Den næste sag på dagsordenen var:
7) Anden behandling af lovforslag nr. L 145:
Forslag til lov om fødevarer. Af familie- og forbrugerministeren (Lars Barfoed). (Fremsat 6/4 2005. Første behandling 19/4 2005. Betænkning 1/6 2005).

Der var stillet 1 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget og ændringsforslaget sattes til forhandling under et.

Forhandling

Fru Gjerskov som ordfører.

Jeg vil gerne sige tillykke til regeringen. Regeringen har fået Dansk Folkeparti med på en aftale, der svækker kontrollen med dyrevelfærd, og svækker kontrollen med vores fødevarer. Eller måske skulle jeg hellere lykønske Dansk Folkeparti? Jeg ved det ikke, men jeg kan i hvert fald ikke ønske tillykke til de 3 millioner smågrise, der næste år vil blive gennet om bord på lastbiler for at blive kørt sydpå, for vi ved faktisk, at hver fjerde transport overtræder loven, og regeringen og Dansk Folkeparti har ikke viljen til at sørge for en anstændig kontrol.

     Jeg kan heller ikke lykønske de mange danskere, der får fornøjelsen af et maveonde eller det, der er værre, fordi regeringen ikke vil sikre en anstændig kontrol med vores mad. Ej heller de mange mennesker, som må føle sig til grin, fordi de lader sig vejlede af en smiley, en smiley-ordning, som ikke vil blive kontrolleret nok til, at den overhovedet er troværdig. Faktisk kalder kontrollørerne den selv for vildledende markedsføring.
     Det synes vi Socialdemokrater er brandærgerligt. Det har hidtil været et dansk varemærke, at vi har et højt, højt niveau for vores fødevaresikkerhed og for vores dyrevelfærd. Sunde og sikre fødevarer er fundamentet for danskernes sundhed. Derfor er det afgørende, at fødevareloven er ambitiøs og dermed bidrager til gode kostvaner, der beskytter forbrugerne, og at loven også beskytter forbrugerne mod vildledende markedsføring og sikrer en tilstrækkelig kontrol med producenter og handlende.
     Når vi så samtidig ser, at regeringen og Dansk Folkeparti pludselig er vendt rundt på en tallerken og beslutter sig for at flytte det mikrobiologiske laboratorium fra Vejle til Esbjerg uden saglig begrundelse, uden forhandling, uden varsel og pludselig i nattens mulm og mørke, efter at vi igennem længere tid har fået at vide, at Vejle naturligvis er den eneste rimelige løsning, så er vi ikke bare ærgerlige over nedskæringerne i kontrollen, så er vi også oprigtigt i tvivl om, hvad det egentlig er, der foregår. Hvilken dagsorden har ministeren i denne her sag? Eller er det bare forhandlingssjusk i nattens mulm og mørke og i ivrighed over at skulle lave en snæver aftale med Dansk Folkeparti?
     Intentionerne med det her lovforslags muligheder for omstrukturering af fødevarekontrollen er efter Socialdemokraternes overbevisning at forringe kontrollen og dermed forbrugernes sikkerhed for sunde og sikre fødevarer samt en ordentlig dyrevelfærd.
     Derfor stemmer Socialdemokraterne imod.

Jeg kan godt forstå, at der er visse partier, som er utilfredse i dag, men det er jo, fordi de ikke stemmer for. De har haft muligheden for at stemme for den her aftale, hvor Dansk Folkeparti sammen med regeringen genopretter økonomien
i Danmarks Fødevareforskning, hvor vi sætter analyser i gang, som netop skal analysere dyretransporter og forsøge at få rettet op på det. Så jeg vil bare sige, at jeg godt kan forstå, at de partier er utilfredse, men det må være med sig selv, de er utilfredse.

Det, vi er utilfredse med, er den aftale, der er lavet, som forringer kontrollen, som i øvrigt med et par positive ord om dyrevelfærd sendes i udvalg, og som overhovedet ikke har nogen konkrete svar på, hvad der skal gøres her og nu. Socialdemokraterne har masser af konkrete svar på, hvordan vi forbedrer dyrevelfærden i Danmark, men dem vil Dansk Folkeparti desværre ikke høre på.

Jeg har svært ved at se, at man kan have noget imod, at der tilføres flere penge til Danmarks Fødevareforskning, hvilket netop oppositionen har råbt op om at vi har skullet gøre og bedt regeringen og Dansk Folkeparti om at gøre. Nu har vi gjort det, og så vil den ikke være med.

Det er en meget, meget munter historie, vi hører her. Det er sådan, at der var varslet nedskæringer på 120 årsværk i Danmarks Fødevareforskning. Nu har man så fundet ud af at redde de 45 årsværk, og så skal det betragtes som en sejr. Det mener vi fra Socialdemokratiets side ikke det er.

Man kan godt blive lidt i tvivl, om det er den samme aftale, vi har læst, når man nu hører den socialdemokratiske ordfører stå og sige, at det her går ud over dyrevelfærden og fødevareforskningen. Der er stort set ikke den ting, det ikke går ud over.

     Jeg vil egentlig godt bede den socialdemokratiske ordfører om at læse selve aftaleteksten igennem, og jeg vil i hvert fald gerne bede den socialdemokratiske ordfører om at bekræfte over for mig, at man via det her forlig genopretter økonomien i Danmarks Fødevareforskning, at der bliver sat analyser i gang af dyrevelfærdskontrollen, og at man ud over det også vil analysere dyrlægernes kontrol og det ansvar, de har i forbindelse med dyretransporter.
     Det kan jeg simpelt hen ikke se som en forringelse; det kan jeg se som en utrolig stor forbedring. Jeg vil gerne bede den socialdemokratiske ordfører om at komme herop og bekræfte mig i, at det er en stor forbedring, at man nu kigger på tingene, at man analyserer, og at man ad den vej også viser vilje.

