13. april 2005 Sag 2004-0000515 /Ro-E&S/JRA-FT ERHVERVS--- OG SELSKABSSTYRELSEN SELSKABSSTYRELSEN Kampmannsgade 1 1780 København V Tlf. 33 30 77 00 Fax 33 30 77 99 CVR-nr    10 15 08 17 [email protected] www.eogs.dk ØKONOMI--- OG ERHVERVSMINISTERIET Høringsnotat vedr. udkast til forslag til lov om ændring af værdipa- pirhandelsloven  m.v.,  lov  om  aktieselskaber,  årsregnskab sloven  og lov om forsikringsformidling 1. Indledning Forslaget  er  sendt  i  høring  den  28.  februar  2005  med  høringsfrist  den 10. marts 2005 til i alt 85 myndigheder, organisationer m.v. Der er ved høringsfristens udløb modtaget høringssvar fra 33 af de 85 hørte  myndigheder,  organisationer  m.v.  Heraf  har  15  haft  bemærknin- ger til forslaget. Efterfølgende er modtaget svar fra to organisationer. Disse to har ikke haft bemærkninger til forslaget. 2. Sammenfatning Høringssvarene er generelt positive overfor forslaget. Der er ikke man- ge specifikke kommentarer til de enkelte dele af forslaget. Kommenta- rerne samler sig især om etableringen af alternative markedspladser. 3. Etablering af alternative markedspladser Generelle bemærkninger Arbejdsmarkedets  Tillægspension  (ATP),  Arbejdsmarkedets  Erhvervs- sygdomssikring  (AES)  og  Ingeniørforeningen  kan  generelt  tilslutte  sig initiativer  til  at  lette  mindre  og  mellemstore  virksomheders  adgang  til kapitalmarkedet, og forslaget med muligheden for at etablere alternati- ve markedspladser hilses derfor velkomment. Den Danske Børsmæglerforening og Finansrådet  bemærker, at det er et spørgsmål om tid, f ør en alternativ markedsplads skal underlægges EU- regulering,  idet  direktivet  om  markeder  for  finansielle  instrumenter  gør endeligt op med mulighederne for at etablere markedspladser. Dansk  Aktionærforening  kan  anbefale,  at  der  etableres  lovgrundlag  for oprettelse  af  alternative  markedspladser.  Foreningen  forstår  ønsket  om, at  alternative  markedspladser  skal  have  en  generelt  lempeligere  regule- ring, men understreger behovet for, at indretningen og aktiviteterne skal være  tillidsvækkende.  Foreningen  bemærker,  at  der  er  behov  for  mere regulering end foreslået .

2/10 Dansk Autoriseret Markedsplads er enig i, at en række regler til sikring af  den  fundamentale  investorbeskyttelse,  som  i  dag  gælder  etablerede regulerede markeder, også bør gælde de fremtidige alternati ve markeder. Lønmodtagernes  Dyrtidsfond  (LD)  finder  det  positivt,  at  der  med  lov- forslaget  skabes  mulighed  for  etablering  af  alternative  markedspladser for små og mellemstore virksomheder, der ønsker at rejse kapital via k a- pitalmarkedet,  men  som  endnu  ikke  er  parate  til  egentlig  notering  og handel på et reguleret marked. LD finder, at lovforslag et vil bidrage po- sitivt  til  en  øget  investorinteresse  for  investering  i  disse  selskaber  ikke mindst  som  følge  af,  at  visse  af  værdipapirhandelslovens  bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på alternative markedspla dser. Specielle bemærkninger Bemærkninger  fra  de  hørte  parter  til  de  enkelte  emner  i  lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor: Indberetning af handler på alternative markedspladser Dansk  Aktionærforening  bemærker,  at  en  alternativ  markedsplads  ikke vil kunne pålægge  andre fondshandlere indberetningspligt. Dansk Akt i- onærforening  foreslår  derfor,  at  bestemmelserne  i  værdipapirhandelsl o- vens kapitel 9 om indberetning af handler får tilsvarende virk ning for al- ternative markedspladser. Dansk  Autoriseret  Markedsplads  (DAMP)  og   Forbrugerrådet    finder det betænkeligt, at der ikke i forslaget pålægges værdipapirhandlere en indberetningspligt   som   den,   der   er   gældende   for   værdipapirer,   der handles på regule rede markeder. Endvidere bemærker DAMP, som lovforslaget foreligger, kan en alter- nativ  markedsplads  alene  fastsætte  regler  for  de  optagne  selskaber  og de  tilsluttede  værdipapirhandlere.  