Jeg vil starte med at takke for den meget brede positive tilslutning, der er til lovforslaget.
Jeg synes, det er vigtigt, at vi nu får lavet et regelsæt, som giver nogle klare og ensartede regler for, hvorledes man inddriver den gæld, som borgere har til det offentlige.
Både Rigsrevisionen, som hr. René Skau Björnsson var inde på, og andre har peget på, at der i dag er for stor ulighed, for stor en tilfældighed, for stor retsusikkerhed, når man ikke har et ensartet inddrivelsesregelsæt. Det får vi med lovforslaget her, og det er, som det også blev nævnt, en udløber af regeringens og Dansk Folkepartis kommunalreform, der nu giver os muligheden for at få lavet et samlet regelsæt.
Jeg skal gerne bekræfte over for dem, der har haft det spørgsmål rejst, at det som en del af det her forslag bliver indarbejdet, at der tages særlige hensyn til lavindkomstgrupper.
Vores udgangspunkt er, at hvis man ligger med en indkomst på kontanthjælpsniveau eller derunder, så skal vi ikke ud og inddrive gæld, for så har man via de sociale systemer taget højde for det og har sagt: Det er så det niveau, vedkommende skal have til rådighed for at klare de udgifter, han nu engang har.
Der kan dog være enkelte undtagelser, der gør, at vi ikke kan sige, at det er en fuldstændig fast regel. Et eksempel er en ung, hjemmeboende kontanthjælpsmodtager, der ikke har yderligere udgifter, end hvad der sådan må være af, kan man sige fornøjelsesudgifter. Der vil vi ikke afvise, at der også på det område kan være nogle enkelte, hvor der kan være en interesse i at lave en inddrivelse af den gæld, vedkommende måtte have til det offentlige. Men hvis man er nede og tale om lavindkomstgrupper og folk med indkomster på eller under kontanthjælpsniveauet, er vores udgangspunkt, at der ikke skal være en lønindeholdelse eller en inddrivelse.
Heldigvis er det sådan, at for langt de fleste er den tid, de er på kontanthjælpsniveauet, meget begrænset, og derfor vil der forhåbentlig være en indkomstfremgang, der gør, at vi også kan få inddrevet de gældsposter, der er til det offentlige.
Jeg skal bekræfte over for den konservative ordfører, at vores mål ikke er, at man får sænket en 20-procents-indeholdelse for de personer, der har en indkomst og dermed har en betalingsevne, men ikke en betalingsvilje, der rækker ud over en lønindeholdelse på 20 pct. Når vi har fjernet 20-procents-loftet og sagt, at vi skal have en indeholdelse, der afhænger af, hvilken indkomst man har, er det netop, fordi vi oplever, at man nogle steder har en større betalingsevne, men det, der mangler, er viljen. Derfor er der god grund til også at ophæve det 20-procents-krav, der er.
Fra hr. Poul Erik Christensen var der nogle spørgsmål, som jeg tror bedst kan afklares under udvalgsarbejdet. Der er blot et enkelt spørgsmål, jeg vil svare på direkte. Det drejer sig om bekymringen om, hvorvidt man nu skulle blive tvunget til at indføre digitale lønsedler. Det lægges der slet ikke op til. Det, der lægges op til, er, at muligheden gives til virksomheder for, at de, hvis de har en interesse i det, kan indføre digitale lønsedler. Det kræver naturligvis også, at modtagerne har et sted, hvor de kan modtage en sådan digital lønseddel.
Jeg tror på, at en lang række virksomheder vil se det her som en lettelse, som en fornyet måde at få afleveret de nødvendige oplysninger til medarbejdere på, og de tal, som hr. Jacob Jensen nævnte, nemlig at der vil være umiddelbare muligheder for besparelser på omkring 70 mio. kr., er ganske glædelige. Der vil selvfølgelig også være nogle udgifter ved at drive det nye system, men der vil være administrative lettelser i gennemførelsen af digitale lønsedler, som vil være ganske markante.
Jeg tror ikke, at hr. Morten Homann er til stede længere, men til dem, der så har lyttet til hans spørgsmål og er interesseret i svarene, skal jeg sige, at vi ikke forventer, at der vil være et provenutab på det her. Vi forventer tværtimod, at de muligheder, der er for nu at lønindeholde mere effektivt over for dem, der har en betalingsevne, vil betyde, at der vil være en mindre provenugevinst. Derfor mener jeg ikke, at den bekymring, som SF's ordfører gav udtryk for, er en reel bekymring.
Jeg håber, at vi under udvalgsarbejdet kan få overbevist også de sidste tvivlere om, at lovforslaget er godt og rigtigt, og jeg glæder mig over, at et bredt flertal har tilkendegivet, at de vil støtte intentionerne.