Fru Inger Støjberg siger, at jeg har sagt, at der ikke er den ting, det her ikke går ud over. Det er jeg faktisk rigtig enig i. Så har fru Inger Støjberg forstået min tale ret, for det er faktisk derfor, vi stemmer imod.
     Vi taler om nedskæringer på 30 mio. kr. i Fødevarestyrelsen. Det fører til en forringelse af kontrollen. Og så sender man hele dyrevelfærdsspørgsmålet i udvalg. Vi har overhovedet ikke brug for noget som helst udvalg. Det, vi har brug for, er, at den lov, vi har, bliver overholdt, og det kan den kun blive, hvis vi sørger for en tilstrækkelig kontrol.
     Det, der er problemet med denne her aftale, er, at der ikke bliver sikret en ordentlig kontrol. Når hver fjerde dyretransport viser sig at være ulovlig, er der altså noget, der halter. Så hvis vi bare fik overholdt de regler, var vi kommet rigtig langt, men det er man ikke interesseret i fra Venstres side.

Jeg synes simpelt hen, det er helt utroligt at skulle stå her og høre fru Mette Gjerskov sige fra talerstolen, at når vi genopretter økonomien i Danmarks Fødevareforskning, som vi gør i det her forlig, er det en forringelse.
     Nej, det her er en forbedring. Når vi nu sender dyrlægernes kontrol og ansvar til analyse for at se, hvilket ansvar dyrlægerne skal have i forbindelse med dyretransporter, skal vi høre, at det er en forringelse. Nej, det er en forbedring.
     Jeg vil gerne have den socialdemokratiske ordfører til at bekræfte over for mig, at der i det her forlig om Danmarks Fødevareforskning, fødevareloven og Fødevarestyrelsen står, at vi nu ønsker at analysere dyrevelfærdskontrollen, ønsker at kigge på, hvordan det fungerer, og ønsker at analysere dyrlægernes kontrol, ansvar og rolle i forbindelse med dyretransporter. Det er ordrette citater.
     Jeg vil bare gerne bede den socialdemokratiske ordfører bekræfte over for mig, at hun har læst det her forlig, at det er det, der står, og at det dermed også er en forbedring.

Jeg vil gerne bekræfte én ting, og det er, at jeg har læst aftalen, at jeg har læst forliget, og at det er skandaløs læsning. Der er tale om besparelser på kontrollen, der er tale om en midlertidig kortvarig redningsplan for Danmarks Fødevareforskning. Det kan vi ikke gå ind for. Vi bliver nødt til at tage vores fødevaresikkerhed og vores dyrevelfærd mere alvorligt i Danmark.
     Med hensyn til de privatpraktiserende dyrlæger: Jeg synes, det er fint at kigge på de privatpraktiserende dyrlæger, men jeg kan bare se kombinationen af, at man skærer ned på de offentlige dyrlæger og lægger flere krav over på de privatpraktiserende dyrlæger. På den måde fralægger man sig fra ministerens side fuldstændig ansvaret for, at vi får en ordentlig dyrevelfærd i Danmark. Det er ikke tilfredsstillende.

Jeg er lidt ked af, at Socialdemokratiets ordfører giver en sur smiley til det forlig, der ligger. For vi må jo sige, at branchen har modtaget det her med en glad smiley, og det er der også god grund til.
     Der er lavet en afbalanceret aftale, for man skal jo ikke glemme, at der i Danmarks Fødevareforskning meget akut kom en ret alvorlig situation, hvor man på faste omkostninger havde lavet et meget, meget stort og alvorligt hul i jorden.
     Jeg synes, at vi med den aftale, og det tror jeg også at man fra Danmarks Fødevareforsknings side er enig med mig i, har fundet en god aftale, der sikrer, at vi stadig væk har en høj fødevarekontrol i Danmark og høj kvalitet på forskning,

og at vi kan få det her flagskib, som Danmarks Fødevareforskning nu engang er, til at sejle videre i fremtiden.

     Men jeg kunne godt tænke mig at høre fru Mette Gjerskov, om hun ikke mener, at vi sikrer Danmarks Fødevareforskning nu, sikrer, at de kan arbejde videre, og at der dermed er forskning af høj kvalitet på det her område.

Jeg er da glad for, at det i hvert fald er trængt ind, at det er en sur smiley, vi er parat til at give denne her aftale, for det er nemlig det, det er.
     Hvad angår den der store redningsplan for Danmarks Fødevareforskning: Vi anerkender, at der faktisk er gjort en indsats der, men vi må stadig væk fastholde, at det er 120 medarbejdere, der skal ud, og 45 af dem er så reddet.
     Så kan det godt være, at Det Konservative Folkeparti mener, at vi virkelig har været ambitiøse på Danmarks Fødevareforsknings vegne, men det mener jeg faktisk ikke. Der er et underskud af mennesker, vi smider mennesker på gaden, som er højt kvalificerede forskere og arbejdskraft, som kan sørge for at få Danmark ind i globaliseringsårhundredet. Men nej, ud med dem, dem kan vi ikke bruge, for vi skal nemlig spare, og vi vil overhovedet ikke hjælpe Danmarks Fødevareforskning med de sidste penge. Det synes jeg bare er ærgerligt.

