1 Maj 2005 Sagsnr. 0500261 – Notat til Folketingets Udvalg vedr. Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i forbindelse med L 145 forslag til lov om fødevarer herunder ændringer i Fødevarestyrelsens struktur L 145 Den Danske Dyrlægeforening beskrev ved et møde i 1996 i Annecy, Frankrig ideerne bag Jord til Bord konceptet for repræsentanter for den europæiske dyrlægeforening (FVE), EU kommissionen og kommissionens rådgivende udvalg for fødevarer.  Papiret, der blev officiel FVE politik, dannede bl.a. baggrund for den levnedsmiddelreform, der her 10 år senere er en realitet. Politikpapiret vedlægges til orientering. Den Danske Dyrlægeforening beklager, at primærproduktionen endnu ikke er fuldt integreret  i  krav  til  egenkontrolprogrammer  samt  den  offentlige  kontrol  af  disse  i overensstemmelse med principperne i ovennævnte politikpapir. Dette gælder såvel den  animalske  som  den  vegetabilske  produktion  af  foder  og  fødevarer.  Dette skyldes, at en lang række af de alvorligste fødevarerisici opstår i primærproduktionen og   skal   erkendes   og   bekæmpes   her.   Det   gælder   en   lang   række   zoonotiske mikroorganismer og vira, men også forureninger og reststofkoncentrationer som følge af brugen af kunstgødning, jordforbedringsmidler, sprøjtemidler og medicin. Den  Danske  Dyrlægeforening  har  med  tilfredshed  noteret  sig  erhvervenes  kritik  af manglende rådgivning og vejledning fra regionerne herunder forhåndsgodkendelser af nybygninger eller væsentlige ombygninger og ministeriets delvist positive reaktion på denne kritik. Foreningen har tidligere påpeget, at det er en helt naturlig rolle for de tilsynsførende at forebygge fødevarerisici gennem rådgivning og vejledning frem for at helbrede gennem påbud og forbud. Den  Danske  Dyrlægeforening  skal  endvidere  påpege,  at  udgiftsdækningen  af fødevarestyrelsens ydelser er utilstrækkelig. Der synes ikke at være taget højde for en tilstrækkelig    dækning    af    transportomkostningerne    herunder    løndækning    af transporttiden   samt   dækning   af   driftsudgifterne   til   regionskontorerne   herunder løndækning af det administrative personale. Foreningen går ud fra, at når der i loven anføres udgiftsdækning, så menes der alle de direkte og indirekte udgifter. Strukturændringer Den Danske Dyrlægeforening har ingen bemærkninger til den skitserede struktur, der set   ud   fra   et   fagligt   synspunkt   kan   være   hensigtsmæssig.   Centraliseringen   af laboratoriestrukturen er helt nødvendig, hvis målet er at opnå en konkurrencedygtig

2 produktion på alle overvågningsanalyser, der kan tilrettelægges som serieanalyser. Centraliseringen af det veterinære beredskab på færre enheder kan ligeledes være en  fornuftig  faglig  disposition,  set  ud  fra  antallet  af  medarbejdere,  der  skal  holdes opdateret  på  de  smitsomme  husdyrsygdomme  og  beredskabsforanstaltningerne knyttet hertil. Kontrol og tilsynsopgaver indenfor fødevarer, dyrehold og dyrevelfærd, dyrlæger og primærprodu- center vil naturligvis kunne administreres i en og samme sektionsopdelte enhed i de nuværende  regioner.  Det  er  imidlertid  en  illusion  at  forestille  sig,  at  personalet  vil kunne løse alle  opgaver i en sådan enhed. De  enkelte  opgaver  kræver  forskellige faglige kompetencer, som ikke kan dækkes af en og samme person. Administrationen vil kunne centraliseres for så vidt angår løn- og personaleforhold og bogholderi  og  regnskab.  Det  vil  imidlertid  være  uhensigtsmæssigt  for  brugerne, såfremt udgiftsdækningen af en lang række tilsynsydelser m.m. ikke forbliver lokalt, hvor arbejdet er udført. Den Danske Dyrlægeforening finder det nødvendigt at præcisere, at der fortsat bør være en faglig ledelse af de faglige afdelinger for at sikre en hensigtsmæssig faglig prioritering af den lokale indsats. Den  Danske  Dyrlægeforening  skal  derfor  stille  spørgsmålstegn  ved  de  estimerede besparelser.  