Folketingets Erhvervsudvalg Vedlagt fremsender jeg i 5 eksemplarer min besvarelse af spørgsmål   5 (L 156  - Forslag til lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom (Bedre og billigere bolighandel)) stillet af Erhvervsudvalget den 31. maj 2005. Med venlig hilsen Bendt Bendtsen ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 2. juni 2005 ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr.   10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk

Besvarelse  af  spørgsmål  5    ad  L  156  stillet  af  Erhvervsudvalget  den 31. maj 2005. Spørgsmål   5: Ministeren  bedes  kommentere  henvendelse  af  30.  maj  2005  fra  Forbru- gerrådet, jf. L156  – Svar: Forbrugerrådet har fremført, at der er et misforhold mellem den ekstra b  e- taling, som køber må erlægge til en købermægler eller advokat og den ri- siko  for  mangelfuld  rådgivning,  som  køber  løber  ved  at  benytte  sælgers mægler.  Forbrugerrådet  er  derfor  af  den  opfattelse,  at  det  ikke  bør  være muligt  for  en  ejendomsformidler  at  indgå  aftale  om  bistand  til  sager  af rent ekspeditionsmæssig karakter m  ed køber. Forbrugerrådet  anfører,  at  Klagenævnet  for  Ejendomsformidling  i  flere afgørelser  har  lagt  til  grund,  at  der  var  indgået  en  mundtlig  aftale  om handlens  berigtigelse  mellem  køber  og  formidleren,  inden  den  endelige købsaftale var indgået mellem køb   er og sælger. På den ba   ggrund frygter Forbrugerrådet, at sælger vil kunne være i tvivl om, hvorvidt formidleren loyalt  varetager  sælgers  interesser,  da  køber  i  s   å danne  situationer  også står i et aftaleforhold til formidleren. Det samme har været tilfældet med skriftlige  aftaler.  Både  ved  mundtlige  og  skriftlige  aftaler  påpeger  Fo  r- brugerrådet, at det kan være svært for sælger at bevise, at der er indgået en aftale mellem formidler og køber. Endvidere har Forbrugerrådet påpeget, at en køber, der har indgået aftale med formidleren om ekspeditionsmæssige opgaver, ofte forventer at ku  n- ne  få  egentlig  rådgivning  hos  ejendomsformidleren.  Dette  er  imidlertid ikke muligt efter reglerne, da formidleren kun må hjælpe med opgaver af ekspeditionsmæssig  karakter.  Hvis  kø   ber  har  behov  for  rådgivning,  skal ejendomsformidleren henvise køber til egen rådgiver. Forbrugerrådet sti   l- ler spørgsmål ved, om køberen er klar over dette fo   rhold. Først vil jeg gerne understrege, at l ovforslaget vedrørende dobbeltrepr æ- sentation har til hensigt at klargøre reglerne  uden,  at der foretages egent- lige materielle æ  ndringer i forhold til de gældende regler. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 2. juni 2005 ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.   33 92 33 50 Fax  33 12 37 78 [email protected] www.oem.dk

Udgangspunktet i lov om omsætning af fast ejendom   er,  at ejendomsfor- midleren kun må repræsentere den ene part i en ejendomshandel. Dette    er fastslået i lovens § 15 , som indeholder et forbud mod dobbeltrepræsent  a- tion. Loven  har  siden  dens  ikrafttræden    i  1994  været  for  tolket  således,  at  det ikke er strid med forbuddet, at formidleren hjælper den anden part (  typisk køber)  med  rent  ekspeditio nsmæssige  opgaver,    som  f.eks.  tinglysning, når   købsaftalen   er  afsluttet  med  sælger.    Dette  vil  ofte  være  fordelagtigt for køber , da formidleren jo kender sagen. Højesteret  har  i  en  afgørelse  fra  2.  april  2004  fastslået,  at  det  var  i  strid med forbuddet at indgå en aftale med køber om ekspeditionsmæssige o p- gaver, inden handlen var afsluttet med sælger. Derimod var der ikke taget stilling  til,  om  formidleren  kunne  indgå  denne  aftale   efter  handlens  af- slutning. Med lovforslaget har vi  gjort retstilstanden helt klar  – det vil sige, at de   t fortsat  er  muligt  for  formidleren  at  hjælpe  den  anden  part  (køber)  med ekspeditionsmæssige  opgaver,    men  først   når  handlen  med  sælger  er  a   f- sluttet.  Der  ses  ikke  umiddelbart  at  være  grundlag  for  at  afskære  denne mulighed for købe r, da langt de fleste handler er problemløse. Baggrunden for at bevare muligheden for, at sælgers formidler kan hjæ l- pe køber med de rent praktiske spørgsmål    er, at det kan være økonomisk fordelagtigt for køber at få sælgers formidler til at hjælpe med eks  pediti- onsmæssige  opgaver,  da  formidleren  i  forvejen  kender    ejendommen  og detaljerne i handlen. Derimod vil det kunne påføre køber ekstra omkos   t- ninger,  hvis  køber  skal  finde  en  anden  rådgiver/købermægler  til  de  ek s- peditionsmæssige o  pgaver. I den forbindelse kan det bemærke  s, at formidlerens mulighed for at bistå køber  med  opgaver  efter  handlens  indgåelse  alene  vedrører  opgaver  af rent ekspeditionsmæssig karakter. Hvis der opstår konflikter, som foru   d- sætter egentlig rådgivning af køber, er formidleren forpli gtet til at henvise køber til at søge bistand hos en anden rådgiver. Sælgers formidler vil s å- ledes ikke kunne bistå køber i en sådan situation, uanset om der er indg   å- et en berigtigelsesaftale mellem formidler og køber. Hvis muligheden for køber  til at få  hjælp fra formidler  en fjernes, vil kø- ber  have  valget  mellem  selv  at  lave  berigtigelsen  af  handlen  eller  være tvunget til at søge bistand hos en anden rådgiver  . Dette vil kunne pålægge køber  ekstra omkostninger. Der er mulighed for, at der kan opstå  spørg smål af  bevismæssig   karakter i relation til, om der er indgået en aftale mellem sælgers ejendomsformi   d- ler  og  køber   inden  selve  købsaftalens  underskrivelse.  L igesom  der  kan opstå  spørgsmål om afgræn sningen af, hvorvidt der er tale om opgaver af

ekspeditionsmæssig  karakter    eller  om  egentlig  rådgivning.   I  den  forbin- delse kan det oplyses, at der inden for de seneste to år kun har været o   m- kring  15  sager  i  Klagenævnet  for    Ejendomsformidling  om  formidlerens rolle i forhold til sælger og køber. I de fleste af disse    sager har problemet været,  at  formidleren  har  indgået  aftale  med  køber  om  berigtigelse,  før købsaftalen var endeligt afsluttet.  Dette problem er nu imødekommet med lovforslaget. Lovforslaget klargør, at sådanne aftaler først må indgås efter købsaftalens e ndelige underskrivelse. Da antallet af sager, hvor der har været problemer  , i øvrigt  har været   me- get lille i forhold til, hvor mange handler der årligt indgås   - i 2004 var det over 110.000 handler  – er det min vurdering   , at vi ikke skal afskære k  ø- ber  muligheden  for  at  få  hjælp  hos  formidleren     til  opgaver  af  ekspediti- onsmæssig karakter.