Der er et sammenfald mellem det lovforslag, der lige er blevet behandlet, og det lovforslag, vi skal til at behandle nu, nemlig at det er konsekvensændringer som følge af, at vi nu gennemfører en kommunalreform.
Jeg må indrømme, at det, vi skal behandle nu, er en meget lille del af kommunalreformen, det sikrer blot, at alle de steder på Finansministeriets område, hvor amtskommunerne omtales, vil regionerne i stedet for indgå i loven, og så sikrer det, at man kan fastholde den allerede gældende retstilstand for de tjenestemænd, som er ansat i den amtskommunale folkeskole.
Af samme grund er der ingen økonomiske konsekvenser af at vedtage det her lovforslag, og da Venstre jo bakker helhjertet op om kommunalreformen, kan vi naturligvis også støtte det her lovforslag.