Den næste sag på dagsordenen var:
10) Første behandling af lovforslag nr. L 16:
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland. (Ajourføring af reglerne). Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 23/2 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Det er jo stort set en genfremsættelse fra sidste samling, og derfor er der ikke så meget nyt at føje til det, der blev sagt fra Venstres side forud for valget.
     Jeg skal kort sige, at det drejer sig om en arbejdsmiljølovgivning, som kommer til at gælde for Grønland. Der er ikke sket en ajourføring siden 1986, så vi er glade for, at vi med lovforslaget her er med til at løfte arbejdsmiljøet i Grønland, og vi er dertil glade for, at det
i meget høj grad bliver op til hjemmestyret selv at bestemme, hvordan de præcise regler skal udformes. Vi er meget positive over for lovforslaget.

Det er igen en sag, som vi ikke blev færdige med at behandle under den tidligere samling.
     Jeg kan sige på Socialdemokratiets vegne, at vi også synes, det er godt, at man reviderer loven, som jo ikke er blevet revideret siden 1986. Vi synes også, det er nogle kloge folk deroppe i Grønland, for nogle af de værste ting, som den regering, vi har nu, fandt på at foreslå i den miljøreform, den lavede i sidste samling, ønsker man trods alt ikke i Grønland, bl.a. smileyordningen og den slags ting, og det skal de have ros for deroppe.
     Til gengæld ved vi jo, at den grønlandske fagbevægelse synes, at der er nogle ting, der godt kunne strammes lidt op på, og vi vil give tilsagn om, at dem vil vi meget gerne kigge på under udvalgsarbejdet. Det er spørgsmålet om grænserne for, hvornår man skal have APV, og hvornår man skal have en sikkerhedsorganisation. Vi synes, det er nogle rimelige krav, den grønlandske fagbevægelse stiller, og derfor synes jeg alt i alt, det er positivt, at når nu det er et område, som hjemmestyret ikke selv synes man vil overtage, skabes der nogle regler i Danmark, som man kan arbejde under
i Grønland. Deroppe er det jo ligesom her et vigtigt forhold, at man har et godt arbejdsmiljø, at sundheden er i højsædet, og at man undgår arbejdsulykker og den nedslidning, der følger med, og derfor er det godt, at vi på dette felt har nogle klare og tydelige regler for et godt arbejdsmiljø, som også gælder i Grønland. Jeg skal sige, at vi giver tilslutning til, at der arbejdes videre med sagen, og de spørgsmål, som bl.a. den grønlandske fagbevægelse har rejst, regner jeg med vi får afklaret under udvalgsarbejdet.

Lovforslaget ajourfører den grønlandske arbejdsmiljølov fra 1986.
     Det var oprindelig meningen, at arbejdsmiljøet helt skulle overdrages til Grønland. En embedsmandsgruppe har undersøgt muligheden, men det grønlandske hjemmestyre ønsker ikke at hjemtage området på nuværende tidspunkt, og derfor ajourføres den grønlandske arbejdsmiljølov, så det bliver tilstræbt, at lovgivningen bliver tilnærmelsesvis ens. Det betyder også, at der er taget hensyn til Grønlands hjemmestyres ønske om, hvordan reglerne skal tilpasses de grønlandske forhold, hvilket vi naturligvis respekterer.

     Med de forskelle, der er i Grønland i forhold til Danmark, er det naturligt, at der vil være forskelle, der har betydning for, at det grønlandske samfund kan fungere tilfredsstillende.
     Dansk Folkeparti mener desuden, at det under udvalgsbehandlingen er vigtigt at tage hensyn til eventuelle ønsker om ændringer i lovforslaget, hvis de kommer fra Grønland, og hvis det kan lade sig gøre uden at ødelægge meningen med arbejdsmiljøloven, og derfor støtter Dansk Folkeparti lovforslaget.

Det er jo spændende første gang på landets fornemste talerstol at få lov til at tale om et lovforslag, der er så ukontroversielt.
     Det, som jeg her vil lægge vægt på, er, at der er tale om en harmonisering, således at der sker en administrativ lettelse i udmøntningen af loven i de to dele af rigsfællesskabet.
     Det, jeg også synes er særlig vigtigt, er, at det altså er på baggrund af en enig embedsmandsrapport, der er lavet af Grønlands hjemmestyre og danske embedsmænd, og derfor mener jeg, at vi i Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget.

Grønlands hjemmestyre har ønsket en ajourføring af den grønlandske arbejdsmiljølov, så regelsættet i store træk modsvarer den danske arbejdsmiljølov. Det Radikale Venstre kan tilslutte sig forslaget.
     Af respekt for det grønlandske selvstyre vil vi under udvalgsbehandlingen af forslaget i høj grad lytte til eventuelle grønlandske indsigelser, som ikke allerede er imødekommet i den tidligere samling.

