Den næste sag på dagsordenen var:
20) Første behandling af lovforslag nr. L 158:
Forslag til lov om detailsalg fra butikker m.v. Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 20/4 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Jeg anmoder om, at der bliver stilhed, så vi kan gennemføre forhandlingen.

Forhandling

For Venstre er det en stor dag forstået på den måde, at vores udgangspunkt har været en total ophævelse af lukkeloven. Vi finder her, at der sker en liberalisering af lukkeloven, og dermed vil det på sigt vise sig, at lukkeloven efterhånden er udfaset. Det tror jeg også er den erkendelse, man vil finde, når der skal ske en revision i år 2010.
     I Venstre har vi ikke til hensigt at regulere forbrugernes adfærd. Til gengæld er vi interesserede i at skabe et marked, hvor der skabes flere muligheder for den enkelte forbruger: flere og billigere muligheder, flere valg. Vi ved alle, at store og små butikker kører med forskellige salgsparametre, hvor de små kører med en højere service og et tættere lokalkendskab, mens de større kører på et konkurrenceparameter, der hedder pris og kvantitet, måske mere end kvalitet.

     Vi er forstående over for dem, som er bekymrede for udviklingen. Derfor ser vi også, at der ved fortsat at have denne lukkelov i hvert fald er mulighed for, at der kan ske en gradvis liberalisering hen imod en endelig erkendelse af, at der ikke længere er behov for lukkeloven.
     Med udgangspunkt i det oplæg, som er kommet fra interesseorganisationerne, synes vi, at vi er nået ganske langt med hensyn til at forene de forskellige interesser. Vi ved selvfølgelig, at der stadig væk er interesseorganisationer, som er utilfredse, men med det udgangspunkt, der var, synes vi stadig væk i Venstre, at vi er nået frem til et ganske godt og flot resultat.
     Med disse ord vil vi gerne fra Venstres side sige, at vi kan støtte det fremsatte lovforslag.

Først vil jeg selvfølgelig sige tak til hr. Jens Hald Madsen for det klare udsagn om, at det her bare er et led i retning af helt at få fjernet enhver form for lukkelov. Det er jo godt at vide.
     Det, der fik mig til at tage ordet, var i virkeligheden et udsagn om, at Venstre ikke vil være med til at regulere forbrugernes adfærd, underforstået regulere, hvornår de kan købe ind. Det er da grundlæggende noget sludder at sige sådan som et oplæg til en ledsagelse af en lukkelov, men det er da også noget sludder at sige sådan, når vi ved, at den lukkelov, der er lagt op til her i forlængelse af de tidligere liberaliseringer, vil føre til færre små butikker ude i landdistrikterne. Hvis der er noget, der regulerer forbrugernes adfærd, er det da at lukke deres butik, så de er nødt til at køre langt for at handle ind.
     Derfor vil jeg gerne spørge Venstres ordfører: Hvordan er sammenhængen egentlig talt mellem de pæne ord om at ville gøre så meget for landdistrikternes udvikling, samtidig med at man vedtager en lov, der yderligere vil affolke landdistrikterne?

Jeg er utrolig glad for, at hr. Frank Aaen lige pludselig har den store interesse for det private erhvervsliv. Det har man ikke mærket meget til. Det er da utrolig glædeligt, at Enhedslisten har en stor interesse for, hvordan en købmandsbutik bliver drevet. Men jeg tror måske, at man skal forklare hr. Frank Aaen, at det ikke er lovgiverne, der bestemmer, om en købmandsbutik er rentabel eller ej; det er forbrugerne, det er kunderne. Der er ikke nogen lovgivere herinde, som har til sinds at eller kan lukke en købmandsbutik. Det kan kun gøres på én måde, nemlig ved at kunderne ikke kommer. Det er det, der hedder fri markedsøkonomi, og det er sådan set det, vi støtter i Venstre.