Nu har jeg en lille pointe, jeg godt kunne tænke mig at afprøve på fru Mette Gjerskov. Når jeg nu siger, at det underskud, der var i Danmarks Fødevareforskning, som vi blev bekendt med på et meget sent tidspunkt, primært skyldtes lønomkostninger, må min pointe og min logik et eller andet sted være, at Danmarks Fødevareforskning måske er et godt stykke foran, idet man har gennemført en lang, lang række projekter ud over budgettet, som man, hvis man havde holdt budgettet, ikke ville have haft mulighed for at kunne gennnemføre.
     Er det ikke korrekt, at man faktisk er kommet et godt stykke foran rent forskningsmæssigt, og at mange af de mennesker, som holder op hos Danmarks Fødevareforskning nu, holder op alene af den grund, at der er nogle projekter, der udløber, og at de projekter simpelt hen er færdiggjort?

Det glæder mig, at Det Konservative Folkepartis ordfører er så optaget af forskningen, for det er vi nemlig også hos Socialdemokraterne. Vi mener, at forskning i Danmark er vejen frem til flere arbejdspladser i Danmark og en bedre økonomi for Danmark. Derfor vil vi gerne investere i forskning, og det er ikke at investere i forskning, at 75 mennesker bliver fyret fra Danmarks Fødevareforskning. Det er og bliver en nedskæring, uanset hvordan man vil pakke det ind. Når man fyrer 120 og genansætter 45, er der et underskud. Det er en forringelse af Danmarks Fødevareforskning, og det er brandærgerligt, for det er der, fremtiden ligger.

Hvis jeg var socialdemokrat, ville jeg være glad i dag. For Dansk Folkeparti - og det vil jeg gerne spørge ordføreren om hun ikke er enig med mig i - har jo her tilsluttet sig et forslag, der betyder, at man godkender, at EU fremover har fuldstændig kontrol over fødevarepolitikken i Danmark. Det er jo det store flertals synspunkt her i Folketinget. Indtil i dag var Dansk Folkeparti imod. Det synes jeg da at den socialdemokratiske ordfører skal være glad for.
     Jeg synes da også, at hun skal være glad for, at det viser, at Dansk Folkeparti kan man lave forlig med, uden at det koster noget. For hvad er kendsgerningerne om det her forlig? Er ordføreren ikke enig med mig i, at det er, at der er gennemført nedskæringer i både Fødevarestyrelsen og fødevareregionerne og der er gennemført nedskæringer i fødevareforskningen på ca. 60 mio. kr. siden 2001.
     Det gøres der ingenting ved. Der skal også gennemføres nedskæringer næste år, det gøres det ingenting ved. Der lappes en lille smule. Jeg synes, at Socialdemokratiet bør være glad, for det viser, at det i fremtiden er helt gratis at lave forlig med Dansk Folkeparti, for de forlader alle deres grundlæggende synspunkter uden at kræve noget for det.

Jeg kan da godt give hr. Per Clausen ret i, at man kunne være glad for, at Dansk Folkeparti bare stemmer ja til det, regeringen gerne vil.
     Men når nu det, regeringen gerne vil, er så skidt, kan jeg jo ikke helt være glad alligevel. For vi taler om forringelser: forringelser af kontrollen og forringelser af forskningen. Jeg ville jo gerne være glad, hvad angår det rent taktiske, men i virkeligheden er jeg ikke særlig glad hverken på vegne af dyrevelfærden eller danskernes sundhed.

Jeg synes nu alligevel, at man skulle være glad i Socialdemokratiet, for det, der sker i dag, og når det her lovforslag bliver vedtaget, er, at hver gang Dansk Folkeparti siger, at de vil have, at der skal tages udgangspunkt i danske standarder, når det handler om dyrevelfærd, når det handler om fødevaresikkerhed, så kan alle partier sige til dem, at det er rent hykleri, for Dansk Folkeparti har selv stemt for et lovforslag, der godkender, at det er sådan, det skal være.
     Hvis man var en glødende EU-tilhænger og syntes, at det nyliberale projekt, som tager udgangspunkt i, at det indre marked er det bedste og det vigtigste her i verden, skulle komme til at fungere, synes jeg ærlig talt, at man måtte være glad for, at Dansk Folkeparti ved sin stemmeafgivning i forbindelse med det her lovforslag understreger, at de faktisk også er villige til at skrive under på forringelser af fødevaresikkerheden, forringelser af fødevaresundheden og forringelser af kontrollen udelukkende for at få lov til at være en del af det flertal, som synes, at det er bedst, at EU bestemmer.
     Det ville jeg, hvis jeg var socialdemokrat, være glad for, for så er der mange diskussioner, som Socialdemokratiet fremover ikke behøver at bruge tid på, når de snakker med Dansk Folkeparti.

Strikt har hr. Per Clausens korte bemærkning her jo ikke været rettet direkte til fru Mette Gjerskov, men jeg giver ordet til fru Mette Gjerskov alligevel.

Jeg vil bare kort sige til hr. Per Clausen, at jeg som udgangspunkt er et glad menneske. Så jeg glæder mig da over, at Dansk Folkeparti har indgået en aftale med regeringen. Det ville bare have glædet mig mere, hvis det havde været en ordentlig aftale. Det vil jeg stadig væk fastholde.
     Vi står her med en aftale, som er et meget, meget stort problem for Danmark, og det er også et stort problem, uanset om man vil have EU med ind i det eller ej, at vi ikke engang med den her aftale sørger for at overholde EU-reglerne, fordi vi ikke vil kontrollere hverken de danske regler eller EU-reglerne. Det er for ringe.

