Høringsnotat  vedrørende  forslag  til  lov  om  ændring  af  lov  om  visse betalingsmidler 1. Indledning Lovforslaget er sendt i høring den 17. marts 2005 hos 53 myndigheder og organisationer m.m. med høringsfrist den 29 . marts 2005. Der  er  i  alt  modtaget  høringssvar  fra  22  af  de  53  hørte  myndigheder  og organisationer m.m. Heraf har 15 haft bemærkninger til forslaget. Derud- over er der modtaget uopfordrede høringssvar fra yderligere 4 organisati- oner. Den Europæiske Centralbank har oplyst, at Centralbanken som udgangs- punkt  har  en  høringsfrist  på  4  uger ,  jf.  Rådsbeslutning   98/415/EC.  Bl.a. på  grund  af  påskeferien  kan  Centralbanken  ikke  komme  med  evt.  h  ø- ringsbemærkninger  før  efter  førstebehandlingen  af  lovforslaget  i  Folke- tinget.   Folketinget   vil   blive   orienteret   om   Centralbankens   høringsbe- mærkninger, når  bemærkningerne foreligger.   2. Sammenfatning Høringssvarene udtrykker overordnet set tilfredshed med, at det er lykke- des  at  finde  en  løsning  på  striden  om  opkrævning  af  gebyr  på    Dankort- transaktioner. Høringssvarene bærer dog også præg af, at parterne i denne sag har modsatrettede interesser. De organisationer, som repræsenterer pengeinstitutterne, ønsker som ud- gangspunkt,   at   betalingskortmarkedet   og   gebyrsætningen   liberaliseres fuldt ud. Organisationerne udtrykker dog tilfredshed med, at det med lov- forslaget fastslås, at detailhandlen skal være med til at dække omkostni n- gerne ved driften af Dankort-systemet. De   organisationer,   som   repræsenterer   detailhandlen,   ønsker   som   ud- gangspunkt, at pengeinstitutternes opkrævning af gebyr for brug af beta- lingskort  skal  ske  direkte  og  synligt  hos  forbrugerne.  Organisationerne finder det dog positivt, at der med lovforslaget fastholdes en begrænsning af pengeinstitutternes prisfastsættelse for brug af betalingsinfrastrukturen til  Dankortet.  Der  er  desuden  forskellige  synspunkter  på,  hvordan  abo n- nementsbetalingen  skal  fordeles  på  antallet  af  transaktioner.   På  dette punkt giver høringen ikke mulighed for at konkludere, at en anden forde- ling af abonnentsbetalingen vil være mere rimelig for alle parter. 11. april 2005

2/11 Flere  høringsparter  mener  ikke,  at  forbudet  mod  overæltning  skal  gælde ved brug af betalingsmidler i den ikke-fysiske handel. Argumentet for ik- ke at begrænse muligheden for overvæltning i den ikke-fysiske handel er, at  pengeinstitutternes  gebyrfastsættelse  i  den  ikke-fysiske  handel  fortsat ikke er underlagt andre begrænsninger, end at gebyret skal svare til om- kostningerne ved at drive betalingssystemet. Det vil derfor ikke være lo- gisk at begrænse forretningernes mulighed for at overvælte gebyret i den ikke-fysiske handel. Baggrunden  for  at  forbyde  overvæltning  i  den  ikke-fysiske  handel  har været at sikre ligebehandling mellem fysisk og ikke-fysisk handel. I lyset af  høringssvarene  foreslås   det,  at  lovforslaget  ændres,  så  det  eksplicit fremgår, at det bliver muligt for forretningerne at overvælte gebyrer i den ikke-fysiske handel direkte på forbruge rne. Derudover  er  der  foretaget  mindre  redaktionelle  justeringer  af  lovforsla- get. 3. Kommentarer til de enkelte emner De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte dele i lov- forslaget gennemgås og kommenteres nedenfor med udgangspunkt i fø l- gende opdeling: 3.1 Abonnementsbetalingen. 