1
Maj 2005
Sagsnr. 0500261 –
Notat til Folketingets Udvalg vedr. Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i forbindelse med
L 145 forslag til lov om fødevarer herunder ændringer i Fødevarestyrelsens struktur
L 145
Den Danske Dyrlægeforening beskrev ved et møde i 1996 i Annecy, Frankrig ideerne
bag Jord til Bord konceptet for repræsentanter for den europæiske dyrlægeforening
(FVE), EU kommissionen og kommissionens rådgivende udvalg for fødevarer. Papiret,
der blev officiel FVE politik, dannede bl.a. baggrund for den levnedsmiddelreform,
der her 10 år senere er en realitet. Politikpapiret vedlægges til orientering.
Den Danske Dyrlægeforening beklager, at primærproduktionen endnu ikke er fuldt
integreret i krav til egenkontrolprogrammer samt den offentlige kontrol af disse i
overensstemmelse med principperne i ovennævnte politikpapir. Dette gælder såvel
den animalske som den vegetabilske produktion af foder og fødevarer. Dette
skyldes, at en lang række af de alvorligste fødevarerisici opstår i primærproduktionen
og skal erkendes og bekæmpes her. Det gælder en lang række zoonotiske
mikroorganismer og vira, men også forureninger og reststofkoncentrationer som følge
af brugen af kunstgødning, jordforbedringsmidler, sprøjtemidler og medicin.
Den Danske Dyrlægeforening har med tilfredshed noteret sig erhvervenes kritik af
manglende rådgivning og vejledning fra regionerne herunder forhåndsgodkendelser
af nybygninger eller væsentlige ombygninger og ministeriets delvist positive reaktion
på denne kritik. Foreningen har tidligere påpeget, at det er en helt naturlig rolle for
de tilsynsførende at forebygge fødevarerisici gennem rådgivning og vejledning frem
for at helbrede gennem påbud og forbud.
Den Danske Dyrlægeforening skal endvidere påpege, at udgiftsdækningen af
fødevarestyrelsens ydelser er utilstrækkelig. Der synes ikke at være taget højde for en
tilstrækkelig dækning af transportomkostningerne herunder løndækning af
transporttiden samt dækning af driftsudgifterne til regionskontorerne herunder
løndækning af det administrative personale. Foreningen går ud fra, at når der i loven
anføres udgiftsdækning, så menes der alle de direkte og indirekte udgifter.
Strukturændringer
Den Danske Dyrlægeforening har ingen bemærkninger til den skitserede struktur, der
set ud fra et fagligt synspunkt kan være hensigtsmæssig. Centraliseringen af
laboratoriestrukturen er helt nødvendig, hvis målet er at opnå en konkurrencedygtig
2
produktion på alle overvågningsanalyser, der kan tilrettelægges som serieanalyser.
Centraliseringen af det veterinære beredskab på færre enheder kan ligeledes være
en fornuftig faglig disposition, set ud fra antallet af medarbejdere, der skal holdes
opdateret på de smitsomme husdyrsygdomme og beredskabsforanstaltningerne
knyttet hertil.
Kontrol og tilsynsopgaver indenfor fødevarer, dyrehold og dyrevelfærd, dyrlæger og
primærprodu-
center vil naturligvis kunne administreres i en og samme sektionsopdelte enhed i de
nuværende regioner. Det er imidlertid en illusion at forestille sig, at personalet vil
kunne løse alle opgaver i en sådan enhed. De enkelte opgaver kræver forskellige
faglige kompetencer, som ikke kan dækkes af en og samme person.
Administrationen vil kunne centraliseres for så vidt angår løn- og personaleforhold og
bogholderi og regnskab. Det vil imidlertid være uhensigtsmæssigt for brugerne,
såfremt udgiftsdækningen af en lang række tilsynsydelser m.m. ikke forbliver lokalt,
hvor arbejdet er udført.
Den Danske Dyrlægeforening finder det nødvendigt at præcisere, at der fortsat bør
være en faglig ledelse af de faglige afdelinger for at sikre en hensigtsmæssig faglig
prioritering af den lokale indsats.