Al  handel  med  værdipapirer,  hvori der  deltager  værdipapirhandlere,  som  ikke  har  tilmeldt  sig  som  med- lem, vil således ikke på nogen måde blive offen   tliggjort og komme til investorernes kendskab. Dette er efter DAMP´s opfattelse en væsentlig forringelse  af  investorernes  muligheder  for  at  bedømme  investering  i værdipapirer  optaget  på  en  alternativ  markedsplads.  Også  muligheden for at gennemføre en effektiv markedsovervågning bl.a. for at sikre, at der ikke handles med insiderviden, vil være forringet i forhold til, hvad der er gældende på regulerede markeder. Kommentar Det er korrekt, at der ikke stilles krav om indberetning af handler. Det er et led i forsøget på at skabe lempeligere regler for denne type ma r- kedspladser. Der stilles dog i lovforslaget krav om, at markedspladsen selv  fastsætter  indberetningsregler.  I  forbindelse  med  gennemførelsen af  direktivet  om  markeder  for  finansielle  instrumenter  i  dansk  lovgiv- ning,  vil  det  blive  vurderet,  om  der  er  behov  for  at  ændre  indberet-

3/10 ningsreglerne for alternative markedspladser på baggrund af den in d- hentede erfaring. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer. Udsteders oplysningsforpligtelse Dansk Aktionærforening finder, at der bør være hjemmel til, at Finanstil- synet kan fastsætte regler om udstederes og aktionærers oplysningspligt over for alternative markedspladser, hvilket også  vil betyde, at udstede- res  og  aktionærers  overtrædelse  af  bestemmelser  kan  strafsanktioneres. Det er ikke tilstrækkeligt, at reguleringen bygger på priva tretlige aftaler. Forbrugerrådet  finder det af hensyn til de private investorers beskyttelse beklageligt,  at  der  ikke  lovgivningsmæssigt  fastsættes  mulighed  for  at stille offentligretlige minimumskrav til de oplysninger, som selskaber på en alternativ markedsplads skal afgive løbende. Kommentar Hensigten  med  lovforslaget  er,  at  der  skal  skabes  en  helt  ny  platform med en generelt lempeligere regulering, end der gælder for de regule- rede markeder. Dette skal ses i lyset af regeringens ønske om at frem- me  handlen  med  unoterede  værdipapirer  og  herved  forbedre  små  og mellemstore  virksomheders  mulighed  for  at  rejse  kapital  via  kapital- markedet.  Det  har  derfor  været  udgangspunktet,  at  der  kun  vil  blive fastsat  regler  på  lovniveau ,  i  det  omfang  en  alternativ  markedsplads ikke  selv,  på  et  pr ivatretligt  grundlag,  kan  regulere  det  pågældende forhold. Det følger imidlertid af lovforslaget, at en alternativ markeds- plads  er  forpligtet  til  at  sørge  for,  at  der  fastsættes  regler  om  oplys- ningsforpligtelser.  Det  vil  dermed  også  være  op  til  den  enkelte  ma r- kedsplads  selv  at  fastsætte  sanktioner  for  overtrædelse  af  oplysnings- forpligtelserne i egne regler. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer. Interne regler om håndtering af intern viden Dansk Aktionærforening finder, at § 37, stk. 1-5, i værdipapirhandelslo- ven  bør  gælde  i  forhold  til  alternative  markedspladser.  Foreningen  be- mærker, at den administrative belastning ved at skulle have disse regler vil være begrænset set i forhold til den tillidsskabende effekt. Forbrugerrådet  finder det betænkeligt, at selskaber noteret på en altern a- tiv markedsplads ikke omfattes af reglerne for håndteringen af intern v i- den i selskabet. Forbrugerrådet mener ikk e, at det er hensigtsmæssigt at overlade  regelfastsættelsen  til  privatretlige  regler  på  dette  område,  som er af vital betydning for tilliden til markedet. Kommentar Det er korrekt, at værdipapirhandelslovens § 37, stk. 1-5, ikke vil gæl- de  for  udstedere,  der  kun  er  optaget  til  handel  på  en  alternativ  ma r-

