Til lovforslag nr. L 149 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den   25. maj 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lø nsedler) [af skatteministeren (Kristian Jensen)] 1. Ændringsforslag Skatteministeren har stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 6. april 2005 og var til 1. behandling den 20. april 2005. Lovforsla- get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 24. februar 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 9. Den 7. april 2005 sendte skat- teministeren de indkomne høringssvar  og et notat herom til udvalget. Politisk aftale Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen fra juni 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en  strukturreform  og  aftalen  om  en  udmøntningsplan  fra  september  2004  mellem  regeringen  og Dansk Folkeparti. Skriftlige henvendelser Udvalget  har  i  forbindelse  med  udvalgsarbejdet  modtaget  en  skriftlig  henvendelse  fra  Michael Andersen, Viby. Skatteministeren har over for udvalget kommenteret henvendelsen. Spørgsmål Udvalget har stillet 19 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besv  a- ret. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkni n- gen.

2 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændring  s- forslag. Et mindretal i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindre- tallet vil stemme for de stillede ændringsforslag. Et andet mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag. Enhedslistens  og  Socialistisk  Folkepartis  medlemmer  af  udvalget  er  imod  lovforslaget,  selv  om det indeholder nogle klare forbedringer, herunder mere ens regler og at  man som hovedregel ikke kan  lave  lønindeholdelse  hos  kontanthjælpsmodtagere  og  førtidspensionister.  Det  er  også  et  stort fremskridt, at gældsfængslet nu bliver afviklet. Men partierne er imod, at der generelt bliver muli g- hed  for  at  foretage  lønindeholdelse  ud  over  de  20   pct.  af  lønnen,  der  i  dag  har  været  maksimum. Desuden er der en forringelse af mulighederne for gældseftergivelse. Tjóðveldisflokkurin   ,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin   var  på  tidspunktet  for  betæn   k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    skatteministeren, tiltrådt af et  flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL): Til § 45 1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer: »01. I § 7, stk. 3, ændres »§ 6, stk. 3  « til: »§ 6, stk. 5«.« [Konsekvensændring som følge af den under § 45, nr. 1, foreslåede indsættelse af to n ye stykker] Til § 52 2) Nr. 7 affattes således: »7. § 73 C, 2. pkt., og § 73 D, 2. pkt., ophæves.  « [Konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af § 73 C, 2. pkt.] Til § 54 3) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer: »01. I § 49 ændres »§ 48, s tk. 1-5 og 7« til: »§ 48, stk. 1-5, 7 og 8«.« [Konsekvensændring som følge af den under § 54, nr. 1, foreslåede indsættelse af et nyt stykke]

3 Til § 63 4) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer: »01. I § 10, stk. 1, ændres   »§9, stk. 6 og 7    « til: »§ 9, stk. 7 og 8«.« [Konsekvensændring som følge af den under § 63, nr. 1, foreslåede indsættelse af et nyt stykke] Til § 64 5) Nr. 2 affattes således: »2. I § 5 indsættes som stk. 5-10: »Stk. 5. Beløb efter stk. 3 kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i  løn m.v. efter re g- lerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Skyldige beløb kan endvidere inddr i- ves ved modregning i overskydende skat. Stk. 6. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 3 efter reglerne i opkræ  v- ningsloven. Stk. 7. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om indsigelser, som skyldneren fremsætter over for restanceinddrivelsesmyndigheden om kravets berettigelse, om berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af en genn emført modregning i overskydende skat. Begæringen fremsættes over for restanceinddrivelsesmyndigheden, som indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499   -503. Stk. 8. Afgørelse efter stk. 7 træffes af fo   gedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er b  e- liggende. Stk. 9. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter stk. 7 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse eller modregning. Stk. 10. Overskrides den i stk. 9 nævnte frist, afviser fogedretten sagen. Justitsministeren kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en in  d- sigelse behandles. Begæring herom skal i så fald indleveres til fogedretten inden 4 u   ger efter tilla- delsens meddelelse. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.«« [Særlig klageadgang til fogedretten] Til § 85 6) I stk. 1 ændres »1. oktober 2005  « til: »1. november 2005«. [Konsekvens af ændring af fusionens virkningstidspunkt] 7) I stk. 2 ændres »nr. 7  « til: »nr. 8«. [Korrektion] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under § 45, nr. 1, foreslåede indsættelse af to nye stykker i lov om mark- og vejfred (Mark- og vejfredsloven).