Det var da det værste hykleri, jeg nogen sinde har hørt, sådan at løbe fra ansvaret for egne gerninger. Enhver ved da, at man lukker de små butikker, når man træffer beslutninger, der tillader store butikscentre. Enhver ved da, at det betyder lukning af små butikker, når man træffer beslutninger, der udvider lukketiden, så det par, der er alene om at betjene deres butik, som står der fra morgen til aften, må opgive, fordi de ikke længere har mulighed for at matche de åbningstider, andre butikker har.
     Man kan da ikke som lovgiver bare sige, at det er markedets skyld. Det er da noget, der er et konkret resultat af en lovgivning. Jeg vil sige til hr. Jens Hald Madsen, at man da ikke, når man er med til at træffe nogle beslutninger, som har konsekvenser for butiksstrukturen, bare kan stå her og sige, at det ikke er mig, at det er alle de andre; det går da ikke.

Jeg bliver nødt til at sige, at jeg mere synes, at det her er et udtryk for, at hr. Frank Aaen overhovedet ikke har indsigt
i den historiske udvikling, der har været inden for butikssektoren. Hvis man nu tager et ganske almindeligt minisupermarked, vil man se, at der er en grøntsagsafdeling, en mejeriafdeling og en slagteriafdeling, altså forskellige afdelinger, som før i tiden var specialbutikker. Disse butikker er væk. Hvorfor er de det? Det er de, fordi forbrugerne valgte, at det var bedre at samle deres indkøb hos købmanden, der havde disse afdelinger.

     Hvis vi skal udleve og tænke det igennem, som hr. Frank Aaen siger, burde vi egentlig også tage fat i supermarkederne, minisupermarkederne, og sige til dem, at man burde have det delt op i specialforretninger. Men det er jo ikke noget, vi bestemmer; det bestemmer forbrugerne selv.

Jeg synes stadig væk, at det er dejligt med den selvstændige slagter, uden at det hele behøver at mikses sammen.
     Jeg følte, at der blev sagt sådan, at lovforslaget forener de forskellige interesser, der ligger inden for branchen. Kunne hr. Jens Hald Madsen ikke give et par eksempler på det? Jeg vil også gerne spørge: Gælder disse fælles interesser inden for branchen også søndage?

Nu er det således, at der bliver talt meget om et nationalt kompromis. Sandheden er, at der ikke er et totalt nationalt kompromis, forstået på den måde at det ikke var alle interesseorganisationer, som var enige. Dermed fik, så vidt jeg er orienteret, erhvervsministeren flere forslag til, hvordan en fremtidig lukkelov kunne være.
     Det, jeg ved, er, at man i det såkaldte nationale kompromis faktisk var rede til og indstillet på at være oppe på omkring 16 søndage. Nu taler vi altså om 20 søndage, og det får verden til at brase sammen. Så styrter det hele sammen, så kan man slet ikke.
     Nu har jeg det måske på den måde, at forskellen fra 9 søndage op til 16 søndage er en kraftig, markant stigning. Det er man gået med til, og det går jeg ud fra, at man er gået med til, fordi man kan klare det. Jeg tror også, at man kan klare forskellen mellem de 16 og de 20 søndage.

Jeg er lidt overrasket over, at hr. Jens Hald Madsen ikke mener, at det er et bredt felt inden for brancheorganisationerne inden for butiksfagene, som står bag det her. Mig bekendt drejer det sig om 35 organisationer, og kun ganske få står ikke inde for det nationale kompromis, som
i henhold til mine optegnelser er på 13 og ikke 16 søndage.

Svaret er ganske enkelt. Jeg synes, at man fra interesseorganisationernes side skal være glad for, at vi her endelig har en regering, som først spørger interesseorganisationerne om, hvad deres ideer og tanker er. Men nu er det jo ikke interesseorganisationerne, der lovgiver. Det er heller ikke dem, der repræsenterer de forskellige her i Folketinget. Dette resultat er et udtryk for det flertal, der kan findes i det danske Folketing.
     Da ordføreren kan lytte sig til, at Venstre sådan set havde et udgangspunkt, der hed, at man var interesseret i at foretage en total liberalisering af lukkeloven, tror jeg faktisk, at det her er et meget godt resultat.