4/10 kedsplads. § 37, stk. 1-5, indeholder bestemmelser om, at udstedere og visse andre skal udarbejde interne regler om handel med værdipapirer og håndtering af intern viden og insiderlister. Formålet med lovf orslaget er at skabe en markedsplads med få admin i- strative  byrder  for  udstedere  samtidig  med,  at  fundamentale  investor- beskyttelsesregler  opretholdes.   For  så  vidt  angår  reglerne  om  ma   r- kedsmisbrug,  har  det  været  hensigten  kun  at  fastsætte  regler,  som  det ikke   er   muligt   for   markedspladsen   selv   at   fastsætte,   og   som   er essentielle for at opretholde investorernes tillid til markedspladsen. På den  baggrund  er  forbuddet  mod  insiderhandel, videregivelse  af  intern viden  samt  kursmanipulation  udvidet  til  også  at  omfat te  alternative markedspladser, men ikke reglerne i § 37, stk. 1-5. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer. Prospekter Københavns Fondsbørs bemærker, at der ikke i forslaget er lagt op til, at Finanstilsynets beføjelser til at godkende prospekter, der udarbejdes med  henblik  på  et  selskabs  optagelse  til  handel  på  en  alternativ  ma  r- kedsplads,  delegeres  til  den  på gældende  markedsplads.  Fondsbørsen efterlyser, at der gives mulighed for delegation af Finanstilsynets befø- jelser til at godkende et prospekt til en fondsbørs for så vidt angår pr  o- spekter, der udarbejdes med henblik på et selskabs optagelse til handel på e n alternativ markedsplads. Kommentar I  forhold til  godkendelsen  af prospekter  forud for  optagelse  til  handel på en alternativ markedsplads  er det korrekt, at lovforslaget ikke inde- holder  en  adgang  for  Finanstilsynet  til  at  uddelegere  beføjelsen  til  at træffe beslutning om godkendelse af prospekter. På  baggrund  af  høringen  er  det  dog  fundet  hensigtsmæssigt  at  ændre forslaget,  så   Finanstilsynet  kan  uddelegere  beføjelsen  til  at  godkende udbudsprospekter  til  en  fondsbørs  henholdsvis,   en   autoriseret  mar- kedsplads og en alternativ markedsplads. Forholdet   til   lov   om   investeringsforeninger,   specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Investeringsforeningsr ådet  finder det væsentligt at få fastslået, hvorledes en  alternativ  markedsplads  skal  behandles  i  forhold  til  lov  om  investe- ringsforeninger,  specialforeninger  samt  andre  kollektive  investerings- ordninger m.v. Kommentar Spørgsmålet må bero på en konkret fortolkning af placeringsreglerne i ovennævnte  lov.   Efter  de  gældende  regler  kan  andre  markeder  end fondsbørser  anerkendes.  Dette  kræver,  at  markedet  er  regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt. Hvorvidt disse krav er opfyldt for

5/10 alternative  markedspladser  vil  bero  på  en  konkret  vurdering  af  hver enkelt markedsplads. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer. Aktieavancebeskatningsreglerne Den Danske Børsmæglerforening og Finansrådet   anfører, at det primært er  private  investorer,  der  kommer  til  at  sikre  en  sådan  markedsplads' succes. Derfor skal behovet for en forenkling af aktieavancebeskatnings- reglerne til gavn for de private investorer understreges. Kommentar Ændringen i værdipapirhandelsloven sigter på at skabe de nødvendige lovmæssige  rammer  for  etableringen  af  alternative  markedspladser. Spørgsmålet  vedrørende  reglerne  om  aktieavancebeskatning  er   derfor ikke medtaget i lovforslaget. