Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk [email protected] Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 11. maj 2005 J.nr. 5162/ Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 21. april 2005 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 2, ad L 145. Ad L 145 spørgsmål 2: ”Hvorfor ønsker ministeren ikke at lade sig vejlede af berørte forbruger- og erhvervsorganisationer samt myndigheder ved udpegning af medlemmer til et fødevarekvalitetsråd, jf. § 20?” Svar: I den gældende fødevarelov var bestemmelserne om frivillig kvalitetsmærkning i lovens kapitel 6 en videreførelse af de centrale bestemmelser i lov nr. 402 af 10. juni 1997 om fødevarekvalitet. Disse be- stemmelser dannede grundlag for den statslige kvalitetsmærkningsordning (”Den blå lup”), som blev etableret i 1998. Som led i etableringen af ordningen blev der i slutningen af 1997 nedsat det såkaldte Fødevarekval i- tetsudvalg, som ud over formanden bestod af repræsentanter for 24 organisationer o.lign. Da det efter nogle år måtte konstateres, at kvalite  tsmærkningsordningen ikke havde fået den forvent e- de gennemslagskraft besluttede den daværende fødevareminister i 2000 at ændre ordningen. Som led i ændringen blev § 31, stk. 2, ved lov nr. 279 af 25. april 2001 om ændringen af fødevareloven ændret således,  at Fødevarekvalitetsudvalget blev erstattet af Rådet for Bedre Madkvalitet, hvor anta llet af medlemmer var begrænset til 5-7. Rådet for Bedre Madkvalitet var blandt de råd, som blev nedlagt ved regeringens sanering af råd, nævn, udvalg og centre i 2002. I den forbindelse blev kvalitetsmærkningsordningen også afviklet. § 20 i lovforslaget er således en videreførelse af den gældende fødevarelovs § 31, således som den er formuleret efter ændringen fra 2001. Hjemlerne i den gældende fødevarelovs kapitel 6, Frivillig kvalitetsmærkning, er aktuelt ikke udnyttet. Bestemmelserne i lovforslagets kapitel 6, Frivillig kvalitetsmærkning, viderefører den gældende føde- varelovs bestemmelser uændret og er alene medtaget for ikke at afskære muligheden for på et s enere tidspunkt at etablere en sådan or dning. Hvis det skulle blive aktuelt at etablere et råd med hjemmel i lovforslagets § 20, stk. 2, finder jeg det helt naturligt, at rådets sammensætning drøftes med de relevante organisationer, sådan som det også sker på  andre områder.
Side 2/2 Lars Barfoed /Cammy Wong