De  chefårsværk,  der  umiddelbart  forsvinder,  vil  i  nogen  udstrækning skulle erstattes, da de faglige og personaleledelsesmæssige opgaver ikke ændrer sig væsentligt. De lejede lokaler vil ej heller umiddelbart kunne omsættes i besparelser, da mange lejemål er styret af langtløbende kontrakter. Fødevarestyrelsen med regioner Den økonomiske situation er ikke kendt, da den vil kunne påvirkes af vedtagelsen af den nye fødevarelov samt af ændringer i strukturen. Det antages, at såfremt der ikke sker økonomiske forbedringer, vil der skulle spares 60 millioner kr. blandt andet gennem en personalereduktion på 75 årsværk. Dette er bekymrende da den nuværende ressourcemæssige situation giver alvorlige problemer. Centralstyrelsen: På    såvel   veterinær-    som    fødevareområdet    er    der    problemer    med   at    få implementeret    ny    lovgivning    i    form    af    kontrolvejledninger    og    vejledning    i regelforståelse og helt konkret regelfortolkning. Regionerne:

3 Budgettildelingsmodellen er blevet bedre, men er stadig et redskab til fordeling af for få  ressourcer.  Skønhedspletten  er,  at  kørsel  ikke  indgår  i  tildeling  af  ressourcer  til veterinærafdelingerne.  På  fødevareområdet  tildeles  køretid  på  grundlag  af  et landsgennemsnit uden skelen til regionernes forskellige kørselsbehov. Betalingsbekendtgørelsen synes som ovenfor nævnt udformet på et marginalomkostningsprincip.  Der  betales  således  ikke  eller  ikke  tilstrækkeligt  for driftsomkostningerne ved at drive et regionskontor, for kørsel og køretid m.v. Der indføres styringsredskaber i form af EDB-time-sagsregistreringssystemer og andet. Systemerne  forudsætter  intensiv  brug,  hvis  de  skal  betjenes  hensigtsmæssigt.  De indregnede besparelser ved automatisering udløses ikke. Der sker det modsatte - et øget tidsforbrug til administrative opgaver. Resultat-  og  resultatlønskontrakter  er  styrende  for  regionernes  indsats.  Der  er  alene kvantitative mål i disse, hvorfor ressourcemangel medfører, at kvaliteten nedsættes for at opfylde de kvantitative mål. Der er nu så stor ubalance mellem den udmeldte politiske målsætning med kontrol og  tilsynsarbejdet  og  virkeligheden,  at  personalet  mister  arbejdslysten  og  bliver stresset.  Sygefraværet  og  antallet  af  stressrelaterede  langtidssygemeldinger  er  i hastig vækst. Seneste skud på stammen af ressourcekrævende foranstaltninger er retssikkerhedslovens  krav  om  at  udlevere  og  få  underskrevet  dokumenter,  der  er uden betydning for det stykke kontrolarbejde, der skal udføres. Opgaven har ligesom tidligere udlagte opgaver ikke udløst øgede ressourcer. Med den nuværende ressourcetildeling er der følgende problemer: Veterinærafdelingerne: Lang sagsbehandlingstid på klagesager, problemer med registrering herunder af øremærker  o.s.v.  Alle  sagstyper,  der  ikke  omhandles  af  resultatlønskontrakten, bliver nedprioriteret. Antallet af dyrevelfærdstilsyn opretholdes på 100 %, men der er afsat alt for lidt tid ikke  mindst  på  grund  af,  at  60  %  af  besøgene  udføres  behovsbestemt,  hvilket oftest  er  de  store  besætninger.  Der  sker  i  dag  ingen  opfølgning  af  udmeldte indskærpelser, ligesom der ikke nødvendigvis føres kontrol med alle staldafsnit. Tilsyn    med    særligt    dyrehold (fuglevildt    herunder    strudse,    hjorte,    pelsdyr m.fl.) gennemføres ikke eller kun i begrænset omfang, da det for tiden ikke er på resultatkontrakten. Lovområder,   der hører   under   Justitsministeriet,   men   kontrolleres   af   Familie-   og Forbrugsministeren,  har  nogle  særlige  problemstillinger.  Kontrolpersonalet  har  ingen sanktioner,  men  betjener  sig  alene  af  indskærpelser  og  anmeldelser  til  politiet. Påbud, forbud og evt. administrative bøder ville være oplagte muligheder.