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer. Evaluering af markedspladsen Dansk  Aktionærforening  bemærker,  at  det  er  en  forudsætning  for  deres støtte til forslaget, at der sker en løbende overvågning af, hvordan ma r- kedet fungerer, og at der senest 2 år efter  etableringen  af den første a l- ternative markedsplads sker en evaluering af ordningen. ATP foreslår, at  der lægges op til en planlagt evaluering af regelsættet for alternative markedspladser. Kommentar Finanstilsynet  vurderer  løbende  behovet  for  at  ændre  reguleringen  af de  enkelte  typer  markedspladser  omfattet  af  værdipapirhandelsloven. Dette vil også være tilfæ ldet for alternative markedspladser. Derudover fremgår det af bemærkninger ne til lovforslaget, at gennem- førelsen af direktivet om markeder for finansielle instrumenter i dansk lovgivning  vil  indebære  en  gennemgribende  revision  af  rammerne  for handel  med  værdipapirer,  herunder  reguleringen  af  rammerne  for  al- ternative  markedspladser.  En  evaluering  og  eventuel  revision  vil  ske som led i gennemførelsen af direktivet. 4. Gennemførelse af direktiv om overtagelsestilbud Specielle bemærkninger Bemærkninger  fra  de  hørte  parter  til  de  enkelte  emner  i  lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor: Valgfrihed for selskaberne

6/10 Lønmodtagernes  Dyrtidsfond  finder  det  positivt,  at  generalforsamlin- gen i et noteret selskab vil kunne beslutte at indføre en ordning, hvoref- ter bestyrelsen i et selskab skal indhente generalforsamlingens godken- delse forud for ledelsens foretagelse af defensive tiltag, der kan lægge hindringer i vejen for et overtagelsestilbud. ATP,   Arbejdsmarkedets   Erhvervssygdomssikring,   Finansrådet,   Den Danske  Børsmæglerforening  og  Finansforbundet  kan  tilslutte  sig,  at det  bliver  op til  generalforsamlingen  i  de  enkelte  selskaber  at  beslutte hvilke vilkår, der skal gælde for selsk abet og dets ejerforhold, hvis der fremsættes et overtagelsestilbud. Majoritetskravet Danmarks Rederiforening  finder, at majoritetskravet bør være aktiesel- skabslovens § 79, stk. 2, når aktionærerne skal træffe afgørelse om s u- spension af visse særlige aktionærrettigheder i tilfælde af et overtagel- sestilbud. Det vil sige beslutningen skal tiltrædes af mindst ni tiendede- le såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen r  e- præsenterede stemmeberettigede kapital. Kommentar Direktivet  fastslå r  alene,  at  afgørelse  om  suspension  af  visse  særlige aktionærrettigheder,  som  fx  stemmerettigheder,  træffes  af  generalfor- samlingen på grundlag af den nationale lovgivning i overensstemmelse med de regler, der gælder for ændringer af vedtægterne. Aktieselskabs- loven  indeholder  flere  majoritetskrav  med  hensyn  til  ændring  af  sel- skabets vedtægter. I  lovudkastet  foreslås  det  generelle  majoritetskrav  på  to  tredjedele  af såvel  de afgivne stemmer som den på generalforsamlingen repræsent e- rede  stemmeberettigede  kapital.  Har  selskabet  flere  aktieklasser,  skal beslutningen dog tiltrædes af aktionærer, der ejer mindst to tredjedele af  den  på  generalforsamlingen  repræsenterede  del  af  den  aktieklasse, hvis retsstilling forringes. Dertil kommer, at det for det enkelte selskab er  muligt  at  fastsætte  yderligere  betingelser  i  vedtægterne,  som  skal være opfyldt.   Med denne løsning er det vurderingen, at aktionærerne er sikret en høj grad af beskyttelse samtidig med, at det sikres, at majoritetskravet ikke lovgivningsmæssigt bliver så højt, at der reelt ikke bliver valgfrihed for de  selskaber,  som  måtte  se  en  fordel  i  at  tilvælge  sig  direktivets  over- ordnede rammer i tilfælde af et overtagelsestilbud. Den foreslåede b e- stemmelse gør det dog muligt, at selskaberne efter eget valg kan skær- pe majoritetskravene i vedtægterne. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