3.2 Sondringen fysisk/ikke-fysisk handel. 3.3 Forbudet mod overvæltning af  gebyr på de udenlandsk u d- stedte internationale kort. 3.4 Særlige ordninger i henhold til lovens § 14, stk. 7 og 8. 3.5 Pengeinstitutternes omkostningsstrukturer. 3.6 Øvrige emner. 3.1. Abonnementsbetalingen Dansk Handel og Service og COOP bemærker, at især blandt virksomhe- derne i intervallet fra 20.000-30.000 transaktioner pr. år opleves omkos t- ningerne som uforholdsmæssigt store. Organisationerne ser gerne, at mel- lemniveauet bliver udvidet til at dække butikker med et større antal trans- aktioner,  idet  de  samlede  omkostninger  og  selve  modellen  forudsættes uforandret. Organisationerne har dog ikke givet et konkret forslag til æn- dring af intervallerne. Generelt til abonnementsordningen anfører Dansk Handel og Service og COOP samt Håndværksrå  det og HTS, at det bør fremgå af lovforslaget, at en væsentlig forudsætning for, at der kan opkræves et årligt abonnement fra  betalingsmodtager  er,  at  de  nuværende  valideringsregler,  hæftelses- regler og betalingsgarantier ikke forringes overfor hverken forbrugere el- ler detailhandel. Det bør endvidere fremgå eksakt af loven eller bemær k- ningerne,  at  butikkernes  abonnementsbetaling  til  pengeinstitutterne  om-

3/11 fatter  samtlige  ydelser,  der  naturligt  må  anses  for  forbundet  med  driften af et velfungerende og sikkert Dankort-system. Det bør endvidere præci- seres, at afviste betalinger ikke er omfattet af begrebet ”transaktion”. For at  undgå  fortolkningsusikkerhed  bør  det  præciseres,  at  abonnementet  er betaling for en finansiel ydelse og dermed momsfritaget. Slutteligt anfø- rer  organisationerne,  at  det  er  utilstrækkeligt,  når  det  anføres  i  bemær k- ningerne,  at  ”de  nærmere  vilkår  for  abonnementsordningen  i  øvrigt  vil blive fastsat mellem indløser og betalingsmodtager ved en privatretlig af- tale.”  Vilkårene  bør  skulle  godkendes   af  myndighederne  for  at  sikre,  at vilkårene afspejler en rimelig hensyntagen til de involverede intere sser. Håndværksrådet og   HTS anfører vedrørende de fastlagte intervaller, at de fører  til  en  urimelig  og  unødvendig  skævhed  butikkerne  imellem.  HTS stiller  forslag  om  en  ændret  intervalinddeling,  hvor  der  indføres  otte  in- tervaller i stedet for de foreslåede tre inte rvaller. Nærbutikkernes Landsforening finder, at de små butikker rammes urim e- ligt  hårdt.  Foreningen  foreslår,  at  fordelingsnøglen  ændres,  såle   des  at abonnementsbetalingen   fastsættes  til  500  kr.  for  butikker  med  op  til 20.000  transaktioner  årligt  og  1.000  kr.  for  butikker  med  op  til  30.000 transaktioner årligt. Oliebranchens    Fællesrepræsentation,    Hvidovre    Erhvervsforening    og Danmarks Handelsstandsforeninger foreslår, at intervalinddelingen og de valgte  gebyrer  ændres  således,  at  butikker  med  store  transaktionsmæn g- der betaler en andel af det samlede gebyr, der er i bedre overensstemmel- se med deres andel af den samlede transaktionsmængde. Dansk Textil Union, Danmarks Skohandlerforening og Danmarks Tapet- og  Farvehandlerforening  finder,  at  der  er  indbygget  en  ubalance  i  den valgte skala, som betyder, at der sker en konkurrencemæssig forvridning af forholdet mellem meget store varehuse med mange transaktioner og de øvrige  butikker.  