Den Danske Dyrlægeforening skal derfor stille spørgsmålstegn ved de estimerede
besparelser. De chefårsværk, der umiddelbart forsvinder, vil i nogen udstrækning
skulle erstattes, da de faglige og personaleledelsesmæssige opgaver ikke ændrer sig
væsentligt. De lejede lokaler vil ej heller umiddelbart kunne omsættes i besparelser,
da mange lejemål er styret af langtløbende kontrakter.
Fødevarestyrelsen med regioner
Den økonomiske situation er ikke kendt, da den vil kunne påvirkes af vedtagelsen af
den nye fødevarelov samt af ændringer i strukturen.
Det antages, at såfremt der ikke sker økonomiske forbedringer, vil der skulle spares 60
millioner kr. blandt andet gennem en personalereduktion på 75 årsværk.
Dette er bekymrende da den nuværende ressourcemæssige situation giver alvorlige
problemer.
Centralstyrelsen:
På såvel veterinær- som fødevareområdet er der problemer med at få
implementeret ny lovgivning i form af kontrolvejledninger og vejledning i
regelforståelse og helt konkret regelfortolkning.
Regionerne:
3
Budgettildelingsmodellen er blevet bedre, men er stadig et redskab til fordeling af for
få ressourcer. Skønhedspletten er, at kørsel ikke indgår i tildeling af ressourcer til
veterinærafdelingerne. På fødevareområdet tildeles køretid på grundlag af et
landsgennemsnit uden skelen til regionernes forskellige kørselsbehov.
Betalingsbekendtgørelsen
synes
som
ovenfor
nævnt
udformet
på
et
marginalomkostningsprincip. Der betales således ikke eller ikke tilstrækkeligt for
driftsomkostningerne ved at drive et regionskontor, for kørsel og køretid m.v.
Der indføres styringsredskaber i form af EDB-time-sagsregistreringssystemer og andet.
Systemerne forudsætter intensiv brug, hvis de skal betjenes hensigtsmæssigt. De
indregnede besparelser ved automatisering udløses ikke. Der sker det modsatte - et
øget tidsforbrug til administrative opgaver.
Resultat- og resultatlønskontrakter er styrende for regionernes indsats. Der er alene
kvantitative mål i disse, hvorfor ressourcemangel medfører, at kvaliteten nedsættes
for at opfylde de kvantitative mål.
Der er nu så stor ubalance mellem den udmeldte politiske målsætning med kontrol
og tilsynsarbejdet og virkeligheden, at personalet mister arbejdslysten og bliver
stresset. Sygefraværet og antallet af stressrelaterede langtidssygemeldinger er i
hastig vækst.
Seneste
skud
på
stammen
af
ressourcekrævende
foranstaltninger
er
retssikkerhedslovens krav om at udlevere og få underskrevet dokumenter, der er
uden betydning for det stykke kontrolarbejde, der skal udføres. Opgaven har ligesom
tidligere udlagte opgaver ikke udløst øgede ressourcer.
Med den nuværende ressourcetildeling er der følgende problemer:
Veterinærafdelingerne:
Lang sagsbehandlingstid på klagesager, problemer med registrering herunder af
øremærker o.s.v. Alle sagstyper, der ikke omhandles af resultatlønskontrakten,
bliver nedprioriteret.
Antallet af dyrevelfærdstilsyn opretholdes på 100 %, men der er afsat alt for lidt tid
ikke mindst på grund af, at 60 % af besøgene udføres behovsbestemt, hvilket
oftest er de store besætninger. Der sker i dag ingen opfølgning af udmeldte
indskærpelser, ligesom der ikke nødvendigvis føres kontrol med alle staldafsnit.
Tilsyn med særligt dyrehold (fuglevildt herunder strudse, hjorte, pelsdyr
m.fl.) gennemføres ikke eller kun i begrænset omfang, da det for tiden ikke er på
resultatkontrakten.
Lovområder, der hører under Justitsministeriet, men kontrolleres af Familie- og
Forbrugsministeren, har nogle særlige problemstillinger. Kontrolpersonalet har ingen
sanktioner, men betjener sig alene af indskærpelser og anmeldelser til politiet.
Påbud, forbud og evt. administrative bøder ville være oplagte muligheder.
