Jeg vil gerne indlede med at takke for den brede tilslutning fra samtlige partier, der har været til i hvert fald meget store dele af lovforslaget, og så komme med den generelle betragtning, at det er korrekt, at det her lovforslag har ganske mange forskellige elementer i sig, men mange af dem omhandler jo noget, man i hvert fald under en hat kunne sige er noget, der har at gøre med færdselssikkerhed og trafik, hvis man måske lige ser bort fra bestemmelsen om ændringer af pasloven. Derfor vil jeg også sige, at jeg er fuldt ud opmærksom på, at et lovforslag skal have en identitet, herunder også at der ikke sammenbrokkes for mange ting i et lovforslag.
På den anden side ville det heller ikke virke hensigtsmæssigt, hvis vi sad med otte til ti lovforslag, der havde bittesmå ændringer hver for sig. Så det er en balancegang. Men det er blot for at sige til de ordførere, der var inde på de sådan mere principielle betragtninger, at det er jeg fuldt ud opmærksom på, og jeg synes også, det er berettiget, at man hæver en pegefinger fra Folketingets talerstol og siger til den til enhver tid siddende minister, at vedkommende skal være varsom med at putte for mange forskellige elementer sammen i ét lovforslag.
Det er rigtigt, som mange af ordførerne har været inde på, at der er mange elementer i dette lovforslag, og det, der har været meget centralt for regeringen, og som også er et af de helt bærende elementer i lovforslaget, er den skærpelse af reglerne om køre-hvile-tid, der lægges op til. Jeg har været meget glad for i dag at høre fra samtlige partier, at man er glad for det sanktionsniveau, regeringen har fastsat, men jeg har også bemærket, at i den offentlige debat har nogle personer kritiseret det lidt, fordi de synes, at sanktionsniveauet ikke er skrapt nok. Af bemærkningerne fremgår det, hvorledes lovforslaget kommer til at virke, og jeg håber, det har overbevist folketingsmedlemmerne om, at det er et særdeles skrapt sanktionsniveau, der lægges op til. Men vi medvirker selvfølgelig meget gerne under udvalgsbehandlingen til at redegøre yderligere, såfremt man skulle være i tvivl om, hvorvidt sanktionsniveauet er skrapt nok.
Jeg tror, det var hr. Morten Bødskov, der sagde i sit ordførerindlæg, at det jo ikke nytter noget, at vi har nogle regler, hvis det kan betale sig at overtræde reglerne og score en økonomisk gevinst på at sætte færdselssikkerheden over styr. Det er også ud fra den betragtning, at sanktionsniveauet er lagt sådan, at det kommer til at gøre rigtig ondt, hvis man overtræder reglerne. Det skal i hvert fald ikke kunne betale sig at overtræde køre-hvile-tids-bestemmelserne og stuve en busfuld skiturister til Østrig og overtræde reglerne for at score en økonomisk gevinst, og jeg vil altså mene, at sanktionsniveauet er så skrapt, at jeg vil betragte det som ret urealistisk, at der overhovedet er en økonomisk gevinst at hente ved at overtræde reglerne.
Hr. Morten Bødskov spurgte i sit indlæg, om de skærpelser, der nu kommer, og især skærpelserne over for chaufførerne, har en eller anden form for afsmittende effekt på vognmændene, som jo er dem, der står bag. Til det vil jeg sige, at jeg har fået oplyst i dag fra Transport- og Energiministeriet, at der har været et møde i Vejtransportrådet den 12. april, og at man her blev enige om en skærpelse og en graduering af vurderingen af alle køre-hvile-tids-overtrædelser efter det enkelte tilfældes grovhed, så der nu kommer opstramninger i tilbagekaldelsen af bus- og godsvognmandstilladelser, og samtidig vil man indføre mulighed for automatisk at meddele advarsler til vognmanden. Der kommer altså de skærpelser, som bl.a. Socialdemokratiet efterlyste, så det ikke kun er chaufførerne, men også vognmændene, der får realiteterne at føle, hvis loven ikke bliver overholdt.
Hr. Morten Bødskov spurgte også, om permanentgørelsen af den forsøgsordning, der har været med 80-kilometers-hastighedsbegrænsning for tunge køretøjer på motorvejene, bliver fulgt op af et overhalingsforbud på de samme strækninger. Jeg vil godt henvise til lovforslagets side 51 eller deromkring, her er det i hvert fald beskrevet, at overhalingsforbuddet ikke kun bliver opretholdt, men også udvidet på samme tidspunkt, som lovforslaget træder i kraft. Jeg er nemlig enig i, at de to ting skal gå hånd i hånd af hensyn til færdselssikkerheden.
Hr. Kim Christiansen mente i sit indlæg, at der måske var anledning til at ændre ikrafttrædelsestidspunktet, for så vidt angår spørgsmålet om, hvornår knallerter skal registreres. Der var andre ordførere, der gik endnu videre, og jeg mener, det var fru Majbrit Berlau, der var inde på, at alle knallerter skulle registreres.
Jeg vil sige, at vi har vurderet spørgsmålet nøje. I den ideelle verden er der ingen tvivl om, at det havde været godt at tage alle knallerter med, for så havde vi styr på alle fra starten. På den anden side må man sige, at i dag er der ganske mange mennesker, som har haft en knallert i årevis, og skulle man så lige pludselig indføre den ordning, ville det efter min mening udsætte de borgere for en masse unødigt bureaukrati og besvær, som ikke fandtes, da de erhvervede sig en knallert.
