Stormgade 2-6
1470 København K
T 33 95 13 10
F 33 95 13 11
www.minff.dk
[email protected]
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Den 11. maj 2005
J.nr. 5162/
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 21. april 2005 udbedt sig
min besvarelse af følgende spørgsmål 3, ad L 145.
Ad L 145 spørgsmål 3:
”Kan ministeren garantere, at reglerne om vildledning i fødevareforordningen giver samme forbruger-
beskyttelse som den hidtidige fødevarelovs kapitel 4?”
Svar:
Jeg vil for overskuelighedens skyld opdele min besvarelse af spørgsmålet i to d ele – vildledning og er-
nærings- og sundhedsanprisning.
Vildledning:
Den grundlæggende bestemmelse om beskyttelse af forbrugerne mod vildledning i forbindelse med
fødevarer er fastsat i fødevareforordningens art. 16. Bestemmelsen har afløst § 19, stk. 1 og 4 i den
gældende fødevarelov, og det vurderes, at bestemmelsen indeholder den samme beskyttelse af forbru-
gerne mod vildledning som denne.
Bestemmelsen om vildledning i den gældende fødevarelovs § 19, stk. 1 og 4, omfatter dog ikke kun
vildledning af forbrugerne, men vildledning i alle handelsled. For at opretholde den gældende retstil-
stand i Danmark har den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, ligesom § 19, stk. 1, i den gældende lov
et videre anvendelsesområde end art. 16 i fødevareforordningen.
Med den foreslåede § 14, stk. 2, præciseres det blot, at bestemmelsen er et supplement til fødevarefo r-
ordningens art. 16 og ikke skal anvendes på det område, som dækkes af fødevareforordningen.
Ernærings- og sundhedsanprisning:
Fødevareforordningen indeholder ikke bestemmelser om ernærings- og sundhedsanprisninger, men i
overensstemmelse med den overordnede model for lovforslaget er bestemmelser med et materielt ind-
hold taget ud af forslaget og vil stort set blive videreført i bekendtgørelsen om mærkning m.v. af føde-
varer. Det gælder både bestemmelser, som er indeholdt i EU’s mærkningsdirektiv, og bestemme lser,
som alene er nationalt fastsatte.
Netop på området ernærings - og sundhedsanprisninger kan man sige, at modellen med at flytte de ma-
terielle bestemmelser til en bekendtgørelse er en fremtidssikring af loven, fordi der allerede i et stykke
tid har været forhandlinger om fælles EU-regler for anprisninger.
Enkelte nationale bestemmelser vil dog ikke blive videreført i mærkningsbekendtgørelsen. Det drejer
sig om § 20, stk. 1, nr. 3 og nr. 5, som vurderes at være indeholdt i den generelle vildledningsbestem-