4 Til nr. 2 Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af kildeskattelovens § 73 C, 2.pkt. Til nr. 3 Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under § 54, nr. 1, foreslåede i ndsættelse af et nyt stykke i lov om almene boliger samt støtt ede private andelsboliger m.v. Til nr. 4 Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under § 63, nr. 1, foreslåede indsættelse af et nyt stykke i lov om tvungen administration af udlejningsejendomme. Til nr. 5 Der er efter gældende regler vedr. kontrolafgifter, f.eks. § 6a, stk. 5, i lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik (lovbekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 1317 af 20. december 2000), fastsat, at skyldneren inden for visse frister kan begære indsigelser om kravets berettigelse, om pålæg om lønindeholdelse eller en beslutning om iværksættelse af mo d- regning m.v. prøvet af fogedretten. Denne særlige lette adgang til domstolsprøvelse for så vidt a n- går kontrola fgifter af bl.a. berettigelsen af den pålagte afgift ændres der ikke på i forbindelse med samlingen  af  inddrivelsen  i  Skatteministeriet,  jf.  forslag  til  lov  om  opkrævning  og  inddrivelse  af visse fordringer (lovforslag nr. L 112) og særligt afsnit 2.2. i forslag til lov om ændringer af forske l- lige love. (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fo rdringer –  samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet (lovforslag nr. L 113). Ved en fejl blev der ikke i det fremsatte lovforslag i relation til lov om buskørsel foreslået en ti  l- svarende  adgang  til  prøvelse  af  fogedretten  og  det  foreslås  derfor,  at  fogedretten  efter  begæring træffer  afgørelse  om  indsigelser,  som  skyldneren  fremsætter  over  for  restanceinddri velsesmyndig- heden om kravets berettigelse, om berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om b e- rettigelsen af en gennemført modregning i overskydende skat. Begæringen fremsættes over for r e- stanceinddrivelsesmyndigheden,  som  indbringer  indsigelsen  for  fogedretten.  Afgørelsen  træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503. Det præciseres herudover, at inddrivelsen kan ske ved modregning i overskydende skat. Til nr. 6 Det er besluttet at udskyde fusionen på skatte - og inddrivelsesområdet  fra 1 . oktober 2005, som blev meldt ud efter folketingsvalget, til den 1. november 2005. Som følge heraf foreslås det, at æn d- re ikrafttrædelsen fra 1. oktober 2005 til den 1. november 2005, så de foreslåede ændringer træder i kraft samtidig med fusionen. Til nr. 7 Henvisningen i lovforslaget er ved en redaktionel fejl blevet anført med forkert nummer. Den ko r- rekte henvisning er til § 52, nr. 8.