Foreningerne  stiller  forslag  om  en  ny  intervalinddeling for   så   vidt   angår   butikker   med   transaktioner   mellem   20.000  –30.000 transaktioner å rligt. Finansrådet  anfører,  at  sætningen  ”Abonnementet  forudsætter  mindst  én transaktion  i  forretningen  for  at  blive  udløst”  (Lovbemærkningerne  til  § 14,  stk.  2)  bør  udgå.  Hvis  en  forretning  har  valgt  at  indgå  eller  at  være omfattet af en indløsningsaftale, skal der efter Finansrådets opfattelse b e- tales  abonnement,  uanset  om  forretningen  i  praksis  modtager  Dankort- betalinger eller ej. Til  bemærkningen  ”De  præcise  abonnementsbetalinger  vil  blive  fastsat, når det nøjagtige antal forretninger og deres fordeling på antal transakti  o- ner kendes ultimo 2005” (Lovbemærkningerne til § 14, stk. 3) anfører Fi- nansrådet, at det er hensigten a t opkræve gebyr af forretningerne, så snart

4/11 det praktisk kan lade sig gøre, og at eventuel regulering af abonnementet vil ske efterfølgende. Kommentar Om størrelsen af abonnementsbetalingen Konkurrencestyrelsen  har  vurderet,  at  langt  størstedelen  af  de  samlede omkostninger  ved  Dankort-systemet  er  faste  omkostninger.  Det  betyder, at  de  marginale  omkostninger  ved  at  gennemføre  flere  transaktioner  er yderst  begrænsede,  og  at  omkostningerne  ved  Dankort-systemet  således stort  set  er  de  samme  uafhængigt  af  antallet  af  de  enkelte  forretningers transaktioner. Dette  bør  som  udgangspunkt  indebære,  at  forretningerne  skal  betale  det samme abonnement uafhængigt af antallet af transaktioner. Tilsvarende  har  forretningernes  omsætning  ikke  betydning  for  omkost- ningerne  ved  Dankort-systemet,  og  forretningernes  omsætning  bør  sål e- des heller ikke indgå i vurderingen af fordelingen af omkostningerne ved Dankort-systemet. På trods af disse betragtninger  om omkostningerne i forholdet til antallet af transaktioner er det med lovforslaget forsøgt delvist at tage hensyn til forskellene  i  forretningernes  omkostningsstrukturer.  Dette  er  især  sket ved at tage hensyn til de mindre forretninger med under 5.000 transaktio- ner.  Lovforslaget  tager  imidlertid  også  hensyn  til  de  mellemstore  forre t- ninger, som skal betale mindre end de store forretninger. Samlet  er  lovforslaget  udtryk  for  en  afvejning  mellem  hensynet  til  at  få dækket omkostningerne ved Dankort-systemet og forretningernes antal af transaktioner/forretningernes omsætning. Andet Lovforslaget vedrører ikke de nuværende valideringsregler, hæftelsesreg- ler  og  betalingsgarantier.  Disse  regler  er  privatretligt  reguleret  mellem pengeinstitutterne og forretningerne. Sætningen ”Abonnementet forudsætter mindst én transaktion i forretni n- gen for at blive udløst” findes ikke at burde udgå. Hvis sætningen skulle udgår  ville  de  beløbsmæssige  angivelser  af  det  årlige  abonnement,  som disse  fremgår  af  pkt.  2  i  den  justerede  Dankort -model,  skulle  justeres, hvilket ikke umiddelbart er teknisk muligt. Det er en forudsætning for lovforslaget, at der kan kræves betaling af for- retningerne,  når   det  er  praktisk  hensigtsmæssigt,  selv  om  den  endelige størrelse af abonnementet først kendes ultimo året .