4 Fødevareafdelingerne: Tilsynene omfatter kun en begrænset del af virksomheden: -    ikke    alle    lokaler    i    relation    til    rengøring    og    vedligeholdelse    samt produktionsadskillelse. - ikke alle produktionsparametre i relation til hygiejne. - ikke hele egenkontrolprogrammet. - højst et af følgende områder: - mærkning. - emballage. - tilsætningsstoffer. - forureninger. - godkendelsesvilkårenes fortsatte overholdelse. - personaleuddannelse. - varestandarder. Ved hvert besøg overvejes det nøje om givne overtrædelser skal noteres, da det vil   udløse   ekstra   tilsyn,   som   ikke   kan   gennemføres   uden   konsekvenser   for resultatkontraktens kvantitative mål. Der anvendes fra 1 - 4 år til at komme hele virksomheden igennem med en forsvarlig stikprøvekontrol afhængig af antallet af årlige tilsyn. Smiley-ordningen   er  baseret   på   disse   ufuldstændige   tilsyn.   Smiley-ordningen  er markedsført vildledende. Det er forbrugerens opfattelse, at mærket er et udtryk for, at  reglerne  om  hygiejne  og vildledning  overholdes.  Dette  kan langt  fra  garanteres med de ufuldstændige tilsyn, der ligger bag. Danmarks Fødevareforskning Der  er  meddelt  uansøgt  afsked  til  58  personer.  Herudover  forventes  yderligere  62 personer at ophøre ved naturlig afgang og som følge af, at deres tidsbegrænsede ansættelse  udløber  samt  ved  ansøgt overgang  til  anden  ansættelse  uden  for institutionen. Det eneste område, der friholdes for reduktion, er ernæringsområdet. Konsekvenserne af besparelserne på øvrige afdelinger bliver bl.a.: Færre risikovurderinger på fødevareområdet såvel som det veterinære område. Smittekilderegnskabet nedprioriteres. Zoonotiske virusinfektioner nedprioriteres eller ophører. Der vil alene blive udført diagnostiske analyser på specifikke sygdomme, d.v.s. at udredninger   af   sygdomskomplekser   ophører.   Det  er  særligt   fjerkræområdet, dette rammer, idet der her ikke er alternative laboratorier i erhvervsregi. Udbudet    af    diagnostiske    analyser    på    produktionsbetingede    sygdomme indskrænkes,    ligesom    diagnostik    af enkelte    af    de    sjældnere ondartede smitsomme sygdomme vil blive købt ved udenlandske laboratorier.

5 Metodeudvikling  på  kemiske,  mikrobiologiske,  serologiske  m.fl. analyser vil  blive indskrænket evt. helt ophøre. En  række  af  de  faglige  miljøer  vil  ikke  overleve,  og  andre  vil  miste  deres internationale status. Det tager kun et minut at nedbryde, men 10 eller flere år at genopbygge. Mindst 3 af de oprindelige enheder, der nu konstituerer Danmarks Fødevareforskning nemlig  Institut   for   Toksikologi   (en   af   enhederne   fra   Fødevarestyrelsen),   Statens Veterinære  Seruminstitut  og  Statens  Veterinære  Institut  for  Virusforskning  har  alle velanskrevne  internationale  forskergrupper,  der  bl.a.  har  betydet,  at  internationale referencelaboratoriefunktioner er placeret her. Dette har tillige betydet, at Danmark i    OIE    (Diagnostiske    standarder    og    regler    for    bekæmpelse    af    smitsomme husdyrsygdomme  m.m.)  og  i  EU  har  haft  stor  indflydelse  på  regeldannelsen  på området. Dette vil ikke kunne opretholdes. Programbevillinger til fødevareforskning er beskåret hvert år siden 2001. Der er ikke tilført midler fra de 10 milliarder, der er afsat til styrkelse af forskningen i Danmark. De sidste par år er bevilget mindre end 50 % af de sædvanlige særbevillinger. Skal de faglige miljøer reddes skal der findes en ekstra bevilling her og nu, der kan garantere  den  fortsatte  drift  af  en  uforandret  virksomhed.  Sker  dette  ikke,  vil  de bedste forskere søge nye udfordringer og være tabt for institutionen. Efterfølgende må der så foretages en analyse af, om der kan spares midler ved sammenflytning af institutionen  på  færre  adresser  eller  på  anden  måde.  For  hver  forskningskrone  der spares af det offentlige, taber institutionen yderligere tæt ved en krone, da mange forskningsprojekter er samfinancieret med eksterne midler fra f.eks. EU.