5   Kim Andersen (V)   Charlotte Antonsen (V)   Peter Christensen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V)   Torsten Schack Pedersen (V)   Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF)   Charlotte Dyremose (KF)   Jakob Axel Nielsen (KF) RenéSkau Björnsson   (S)   Pia Gjellerup (S)   Frode Sørensen  (S) fmd.   Rasmus Prehn (S) Ole Stavad (S)   Poul Erik Christensen (RV)    Poul Henrik Hedeboe (SF)   Frank Aaen (EL) Tjóðveldisflokkurin   , Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

6 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 149 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren 2 Meddelelse om vejledende tidsplan for lovforslaget 3 Resultat af forelæggelse af muligheden for anvendelse af digitale lø nsedler for et af Økonomi  - og Erhvervsministeriets virksomhedsp a- neler 4 Materiale fra L 10 (Revision af reglerne om gældssanering) 5 1. udkast til betænkning 6 Ændringsforslag, fra skatteministeren 7 2. udkast til betænkning 8 Supplerende ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteminist  eren 9 3. udkast til betænkning 10 Supplerende ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren 11 Henvendelse af 20/5-05 fra Michael Andersen, Viby 12 Kommentar til henvendelse fra Michael Andersen, fra skatteministe- ren Oversigt over spørgs mål og svar vedrørende L 149 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvilke kriterier ministeren vil opstille for beskyttelsen af de socialt svage borgere med lave indkomster i forbindelse med udar- bejdelsen af bekendtgørelsen til dette lovforslag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om kommunerne, som kravsmyndighed, fremover vil blive hørt før et kommunalt krav, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om det er rimeligt at små, private kreditorer, som følge af lo  v- forslagets, og ministerens svar herpå 4 Spm. om, hvorfor ministeren vil ændre betingelserne for at få efterg   i- velse,så de bliver magen til betingelserne for at få gældssanering, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om eftergivelse helt eller delvist af offentlig gæld, til skattem  i- nisteren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om, hvad der ligger i ordlyden i forslaget til ny § 15, stk. 2, nr. 1 i opkrævningsloven, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om at kommentere artiklen i bladet Tænk,   marts 2005 »Ingen vej ud«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7 8 Spm. om at uddybe svar vedrørende betalingsevnevurdering i forhold til lønindholdelse ud over 20 pct., til skatteministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om, hvorfor ministeren foreslår at bestemmelsen i den nuv æ- rende kildeskattelov § 73, stk. 3, 4. pkt. ikke skal opretholdes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om ministeren vil udnytte sin bemyndigelse i den foreslåede nye ordlyd af § 73, stk. 3 i kildeskatteloven, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om regeringen har tænkt sig at afsætte midler til, at Forbruge r- styrelsen løbende kan ajourføre det normalbudget  , der ligger til grund for betalingsevneberegningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509 fortsat vil være gæ l- dende i forhold til offentlig gældsinddrivelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om der med lovforslaget sker nogen ændringer i forho  ld til reg- lerne for inddrivelse og eftergivelse af studiegæld, til skatteminist  e- ren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om ægtefæller/samleveres økonomiske forhold vil blive inddr a- get i betalingsevneberegningen i forhold til skyldneren, til skattemini- steren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om at uddybe den foreslåede nye formulering af kildeskattel o- vens § 73, stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om en skyldner fortsat vil kunne pålægges at fremlægge oply s- ninger om ægtefælle/sa mlevers økonomiske forhold, til skatteminist e- ren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om, hvordan samspillet bliver mellem lønindholdelse og mo d- regning i børnechecken, til skatteministeren, og ministerens svar he r- på 18 Spm. om ophævelsen af § 21 i lov om u  nderholdsbidrag, til skattemi- nisteren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag, til skattemin  i- steren, og ministerens svar herpå

