Justitsministeriet
Lovafdelingen
Kontor:
Lovteknikkontoret
Sagsnr.:
2005-774-0003
Dok.:
DBJ40025
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 af 28. april 2005 fra Folketingets Retsudvalg.
Spørgsmål:
”Vil ministeren stille et ændringsforslag, som indfører en frist i § 12, stk. 3, hvorefter
der mindst skal gå 1 måned og højst må gå f.eks. 6 måned er mellem kundgørelsen og
retsmødet?”
Svar:
Efter borteblevnelovens § 12, stk. 1, skal den borteblevne indkaldes med et af retten fastsat var-
sel til det retsmøde, hvor dødsformodningsdom vil blive afsagt, hvis der ikke inden eller på selve
retsmødet fremkommer afgørende nyt. Efter lovens § 12, stk. 3, skal dette varsel være på mindst
3 måneder og højst 1 år regnet fra kundgørelsen af den offentlige indkaldelse. § 12, stk. 1 og 3,
indebærer således, at d ødsformodningsdom ikke
kan
afsiges før udløbet af den frist, som retten i
medfør af § 12, stk. 1, jf. stk. 3,
fas
tsætter i det enkelte tilfælde.
Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås bestemmelsen ændret således, at der i alle tilfælde skal fas t-
sættes en frist på mindst 1 måned fra kundgørelsen af den offentlige indkaldelse til afholdelsen af
retsmødet.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3.1., er det med den fo-
reslåede ændring af bestemmelsen forudsat, at en frist på 1 måned normalt vil være tilstræ kkelig.
Retten vil dog efter en konkret vurdering kunne fastsætte en længere frist, hvis der skønnes at
være behov for det navnlig på grund af forholdene på det sted, hvor den borteblevne er fo rsvun-
det.
Formålet med den foreslåede ordning er at sikre en passende hensyntagen til de efterladtes behov
for en retlig afklaring og til behovet for så vidt muligt at undgå, at der a fsiges dødsformodnings-
domme vedrørende personer, der senere viser sig at være i live.
Da fristen efter den foreslåede ordning som sagt normalt vil være på 1 måned, og da en eventuel
længere frist alene vil komme på tale, hvis retten fin der, at dette som følge af særlige omstæn-