4
Fødevareafdelingerne:
Tilsynene omfatter kun en begrænset del af virksomheden:
- ikke alle lokaler i relation til rengøring og vedligeholdelse samt
produktionsadskillelse.
- ikke alle produktionsparametre i relation til hygiejne.
- ikke hele egenkontrolprogrammet.
- højst et af følgende områder:
- mærkning.
- emballage.
- tilsætningsstoffer.
- forureninger.
- godkendelsesvilkårenes fortsatte overholdelse.
- personaleuddannelse.
- varestandarder.
Ved hvert besøg overvejes det nøje om givne overtrædelser skal noteres, da det
vil udløse ekstra tilsyn, som ikke kan gennemføres uden konsekvenser for
resultatkontraktens kvantitative mål.
Der anvendes fra 1 - 4 år til at komme hele virksomheden igennem med en forsvarlig
stikprøvekontrol afhængig af antallet af årlige tilsyn.
Smiley-ordningen er baseret på disse ufuldstændige tilsyn. Smiley-ordningen er
markedsført vildledende. Det er forbrugerens opfattelse, at mærket er et udtryk for,
at reglerne om hygiejne og vildledning overholdes. Dette kan langt fra garanteres
med de ufuldstændige tilsyn, der ligger bag.
Danmarks Fødevareforskning
Der er meddelt uansøgt afsked til 58 personer. Herudover forventes yderligere 62
personer at ophøre ved naturlig afgang og som følge af, at deres tidsbegrænsede
ansættelse udløber samt ved ansøgt overgang til anden ansættelse uden for
institutionen.
Det eneste område, der friholdes for reduktion, er ernæringsområdet.
Konsekvenserne af besparelserne på øvrige afdelinger bliver bl.a.:
Færre risikovurderinger på fødevareområdet såvel som det veterinære område.
Smittekilderegnskabet nedprioriteres.
Zoonotiske virusinfektioner nedprioriteres eller ophører.
Der vil alene blive udført diagnostiske analyser på specifikke sygdomme, d.v.s. at
udredninger af sygdomskomplekser ophører. Det er særligt fjerkræområdet,
dette rammer, idet der her ikke er alternative laboratorier i erhvervsregi.
Udbudet af diagnostiske analyser på produktionsbetingede sygdomme
indskrænkes, ligesom diagnostik af enkelte af de sjældnere ondartede
smitsomme sygdomme vil blive købt ved
udenlandske laboratorier.
5
Metodeudvikling på kemiske, mikrobiologiske, serologiske m.fl. analyser vil blive
indskrænket evt. helt ophøre.
En række af de faglige miljøer vil ikke overleve, og andre vil miste deres
internationale status. Det tager kun et minut at nedbryde, men 10 eller flere år at
genopbygge.
Mindst 3 af de oprindelige enheder, der nu konstituerer Danmarks Fødevareforskning
nemlig Institut for Toksikologi (en af enhederne fra Fødevarestyrelsen), Statens
Veterinære Seruminstitut og Statens Veterinære Institut for Virusforskning har alle
velanskrevne internationale forskergrupper, der bl.a. har betydet, at internationale
referencelaboratoriefunktioner er placeret her. Dette har tillige betydet, at Danmark
i OIE (Diagnostiske standarder og regler for bekæmpelse af smitsomme
husdyrsygdomme m.m.) og i EU har haft stor indflydelse på regeldannelsen på
området. Dette vil ikke kunne opretholdes.
Programbevillinger til fødevareforskning er beskåret hvert år siden 2001. Der er ikke
tilført midler fra de 10 milliarder, der er afsat til styrkelse af forskningen i Danmark. De
sidste par år er bevilget mindre end 50 % af de sædvanlige særbevillinger.
Skal de faglige miljøer reddes skal der findes en ekstra bevilling her og nu, der kan
garantere den fortsatte drift af en uforandret virksomhed. Sker dette ikke, vil de
bedste forskere søge nye udfordringer og være tabt for institutionen. Efterfølgende
må der så foretages en analyse af, om der kan spares midler ved sammenflytning af
institutionen på færre adresser eller på anden måde. For hver forskningskrone der
spares af det offentlige, taber institutionen yderligere tæt ved en krone, da mange
forskningsprojekter er samfinancieret med eksterne midler fra f.eks. EU.