8 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes   svar herpå Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S og RV. Spørgsmål 1: Hvilke kriterier vil ministeren opstille for beskyttelsen af de socialt svage borgere med lave ind- komster i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgør elsen til dette lovforslag? Svar: Med henblik på at beskytte de socialt svage borgere vil der i bekendtgørelsen blive fastsat nedre indkomstgrænser for, hvornår der vurderes at være betalingsevne i relation til afgørelser om løni n- deholdelse  som  træffes  på     baggrund  af  nettoindkomsten.  De  nedre  nettoindkomstgrænser  som  er vejledende for, hvornår der vurderes at være betalingsevne, vil tage udgangspunkt i kontanthjælp s- niveauet efter skat for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn, og de vil blive justeret i takt med kontanthjælpsniveauet. Det vil herudover blive fastsat, at indeholdelsesprocenten er stigende med nettoindkomsten, sål e- des at den er nul for indkomster på eller under kontanthjælpsniveauet og herefter er stigende med nettoindkomsten  i  overensstemmelse  med,  at  betalingsevnen  alt  andet  lige  er  stigende  med  netto- indkomsten og således at høje indeholdelsesprocenter er forbundet med høje nettoindkomster. Det vil også herved blive sikret, at der altid er et økonomisk incitament til at op  nå beskæft   igelse – også for kontanthjælpsmodtagere   - eller anden lønfremgang, hvilket ikke er situationen, hvis lønindeho  l- delsesprocenten alene fastsættes på baggrund af en betalingsevnevurdering, da denne ved uændrede udgifter vil resultere i en tilsvarende forhøjelse af indeholdelsesprocenten. Da de foreliggende indkomstoplysninger i visse tilfælde kan være forældede, således at man ikke i alle situationer kan være sikker på, at den pågældende skyldner ikke modtager f.eks. kontan thjælp, vil  der  også  blive   anvendt  oplysninger  fra  de  såkaldte  MIA -indberetninger  til  at  sikre,  at  der  ikke udsendes  lønindeholdelsesvarsel  til  modtagere  af  kontanthjælp,  førtidspension  og  folk epension. Dermed sikres det også, at svage borgere i denne gruppe, for hvem det kan være    vanskeligt at ud- fylde et budgetskema, ikke uden dyberegående sagsbehandling og evt. kontakt med de sociale my n- digheder i den pågældende kommune bliver lønindeholdt. De socialt svage borgere vil derfor som hovedregel blive holdt ude i forbindelse med lønin dehol- delse og anden inddrivelse. Det vil dog f.eks. på baggrund af oplysninger fra kommunen være m   u- ligt  at  udtage  en  sag  til  dyberegående  m anuel  behandling  med  henblik  på  at  foretage  en  konkret betalingsevnevurdering efter de regler, som også fastsættes i     bekendtgørelsen, og som vil tage u d- gangspunkt justitsministerens bekendtgørelse vedr. gældssanering, jf. besvarelsen af spørgsmål 10, således at det også herigennem sikres, at der tages de nødvendige sociale hensyn. Dette vil dog kun være relevant i helt s  ærlige situationer, f.eks. hvis kontanthjælpsmodtageren er over 25 år og hje m- meboende og derfor har en forhøjet betalingsevne på grund af lave eller ingen boligudgifter.   Jeg kan herudover henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 9. Spørgsmål 9: Ministeren bedes oplyse, hvorfor han foreslår at bestemmelsen i den nuværende kildeskattelovs § 73, stk. 3, 4. pkt. »Ved indeholdelse med mere end 15 pct. skal skattemyndighederne i hvert enkelt tilfælde have sikre oplysninger om at der overlades skatteyderen d  e nødvendige midler « ikke skal

