Den 31. maj 2005 1/4 Notat Til: Retsudvalgets medlemmer - udleveret i forbindelse med Dansk Handel & Service foretræde for udvalget torsdag den 2. juni 2005 vedrørende virksomhed s- pant. Fra: Dansk Handel & Service Virksomhedspant Indledning Dansk Handel & Service er grundlæ  ggende positiv overfor ideen omkring virksomhedspant. Dansk Handel & Service byder en modernisering af de nuvæ- rende pantsætningsreglerne velkommen. Nye og mere fleksible muligheder for virksomhederne til at belåne deres a k- tiver vil have en positiv effekt på virksomhedernes finansieringsmuligheder. Giver virksomhedspant bedre finansieringsmulig- heder for de etablerede virksomheder? Kreditgivere foretager en konkret vurdering, når de overvejer hvor meget de vil udbetale til den enkelte låntager. Vigtigst  for kreditgiver er, om han kan få sine penge hjem igen. Den sa m- lede sikkerhed som låntager kan stille til rådighed, er derfor helt afgørende for udlånet. Konklusion: Forbedring, hvis kreditgiver udlåner mere for den øgede sikkerhedsstillelse. Iværksæt tere? For iværksættere kan det have betydning, at de i opstartsfase n kan stille et virksomhedspant til rådighed for kreditgiver. Dermed gives iværksætterne mulighed for at opnå en kredit i et pengeinstitut frem for at handle på kredit. Kreditgivernes vilje til at udlåne afhænger af iværksætterens aktivmasse. Kan iværksætteren stille den nødvendige sikke r- hed, vil kreditgiver give et tilsvarende udlån.

Den 31.maj 2005 2/4 Konklusion: Forbedring, hvis kreditgiver udlåner mere for den øgede sikkerhedsstillelse. Hvad sker der i konkurssi- tuationen? Når en virksomhed fornemmer, at den er på vej mod at lukke, så viser praksis, at den eller de personer, der måtte hæfte pe r- sonligt i videst muligt omfang forsøger at betale de tilgodehavender, hvor de indestår personligt for hæftelsen   . Det sker typisk med frasalg af varelagrer og andre løsdele i vir k- somheden, som kan skaffe den nødvendige kapital. Forskellen mellem udlodning af dividende i dag på baggrund af usikrede fordringer og det i fremtiden skitserede med virk- somhedspant, ses ikke at have væsentlig betydning for udlodningen til de simple kreditorer. Konklusion: Ingen ændring Hvad gør vareleverand ø- ren? Det er i betænkningen om virksomhedspant antaget, at indf  ø- relsen af virksomhedspant vil medfører, at vareleverand ø ikke læn  gere vil levere på kredit, men fremover vil kræve ko   n- tantbetaling. Efter Dansk Handel & Service opfattelse er det afgørende for, om der leveres kontant eller på kredit, styrkeforholdet mellem kreditgiver, vareleverandør og varemodtager. Der er i dag stor konkurrence både mellem kreditgivere og v a- releverandø aktører mulighed for at tage virksomhedspant. Såfremt kredi  t- giver får pantet, bør pantet og konkurrencen i øvrigt medfører, at virksomheden får en bi lligere finansiering. Denne kan bru- ges til at betale vareleverandørerne kontant og presse prisen på de købte varer, idet det er normal praksis, at køb på kontantb   e- taling er billigere end køb på kredit. Udbuddet af vareleverandører gør, at en enkelt varele  verandør ikke med indførelsen af virksomhedspant kan kræve kontant betaling – det vil virksomhederne ikke acceptere. Han vil blive udskiftet omgående med en vareleverandør med et større ø n- ske om at sælge med mindre vareleverandøren er en absolut hovedleverandør, hvorved styrkeforholdet kan ændres. Hvis det er vareleverandøren, der får pantet, bør virksomheden kunne fortsætte med at modtage sine leveringer til samme og formentlig en lavere pris. Virksomhedspantet må indgå i en

Den 31.maj 2005 3/4 forhandlingssituation for virksomheden, således at varelev e- randører presses til at leverer billigere varer.   Konklusion: Potentiel forbedring Frivillige kæder I de frivillige kæder har indkøbsafdelingen mulighed for at t   a- ge virksomhedspant i de enkelte forretninger, der indgår i kædesamarbejdet. Virksomhedspantet kan være med til at styrke kædekontoret, hvilket de enkelte forretninger styrkes af, idet kædekontoret   – og dermed hele kæden   – ikke rammes hårdt, såfremt en eller flere forretninger går ned, eftersom kædekontoret har l   angt større sikkerhed for deres udestående i de enkelte forre  tninger.   Konklusion: Potentiel forbedring Indeståelse Det offentlige er sikret gennem en udlægsadgang, der skal r  e- spekteres af virksomhedspanthaver. Samtidig skal virksomhedspanthaver indestå for 50.000 kroner til bobehandling. Opbygningen sikre det offentlige og sikre en forsvarlig kon- kursbehandling. Dansk Handel & Service er enig i formålet, men er bekymret for de udbredelsesmæssige konsekvenser for virksomhedspa  nt. Den indbyggede sikkerhed medfører, at virksomhedspantor d- ningen ikke kan realiseres for de små og mange af de mellemstore virksomheder, fordi omkostningerne bliver for store. Konklusion: Stor sikkerhed for konkursbehandlingen, men med negative konsekvenser for udbredelsen af virksomheds- pant. Konklusion Dansk Handel & Service mener grundlæggende, at virkso  m- hedspant er et positivt tiltag. Der er mange forudsætninger i beskrivelsen af konsekvenserne ved virksomhedspantordningen, som er af en ukendt større lse. Derfor er det vanskeligt for Dansk Handel & Service endeligt at fastslå præcis, hvor stor betydningen af en kommende vir   k- somhedspantordning vil blive.

Den 31.maj 2005 4/4 For Dansk Handel & Service er virksomhedspant imidlertid ikke et spørgsmål om, at virksomheder i likviditetsproblemer får mulighed for at få billigere renteomkostninger. Muligheden for virksomhedspant bliver derimod afgørende for, om de overhovedet kan låne uanset hvem kreditgiver er, dvs. spørg  s- mål om overlevelse. Der vil givet være eksempler på negative konsekvenser,    men samlet set forventer vi et positivt resultat. Hvis dette mod for- ventning ikke skulle vise sig, må der efterfølgende tages skridt til at foretage de nødvendige justeringer.