Hr. Jens Hald Madsen er vel klar over, at en ændring af lukkeloven også har betydning for andre dele af samfundet. Derfor vil jeg spørge, om Venstre har planer om at stille lovforslag om en ændring af åbningstiderne i daginstitutioner og/eller om bedre offentlig transport i landområderne, så de medarbejdere, der skal betjene butikkerne, og de servicemedarbejdere, der skal passe børnene for disse butiksansatte, også får mulighed for at få en service, der gør, at de kan passe deres arbejde.

Nu går jeg ud fra, at det ærede folketingsmedlem selv har valgt at stille op til Folketinget og dermed ved, at arbejdstiderne kan være meget forskellige.
     Der er ikke nogen, der tvinger butikker til at holde åbent. Vi har en lukkelov, der tvinger butikker til at holde lukket, men der er ikke nogen, der tvinger butikkerne til at holde åbent.
     Der er heller ikke nogen, der tvinger folk til at gå ind
i en bestemt branche, hvor man kender arbejdstiderne. Sjovt nok har der været en udvikling, som startede med lørdage og gik over til søndage, og her kommer det pudsige: Det har faktisk kunnet løses. Faktisk har forbrugerne været begejstrede for at kunne handle om søndagen. Faktisk er det udtryk for, at det danske arbejdsmarked på mange, mange områder er blevet meget mere fleksibelt, også hvad angår til familieliv.

Kan hr. Jens Hald Madsen medgive, at det havde været mere fair ikke at spørge organisationerne, når det kompromis, som organisationerne er kommet med, ligger så milevidt fra det forslag, der er kommet fra regeringen?
     Hr. Jens Hald Madsen står og siger, at man var med på 16 søndage. Kompromiset var 13 søndage, og det er rigtigt, at der var nogle i gruppen, som kunne strække sig så langt som til 16. Et kompromis er jo virkelig et kompromis, der er nogle, der har givet sig meget. Regeringens forslag er så, når vi taler om antallet af søndage, en tredobling af det forslag, der var kommet.
     Kan hr. Jens Hald Madsen ikke medgive, at det havde været mere fair slet ikke at spørge?

Jeg er fuldstændig uenig. I en normal lovgivningsprocedure er der en høringstid, hvor interesseorganisationerne kan komme med deres høringssvar, men da er oplægget allerede lavet af regeringen og på mange områder gennembehandlet. Her fik interesseorganisationerne meget tidligt i processen en mulighed for at komme med deres ideer og for at finde ud af, hvordan de så på det.
     Men interesseorganisationer har selvfølgelig som deres hverv at beskytte f.eks. købmandsbutikkerne. Jeg har da stor respekt for, at De Samvirkende Købmænd kommer op til Erhvervsudvalget og vil forsvare en købmandsbutik, fordi de siger, at forbrugerne hellere vil handle i et center, end de vil handle hos en købmand. Jeg synes, det er tankevækkende set fra en fri markedsøkonomisk synsvinkel, at man så vil have lovgiverne til at regulere det. Derfor synes jeg egentlig, at de har fået stor mulighed for at være med i en proces, men de kan ikke stemme herinde, det kan vi.

Er hr. Jens Hald Madsen så også bekendt med, at det ikke kun var små butikker, der sad og dannede det nationale kompromis? Der var også forbrugere med, der var også ansatte med. Som jeg læser det der, så var der også et tilsagn om, at regeringen ville tage udgangspunkt i det nationale kompromis, så på den baggrund må hr. Jens Hald Madsen da medgive, at det er ret meget til grin, det her.

Jeg kan ikke se, at det er nødvendigt at bruge så stærke udtryk - nu brugte hr. Frank Aaen det også. Jeg tror mere, det er, fordi man er irriteret over, at hvis man kigger alle de punkter igennem fra det nationale kompromis, så er det eneste, ordførerne kan diskutere her, antallet af søndage. Der ligger masser af andre ting i det her oplæg.
     Forskellen er så et kompromis, hvor man vil gå op til 16 søndage eller til 20. Det er da til grin, det er da hykleri. At ordførerne vil påstå, at der er så stor forskel mellem det nationale kompromis og det resultat, der er nået her, det er hykleri.