5/11 Det bemærkes endelig, at Konkurrencestyrelsen allerede efter den nugæl- dende  betalingsmiddellov  har  beføjelse  til  at  føre  tilsyn  med  betalings- middellovens § 14, jf. den gældende § 21, der fortsætter uændret.   3.2. Sondringen fysisk / ikke - fysisk handel Finansrådet t ilslutter sig, at det i bemærkningerne anføres, at det ikke er hensigten at ændre den gældende sondring mellem fysisk handel og ikke- fysisk handel. Det bør tilføjes, at det ej heller er hensigten at ændre i gæl- dende  regler  om  indløsers  ret  til  at  kræve  betaling  af  betalingsmodtager for så vidt angår ikke  -fysisk handel. Dansk  Handel  og  Service  og  COOP,  samt  Håndværksrådet,    HTS  og Oliebranchens  Fællesrepræsentation  anfører,  at  indførelsen  af  et  årligt abonnement gældende for den fysiske handel medfører, at der indføres en urimelig  forskelsbehandling  mellem  ubetjent  fysisk  handel  (også  kaldet automathandel) og betjent fysisk handel, idet kun betjent fysisk handel er omfattet  af  abonnementsordningen.  Opretholdes  denne  sondring  vil  den indenfor en række ”butikstyper” virke klart konkurrenceforvridende, idet vidt forskellige ”gebyrregimer” vil være gældende baseret på, om ku nden bliver betjent eller ikke. Organisationerne anfører endvidere, at Finansrå- dets  og  pengeinstitutternes  klassifikation  af  automathandel  som  fysisk handel i gebyrmæssig henseende bør kodificeres i loven. Dansk Handel og Service, Håndværksrådet og   HTS anfører endvidere, at forretningerne  i  den  ikke-fysiske  handel  bør  kunne  overvælte  gebyrerne på kunderne. Ved at indføre et forbud mod overvælt ning vil gebyrerne på kunderne blive endnu mere skjulte. Endvidere medfører fjernelsen af ad- gangen  til  at  overvælte  gebyrerne  på  kunderne  en  svækkelse  af  konku r- rencen mellem pengeinstitutterne på det liberaliserede ikke -fysiske områ- de. Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) anfører, at en så radikal æ n- dring som den foreslåede ikke bør ske som et addendum til en helt anden problemstilling og proces, men bør overvejes selvstændigt. FDIH anfører i denne forbindelse, at lovforslaget og bemærkningerne ikke tager højde for de store belastninger for erhvervslivet, som det foreslåede forbud mod gebyrovervæltning ved ikke-fysisk handel vil afstedkomme. FDB  anfører,  at  begreberne  fysisk  og  ikke-fysisk  handel  bør  defineres nærmere, fordi der hersker usikkerhed om afgrænsningen heraf i praksis. Der bør i denne forbindelse sondres mellem betalinger, hvor bruger fysisk er til stede (butikshandel eller  automathandel) og betalinger hvor bruge- ren ikke er fysisk tilstede (typisk nethandel). Kommentar

6/11 i. Baggrunden for forslaget var hensynet til ligebehandling mellem fysisk handel og ikke-fysisk-handel. På baggrund af høringsbemærkningerne f o- reslås  det imidlertid, at  lovforslaget ændres, således at forbudet mod fo r- retningernes overvæltning på brugerne  ikke skal omfatte ikke-fysisk han- del. Hermed  fortsættes  principperne  fra  1999-loven,  hvor  der  blev  givet  ad- gang for pengeinstitutterne til at opkræve gebyr af ikke-fysiske butikker, samtidig med at disse butikker kunne overvælte gebyret på brugerne. Med ændringsforslaget er hensynet til fortsat at støtte udviklingen af bl.a. Internet-butikker opretholdt. ii. Det vurderes ikke, at de gældende regler indebærer uklarheder vedrø- rende sondringen mellem fysisk og ikke-fysisk handel. 