7/10 Ledelsesberetningen Lønmodtagernes  Dyrtidsfond  finder  det  positivt,  at  børsnoterede  sel- skaber pålæ gges en øget oplysningsforpligtelse  og dermed bidrager til større gennemsigtighed, hvad angår kapitalstruktur, aktionærindfly del- se samt beskyttelsesstrukturer og –foranstaltninger. Lov om landbrugsejendomme Fødevareministeriet henviser til de nuværende krav i Landbrugslovens § 20 om særlige krav om ejerskab til landbrugsejendomme.  Fødevare- ministeriet  finder  som  følge  af  disse  krav,  at  bemærkningerne  til  §  2, nr. 6 (§ 81 d) og til § 1, nr. 14, bør tage højde for konflikten mellem de foreslåede regler og de gældende krav i  landbrugsloven. Kommentar Bestemmelsen  i  lovudkastets  §  2,  nr.  6  (§  81  d)  bygger  på  direktivets artikel 11 og 12. Lovudkastets § 1, nr. 14, bygger ligeledes på beste m- melser i direktivet. Bestemmelserne  om  overtagelsestilbud  gælder  kun  for  børsnoterede selskaber.  Reglerne  vil  som  følge  heraf  i  et  meget  begrænset  omfang være relevante for landbrugsejendomme. Der er således på nuværende tidspunkt  ingen  selskaber,  der  falder  ind  under  den  pågældende  lov, der er børsnoteret. I   det   omfang   reglerne   om   overtagelsestilbud   finder   anvendelse   på landbrugsejendomme, følger det af de almindelige statsretlige fortolk- ningsprincipper,  at  EU-retlige  forskrifter  har  forrang.  Ved  en  konflikt mellem en bestemmelse med rent national baggrund og en bestemmelse med  EU-retlig  baggrund  har  den  EU-retlige  bestemmelse  som  følge heraf  forrang.  De  foreslåede  bestemmelser  i lovforslaget  §   2,  nr.  6  (§ 81 d) samt § 1, nr. 14, vil således have forrang i forhold til de gælde n- de krav i lov om landbrugsejendomme. Det  findes  derfor  ikke  nødvendigt  at  inddrage  Landbrugsloven  i  lov- forslagets specielle bemærkninger. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer. Orientering af medarbejderne Lønmodtagernes Dyrtidsfond finder det positivt, at Finanstilsynet med gennemførelsen af direktivet vil fastsætte bestemmelser om forpligtelse til  at  informere  medarbejderne  i  det  tilbudsgivende  selskab  og  må l- selskabet i forbindelse med et fremsat overtagelsestilbud. Kommentar Der foreslås med   dette lovforslag ikke  nye, særlige initiativer, der har til  formål   at  informere  medarbejderne  i  forbindelse  med  et  fremsat overtagelsestilbud. Der henvises i denne forbindelse til lovforslag L 17

8/10 fremsat af beskæftigelsesministeren den 23. februar 2005 om informa- tion og høring af medarbejderne. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer. Kompensation Foreningen  af  Statsautoriserede  Revisorer  bemærker,  at  det  vil  være forbundet  med  betydelige  vanskeligheder  at  vurdere  størrelsen  af  et eventuelt  tab.  Foreningen  bemærker  endvidere,  at  der  alene  skal  ydes kompensation i  de  tilfælde,  hvor de  berørte  aktionærer  efter  gældende ret vil have krav på erstatning, mens der derimod ikke sigtes til at b e- stemmelsen i sig selv skal skabe grundlag for krav om kompensation. Danmarks  Rederiforening  udtrykker  tilfredshed  med,  at  spørgsmålet om erstatning afhænger af, hvad der er krav på efter gældende ret. Kommentar Som følge af den model, som er valgt for gennemførelsen af direktivet i dansk  ret,  er  det generalforsamlingen,  der  på  eget  initiativ  træffer  a f- gørelse om suspension af visse aktionærrettigheder i tilfælde af et over- tagelsestilbud.  