Det lovforslag, som vi skal behandle i dag, består egentlig af tre delelementer, som er ret væsentlige, synes vi i Dansk Folkeparti. Det er en ændring omkring det med bindingsperioder, det er en ændring af reglerne om småforbrugerne, og så har vi en præcisering af regler om frit operatørvalg, hvilket også er blevet nævnt af andre ordførere
i dag. Omkring bindingsperioderne er det godt, at vi nu får samme myndighed, som udtaler og udstikker retningslinjer om de her bindingsperioder. Om det så skal være 6 måneder eller
12 måneder, eller om der slet ingen bindingsperioder skal være på det her område, har der jo været en lang og en stor diskussion om i hvert fald særlig i 2004, hvor vi havde den store diskussion. Derfor hilser Dansk Folkeparti det velkommen, at man nu fra ministerens side går ind og siger, at vi skal have bedre overblik på det her område.
Om småforbrugerne må vi sige fra Dansk Folkepartis side, at vi er meget skeptiske over, at vi nu nærmest bare tilgodeser EU. Dermed siger regeringen jo også, at den faktisk er ligeglad med de 18.000 kunder, som benytter sig af den her ordning. Det er f.eks. de ældre borgere, som kun ønsker at have en telefon som sikkerhed, men måske ikke ønsker at bruge den ret meget.
Vi mener i Dansk Folkeparti, at man der går over grænsen, når man i Danmark, bare fordi EU har udtalt, at der kunne være et problem, så er langt foran, hvad det her angår.
Ved den her lovændring får man også fjernet muligheden for, at en udbyder kan tilbyde en billig måde at have en telefon på til sin kunde, og det er jo en form for sikkerhed for den enkelte borger. Det vil vi i Dansk Folkeparti gerne være med til. Det er ikke alle borgere, der er lige kyndige med al ny teknologi, og dem skal vi også tage hensyn til.
Så vi er nødt til at spørge ministeren, om det her er en særlig dansk tolkning af de regler, eller om der findes andre lande, som tolker de her regler noget lettere. Eller er det, Europa-Kommissionen har lagt op til her, bare noget, vi skal efterleve? I Dansk Folkeparti betragter vi det som leflen for Europa-Kommissionen. Vi mener ikke, at vi tilgodeser de danske borgere. Det bliver i eftertiden dyrere for den enkelte småforbruger, som er kunde.
Den tredje del af forslaget handler om det frie operatørvalg. Der synes Dansk Folkeparti selvfølgelig, det er godt, at der ikke er nogen, der får monopol på det her område, og at det er godt, at vi får så frit et operatørvalg som overhovedet muligt, så der ikke er nogen, der kommer til at blive tvunget til at skifte selskab, da det vil være med til at begrænse konkurrencen på markedet. Så der bakker vi op bag forslaget.
Men jeg vil i øvrigt gerne henlede opmærksomheden på, at det er vigtigt, at vi får taget diskussionen om andre problemer på teleområdet, bl.a. om det med frit valg af telefonnumre. Når vi kommer længere frem i tiden, ved vi, at der kan opstå et enormt kaos, når vi ikke længere kan se, om vi ringer til en mobiltelefon, eller om vi ringer til en fastnettelefon. Ønsker regeringen at gå ind i den diskussion? Er det noget, man egentlig ønsker at gøre noget ved?
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Dansk Folkeparti ønsker ordnede forhold på telemarkedet, og der bør man være mere fremsynet. Vi er i hvert fald helt sikre på, at det her lovforslag ikke holder i al evighed. Der bliver behov for flere ændringer.
Vi vil gerne være med til en konstruktiv behandling af forslaget i udvalget, men der er ting, som vi mener bør belyses og gås lidt efter i sømmene.