital Marketing Supports holdning, ligeledes kunne anvendes i Danmark.     Digital Marketing Support anbefaler afslutningsvis, at en implementering af lovforslagets bestemmelser og tilhørende modifikationer f.eks. kan gen nemføres ved, at IT- og Telestyrelsen registreres hos ICANN som den ansvarlige for domænenavne med særlig tilknytning til Danmark, og at IT - og Telestyrelsen afholder udbud for ”Registry” opgaven, som svarer til DIX opgaven. Dette indebærer, at ”Registry” selskabet udelukkende kommunikerer med IT- og Telestyrelsen og administratorer, men ikke med domæneregistranter. Digital Marketing Support anbefaler herudover, at IT- og Telestyrelsen skal indgå kontrakter med såvel ”Registry” som administratorer, hvor all   e forpligter sig til at overholde IT- og Telestyrelsens regler og bestemmelser mv. IT- og Telestyrelsens bestemmelser inkorporeres i administratorernes forretningsbetingelser, som registranterne tiltræder ved deres valg af administrator. Domænenavne uden a  dministrator fjernes af ”Registry” databasen efter et antal dage, f.eks. 90 dage. Bemærkning I lyset af at et enigt domæneudvalg har anbefalet selvregulering under en rammelov, samt at høringen generelt har vist opbakning til den af udvalget foreslåede  model, har Videnskabsministeriet ikke fundet behov for at centralisere opgaven i IT- og Telestyrelsen.      Domstolsstyrelsen I lyset af, at forslaget i § 13, stk. 6, angiver, at formanden for klagenævnet skal udpeges blandt klagenævnets medlemmer, og   at formanden skal være en landsdommer eller en højesteretsdommer har Domstolsstyrelsen i sit høringssvar accepteret, at formanden for klagenævnet på domænenavnsområdet skal være en landsdommer eller en højesteretsdommer.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 22 For så vidt angår udpegningen af n  ævnets medlemmer, fremgår det blandt andet, at formanden udpeges af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling blandt klagenævnets medlemmer i medfør af § 13, stk. 6, og at klagenævnets medlemmer udpeges af ministeren efter høring af klagenævnet i me   dfør af § 13, stk. 3. Domstolsstyrelsen anfører, at denne konstruktion indebærer, at indstillingen af den dommer, der skal virke som nævnets formand, vil komme fra nævnet selv. Nævnet vil således reelt være selvsupplerende også for så vidt angår nævnets formand. Dette er ifølge høringssvaret ikke en korrekt fremgangsmåde for udpegning af en dommer til et hverv som formand for et lovreguleret klagenævn. Indstilling om en højesterets - eller landsdommer til nævnet bør i stedet indhentes hos Præsidenten for Hø   jesteret eller hos de to landsretspræsidenter i fællesskab. Bemærkning Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling udpeger klagenævnets medlemmer, hvoraf én bliver udpeget som formand, på baggrund af en høring af det eksisterende klagenævn. Der er s  åledes ikke tale om at klagenævnet har en indstillingsret overfor ministeren, hvorfor klagenævnet ikke kan siges at være selvsupplerende. Det følger af almindelig praksis, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling før udpegningen af en dommer som  klagenævnets formand indhenter en indstilling fra Præsidenten for Højesteret eller de to landsretspræsidenter i fællesskab. Bemærkningerne til § 13, stk. 6, vil blive justeret, så dette fremgår direkte.   Finansministeriet: Det er Finansministeriets vurdering, at lovforslaget i udstrakt grad viderefører det eksisterende selvreguleringssystem. De enkelte bestemmelser svarer i vidt omfang til DIFO’s nuværende vedtægter og regelsæt. Finansministeriet finder, at nedenstående tekst i betænkningens afsnit 5.   5.2.4. kan problematiseres. Afsnittet vedrører valget af, hvem der skal have lov til at administrere .dk-domænerne og under den præmis, at det skal være non -profit. ”Et traditionelt udbud, hvor den, der tilbyder de laveste priser, får retten til at udføre  en opgave for det offentlige i en periode, vil efter udvalgets vurdering ikke være relevant, da der ikke forudses offentlig finansiering af administrationen… En autorisation, på baggrund af et udbud tilrettelagt som en ”skønhedskonkurrence”, vil kunne anv   endes ved valg af administrator på domænenavnsområdet.” Finansministeriet påpeger, at det bør være et selvstædigt mål at sikre lavest mulige priser uanset om finansieringen er offentlig eller privat. I øjeblikket koster det ca. 60 kr. ex. moms årligt for  et domænenavn, og uanset at beløbet er lavt sammenlignet med andre lande, bør man sikre, at administrationen ikke koster mere end nødvendigt. En metode hertil kunne være et traditionelt udbud, hvor prisen pr. domæneregistrering er udslagsgivende. Det andet  steds anførte problem