Den  konkrete  kompensation  afhænger  af  udfaldet  af  et konkret overtagelsestilbud og de konsekvenser, det måtte resultere i for de hidtidige aktionærer, herunder bl.a. om suspensionen ændres til va- rig tilstand som følge af efterfølgende vedtægtsændringer på baggrund af et overtagelsestilbud. Det er derfor meget vanskeligt på forhånd præcist at fastlægge   , hvor- dan  og i  hvilket  omfang  en  aktionær  har  lidt  et tab,  som  berettiger  til kompensation. Efter almindelige erstatningsretlige principper er det en forudsætning, at det rettighedstab, der skal kompenseres, kan opgøres økonomisk. Opgørelsen må tage afsæt i almindeligt anvendte opgøre l- sesprincipper, som kendes fra værdiansættelser i kapitalmarkedet, fx i forbindelse med finansanalyser.    Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer. Skønsmandsvurdering i forbindelse med tvangsindløsning Dansk  Aktionærforening  bemærker,  at  foreningen  lægger  den  største vægt på bestemmelsen om, at en mindretalsaktionær fortsat har muli g- hed for at få prisen for aktien fastsat af en skønsmand. Offentliggørelse  af  tilbudsgivers  beslutning  om  at  fremsætte  et overtagelsestilbud Københavns  Fondsbørs  går  i  overensstemmelse  med  sædvanlig  ma r- kedspraksis ud fra, at § 28 c og bemærkningerne hertil ikke forhindrer, at beslutningen om fremsættelse af et overtagelsestilbud offentliggøres samtidig med tilbudsdokumentet, såfremt det først er besluttet at fre m- sætte tilbudet på dette tidspunkt.

9/10 Kommentar Forslaget til § 1, nr. 11, gennemfører direktivets artikel 6, stk. 1, og in- debærer, at tilbudsgivers beslutning om at fremsætte et overtagelsestil- bud  skal  offentliggøres  hurtigst  muligt.  Værdipapirhandelsloven  inde- holder  ikke  i  dag  krav  om  særskilt  offentliggørelse  af  selve  beslutnin- gen om at fremsætte et overtagelsestilbud. Praksis er i dag, at beslut- ningen  om  at  fremsætte  et  overtagelsestilbud  offentliggøres  samtidig med tilbudsdokumentet. Forudsat at der er sammenfald mellem beslut- ning  og  offentliggørelse  af  tilbudsdokument,  er  der  med  den  nye  be- stemmelse i § 28 c ikke tiltænkt en ændring af dette udgangspunkt. Det afgørende er imidlertid, hvornår beslutni ngen faktisk er truffet. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer. Indarbejdelse af regler i en bekendtgørelse Finansforbundet går ud fra, at de forskellige regler i direktivet, der a n- giver fx tilbudsgivers nærmere oplysningsforpligtelser, indarbejdes i en bekendtgørelse. Kommentar I forslagets § 1, nr. 15, foreslås der i stk. 3 en præcisering af Finanstil- synet generelle hjemmel til ved bekendtgørelse at fastsætte bestemmelser om overtagelsestilbud. Der er tale om bestemmelser, der bl.a. implemen- terer  direktivets  artikel  6,  stk.  3,  om,  hvilke  oplysninger  der  skal  være indeholdt i tilbudsdokumentet . Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer. 5. Ændring af lov om forsikringsformidling Dansk  Aktionærforening  har  ingen  konkrete  bemærkninger  til  forslaget om ændring i lov om forsikringsformidling, men finder, at disse lovænd- ringer burde ske sammen med de netop bebudede andre ændringer i lov om forsikringsformidling. Kommentar De af ministeren bebudede ændringer i lov om forsikringsformidling, der vedrører  forsikringsmæglernes  aflønning  fremsættes  først  i  folketings- samlingen 2005/06 med ikrafttræden i bedste fald til 1. januar 2006. De ændringer  til  lov  om  forsikringsformidling,  der  har  været  i  høring  kan ikke  vente  så  længe,   og  det  foreslås,  at  disse  ændringer  træder  i  kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer. 6. Bemærkninger i øvrigt Høringen har endvidere givet anledning til nogle tekniske bemærknin- ger. Disse bemærkninger har givet anledning til mindre tekniske  rettel- ser i lovudkastet, som ikke har indholdsmæssig karakter.