3.3. Forbudet mod overvæltning af gebyr på  de internationale kort Dansk  Handel  og  Service  og  COOP,  samt  Håndværksrådet,    HTS  og Oliebranchens  Fællesrepræsentation  anfører,  at  ophævelsen  af  butikker- nes  ret  til  at  synliggøre  gebyrerne  på  internationale  kort  er  særdeles  b e- tænkelig, idet pengeinstitutterne opkræver et gebyr på 0,75 pct. på kredi  t- kort og 0,40 pct. (max. 4 kr.) på debetkort. Procentgebyrerne uden ove r- væltningsadgang giver pengeinstitutterne adgang til at opkræve et urime- ligt højt gebyr i forhold til omkostningerne og dermed i forhold til, hvad der ville være tilfældet ved virksom konkurrence. Retten til at synliggøre gebyrerne  over  for  forbrugerne  udgør  den  eneste  reelle  mulighed  for  at imødegå  de  stadigt  stigende  bankgebyrer.  Sådanne  skjulte  gebyrer  er  i modstrid med den generelle må lsætning på det forbrugerpolitiske område om, at gebyrer skal frem i lyset. Både procentbaserede gebyrer og forb u- det  mod  at  synliggøre  gebyrer  går  imod  de  seneste  tendenser  i  Europa. EU-Kommissionen har således i forbindelse med en verserende klagesag over MasterCard ”overtalt” selskabet til at opgive et generelt krav om, at betalingsmodtager ikke må overvælte g ebyret på forbrugeren. HTS anfører endvidere, at forslaget indebærer, at det bliver overladt til de enkelte detailvirksomheder at påse, om de enkelte i nternationale kort som modtages, tilhører en valutaindlænding eller ej. HTS opfordrer til, at der fortsat  gives  dispensation  for  lovens  §  14,  således  at  der  fortsat  kan  o p- kræves gebyr på de dansk udstedte i nternationale betalingskort. Oliebranchens Fællesrepræsentation anfører supplerende, at forbudet mod at  overvælte  kreditkortgebyrerne  på  forbrugerne  gør  det  ekstra  attraktivt for  banksektoren  at  promovere  disse  kort  på  bekostning  af  Dankortet. Forbudet   mod   synliggørelse   af   gebyret   på   dansk   udstedte   kredi tkort rummer derfor en trussel mod Dankortets fremtid. Dansk Textil Union, Danmarks Skohandlerforening og Danmarks Tapet- og  Farvehandlerforening  kan  ikke  støtte  forslaget  om  at  fjerne  butikker-

7/11 nes overvæltningsret for de danske udstedte internationale kort. Der er ta- le om så betydelige gebyrer for butikkerne, at  flere butikker må forventes at fravælge at modtage internationale kort i tilfælde af forbud mod over- væltning.  Forbrugere,  der  ikke  betaler  med  kort,  vil  i  langt  højere  grad komme til at betale for kortkunders forbrug. Set i lyset af, at spørgsmålet ikke blev drøftet mellem parterne frem til fremlæggelsen af den justerede Dankort-model, er forslaget overraskende. Kommentar Hensynet til ligebehandling taler for, at forbudet mod overvæltning også skal strække sig til dansk udstedte internationale kort, således at re glerne for danske kort ensrettes. Dette er også forudsat i den  justerede Dankort- model fra februar 2005, som et bredt flertal i Folketinget har givet deres opbakning til. Erfaringerne fra udlandet har endvidere vist, at den mest almindelige si- tuation er, at forretningerne ikke overvælter  gebyret, uanset at forretnin- gerne for nogle korttyper betaler væsentlig højere gebyrer end de danske. I visse tilfælde er det en del af aftalebetingelserne fra pengeinstitutternes side, at forretningerne ikke har adgang til at overvælte gebyrer direkte på brugerne.   Allerede i dag håndterer forretningerne opkrævning af forskellige gebyrer på   de  forskellige  kort,  og  den  foreslåede  ændring  for  så  vidt  angår     de dansk  udstedte  internationale  kort  ses  derfor  ikke  at  indebære  særskilte problemer for forretningerne i relation til selve opkrævningen. Det er i dag hovedsageligt valutaudlændinge, der benytter de udenlandsk udstedte  internationale  kort  i  Danmark,  og  muligheden  for  overvæltning vil derfor ikke p.t. betyde nogen mærkbar forskelsbehandling i forhold til de dansk udstedte kort. Hvis disse forhold ændrer sig, vil bekendtgørelsen om de internationale kort kunne ændres i overensstemmelse hermed. 