Ja, tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Frode Sørensen.

Regeringen handler ikke klogt, når den lægger op til så afgørende ændringer af lukkeloven, som tilfældet er. Vi må egentlig stille os selv spørgsmålet: Har vi i det hele taget nogen lukkelov i morgen?
     I dag kan alle landets butikker holde åbent fra mandag morgen kl. 6.00 til lørdag eftermiddag kl. 17.00 uafbrudt, såfremt de har lyst. Herudover kan alle butikker holde åbent ni søndage om året. Butikker ved havne, i sommerhusområder og ude på landet, hvis omsætning ikke overstiger ca. 25 mio. kr., kan holde åbent hver eneste søndag året rundt. Altså har man mulighed for at holde åbent 365 dage, 24 timer. Og man kan så stille spørgsmålet: Hvem er det egentlig, som ikke kan nå at handle inden for de her tider? Måske skal sandheden slet ikke søges her, for der tages vel kun i ringe grad hensyn til forbrugernes ønsker og behov. Butikkerne udnytter ikke de muligheder, som loven giver dem i dag, hverken på hverdage eller på lørdage. Der er stort set ingen butikker ud over 7-Eleven, der har åbent efter kl.
20 på hverdage - de fleste lukker omkring kl. 18 - og næsten ingen butikker kan finde økonomi i at holde åbent indtil kl.
17 om lørdagen. Ministeren foreslår, at de 9 søndage skal udvides til 20 eller 21 søndage. Og jeg må i hvert fald medgive ministeren, at der tale om en liberalisering, som vasker sig. Forslaget må nødvendigvis også ses i lyses af, at ministeren for over et år siden bad branchens organisationer om at komme med forslag til en liberalisering af lukkeloven. 33 organisationer blev enige om det såkaldte nationale kompromis med en udvidelse af antallet af søndagsåbningsdage fra 9 til
13. Organisationerne må vel egentlig have haft en velbegrundet tro på, at så var opgaven løst for os politikere, og at den revision, der skulle til, stort set ville blive lig med det nationale kompromis. Jeg forstår egentlig ikke, at ministeren ikke gjorde det nationale kompromis til sit forslag. Så skuffelsen må være kolossal. Reelt har branchens forslag blot flyttet forhandlingsudgangspunktet fra 9 til 13. Nogle vil sige, at det er smart, og jeg vil sige, at det er for smart. For nu at gentage hr. Jens Hald Madsen, som meget direkte siger: Jamen det er jo os her i Folketinget, der bestemmer, så hvorfor egentlig spørge de kære brancheorganisationer? Men hvordan er situationen for Folketingets partier lige nu? Ministerens forslag får tilsyneladende fuld opbakning fra regeringspartierne og støttepartiet Dansk Folkeparti. Butikscentrene og de store kæder gnider sig i hænderne, for de har reelt opnået alt, hvad de ville: fuld handlefrihed. Landets store butikscentre kan med søndagsunderholdningstilbud tiltrække kunder fra nær og fjern, og Netto, Fakta, Rema 1000, Lidl, og hvad de nu hedder, kan i de større byer blot lukke op på skift, og så kan de uden problemer holde åbent hver søndag om året. Så de store hygger sig, de små forretningsdrivende og butikkerne på landet ser skriften på væggen. Med dette forslag gennemfører Folketinget en bevidst tømning af mindre byer og landområder for de sidste forretninger. Forretningerne på landet lukkes helt i takt med stigningen i antallet af søndage, hvor man kan holde åbent. Jeg spørger ministeren: De ældre kunder, som ikke blot kan tage bilen og drøne ad motorvejen til storcentrene - hvad skal de gøre? Jeg er godt klar over, at mange synes, at lukkeloven er overflødig. Mange tror, at de forretninger, som
i dag på grund af omsætningsgrænsen har mulighed for at holde åbent, kan klare sig fremover. Det kan de ikke. De store centres søndagstilbud og lavpriskædernes nye muligheder vil ændre den danske butiksstruktur. Mange mener, at det er ligegyldigt at tage hensyn til butikspersonalet. Det mener vi ikke i Socialdemokratiet. Jeg vil spørge ministeren: Hvad vil ministeren gøre for at fastholde faguddannede medarbejdere? Skal familieliv og arbejdsliv ikke længere have mulighed for at hænge sammen? Hvad vil ministeren gøre med de pasningsproblemer, som må opstå, når mor og/eller far skal på søndagsarbejde? Og hvad vil ministeren gøre med den kollektive trafik, når søndagen kommer til at ligne en hvilken som helst mandag eller onsdag? Der er meget at tage fat på under udvalgsbehandlingen. Jeg skal lige spørge her: Omførsel af varer var en del af programmet indtil nu - hvor er det blevet af? Ølsalg efter kl. 20 kommer vi nok også til at diskutere. Men allerede i dag under førstebehandlingen kan jeg sige, at hovedspørgsmålet - udvidelsen af antal søndage med åbent fra
9 til 20-21 er ganske uspiselig for Socialdemokratiet. Jeg vil sige til ministeren: Vi er parate til forhandlinger. Ministeren skal blot kalde, hvis der er bevægelse i antallet af søndage. Egentlig tror jeg, at ministeren gerne så et bredt flertal bag næste års lukkelov af hensyn til butikkernes mulighed for at indrette sig, af hensyn til medarbejdernes arbejdsforhold og af hensyn til kunderne og ikke mindst af hensyn til faren for at skabe et kedeligt butiksmarked blottet for de spændende små butikker, hvor indehaveren, ægtefællen og relativt få medarbejdere sørger for, at vi som kunder kan opleve et afvekslende forretningsmiljø. Jeg håber på forhandlinger. Hvis ikke det sker, vil vi naturligvis under udvalgsbehandlingen stille de nødvendige ændringsforslag til dette forslag.