Lidt ekstraordinært giver jeg ordet til hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Jeg vil bare sige, at når man er et ansvarligt parti og man indgår i et forlig, så må man også nogle gange synke noget, som man ikke lige har lyst til.
     Det, lovforslaget også gør, er, at hvor en fødevarevirksomhed, der overtrådte fødevarelovgivningen, førhen fik en standardbøde, giver man nu bøden efter størrelsen på virksomheden. Det er noget, som Dansk Folkeparti i lang tid har været tilhænger af, og det har vi nu fået gennemført, bl.a. fordi vi har været villige til at indgå i det her forlig.
     Så kan det alt andet lige heller ikke være en dårlig ting, at man tilfører Danmarks Fødevarestyrelse flere ressourcer. Det har jeg svært ved at se.

Tak. Jeg giver ordet til fru Elisabeth Geday som ordfører.

Det Radikale Venstre stemmer imod dette her lovforslag, fordi vi er overbeviste om, at det i virkeligheden dækker over en omorganisering af Fødevarestyrelsen og fødevarekontrollen, som skal spare penge på området, snarere end at ambitionen er at skabe bedre dyrevelfærd og sikre sundere og sikrere fødevarer.
     Det passer nemlig ganske fint med det, vi har oplevet, der foregår på et andet af ministerens områder, nemlig på det såkaldte fødevareflagskib, Danmarks Fødevareforskning. Her har flertalsregeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, netop reddet forskningen fra total undergang. Men flagskibet er efterladt i en total miserabel tilstand, og 75 mand fra besætningen er kastet over bord. Så meget for en ambitiøs fødevarepolitik, så meget for regeringens højt besungne satsning på forskning og så meget for større dyrevelfærd og fødevaresikkerhed.
     Det forlig, som flertalsregeringen har givet hinanden håndslag på i en sen nattetime, har også haft et andet besynderligt resultat, nemlig at man har flyttet det mikrobiologiske laboratorium for den sydjyske og fynske region fra Vejle til Esbjerg. Vejle var oprindelig det, som Fødevarestyrelsens direktion havde indstillet.

     Placeringen i Esbjerg er ubetinget dyrere, alene fordi der vil være langt flere transporter til området, end hvis man havde placeret det i Vejle, som unægtelig ligger mere centralt i en syddansk/fynsk region. Vi mangler stadig væk at få flertalsregeringens forklaring på den beslutning, men det vil jeg så se frem til som en af de kommentarer, der kunne være til den her ordførertale.

Tak. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Jeg giver ordet til hr. Poul Henrik Hedeboe som ordfører.

Det centrale i det her forslag er faktisk gået hen og blevet strukturen i Danmarks Fødevareforskning og Danmarks fødevareregioner.
     Det er jo en vingeskudt sektor, som vi står med. Der har været masser af nedskæringer forud. Siden 2001, da regeringen startede, er der sparet mange millioner, omkring 60 mio. kr., og det er det stade, vi starter fra.
     Dette her lovforslag fastlægger yderligere nedskæringer. De bliver godt nok camoufleret og kaldt rationaliseringer, men det er det ikke.
     Det er sådan en sjov mekanisme: Regeringen lægger et budget og lægger nogle linjer. Der er et skattestop bag, som er loven over alle love, og det medfører så, at der lægges nogle årlige besparelser eller nedskæringer ind, kald det, hvad man vil. Det er så nærmest derefter en tsunamiagtig lovmæssighed, som ingen kan rokke ved. Masser af gange har ministeren og ordførerne for regeringen sagt, at der er nogle, jeg tror ikke, at de kalder det nedskæringer, men budgetmæssige forhold, som vi skal tage højde for.
     Det er ganske regulære nedskæringer, som ligger foran os. Der er planlagt nedskæringer på det her område år efter år fremad, og det er ikke en lovmæssighed, det er ikke en tsunami, det er en politisk beslutning.
     Det er regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti, der har besluttet, at denne her sektor skal skæres og skæres. Og hvad går det ud over? Det går ud over sikkerheden. Det går ud over de personer, der er der.
     Vi har også set, at folkene i sektoren godt ved, at der ligger de her nedskæringer foran dem, og de er enormt forsigtige. De er garanteret bange for at miste deres job. De er langsomme til at komme ud af busken og protestere, men de er altså kommet ud. Vi har set laboranter, og vi har set dyrlæger, som råber vagt i gevær.
     Jeg vil godt spørge ministeren direkte: Kan de folk, der endelig har taget sig sammen til stå frem og sige, at det her er uansvarligt, være sikret mod repressalier? Der er jo en grund til, at de har været så nervøse. De ved godt, at der er mange, der skal væk, og at der er nogle, der bliver tilbage. Kan de, der træder frem og er ansvarlige og råber vagt i gevær, være sikre på ikke at få et slag i nakken bagefter, sådan at det er dem, der ryger først? Det vil jeg godt spørge ministeren om.
     Sidst har vi haft laboranterne inde, og de har sat spørgsmålstegn ved flytningen fra Vejle til Esbjerg. Der er simpelt hen en 3-timers-frist for prøver, der tages, og som skal nå frem. Vi kan forudse ekstrakørsler med prøver, som skal på laboratoriet; vi kan forudse ekstra udgifter til de prøver; vi kan forudse medarbejdere, der skal køre meget længere tid på landevejen, bruge meget mere tid på det. Så oven i nedskæringerne skal tid på arbejde flyttes over til transport. Det er det, vi kan se foran os.
     Vi har stillet spørgsmål på baggrund af de sidste, der har haft foretræde for udvalget. Så sent som i dag står der dyrlæger frem i Politiken og siger, at det her er uforsvarligt. Det vil vi også have en kommentar til. Laboranterne fik sent foretræde, og derfor har vi stillet nogle sene spørgsmål. Vi har ikke fået svar på dem. Det bliver vi nødt til at få, før vi kan gå videre, så jeg foreslår, at vi trækker lovforslaget tilbage i udvalget mellem anden- og tredjebehandlingen. Vi skal have det her behandlet yderligere. Vi skal have nogle svar.