9 opretholdes og om ministeren har tænkt sig at sikre tilsvarende regler i den bekendtgørelse minist   e- ren får bemyndigelse til at udstede? Svar: Baggrunden for, at det i spørgsmålet nævnte citat fra kildeskatteloven ikke opretho ldes er, at det kan give indtryk af, at lønindeholdelse med 15 procent eller derunder er en mindre alvorlig sag end lønindeholdelse med over 15 procent, idet der kun ved lønindeholdelse over 15 procent skal for  e- ligge sikre oplysninger om, at der overlades skatteyderen de nø dvendige midler. Dette mener jeg imidlertid ikke, er tilfældet, idet en lønindeholdelse med 10 procent i en nettoin   d- komst på 130.000 kr. kan have langt mere vidtrækkende konsekvenser for skatteyderen og dennes familie end en lønindeholdel se på 20 pr ocent i en nettoindkomst på 190.000 kr. Derfor skal der efter min mening i alle tilfælde sikres de samme oplysninger, uanset hvilken procent der indeholdes med. Herudover skal ophævelsen også ses i sammenhæng med, at det foreslås, at indeholdels esprocen- ten  kan  gradueres  efter  indkomsten  og  at  skatteministeren  kan  fastsætte  nærmere  regler  om  sa m- menhængen mellem nettoindkomsten og indeholdelsesprocenten. Som det fremgår af de almindel   i- ge bemærkninger afsnit 2.1.2.3. vil bemyndigelsen blive anvendt   til at fastsætte nærmere regler for den praksis med automatiserede forslag til lønindeholdelser, som efter gældende regler udarbejdes udfra objektive kriterier og på baggrund af de foreliggende oplysninger om indkomster m.v. Som  det  fremgår  af  bemærkninger   ne,  vil  der  blive  fastsat  nærmere  regler  om,  at  restanceinddr  i- velsesmyndigheden kan træffe afgørelse om lønindeholdelse på baggrund af skyldnerens nettoin d- komst,  hvis  skyldneren  ikke  reagerer  på  et  varsel  om  lønindeholdelse  eller  giver  fyldestgørende oplysninger.  De  foreliggende  oplysninger  om  indkomster  kan  være  oplysninger  fra  årsopgørelsen eller oplysninger afgivet i forbindelse med frivillig forskudsregistrering. Nettoindkomsten i relation til  den  maskinelle  lønindeholdelse  er  i  princippet  bruttoindkoms ten  plus  positiv  kapitalindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, SP-bidrag (midlertidigt suspenderet), ATP og skat. Det  fremgår  endvidere,  at  restanceinddrivelsesmyndigheden  forinden  iværksættelse  af  lønind e- holdelse skal underrette skyldneren om, at løni ndeholdelse påtænkes iværksat, og om den procent, der  agtes  indeholdt  med.  Skyldneren  skal  endvidere  oplyses  om,  at  indeholdelsesprocenten  kan ændre sig, hvis indkomstforholdene ændres. Restanceinddrive lsesmyndigheden skal endvidere gøre skyldneren bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse, og skal opfordre skyldneren til i n- den for en rimelig frist at fremkomme med yderligere oplysninger om sine aktuelle økonomiske og familiemæssige  forhold  (budgetskema)  til  brug  for  vurderingen  af  betalingsevnen.  F  remkommer skyldneren  ikke  med  yderligere  oplysninger,  eller  giver  oplysningerne  ikke  restanceinddrivelses- myndigheden grundlag for at ændre den påtænkte afgørelse, skal skyldneren underrettes om, at lø n- indeholdelse iværksæ ttes. Indeholdelsesprocenten vil endvidere blive gradueret efter nettoindkomsten, således at indeholde l- sesprocenten  er  stigende  med  nettoindkomsten.  Herved  tages  der  hensyn,  til  at  betalingsevnen  alt andet lige er stigende med nettoindkomsten. Der vil endvidere blive fastsat nedre indkomstgrænser for, hvornår der vurderes at være betalingsevne. De nedre nettoindkomstgrænser som er vejledende for, hvornår der vurderes at være betalingsevne, vil tage udgangspunkt i kontanthjælp sniveauet efter skat for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år m   ed og uden børn. Da de foreliggende indkomstoplysninger i visse tilfælde kan være forældede, således at man ikke i alle situationer kan være sikker på, at den pågældende skyldner ikke modtager f.eks. kontan thjælp, vil  der  også  blive  anvendt  oplysninger  fra   de  såkaldte  MIA -indberetninger  til  at  sikre,  at  der  ikke udsendes  lønindeholdelsesvarsel  til  modtagere  af  kontanthjælp,  førtidspension  og  folk epension. Dermed sikres det også, at svage borgere i denne gruppe, for hvem det kan være vanskeligt at u   d-