Tak for ordførertalen.
     Det, jeg tænke på vedrørende Socialdemokratiet - nu var vi jo ikke sådan nærmere inde på, hvilke søndage Socialdemokratiet går ind for, men man lægger sig tilsyneladende meget tæt op ad det nationale kompromis - var:
Skal det forstås på den måde, at Socialdemokraterne er imod, at butikkerne har mulighed for at holde åbent i sommerperioden, f.eks. her i København, hvor der er rigtig mange turister? Skal butikkerne være lukkede om søndagen i sommerperioden i turistområderne og de steder, hvor det kunne være et aktiv for lokalsamfundet at holde åbent, fordi der kommer turister til vort land?

Nu var der mulighed for, hvis vi taler om det tal, som også er nævnt ud over det nationale kompromis på 16, også at give en mulighed for den form for fleksibilitet. Det, jeg åbner for her, er faktisk, at vi gerne vil gå til forhandlinger om et lavere antal søndage specielt, uden at vi her lægger os fast på, at det så skal være på den og den måde. Vi er åbne over for forhandlinger med ministeren og med de partier, som støtter det nuværende forslag. Det, vi blot ikke kan acceptere, er det antal søndage, som vi ser her, nemlig for øjeblikket op til 21.

Jeg vil også gerne lige bringe det lidt frem - for det lyder jo, som om vi er ved at lukke alle butikker her i landet - og minde om, at der ikke er tale om en total afskaffelse af lukkeloven. Men er det ikke korrekt, at den politiske virkelighed, hvis man følger debatten igennem de senere år i en lang række partier og blandt en lang række politikere, bevæger sig imod, at der er et flertal her i Folketinget for, at lukkeloven skal afskaffes? Er det dog ikke bedre så at lave en aftale på 20 søndage frem for 52, som vel egentlig er tæt på at være den politiske virkelighed?

