Den næste sag på dagsordenen var:
7) Tredje behandling af lovforslag nr. L 162:
Forslag til lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love. (Virksomhedspant). Af justitsministeren (Lene Espersen). (Fremsat 27/4 2005. Første behandling 11/5 2005. Betænkning 9/6 2005. Anden behandling 14/6 2005. Tillægsbetænkning 15/6 2005).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget vedtoges med 66 stemmer (V, DF og KF) mod 44 (S, RV, SF og EL).