10/10 7. De hørte myndigheder, organisationer m.v. Følgende myndigheder, organisationer m.v. har givet høringssvar: Advokatrådet, Amtsrådsforeningen,   Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets  Erhvervssygdomssikring,  Beskæftigelsesministeriet, Den danske Børsmæglerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond,   Dansk   Aktionærforening,   Dansk   Autoriseret   Mar- kedsplads  A/S,  Dansk  Ejendomsmæglerforening,  Den  Danske  Aktuar- forening,  Det  Økonomiske  Råds  Sekretariat,  Finansforbundet,  Finan s- ministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriser  e- de  Revisorer,  Foreningen  Danske  Revisorer,  Forsvarsministeriet,  HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene, Indenrigs- og Sundhedsmi- nisteriet,   Ingeniørforeningen   i   Danmark,   Investeringsforeningsrådet, Københavns  Fondsbørs  A/S,  Landsorganisationen  i  Danmark,  Lokale Pengeinstitutter,  Lønmodtagerens  Dyrtidsfond,  Ministeriet  for  fødeva- rer, Landbrug, og Fiskeri, Realkreditrådet,  REVIFORA, Rigsadvokatu- ren, Rigspolitichefen, Skatteministeriet og Værdipapircentralen.   Følgende myndigheder har ikke givet høringssvar: Arbejderbevægelsens  Erhvervsråd ,  Danmarks  Nationalbank,  Danmarks Skibsmæglerforening,    Dansk    Arbejdsgiverforening,    Dansk    Byggeri, Dansk   Handel   og   Service,   Dansk   Industri,   Danske   Andelsselskaber, Danske  Forsikringsfunktionærers  Landsforening,  Danske  Investerings- foreningers  Fællesrepræsentation,  Danske  Maritime,  Datatilsynet,  Den Danske   Finansanalytikerforening,   Den   Danske   Fondsmæglerforening, Det Kooperative Fællesforbund, FIH  Erhvervsbank A/S, Finans og Lea- sing,  Finanssektorens  Arbejdsgiverforening,  Fondsrådet ,  Forbrugerom- budsmanden,  Foreningen  af  Firmapensionskasser,  Foreningen  af  J.A.K. Andelskasser,  Foreningen  Registrerede  Revisorer  FRR,  Forsikring  og Pension, Forsikringsmæglernes Brancheforening, Forsikringsmæglerfor- eningen i Danmark, Færøernes Landsstyre, Grønlands Hjemmestyre, HK Handel,  Håndvær ksrådet ,  Justitsministeriet,  Kirkeministeriet,  Kommu- nernes  Landsforening,  Konkurrencerådet ,  Kulturministeriet,  Landbrugs- rådet ,  Liberale  Erhvervs  Råd ,  Miljøministeriet,  Ministeriet  for  Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og In- tegration, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Rigsrevi- sionen,    Sammenslutningen    Danske    Andelskasser,    Socialministeriet, Statsadvokaturen  for  Særlig  Økonomisk  Kriminalitet,  Statsministeriet, Transport-  og  Energiministeriet,  Udenrigsministeriet  og  Undervisnings- ministeriet.