Allerførst vil jeg sige til hr. Hedeboe, at jeg ikke synes, at begrebet tsunami er noget, vi sådan skal bruge i flæng - den situation var sådan set alvorlig nok.
     Jeg synes, at der dannes nogle myter her. Jo, det er rigtigt, at man går ind og moderniserer og effektiviserer fødevarestrukturen i Danmark. Det er der vel ikke noget nyt i, og det er faktisk en fornuftig øvelse. Selv om det så bliver lagt ud som en besparelse og nedskæring af sikkerheden og alt det der, er det jo ikke det, der er tale om.
     Det, der er tale om, er, at vi på baggrund af de anbefalinger, som de er kommet med fra Fødevarestyrelsen, er gået ind og har lavet en ny struktur, hvor man har nogle besparelser på det administrative plan, men ikke på selve kontrollen.
     Det synes jeg er vigtigt. Jeg ved ikke, om SF's ordfører kan dokumentere, at der i det, der ligger her - den her fremragende aftale, som alle er enige om, undtagen oppositionen selvfølgelig, som ikke er med i aftalen - ikke er en styrkelse af fødevaresikkerheden i Danmark.
     Kan SF's ordfører ikke bekræfte, at det her ikke er nedskæring i fødevarekontrollen, men en administrativ modernisering af Fødevarestyrelsen?

Det kan jeg desværre ikke bekræfte. Virkeligheden er, at vi havde en sektor, der var på hælene, der var bagud, og som nu udsættes for nedskæringer. Jeg ved godt, det hedder rationaliseringer, men når rationaliseringer lægges ind et sted, hvor folk er pressede i forvejen - og man godt nok får en ledelse til at sige ja til det, og ledelsen klapper også bare hælene sammen og gør sit arbejde - så er dokumentationen for det faktisk, at vi har set, at pæne medarbejdere, som er vant til ikke at protestere og ikke lave en masse ballade, altså nu er kommet op af hullerne og har sagt: Det her det er uforsvarligt!
     Det er nedskæringer camoufleret af ord om, at vi skal lave det mere effektivt, men det er nedskæringer.

Nu kan vi i lang tid debattere, hvad vi skal kalde det, men det er jo klart, at når man har lavet den her aftale, har man selvfølgelig tilgodeset de anbefalinger, der er kommet fra Fødevarestyrelsen.
     Nu lyder det lidt, som om man har flyttet tingene rundt efter forgodtbefindende. Med disse ting og de ændringer, der er lavet på baggrund af anbefalinger fra Fødevarestyrelsen, har man hele tiden fulgt de anbefalinger, der var omkring det rent saglige og det faglige i det. Man har ikke spillet hasard med det faglige på noget område, det ligger helt fast.
     Men jeg kunne da godt tænke mig at høre SF's ordfører vedrørende Danmarks Fødevareforskning, om ikke vi er enige om, at med den vanskelige situation, der pludselig opstod, er det her er en god løsning for Danmarks Fødevareforskning. Har SF's ordfører hørt andet fra Danmarks Fødevareforskning med hensyn til deres fremtid? Mit indtryk er i hvert fald, at opfattelsen dér er, at man ganske forsvarligt kan køre videre.

Det er bestemt ikke min opfattelse. Og det er bestemt heller ikke en masse medarbejderes opfattelse. Når ministeren beder cheferne for en sektor om at leve op til en rationalisering, og alle godt ved, det er en nedskæring, så gør de deres arbejde. Det er også det, der er sket her. Det er så ikke fulgt helt, det er strammet yderligere op - det er det faktisk.
     Så fungerer det på den måde, at ledelsen laver deres arbejde, deres hjemmearbejde, som det hedder, men nu er de folk, som faktisk sidder med det, dukket op og har råbt vagt
i gevær. De er kommet på banen bagefter og sagt: Det her er uforsvarligt. Og det er det, vi lytter til; det er det, vi har stillet spørgsmål på baggrund af; og det er det, vi ikke har fået svar på.

Jeg synes efterhånden, vi trænger til en præcisering fra SF's ordfører. Nu siger man her fra talerstolen, at der er blevet strammet op i forhold til de anbefalinger, der lå i rapporten omkring Fødevarestyrelsen, og at det er uforsvarligt.
     Så vil jeg gerne bede SF's ordfører sige til mig, om det er uforsvarligt at flytte det mikrobiologiske laboratorium fra Århus til Aalborg, hvor det lige så godt kunne ligge, hvor man får lige så meget ud af pengene, og hvor man får lige så mange kontroller. Er det det uforsvarlige?
     Er det uforsvarligt at styrke beskæftigelsen i Nordjylland, som er en region, der i forvejen er hårdt ramt af arbejdsløshed?
     Er det uforsvarligt at placere et medicinsk rejsehold i Nordjylland, når det lige så godt kan ligge i Nordjylland, som det kan ligge alle mulige andre steder?
     Er det uforsvarligt at placere embedsdyrlægerne i Herning frem for i Viborg, når det er sådan, at dyretætheden er størst i Vestjylland? Er det det, der er det uforsvarlige?
     Jeg tror faktisk, vi efterhånden trænger til en præcisering, og jeg må sige, at mit spørgsmål sådan lidt går på, om man overhovedet har læst det her forlig igennem. Det er nemlig ikke uforsvarligt, det er tværtimod meget forsvarligt, og det er tværtimod rigtig godt gennemtænkt.