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 23 vedrørende den hastige teknologiske udvikling kunne mindskes ved at afholde udbud med relativt korte mellemrum. Finansministeriet henviser til, at anbefalingen af brugen af ”skønhedskonkurrencer” i stedet for udbud ikke er uproblemat   isk, hvilket for eksempel anføres i Konkurrenceredegørelse 2002 afsnit 8.4 udgivet af Konkurrencestyrelsen. Bemærkning Videnskabsministeriet er enig i, at det, blandt en række faktorer, er et væsentligt element, at sikre lavest mulige priser, når der skal  udpeges en administrator. Det bemærkes, at et udbud i form af en skønhedskonkurrence også kan indeholde konkurrence på pris -niveau. Videnskabsministeriet henviser til, at udvalget har fundet, at et traditionelt udbud alene på baggrund af pris ikke vil vær   e tilstrækkelig til at sikre de opstillede målsætninger for administrationen af internet-domæner, der særligt tildeles Danmark. En række andre faktorer, som for eksempel bred repræsentation og krav til gennemsigtighed gennem offentliggørelse, er elementer,  som udvalget tillige har fundet skulle indgå i et udbud, fordi forslaget tillægger administrator betydelig kompetence til at fastsætte vilkår for brug af domænenavne.      Udvalget har fundet, at udbud skal finde sted eksempelvis hvert 5 år. For så vidt angår Finansministeriets anbefaling af, at udbud kan afholdes med korte mellemrum, bemærkes følgende: For det første er det forbundet med omkostninger for en ny administrator at overtage administrationen af et internet- domæne, og såfremt varigheden for eks   empel kun var på 2 år, ville der formodentlig være færre, der ville være interesseret i at varetage opgaven, når der samtidig er tale om en non-profit opgave. For det andet vil det være forbundet med flere offentlige administrative omkostninger at afholde udbud med korte mellemrum.      Det bemærkes endvidere, at udvalgets forslag til lov ikke hindrer, at der kan afholdes udbud med kortere tidsinterval, hvis erfaringerne eller den konkrete situation viser, at der er behov herfor. Videnskabsministeriet bemærker i øvrigt, at Konkurrenceredegørelse 2002, afsnit 8.4 omhandler en sammenligning mellem ”skønhedskonkurrencer” og auktioner på knappe ressourcer, der skal afsættes kommercielt. Domæneudvalget har ikke fundet, at auktion er et egnet middel, da der er tale om en non-profit opgave, og da auktionsprovenuet ville blive overvæltet direkte på registranterne i form af højere gebyrer. Udvalgets hensigt med at anbefale en ”skønhedskonkurrence” i stedet for et traditionelt udbud, var at andre parametre, f.eks. kvalitet og sikkerhed, kunne inddrages, jf. ovenfor.   Forbrugernes hus (Forbrugerombudsmanden): Forbrugerombudsmanden støtter udvalgets synspunkter og den foreslåede lovgivning, idet det synes hensigtsmæssigt at gennemføre lovgivning på området

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 24 for at sikre en effektiv og sikker administration af domæner, der særligt tildeles Danmark.   Forbrugerrådet: Generelt har Forbrugerrådet ikke haft indvendinger mod det selvreguleringssystem, som varetagelsen af domænenavne er baseret på, men ser det som en styrkelse, dels på grund af internettets øgede omfang og betydning i dag, dels for at sikre systemets legitimitet, at systemet i fremtiden forankres i lov. Forbrugerrådet støtter således en rammelov, som skal sikre tilgængelighed og gennemsigtighed på området. Forbrugerrådet finder det positivt, at lovforslaget fastlægger de overordnede principper for domæneadministration, således at den nuværende dynamiske selvreguleringsform med den brede repræsentation kan fortsætte. Forbrugerrådet lægger stor vægt på bib eholdelsen af det eksisterende non-profit princip, og finder det afgørende, at der fortsat skal være et klagenævn på domæneområdet. Af konkurrencemæssige hensyn er Forbrugerrådet enig i, at administrationen efter den kommende model skal i udbud.     Forsikring og Pension: Forsikring & Pension støtter overordnet set Domæneudvalgets betænkning, herunder især forslaget til hindring af warehousing, og har følgende konkrete bemærkninger: Brugspligt Forsikring & Pension finder, at der bør kunne formuleres nær   mere regler omkring en brugspligt, dog således at domæner oprettet for at hindre typosquatting og uskyldig fejlstavning bliver anset for at være udtryk for reel brug, da det er væsentligt for selskaberne at kunne oprette sådanne domæner. Forsikring & Pension ønsker, at kravet om reel brug hægtes sammen med kravet om god skik, således at indirekte anvendelse som for eksempel ”carslberg” vil kunne accepteres, hvis det er Carlsberg, som er registranten, men ikke hvis det er andre, der ønsker domænenavnet regi   streret. Bemærkning Videnskabsministeriet henviser til afsnit I, under brugspligt. God skik Forsikring & Pension støtter forslaget om god skik, men opfordrer til, at administratoren i sine vilkår nærmere opregner, hvad der skal forstås ved god skik ud fra nogle nærmere ikke  -udtømmende angivne krav i loven eller i bekendtgørelsen. Dette skal ses i lyset af, at det i forslagets § 11 foreslås, at domænenavnet skal kunne inddrages, hvis domænenavnet anvendes i strid med god domænenavnsskik. Forsikring & P  ension finder, at registranten bør have en vis grad af vished for, hvornår han handler i strid med god domænenavnsskik.