Jeg vil sige det på den måde, at i større byer, hvor man har kæder, som er inden for, hvad skal man sige, samme kapitale virksomhed, vil man have mulighed for fuldstændig at se bort fra, at der er en lukkelov, fordi man vil kunne holde åbent på skift eksempelvis i Netto, Føtex og Bilka og udnytte de frie søndage, der er.
     Det kunne så betyde, at vi næste gang, vi skal diskutere lukkelov, får et pres fra de andre forretninger, der pludselig siger: Vi kan kun holde åbent 20 søndage, og de andre kan nå op på 32, det er ulige konkurrence. Det tror jeg ministeren har glemt i den her lovbehandling.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Colette Brix. Værsgo.

Det har været et af Dansk Folkepartis klare politiske prioriteter at få liberaliseret lukkeloven. Derfor er vi positive over for, at det sammen med regeringen er lykkedes at nå frem til en fornuftig løsning. Først og fremmest er det Dansk Folkepartis klare opfattelse, at der har været et behov for udvidelsen af antallet af søndage med mulighed for søndagsåbent fra de nuværende 9. Løsningen med de 20 søndage fordelt på første søndag i hver måned, alle søndagene i december og 6 løse søndage er en fin balance.
     Det er positivt, at ønsket om at prioritere turismen ved at sikre, at to af de løse søndage skal placeres i juli og august, er imødekommet. Det har ikke været i tråd med erhvervsudviklingen i restaurationer og detailhandelen, at samdrift ikke har været mulig. Jeg tror, at det vil forbedre balancen mellem store og små butikker betydeligt, at der nu åbnes op for samdrift, specielt set i lyset af udvidelsen af dage med søndagsåbent.
     Med reguleringen bliver alkoholsalg efter kl. 20 gjort muligt. Der fjernes nogle klare byrder fra de danske butikker, og det er tænkeligt, at det også vil have en positiv indvirkning på bekæmpelsen af sort økonomi.
     Det sidste element i forslaget, som jeg vil knytte en kommentar til, er lejekontrakterne. Det er fint, at det sikres, at små butikker i centrene ikke længere i deres lejekontrakter kan forpligtes til at holde åbent. Det gælder altså også aftaler truffet i centerforeningerne. Dansk Folkeparti finder dog, at varslet på 5 år er alt, alt, alt for langt. Det vil vi gå videre med i udvalgsarbejdet, og med disse kommentarer vil jeg meddele, at Dansk Folkeparti er positivt indstillet over for lovforslaget.

I forbindelse med indførelsen af den lukkelov, som vi nu er ved at revidere, var der her på Christiansborg i august måned år 2000 en konference, hvor bl.a. HK HANDELs formand, hr. Jørgen Hoppe, udtalte en vis frygt for søndagsåbent, og det kan vel næppe overraske ordføreren. Jeg skal prøve at citere og så spørge, om fru Colette Brix vil give en kommentar til det. Det var altså et citat om hr. Jørgen Hoppes indlæg. Hans indlæg blev bl.a. bakket op af fru Colette Brix, der er selvstændig butiksdrivende og formand for Dansk Erhvervssammenslutning. Citat: Jeg oplever, at det i forvejen er meget svært at rekruttere folk om lørdagen, så jeg ved simpelt hen ikke, hvordan det skulle kunne lade sig gøre om søndagen også, forklarede fru Colette Brix.

     Jeg vil gerne høre, hvad der er sket siden august 2000 og indtil i dag, hvor jeg fornemmer en meget kraftig forandring i fru Colette Brix' indstilling.

Jamen der er da ingen tvivl om, at der kan være vanskeligheder ved at få folk til at arbejde om søndagen. Der er vanskeligheder ved at få folk til at arbejde over i dag, fordi vi har et skattetryk, der er helt urimeligt.
     Men en ting må jeg så sige: Tingene flytter sig, og tingene ændrer sig, og det gør de altså også på et år, og om nogen ved det, er det hr. Frode Sørensen, for det ved hr. Frode Sørensen fra sit eget parti. Det går op, og det går ned.
     Men en ting er, at man låser sig fast og man ikke vil nogen ting og ikke vil have søndagsåbent, noget andet er, hvilken vej udviklingen går, og hvad forbrugerne ønsker. Selv
i den type butikker, som jeg har, er der et ønske om, at vi en gang imellem holder åbent om søndagen. Det har jeg bøjet mig for, og jeg skal nok finde personale. Tro mig, det er muligt.

