Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-711-0042 Dok.: PFN40117 Besvarelse af spørgsmål nr.    8 af 25. maj 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende fo r- slag  til  lov  om  ændring  af  tinglysningsloven,  konkursloven  og  andre  love  (Virkso  mheds- pant) (L 162). Spørgsmål   nr. 8: ”Hvilke konsekvenser vil det h ave, hvis 3 måneders fristen i konkursloven forlæ   nges til 1 år?” Svar: Justitsministeriet forstå r  spørgsmålet    således, at det  tager sigte på   reglen i konkurslovens § 71, stk. 1, om omstødelse af udlæg   . Efter denne bestemmelse har udlæg, der er foretaget   hos skyld- neren senere end tre måneder før fristdagen, ingen retsvirkning over for boet. Dette gæ lder, selv om retten ifølge udlægget    er overdraget til tredjemand. Der er således tale om en objektiv omstødelsesregel, der ikke er betinget af  , at der kan før es be- vis for, at skyldneren på udlægstidspunktet var eller blev insolvent, ligesom det heller ikke har betydning, om udlægshaveren var i god tro   med hensyn til skyldnerens insolvens. Konkurslovens omstødelsesregler  giver mulighed for omstødelse af  dispositioner og retsforføl g- ning i den sidste tid forud for konkursen, der enten ugrundet forrykker forholdet mellem kredito- rerne eller giver andre end kreditorer en fordel på kreditorernes bekostning.  Omstødelse er sål  e- des blevet beskrevet  som ” en begrænset ante  datering af konkursen til det tidspunkt, hvor betin- gelserne for konkurs efter en grov gennemsnitsmålestok har været til stede, og hvor m   uligheder- ne  for  konkurs  derfor  har  kunnet  virke  bestemmende  for  parternes,  navnlig  de  enkelte  kredito- rers,  handlinger” ,  jf.  Mogens  Munch,  Konkursloven  med  kommentarer,  ved  Lars  Lindencrone Petersen og Anders Ørgaard,   9. udgave, 2001, side 413. En tilsvarende 3 månedersfrist findes også i konkurslovens §   67, stk. 1, der vedrører bet aling af gæld   med usædvanlige betalingsmid  ler før normal betalingstid  eller med   beløb , som afgø har forringet skyldnerens betalingsevne, forudsat at betalingen ikke under hensyn til omstændi  g- hederne fremtrådte som ordinær.  Ligeledes indeholder     konkurslovens § 70, stk. 1, der vedrører

- 2 - omstødel se på objektivt grundlag af  en panteret eller anden sikkerhedsret, som ikke er tilsagt ved gældens stiftelse  , eller som ikke er sikret mod retsforfølgning uden unødigt o  phold efter gældens stiftelse, en omstødelsesfrist på 3 måneder. Efter lovforslaget fastsættes også en 3 månedersfrist for omstødelse af fordringspant og virksomhedspant, jf. lovforslagets § 2,  nr. 4 og 6 (den foreslå- ede § 70, stk. 1, 2. pkt., og § 70 a i konkursloven). En frist på 6 måneder for omst  ø kurslovens § 64, stk. 1, om gaver, i konkurslovens § 65 om skyldnerens afkald på arv, der er tilfaldet ham, og i ko nkurs- lovens § 66  om betaling af løn m.v. til nærstående, når  betalingen åbenbart overstiger, hvad der efter omstæ  ndighederne må anses for rim eligt. Omstødelsesreglerne  fik deres nuværende udformning i   konkursloven fra 1977, jf. lov nr. 298 af 8. juni 1977. Loven byggede bl.a. på betænkning nr. 606/1971 fra    Justitsministeriets udvalg om konkurs og tvangsakkord. Om længden af fristerne   for omstødelse  – ovedre- gel var 8 uger –   anførte udvalget, side 140 f.: ” I praksis har der vist sig et vist behov for, at sådanne dispositioner og retsfo rføl g- ningsskridt kan rammes i et noget længere tidsrum end 8 uger, uden at der skal f  ø- res  bevis  for  ond  tro  m.v.  De  trykte  domme  vedrørende  anvendelse  af  ko nkurslo- vens § 24 giver det indtryk, at skyldnerens økonomiske vanskeligheder i langt det overvejende antal tilfælde rækker væsentlig længere tid tilbage end 8 uger før ko n- kursbegæringens indg  ivelse. Udvalget foreslår at fastsætte den almi   ndelige frist til 3  måneder,  idet  man  skønner,  at  deb  itors  insolvens  gennemgående  i  mere  end  8 uger før det endelige sammenbrud har været bestemmende for han   dlinger af denne karakter og synlig for den, der begunstiges ved transaktionen. Dette synes også at være erfaringen i Norge, hvor omstødelsesfristen er 3 mån eder.” Efter Justitsministeriets opfattelse vil en forlængelse af fristen fra 3 måneder til 1 år ikke kunne begrundes  med,  at  debitors  insolvens  normalt i  en  så  lang  periode  før  konkursen  har  været  b e- stemmende for skyldnerens handlinger og synlig for den, der begunstiges. En sådan forlængelse    af fristen vil ligeledes  harmonere dårligt med konkurslovens øvrige fr  ister for omstødelse på objektivt grundla  g. Det synes således vanskeligt at begrunde , at en udlægsh  a- ver i god tro i relation til omstødelsesfristen skulle stilles ringere end  f.eks. en gavemodtager, jf. konkurslovens § 64.