Ændringen Århus/Aalborg havde baggrund i beskæftigelsen, og den er fornuftig nok. Det medgiver jeg fru Inger Støjberg.
     Ændringen Vejle/Esbjerg kan vi ikke få nogen argumenter for. Vi kan ikke få nogen argumenter for det. Den kan jeg altså ikke medgive er fornuftig.

Der er ikke flere, der har ønsket korte bemærkninger, og jeg vil nu give ordet til hr. Per Clausen som ordfører.

Der er to ting, der er bemærkelsesværdige i den her debat. Den ene er, at regeringspartierne og Dansk Folkeparti kun vælger at komme til orde i korte bemærkninger. Det kan jeg godt forstå, for det er fuldstændig umuligt at fremføre en sammenhængende argumentation, der varer over 45 sekunder, for, at det forlig, der er lavet, skulle betyde, at man får bedre fødevaresikkerhed i Danmark. Det er komplet umuligt.
     Og hvorfor er det umuligt? Det er det jo af den simple grund, at der siden 2001 er gennemført omfattende nedskæringer både i fødevareregionerne og i Danmarks Fødevareforskning. Det er ikke noget, jeg finder på; det er noget, forbrugerministeren har fortalt mig i de svar, han har givet på to § 20-spørgsmål, jeg har sendt til ham. Af dem fremgår det klart, at der er sket nedskæringer. Det fremgår også klart, at der er planlagt omfattende nedskæringer i de kommende år.
     Så er det rigtigt, at Dansk Folkeparti i den sammenhæng har skaffet, eller hvem der nu har skaffet det, et lille, lille plaster på såret. Men det svarer altså til at reparere et benbrud ved hjælp af et hæfteplaster, og det er ikke nogen særlig klog ting.
     Så jeg har al mulig forståelse for, at regeringspartierne og Dansk Folkeparti vælger at holde sig til indlæg på under 1 minut. Det er klog taktik, men det afslører også, hvad indholdet i det her er, nemlig at Dansk Folkeparti støtter regeringen i, at der fortsat skal være nedskæringer i fødevarekontrollen.
     Hvad det får af konsekvenser, og hvad det allerede har fået af konsekvenser, ser vi, når vi ser på den ene skandale efter den anden, der handler om dyretransporter, og når det handler om smileyordningen osv. Hver eneste gang sådan noget popper op, går Dansk Folkeparti ud og siger: Ja, det er for galt, her må gøres noget, her må gribes ind. I dag havde Dansk Folkeparti faktisk en mulighed for at gøre noget ved det; det valgte man ikke at gøre.
     Det andet, som jeg synes er meget interessant, og der forstår jeg så til gengæld godt de andre oppositionspartier, er, at man ikke ønsker at tale om det, der er skandalen i det her lovforslag. Med vedtagelsen af det her lovforslag, som Dansk Folkeparti vælger at stemme for, får man endegyldigt slået et søm i det faktum, at det er EU, der skal bestemme dyrevelfærd, transportregler og fødevarepolitik i Danmark.
     Når man har stemt for det her lovforslag, har man godkendt, at det er rigtigt, når justitsministeren - når vi klager over, hvordan man behandler dyr under transport - siger: Jamen det er noget, EU har afgjort. Så har man stemt for, at forbrugerministeren har ret, når forbrugerministeren, hver eneste gang vi kommer med et konkret forslag til, hvordan man kan forbedre fødevaresikkerheden i Danmark, henviser til, at det skal forhandles nede i EU.

     Det er også konsekvensen af den her afstemning, og der kan man bare sige, at her har Dansk Folkeparti afsløret, hvad der i grunden er Dansk Folkepartis holdning til EU: Det er, at al den lovgivning, der handler om at få det indre marked til at fungere, al den lovgivning, der handler om at sikre, at de store koncerner får frit spillerum på markedet, stemmer man for. Den diskussion synes jeg er vigtig, og den vil vi selvfølgelig også holde fast i, når det gælder Dansk Folkeparti.
     Så derfor er det ikke underligt, at Dansk Folkeparti stemmer for det her lovforslag, selv om det, som Dansk Folkepartis ordfører sagde i sin tale ved førstebehandlingen, var, at det handlede om EU-tilpasning. Det var ordførerens første tale. Det er ikke underligt, at man stemmer for det lovforslag uden at få noget som helst for det, for man går ind for det. Derfor accepterer man altså oveni, at der fortsat sker forringelser på fødevareområdet, og det kan man jo bare tage til efterretning.
     Vi synes ærlig talt, at det er for ringe. En ting er, at man er så EU-begejstret, som Dansk Folkeparti er i den her sag, og må acceptere det indre marked og gerne vil sikre, at det kører fremover, men at man så oven i det laver en aftale, der er så ringe, at vi er sikre på, at fødevaresikkerheden og dyrevelfærden i de kommende år bliver forringet, synes jeg ærlig talt er chokerende.

