Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk [email protected] Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. maj 2005 J.nr. 5162/ Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved breve af 27. april 2005 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 9, ad L 145. Ad L 145 spørgsmål 9: ”Vil ministeren oversende en skematisk oversigt til udvalget over alle bemyndigelser med angivelse af, om de er begrundet af EU-regler, og med angivelse af om bemyndigelsen er en udvidelse eller ind- skrænkning i forhold til den eksisterende lovgivning?” Svar: ./. Den skematiske oversigt over udvidelser og indskrænkninger af lovforslagets bemyndigelserne i forhold til den gældende fødevarelov fremgår af vedlagte skema ”Oversigt over ændringer af bemy n- digelser i forslag til fødevarelov”. Oversigten over lovforslagets bemyndigelser relateret til EU-regler fremgår af skemaet ”Ove rsigt over bemyndigelser i forslag til fødevarelov”, som var bilagt mit svar på udvalgets spørgsmål 5 til L 145. Som det fremgår af denne oversigt, udnyttes en stor andel  af bemyndigelserne aktuelt til implemente- ring af EU-regler, og desuden vurderes det for en mindre gruppe af bemyndigelserne at være en vis sandsynlighed for, at der kommer EU-regler på området. Som det fremgår af vedlagte oversigt, er en lang række af be myndigelserne i lovforslaget blevet be- grænset i forhold til den gældende fødevarelov, idet de ikke som hidtil indeholder hjemmel til at ”træf- fe bestemmelser”, men alene viderefører hjemlerne til at ”fastsætte regler”, hvilket også er omtalt i b e- svarelsen af spørgsmål 4 til L 145. Baggrunden for disse ændringer er, at muligheden for at ”træffe bestemmelser” indebærer, at der vil kunne træffes konkrete beslutninger med f.eks. byrdefulde konsekvenser for virksomheder, uden at det vil være omfattet af hverken høringsforpligtelsen eller pligten til at offentlige bekendtgørelser i Lovti- dende. Både af he nsyn til en åben og demokratisk proces omkring fødevarelovgivningen og for at styrke borgere og virksomheders retsstilling er der med lovforslaget lagt op til at fjerne denne mulig- hed undtagen i de tilfælde, hvor tungtvejende hensyn, såsom fødevaresikkerheden, gør det uomgæng e- ligt nødvendigt med en mulighed for hurtige indgreb med konkrete beslutninger. Et mindre antal bemyndigelser er nye i forhold til den gældende fødevarelov. Som det fremgår af oversigten er der i de fleste tilfælde tale om bemyndigelser, som afløser materielle bestemmelser i fø- devareloven, der implementerer EU-regler. Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget er det ikke dermed hensigten at ændre den gældende retstilstand, men at videreføre EU-reglerne på bekendtgørelsesniveau.
Side 2/2 Enkelte af de nye hjemler er knyttet til fødevareforordningen, og er derfor nødvendige for at sikre hjemmel til relevante supplerende nationale regler på de  områder, hvor forordningen ikke er fuldt ud dækkende. Lovforslaget er således samlet set udtryk for en kritisk gennemgang af den gældende fødevarelov, hvor mange af bemyndigelserne er blevet begrænset af hensyn til en åben og demokratisk proces o m- kring fødevarelovgivningen. Som det også fremgår af mit svar på Fødevareudvalgets spørgsmål 7 til L 145 er rækkevidden af de enkelte bemyndigelser desuden i videst muligt omfang søgt afgrænset både ved formuleringen af de enkelte bestemmelser og bemærkningerne til lovforslaget. Lars Barfoed /Cammy Wong