Erhvervsudvalget 2004-05 (2. samling)
L 156 Bilag 18
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 156
Folketinget 2004 - 05 (2. samling)
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 7. juni 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom
(Bedre og billigere bolighandel)
[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget. Økonomi- og erhvervsministeren har stillet æn-
dringsforslag nr. 2, 4, 6 og 7. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3. Dansk Folkepartis
medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5 og 8.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. april 2005 og var til 1. behandling den 26. april 2005. Lov-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervs-
ministeren sendte den 3. marts 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 24. Den 14. april
2005 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udval-
get.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige henvendelser fra:
Dansk Ejendomsmæglerforening,
Danske Boligadvokater og
Forbrugerrådet.
Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret 2 af de skriftlige henvendel-
ser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Dansk Ejendomsmæglerforening og Forbrugerrådet mundtlig over for udvalget re-
degjort for deres holdning til lovforslaget.