Lovforslaget er jo en genfremsættelse, og jeg vil derfor generelt henvise til den førstebehandling, vi havde før folketingsvalget.
     Det er nogle ajourføringer af reglerne for arbejdsmiljø
i Grønland, som ikke har været ajourført siden 1986, og der er jo en lang række ting, der bør rettes op på. Det drejer sig bl.a. om arbejdspladsvurdering og indførelse af virksomheder med sikkerhedsorganisation. SF påpegede under førstebehandlingen sidst og under udvalgsarbejdet, at beskæftigelsesministeren har været lidt sløv i forsøget på rent faktisk at gøre arbejdsmiljøreglerne helt up to date, og vi mener også, at der er en lang række henvendelser og indsigelser fra fagforeningerne i Grønland, man i langt højere grad burde have taget alvorligt. Den diskussion fortsætter vi med under udvalgsarbejdet, så vi er sådan positivt afventede, men mest for.

Det her forslag er jo langt hen ad vejen affødt af en aftale mellem den tidligere regering og Grønlands hjemmestyre, og det burde vel i grunden have været gennemført for lang tid siden. Men så havde jeg ikke fået anledning til at kommentere det, så det skal jeg måske ikke klage over.
     Jeg vil ikke gå ind i alle dele af forslaget. Vi synes, det er godt, at lovens virkeområde er udvidet, og at virksomhedslederens ansvar er præciseret. Vi synes, det er godt, at der er blevet indført arbejdspladsvurderinger, og at reglerne for unges arbejde er skærpet, og vi synes, det er godt, at der indføres regler om bygherreansvar, udbyderansvar osv.
     Vi synes, det er problematisk, at lovforslaget ikke beskæftiger sig med rådgivning, som kan forebygge ulykker og sygdomme. Det kunne måske godt få nogle til at tænke på, at
i Danmark er regeringen som bekendt ved at nedbryde det velfungerende BST-system, på trods af at både arbejdsgivere og ansatte synes, at det fungerer godt. Når det så følges op af arbejdsmiljølovgivning i Grønland, så bliver regeringens anstrengte forhold til rådgivning og dermed til forebyggelse, og det er jo det, det handler om, sat på spidsen. Så selv om vi godt kan støtte forslaget, fordi der er tale om en forbedring i forhold til gældende lov, mener vi, at der er plads til yderligere forbedringer, og vi vil i lighed med nogle af de tidligere ordførere sige, at vi vil lægge meget vægt på de forslag og ideer, der måtte komme fra den grønlandske fagbevægelse. Jeg kunne da konstatere på hr. Bent Bøgsteds indlæg, at det heller ikke er utænkeligt, at der kan blive flertal for det i Folketinget, og det er jo en vældig positiv ting.

Jeg synes, det er fint, at der sker en ajourføring af lovgivningen på det her område. Efter 19 år er der vel nogle ting, som der trænger til at blive rettet op på.
     I forhold til det oprindelige lovforslag er vi fra den nordatlantiske gruppe helt enige i de bemærkninger, der er faldet omkring spørgsmålet om et minimumsantal af ansatte i forhold til arbejdspladsvurderinger. Vi mener, at fagforeningernes bemærkninger til lovforslaget skal tages med, og vi vil gerne anmode Arbejdsmarkedsudvalget om i sit arbejde - jeg regner med, at lovforslaget bliver henvist til udvalget - at tage fagforeningernes henvendelser med og overveje seriøst, om ikke det var på sin plads at indarbejde dem i lovforslaget. Jeg vil ligesom den sidste taler også sige, at er der plads til yderligere forbedringer, er det selvfølgelig ikke forbudt at arbejde med dem også. Endelig vil jeg sige, i forhold til at sagsområdet stadig er i statsligt regi, at jeg regner med, at den grønlandsk-danske fælleskommission om Grønlands selvstyre i sit arbejde naturligt vil inkludere det her spørgsmål og spørgsmålet om, hvornår området overgår til de grønlandske myndigheder. Vi i den nordatlantiske gruppe vil i hvert fald skubbe på for at få den sag sat på dagsordenen.

Når vi nu har genfremsat forslaget om at ændre arbejdsmiljøloven i Grønland, er det, fordi der er behov for en ajourføring. Der er behov for at ændre loven, således at alle sikres et sikkert og sundt arbejdsmiljø, som til enhver tid følger den samfundsmæssige udvikling i det grønlandske samfund.
     Folketinget og landsstyret har ligeledes en fælles forpligtelse til at sikre, at arbejdsmiljøet i Grønland har et højt niveau ligesom her i Danmark.
     Dette lovforslag indeholder mange af de ændringer, som vi i løbet af de sidste mange år har vedtaget i forhold til den danske arbejdsmiljølov. Jeg vil særlig fremhæve reglerne om sikkerhedsorganisationen og børns og unges arbejde, hvor der lægges vægt på, at reglerne er tilpasset det grønlandske samfund.
     Både Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd og Grønlands hjemmestyre støtter lovforslaget. Det er meget vigtigt, da reglerne jo skal føres ud i praksis. Udmøntningen af lovforslaget vil naturligvis foregå i samarbejde med hjemmestyret og Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd og vil bl.a. omhandle udstedelse af nye eller ændrede bekendtgørelser og udsendelse af informations- og vejledningsmateriale til brug for virksomhederne og de ansatte.
     Jeg håber, at vi med lovændringerne kan bidrage til at give arbejdsmiljøet i Grønland et løft, ligesom jeg fornemmer, at der i det grønlandske samfund er en stor vilje til at fremme arbejdsmiljøet.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.