3.4. Særlige ordninger i henhold til lovens § 14, stk. 7 og 8 Finansrådet anfører,  at det er væsentligt og nødvendigt, at der med denne bestemmelse gives mulighed for på forretningsmæssig basis at indgå aft  a- le  med  betalingsmodtagere  om  særlige  ordninger  eller  funktionaliteter knyttet  til  Dankort-systemet.  Det  er  derfor  af  største  vigtighed,  at  de nærmere regler, som forudsættes udstedt i henhold til § 14, stk. 8, alene præciserer – og ikke indskrænker – adgangen til, at kortudsteder eller ind- løser  på  forretningsmæssig   basis  kan  indgå  aftale  om  særlige  ordninger eller tillægsydelser. Muligheden for at fastsætte nærmere regler bør der- for  kun  udnyttes,  såfremt  der  opstår  fortolkningstvivl  eller  tvist  om  u  d- møntningen af § 14, stk. 7. Vedrørende  formuleringen  ”det  enkelte  betalingsmiddel”  i  §  14,  stk.  7, forudsætter Finansrådet, at  der er mulighed for at indgå aftale med bet a-

8/11 lingsmodtager  om  særlige  faciliteter,  funktionaliteter  eller  tillægsydelser knyttet til såvel det enkelte kort, grupper af kort som til betalingssystem et i sin helhed. Dette bør præciseres i bemærkningerne til bestemmelsen. Dansk Handel og Service og COOP samt Håndværksrådet og   HTS anfø- rer,  at det  er vigtigt, at det i loven sikres, at adgangen for pengeinstitut- terne til at opkræve betaling for særlige ordninger forudsætter, at der ikke er tale om ydelser, som har været omfattet af det oprindelige gebyrforbud i den tidligere betalingsmiddellov. Ved udmøntningen af ministerens be- myndigelse efter § 14, stk. 8, skal det sikres, at der er tale om ordninger, som ikke kan anses for ydelser, der naturligt må anses for fo rbundet med driften af et velfungerende og sikkert Dankort-system. Endvidere skal det sikres, at der ikke sker forringelser i forhold til de nuværende validerings- regler,  hæftelsesregler  og  betalingsgarantier  overfor  hverken  forbrugere eller detailhandel. Forbrugerrådet finder bemærkningerne til lovforslagets § 14, stk. 7 og 8 , uklart formuleret og henstiller til, at bemærkningerne uddybes. Herunder foreslår  Forbrugerrådet,  at  der  i  lovforslagets  b  emærkninger  gives  både en  negativ  og  positiv  afgrænsning  af  de  muligheder,  som  der  med  disse særlige ordninger åbnes op for. Endvidere foreslår Forbrugerrådet, at det præciseres i lovforslaget, at § 14, stk. 6, tillige finder anvendelse i relati- on til særlige ordninger, således at forbrugeren ikke kan opkræves gebyr hos betalingsmodtager for disse tillægsydelser. Kommentar i. Det forudsættes med lovforslaget, at adgangen for pengeinstitutterne til at opkræve betaling for særlige ordninger ikke vedrører ydelser, som har været  omfattet  af  det  oprindelige  gebyrforbud  i  den  tidligere  betalings- middellov. ii.  Med  lovforslaget  §  14,  stk.  8,  har  ministeren  hjemmel  til  at  udstede nærmere regler for yderligere at præcisere adgangen til, at der kan indgås aftale om særlige ordninger. iii. Det foreslås, at bemærkningerne til lovforslaget præciseres, således at det fremgår, at forbudet mod overvæltning, jf. forslagets § 14, stk. 6, till i- ge skal finde anvendelse på de særlige ordninger.   3.5. Pengeinstitutternes omkostningsstruktur Finansrådet  anfører ,  at  der  med  lovforslagets  §  14,  stk.  1,  ændres  i  den gældende lovs formulering, som er uhensigtsmæssig. Finansrådet foreslår i stedet, at bestemmelsen formuleres således: ”Omkostninger ved drift af et  betalingssystem  kan  på lægges  betalingsmodtager,  jf.  dog  §  14,  stk.  4. Omkostningerne fastsættes efter § 15, jf. dog § 14, stk. 2.”.