Derfor er det ud fra en samlet betragtning endt med, at vi har sagt: I det godes verden havde det været bedre, at samtlige knallerter havde været med, men vi tager altså en beslutning om, at det er de personer, der erhverver en knallert efter den 1. juli 2006, der kommer med i ordningen.
Jeg vil sige til fru Elisabeth Arnold - jeg takker i øvrigt for de pæne bemærkninger - at jeg ikke i dag kan give et skøn over, hvornår alle er med i ordningen. Men politiets egen vurdering er, at de, som udgør et problem, er dem, som køber nye knallerter og meget gerne vil køre meget stærkt, og lovforslaget skulle i hvert fald være meget målrettet mod dem.
Fru Majbrit Berlau og hr. Kim Christiansen rejste det mere principielle spørgsmål: Jamen kan vi være sikre på at fange de slemme? Jeg vil sige, at selv om det ikke er alle, der får nummerplader fra starten, kommer denne indsats jo ikke til at stå alene. Politiet er allerede i dag i gang med at teste knallerter uanmeldt med henblik på f.eks. at undersøge, som fru Majbrit Berlau spurgte til, om de er tunede. Ved tekniske skoler og andre steder, hvor der typisk er mange knallerter, møder politiet op med et rullebånd, hvor de kan sætte knallerten op og undersøge, om den er ulovlig, og det er altså knallerter både med og uden nummerplade. Politiet kan konfiskere knallerten, hvis den ikke fungerer godt nok, så det er altså ikke sådan, at de, der ikke har nummerplade, slipper. Politiet skal bare snuppe dem i den almindelige kontrol, og det er man opmærksom på.
Så spurgte hr. Kim Christiansen også, om der er taget højde for, at der bør ske en differentiering af det udseende, nummerpladerne skal have, for så vidt angår knallert 30 og knallert 45. Ja, nummerpladerne bliver differentierede, så der bliver forskel på nummerpladerne, alt efter om det er en knallert 30 eller en knallert 45. Jeg mener, det var det, hr. Kim Christiansen spurgte til.
Jeg ved ikke, om jeg skulle forstå fru Elisabeth Arnold sådan, at fru Elisabeth Arnold ikke selv har deltaget i motorløb, men jeg vil sige, at når vi indfører denne bestemmelse, sker det sådan set i en erkendelse af, at der er nogle unge mennesker, som synes, det er voldsomt interessant at køre meget hurtigt, og som godt kan lide at have fart i blodet. Her kan man sige, at frem for at de bare selv arrangerer det under ulovlige omstændigheder og måske til fare for andre, er det altså mere formålstjenligt, at de organisationer, som har den nødvendige ekspertise og uddannelse, kan stå bag, så det bliver et organiseret motorløb med ordentlige afspærringer, og hvor frivillige stiller op og sikrer, at der ikke kommer andre ud på kørebanen osv., så det kommer til at ske under ordnede forhold. Det tror jeg er en fornuftig måde til at afbalancere to hensyn, som ellers retter sig mod hinanden, nemlig unge menneskers lyst til at køre meget hurtigt og det, at færdselssikkerheden tilgodeses.
Jeg er også meget glad for de bemærkninger, der var om lovforslagets del om de kommunale parkeringsvagter. Det har været en grotesk lovgivningsmæssig situation, at de folk, der virkelig parkerer ulovligt, har parkeringsvagterne ikke kunnet klare, hvorimod de, der holder 5 minutter for længe, har kunnet få en klækkelig bøde. Det skulle der gerne blive lavet om på med lovforslaget, som giver yderligere beføjelser.
Det eneste, der egentlig har skuffet mig ved behandlingen i dag, er, at jeg i hvert fald ikke har hørt nogen af ordførerne nævne fru Margrete Auken her fra talerstolen. Men jeg vil i hvert fald sige, at det lille afsnit, der er sat ind for at gøre tilværelsen lidt nemmere for cyklisterne, så de nu kan få lov at cykle over fortovet, er noget, vi kan takke fru Margrete Auken, der her i Folketinget har ført en meget utrættelig kamp for cyklisternes rettigheder, for. Selv om det måske lyder, som om det bliver sagt med et smil på læben, siger jeg det næsten med et stort smil på læben, for der er ingen tvivl om, at fru Margrete Auken virkelig kæmpede for det.
Da fru Margrete Auken her fra talerstolen redegjorde for, hvordan reglerne er, tror jeg også, der var mange af os, der var overraskede over, at reglerne virkelig var så firkantede. Jeg tror, der er mange, der har overtrådt cyklistreglerne mange gange i løbet af deres liv, og derfor vil jeg også sige som en hyldest til fru Margrete Auken, at vi i hvert fald sikrer, at noget af lovgivningen bliver i overensstemmelse med det, borgerne gør i dagligdagen.
Med disse bemærkninger vil jeg sige tak for den store opbakning, der har været til lovforslaget. Jeg ser frem til udvalgsarbejdet, og som sagt er jeg også indstillet på at give videre besvarelser, hvis nogen skulle være i tvivl om, hvorvidt det sanktionsniveau, vi har lagt os fast på, er tilstrækkelig skrapt. Det er det efter min klare overbevisning.