Vil det sige, at fru Colette Brix stadig væk er lidt bekymret for det her?
     Jeg vil gerne stille et spørgsmål: Nu ved vi, at der har været nogle drøftelser i dag mellem organisationerne bag det nationale kompromis og Dansk Folkepartis leder fru Pia Kjærsgaard, er der en mulighed for, at vi her ved forhandlingen med ministeren kan finde noget, som et bredere flertal i Folketinget kan gå ind for?

Nej, hr. Frode Sørensen.

Vi siger tak til ordføreren.
     Næste ordfører er hr. Per Ørum Jørgensen.

Per Ørum Jørgensen (KF): Når man mangler et godt samtaleemne, kan man jo altid bringe enten det danske vejr eller lukkeloven på banen. Så kører diskussionen, og det er også det, debatten allerede nu bærer præg af. Når butikkernes åbningstid er noget, der optager sindene, hænger det naturligvis sammen med, at det har noget med vores hverdag at gøre, uanset om man er studerende, taxachauffør, politiker, butiksansat eller i detailhandel. Debatten har i de senere år vist en tendens imod en total afskaffelse af lukkeloven. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen udtalte den 13. februar 2004 til Børsen: Jeg tror, at lukkeloven er ophævet i løbet af 1-2 år. Den radikale Naser Khader udtaler den 13. januar 2004 i en pressemeddelelse: Mit udgangspunkt er, at forbrugerne skal kunne handle, når det passer med deres arbejdsliv og deres familieliv, og det hindrer den nuværende lukkelov. Jeg hilser det meget, meget velkommen, at De Radikale tilsyneladende ifølge Børsen i går har skiftet holdning til dette lovforslag og ser ud til at bakke det op. Fru Pia Kjærsgaard udtalte den 16. februar 2004 i et ugebrev om lukkeloven: Lad os bare komme i gang med at få den afskaffet, og det kan ikke gå hurtigt nok. Det er denne politiske virkelighed, som min partifælle, ministeren, har ageret i, og jeg vil meget gerne have lov til at kvittere for resultatet. Dette lovforslag er en afbalanceret løsning, der både tager hensyn til forbrugerne, til detailhandelen og de butiksansatte. Vi har oplevet en kraftig kritik fra enkelte organisationer bag det såkaldte nationale kompromis, en kritik, som er udtryk for en meget klar overreaktion, for dette forslag er ganske tæt på organisationernes ønsker. Man kan sige, at forskellen er nogle få fleksible søndage, der giver butikkerne mulighed for at holde åbne i sommerperioden, når turisterne besøger vores hovedstad eller andre turistområder her i kongeriget, eller som man lokalt kan benytte, når man har et arrangement i byen eller området i løbet af året. Det kan være alt fra en koncert, en sportsbegivenhed eller ringridning. Kritikerne glemmer endvidere, at alternativet til dette lovforslag er en øjeblikkelig afskaffelse af lukkeloven. Der har vi Konservative holdt fast i håndbremsen og taget ansvar for, at der blev sikret en god og afbalanceret løsning, så detailhandelen får en fair mulighed for at tilpasse sig ændringerne i deres forhold. Jeg er ikke i tvivl om, at en øjeblikkelig afskaffelse af lukkeloven ville få store konsekvenser for detailhandelen. Men der er altså forskel på 20 søndage og 52 søndage. Det synes jeg at der er for mange der glemmer her i debatten. Kl. 17.05 Vi glæder os også over de mange perspektiver, der ligger i en samdrift mellem restaurationsvirksomheder og detailhandel. Jeg er sikker på, at det vil give grobund for nye koncepter, bedre oplevelser for forbrugerne. Vi finder det også rimeligt, at regulering omkring detailsalg af alkohol fjernes, da man siden den seneste revision har indført et forbud mod salg af alkohol og tobak til unge under 16 år. Alt i alt finder vi Konservative, at lovforslaget er konstruktivt, og at det tager de rette hensyn både til forbrugerne, til de butiksansatte og til detailhandelen.