9/11 Håndværksrådet,   Dansk Handel og Service og COOP finder det bydende nødvendigt, at det præciseres, at pengeinstitutternes gebyrer - nu i form af et årligt abonnement  - skal afspejle en nærmere bestemt andel af pengein- stitutternes   faktiske   omkostninger   forbundet   med   driften   af   Dankort- systemet.  Dette  forhold  er  særlig  vigtigt  fra  1.  januar  2010,  hvor  ud- gangspunktet for pengeinstitutternes abonnementsindtægter ændres fra et i  dag  fast  beløb  på  125  mio.kr.  (2005  niveau)  til  en  omkostningsvurd e- ring.  Organisationerne  finder  endvidere,  at  der  bør  pålægges  pengeinst i- tutterne pligt til særskilt regnskabsaflæggelse overfor Konkurrencestyrel- sen for indløsningsdelen i PBS. Dansk Handel og Service og COOP samt Håndværksrådet og   HTS anfø- rer endvidere, at der i lovforslagets bemærkninger til § 14, stk. 1 mangler en væsentlig tilføjelse. Således bør bemærkningen fra  lovbemærkninger- ne til L221 af 30. april 2003 til lovforslagets § 1 (ad § 14, stk. 1, syvende afsnit) indføjes i sin helhed i det nuværende lovforslag. Ordlyden af lov- bemærkningerne  til  den  gældende  §  14,  stk.  1  er,  at  efter  den  1.  januar 2010 ”skal Konkurrencestyrelsen påse, jf. § 15, at de gebyrer,  pengeinsti- tutterne opkræver – hvoraf op til halvdelen af omkostningerne kan dæk- kes af gebyrer på forretningerne  – ikke overstiger omkostningerne inklu- sive  en  rimelig  avance,  jf.  nærmere  bemærkningerne  til  forslagets  §  2, samt at gebyrerne samlet set – dvs. gebyrer opkrævet fra såvel forbrugere som forretninger – ikke overstiger de samlede omkostninger inklusive en rimelig avance.” For så vidt angår lovforslagets formulering af § 14, stk. 1 anfører organ  i- sationerne, at formuleringen af samme bestemmelse i den gældende lov i stedet  bør  anvendes  for  at  undgå  fortolkningstvivl.   Organisationerne  an- fører endvidere, at det er afgørende, at det præciseres, at det ny abonne- ment  afskærer  pengeinstitutterne  fra  at  opkræve  yderligere  betaling  for alt, hvad der naturligt må anses for omkostninger til drift af et betaling s- system. Ligeledes skal det fastslås, at kun de omkostninger, som relaterer sig  til  indløsning,  er  relevante  for  betalingsmodtagers  betaling  af  år s- abonnement. Organisationerne peger endvidere på, at der e r behov for en nøje afklaring af de relevante omkostningselementer og beregningsmeto- der, ligesom det skal sikres, at der sker benchmarking mellem de forskel- lige pengeinstitutter for at sikre, at det er omkostninger fra den mest ef- fektive indløser, som anvendes til kalkulation. Som et led i den samlede vurdering   af   pengeinstitutternes   omkostninger   skal   pengeinstitutternes indtægtsside  også  indgå.  Endvidere  er  det  vigtigt,  at  Konkurrencestyre  l- sens pligt til hvert andet år at udarbejde redegørelser for pengein stitutter- nes omkostninger til betalingskortsystemet opretholdes. Kommentar i. Det foreslås, at  lovforslagets § 14, stk. 1, ændres, således at ordlyden af bestemmelsen i højere grad svarer til hidtidige formuleringer. Der er ikke påtænkt materie lle ændrin ger med ændringsforslaget .