Jeg er glad for, at der er bred tilslutning her i Folketinget, kan jeg roligt sige, til, at vi skal have en god fødevarekontrol i Danmark. Det synes jeg er fint. Jeg er også meget glad for, at det er lykkedes at finde en fornuftig struktur for Danmarks fødevarekontrol. Det er vigtigt, at vi har en kontrol, der er effektiv. Det er også vigtigt, at vi sørger for, at vi får så meget som muligt ud af de penge, vi opkræver i skat.
     Derfor kan det undre mig, at alle ikke er lige glade for, at det er lykkedes at finde frem til en struktur for fødevarekontrollen, der gør, at vi kan begrænse de administrative omkostninger og begrænse ledelseslagene, få nogle større enheder og få en lige så god fødevarekontrol ud af det som før. Det er at få mere for pengene eller i hvert fald at få det samme for færre penge, og det synes jeg da egentlig at alle skulle være glade for. Det er jo et glædeligt og godt budskab.
     Derfor synes jeg også, at den aftale, der er indgået mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti, er rigtig god. Jeg havde da håbet, at der var flere, som ville tilslutte sig den og sige, at den vil de da støtte, for det er faktisk en rigtig god aftale, der tager hensyn til alle faglige overvejelser og samtidig sikrer en fornuftig regionalpolitisk fordeling af arbejdspladserne, sådan at der i virkeligheden bliver flyttet arbejdspladser fra hovedstadsområdet til provinsen, og vi tilgodeser nogle yderområder i den samlede regionalpolitiske overvejelse.
     Men jeg vil gerne understrege, at det er de faglige vurderinger, der først og fremmest har ligget til grund, og når de så er foretaget, har vi derudover - og det har jeg da også forstået der er bred enighed om i Folketinget at vi skal tage hensyn til - taget nogle regionalpolitiske hensyn inden for de faglige vurderinger.
     Så alt i alt synes jeg, at det fødevarelovforslag, vi skal vedtage, bliver en rigtig god fødevarelov, og jeg er glad for, at vi har fundet frem til en fornuftig struktur.
     Derudover skal man også være opmærksom på, at det er aftalt, at vi skal gennemføre forskellige analyser i den kommende tid for at se, om vi kan gøre tingene endnu bedre.

For god ordens skyld vil jeg gøre ordførerne opmærksom på, at man har bedt om, at forslaget går tilbage i udvalget. Det kan måske have betydning for talelysten nu, men foreløbig har fru Mette Gjerskov bedt om en kort bemærkning.

Jeg synes, at det er rystende, at ministeren kan stå her og tale om en god fødevarekontrol, når der samtidig kommer så store besparelser som dem, vi er vidne til her. Men det helt konkrete spørgsmål, jeg har, er om de regionalpolitiske hensyn, der begrunder, at man flytter rundt på medarbejderne
i Fødevarestyrelsen. Det kan være fair nok. I aftalen er der en række primært beskæftigelsesmæssige begrundelser for flytningerne, undtagen hvad angår ét sted, og det er det mikrobiologiske laboratorium i Vejle, som skal flyttes til Esbjerg. Jeg spørger bare ministeren: Hvorfor?

Vi har ikke fået nogen som helst hverken saglig eller faglig begrundelse for det. Det eneste, vi har, er ministerens tidligere udtalelser, som lyder, at der altså er faglige grunde til, at det er mere hensigtsmæssigt at lægge det i Vejle, og så flyttes det til Esbjerg. Hvad er forklaringen?

Jeg er da glad for, at jeg kan give fru Mette Gjerskov en rigtig god grund, hvor jeg da også tror, at hun, når hun har hørt den, vil sige: Det var godt at høre, så er jeg da fuldstændig enig.
     Det, jeg nemlig hidtil har gjort, også i samråd i Fødevareudvalget, er, at jeg har henvist til Fødevarestyrelsens ledelsesvurdering med hensyn til, hvor man skal placere laboratoriet. Men jeg har hele tiden holdt fast i, at regeringen ikke havde færdigovervejet sin holdning til Fødevarestyrelsens oplæg. Det har vi så gjort med den aftale, der er indgået.
     Det er jo sådan, at man fra starten sagde, at laboratoriet kunne ligge i Esbjerg eller det kunne ligge i Vejle, og så foretrak man så, at det skulle ligge i Vejle. Man mente, at der var lidt stærkere begrundelser for, at det kunne ligge i Vejle end i Esbjerg.
     Det har vi så vurderet nærmere og er nået frem til, at det stort set ud fra en faglig vurdering er lige meget, om det ligger i Esbjerg eller i Vejle. Når det nu stort set er lige meget, har vi så valgt at sige, at vi af regionalpolitiske hensyn synes, at vi vil fastholde et laboratorium i Esbjerg og ikke i Vejle. Jeg tror også, at hele Folketinget er enige om, at vi, når tingene i øvrigt står lige, også skal tage nogle regionalpolitiske hensyn i forbindelse med, hvor vi placerer arbejdspladser rundtomkring i Danmark.

Det var en meget lang forklaring uden særlig meget indhold desværre, men det er jo også ministerens ansvar, om han vil lægge det det ene sted eller det andet sted i den aftale, han har lavet, så det kan der ikke gøre særlig meget ved.
     Det, jeg så gerne vil spørge ministeren om, drejer sig om fødevaresikkerheden og dyrevelfærdskontrol. Er ministeren ikke enig i, at det er rigelig uambitiøst at have som mål, at vi bare skal opretholde kontrollen? Ikke at jeg tror det kan lade sig gøre, når man skærer 30 mio. kr., men målet er, at vi bare skal opretholde kontrollen. Vi kan dag efter dag læse
i aviserne om problemerne: problemer med smileyordning, problemer med rotter og problemer med dyretransporter. Og så har vi den ambition, at vi ikke skal gøre det bedre.