10 fylde et budgetskema, ikke uden dyberegående sagsbehandling og evt. kontakt med de sociale my n- digheder i den pågældende kommune bliver lønindeholdt. Lønindeholdelse  på  baggrund  af  nettoindkomsten  anvendes  kun,  når  hverken  restanceinddrive   l- sesmyndigheden eller skyldneren finder, at der er behov for en individuel vurdering. Finder skyld- neren, at der ved en lønindeholdelse, der er fastsat ud fra nettoindkomsten, ikke er overladt tilstræ   k- kelige  midler,  vil  skyldneren  kunne  indsende  et  budgetskema,  hvorefter  restanceinddrivelsesmyn- digheden vil foretage en konkret vurdering  af omfanget af lønindeholdelsen. På samme måde kan restanceinddrivelsesmyndigheden vælge, at lønindeholdelsen skal fastsættes ud fra en konkret vu r- dering.  Det  kan  ske  i  særlige  tilfælde,  hvor  lønindeho ldelse  ud  fra  standardsatserne  for  nettoind- komsten ikke vil føre til indfrielse af gælden indenfor rimelig tid. Eksempelvis kan der være tale om børnebidrag, hvor bidraget forudsættes betalt indenfor rammerne af de fastsatte minimumsgrænser for  nettoindkomster.  Et  andet  eksempel  er  afvikling  af  store  gældsposter,  hvor  budgettet  skal  a  n- vendes til at afklare, om der er mulighed for at indeholde mere end de standardiserede indeholdel- sesprocenter resulterer i, eller om der er belæg for, at skyldneren får indled   t en eftergivelsessag. Jeg kan yderligere henvise til afsnit 2.1.2.3. i de almindelige bemærkninger. Spørgsmål 14: Ministeren  bedes  redegøre  for  i  hvilket  omfang  ægtefæller/samlevendes  økonomiske  forhold  vil blive  inddraget  i  betalingsevneberegningen  i  forhold  til  skyldneren,  såfremt  skyldneren  ikke  selv ville have betalingsevne men kun får det, fordi man forudsætter at ægtefælle/samlever bidrager til betaling af skyldnerens gæld. Svar: I relation til afgørelser om lønindeholdelse som træffes på baggrund a f nettoindkomsten, jf. min besvarelse  af  spørgsmål  9,  vil  der  indtil  videre  blive  taget  udgangspunkt  i  skyldnerens  nettoin  d- komst, og her vil det kun være når skyldneren selv påberåber sig særlige hensyn på grund af famil i- ære forpligtelser, at der vil blive   foretaget en egentlig betalingsevnevurdering som involverer hele husstanden.  Det  er  dog  hensigten,  at  der  i  forbindelse  med  udviklingen  af  det  nye  inddrivelsessy- stem med forventet idriftsættelse 1. halvår af 2007 også i relation til disse afgørelser skal tages ud- gangspunkt  i  husstandsprincippet  i  overensstemmelse  med  den  nuværende  praksis  på  bl.a.  skatt   e- området. Herudover  vil  der  i  sager  som  udtages  til  dyberegående  sagsbehandling  af  restanceinddrivelse s- myndigheden med henblik på at foretage en konkret bet alingsevnevurdering f.eks. for at sikre tilpas afvikling  af  gælden  være  mulighed  for  i  fuldt  omfang  at  inddrage  en  ægtefælles  eller  samlevers økonomiske  forhold  i  betalingsevnevurderingen.  Dette  er  som  nævnt  i  øvrigt  i  overensstemmelse med den nuværende pr  aksis på bl.a. skatteområdet. Spørgsmål 15: Ministeren bedes uddybe den foreslåede nye formulering af kildeskattelovens § 73, stk. 3, om at der skal overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold, kun skal forstås sådan at  man  skal  vær  e  sikker  på  at  skyldn eren  kan  opfylde  sine  eventuelle  forsørgerforpligtelser,  men ikke omvendt skal  forstås sådan,  at en ægtefælle/samlever i strid med de  familieretlige regler kan pålægges indirekte at betale på skyldnerens gæld således som praksis i nogl e ti l fælde er i dag. Svar: Jeg skal indledningsvist gøre opmærksom på, at det i den gældende formulering af det nævnte pkt. i kildeskattelovens § 73, stk. 3, hedder: Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skatteyderen

11 det nødvendige til eget og famil iens underhold. Denne affattelse videreføres uændret i den nye fo   r- mulering, bortset fra at skatteyderen er ændret til skyldneren. Jeg kan herudover henvise til besvarelsen af spørgsmål 14 og 16. Spørgsmål 16: Ministeren bedes oplyse om en skyldner fortsat vil kunne pålægges at fremlægge oplysninger om ægtefælle/samlevers økonomiske forhold, eller om man fremover alene vil se på skyldnerens øk o- nomiske  forhold,  så  længe  han/hun  ikke  selv  påberåber  sig  særlige  hensyn  på  grund  af  familiære forpligtelser. Svar: Jeg kan oplyse, at det også fremover vil være muligt, efter en konkret vurdering at pålægge skyl d- ner at fremlægge oplysninger om ægtefælle/samlevers økonomiske fo rhold.