10/11 ii. Det fremgår af  bemærkningerne til lovforslaget, at gebyrerne over for forretningerne  skal  afspejle  en  nærmere  bestemt  andel  af  pengeinstitut- ternes omkostninger forbundet med driften af dankortsystemet. Det fore- slås dog  for god ordens skyld, at bemærkningerne til lovforslaget ændres således at dette  - især for perioden efter 2010 - fremgår tydeligere.  Der vil ikke blive ændret på forudsætningerne bag  den justerede Dankort-model fra februar 2005. iii.  Det  findes  med  henvisning  til  Konkurrencestyrelsens  vide  beføjelser efter  den  gældende  betalingsmiddellovs  §  21  ikke  nødvendigt  at  indføre særlige regler om særskilt regnskabsaflæggelse. 3.6. Øvrige emner Advokatrådet  henstiller til, at det bør overvejes, om det er for tidligt at ta- ge endelig stilling til virkningen af den seneste lovændring, som trådte i kraft januar 2005. FDB finder, at bemærkningerne til lovforslaget i flere tilfælde alene for- holder sig til Dankortet. FDB henstiller til, at det sikres, at de foreslåede lovændringer ikke lovfæster en særlig konkurrencefordel til Dankortet el- ler ejerne af Dankort-systemet, men at alle danske udstedere af betalings- kort med chip gives lige mulighed for at konkurrere på betalingskortma r- kedet til gavn for forbrugerne og virksomhederne. Finansrådet anfører, at teksten under afsnittet ”Forholdet mellem indløs e- re” i Lovbemærkningernes almindelige bemærkninger bør afspejle ordly- den i den justerede Dankort-model af februar 2005, pkt. 5, om en intern fordelingsnøgle  mellem  pengeinstitutterne  på  ikke -diskriminerende  vil- kår . Kommentar i. Det fremgår af selve lovteksten, at loven gælder for alle kort. ii. Afsnittet ”Forholdet mellem indløsere” afspejler pkt. 5 i den justerede Dankort-model  fra  februar  2005.  Evt.  forskelle  mellem  lovbemærknin- gerne og den justerede Dankort-model er ikke udtryk for en fravigelse af Dankort-modellen. 4. De hørte myndigheder og organisationer Advokatrådet  (Advokatsamfundet),  Amtsrådsforeningen  i  Danmark,  A  r- bejderbevægelsens  Erhvervsråd,  CO -Industri,  COOP  Danmark  (FDB), Den   Europæiske   Centralbank,   Dankort   A/S,   Danmarks   Nationalbank, Dansk  Annoncørforening,  Dansk  Arbejdsgiverforening,  DDK  -  Dansk Detail  Kreditråd,  Dansk  Handel  og  Service,  Dansk  Industri,  Dansk  IT, Dansk  Markedsføringsforbund,  Dansk  Postordreforening,  Dansk  Taxa- råd, Danske Andelsselskaber, Danske Biludlejere, Danske Finansiering s-

11/11 selskabers Forening, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommer- forening,  Det  Kriminalpræventive  Råd,  Finansforbundet,  Finansminist e- riet,  Finansrådet,  Finanssektorens  Arbe jdsgiverforening,  Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden,  Forbrugerrådet,  Foreningen  for  Dansk  Inte r- nethandel, Forsikring og Pension, HK Danmark, HORESTA, HTS - Han- del, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, IT  - Brancheforeningen,    Kommunernes    Landsforening,    Konkurrencerådet, Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengei n- stitutter,  Miljøministeriet,  Ministeriet  for  Videnskab,  Teknologi  og  Ud- vikling, Nærbutikkernes Landsforening, Oliebranchens Fællesrepræsenta- tion,   PBS,   Realkreditrådet,   Sammenslutningen   Danske   Andelskasser, Skatteministeriet, Specialarbejderforbundet i Danmark, og Trafikministe- riet. Derudover har Landbrugsrådet, Hvidovre Erhvervsforening , Dansk Textil Union og Danmarks Handelsstandsforening afgivet høringssvar.