Den næste sag på dagsordenen var:
12) Anden behandling af lovforslag nr. L 154:
Forslag til lov om ændring af lov om visse betalingsmidler. (Betalingsmodtager skal betale et årligt abonnement til indløser for at modtage et betalingsmiddel med chip. Betalingsmodtager må ikke opkræve gebyr af bruger, når denne benytter et betalingsmiddel i den fysiske handel). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 13/4 2005. Første behandling 26/4 2005. Betænkning 31/5 2005).
Der var stillet 2 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under ét.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Ændringsforslag nr. 1 og 2 vedtoges uden afstemning.
Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.