Igen tror jeg, at jeg kan glæde fru Mette Gjerskov, for fru Mette Gjerskov har ikke helt læst den aftale, der er indgået. Der står nemlig som introduktion til de analyser, vi vil gennemføre, at med henblik på at øge kvaliteten og effekten gennemføres analyse af mulighederne for yderligere effektivisering og behovsorientering osv.
     Så der ligger klart i aftalen en ambition om at gøre tingene endnu bedre, end vi gør i dag. Det håber jeg fru Mette Gjerskov er glad for.

Jeg havde glædet mig til at få ministerens gode forklaring på, hvorfor man her i sidste øjeblik har valgt at flytte det mikrobiologiske laboratorium fra Vejle til Esbjerg. Nu har jeg så fået en forklaring, der går på regionalpolitiske hensyn, og der er åbenbart flere hensyn at tage til Esbjerg, end der er til Vejle.
     Men når man nu har taget de her regionalpolitiske hensyn, kan vi jo konstatere, at det er noget, der kommer til at koste penge til flere transporter og til ombygninger i Esbjerg. De penge kan vi så lægge oven i de 30 mio. kr., som fortsat mangler i Fødevarestyrelsen i såkaldt bevillingsbortfald, og de 50 mio. kr., som Danmarks Fødevareforskning siger de mangler, fordi de 20 mio. kr. stort set kun er som at sætte et hæfteplaster på en brækket arm, som hr. Per Clausen så malende fortalte tidligere. Så jeg kunne da godt tænke mig, at ministeren, når han nu bliver ved med at sige, at vi skal gå og glæde os, kan garantere os, at han i finanslovforhandlingerne vil finde de i størrelsesordenen ca. 90 mio. kr., vi mangler på området for bare at opretholde status quo.

Selv om vi nærmer os sommeren, synes jeg måske, det er lidt tidligt at tage fat på finanslovforhandlingerne. Men man skal jo være opmærksom på, at de analyser, som vi gennemfører, skal være afsluttet inden oktober, således at vi i forbindelse med finanslovforhandlingerne kan tage højde for resultaterne af de analyser, der skal gennemføres.
     Så naturligvis vil vi overveje ressourcesituationen i de kommende år på baggrund af, at vi nu har lavet en strukturomlægning, der realiserer nogle besparelser. Uden at det går ud over det faglige, vil vi vurdere ressourcesituationen i de kommende år, når vi har gennemført analyserne.

Jeg tror, at de analyser, ministeren omtaler, er det, vi andre med et godt dansk ord kunne have lyst til at kalde en syltekrukke, for det er ved den søde grød ikke analyser, man mangler i Fødevarestyrelsen. Dem har man i forvejen fem af, og man er altså nået frem til, at der mangler 30 mio. kr.
     Så jeg vil da stadig væk gerne have ministerens tilsagn om, når han nu sidder og planlægger finansloven for næste år
- for lov mig, det er man gået i gang med, det ved jeg man er allerede tidligt i foråret - at han vil tilkendegive, at han altså ønsker at tildele Fødevarestyrelsen i størrelsesordenen 30-40 mio. kr. for blot at bevare status quo.

Finanslovforslaget bliver offentliggjort, når finanslovforslaget bliver offentliggjort, og det er altså ikke i dag. Derfor har jeg ikke tænkt mig at sige noget om nu, hvordan det skal se ud på det her område.
     Men når vi så hører, at der er analyser nok, fordi det fremgår af analyserne, at der skal spares nogle penge, vil jeg sige, at det jo ikke er de analyser, vi skal lave nu. Det er ikke økonomiske analyser, vi skal lave i første omgang. Vi skal lave nogle analyser for at se på, om vi gør det godt nok, og om vi kan gøre det bedre. Det har så nogle økonomiske implikationer, og derfor afslutter vi de analyser, så de er slut i oktober måned.
     Så kan vi tage højde for det, når vi laver nogle finanslovforhandlinger, som jeg da håber at De Radikale Venstre også vil deltage i, måske sådan at vi endda kan blive enige om, hvilke ressourcer der skal afsættes til området i de kommende år.

Nu kan det her meget nemt blive meget indviklet, men jeg vil bare spørge ministeren om én ting: Er det ikke rigtigt, at når man er nået frem til, at det var en god idé med en ny struktur i Fødevarestyrelsen, så var det, fordi regeringen havde besluttet, at der skulle skæres ned? Der er altså ikke nogen, der er kommet til ministeren og har sagt, at de kan få bedre fødevarekontrol for færre penge. Nej, de har fået at vide: I vil få færre penge i fremtiden; hvordan vil I så løfte den opgave, så det bliver så godt som muligt? For det er vel realiteten i det her, altså at regeringen har planlagt, at der skal skæres ned på fødevarekontrollen i de kommende år, og det er udgangspunktet for det her lovforslag og altså udgangspunktet for den her debat.

Nej, det er ikke korrekt, at udgangspunktet for lovforslaget er, at der skal spares. Lovforslaget har dybest set slet ikke noget med besparelser at gøre. Det har noget at gøre med en modernisering af fødevarelovgivningen. Men det er korrekt, at rationaliseringen af Fødevarestyrelsens struktur har at gøre med, at vi gerne vil spare nogle penge, og det går jeg da ud fra at hr. Per Clausen også er interesseret i.
     Kan vi på nogle områder spare nogle penge og samtidig få det samme ud af det, skal vi da gøre det. Det kan hr. Per Clausen da vel ikke være uenig med os i. F.eks. fremgår det, at laboratoriekapaciteten er for høj. Vi kan klare os med færre laboratorier. Vil hr. Per Clausen så alligevel fastholde, at vi skal have flere laboratorier, end der er behov for? Det håber jeg da ikke.

Nu har vi jo igennem både § 20-spørgsmål og samråd i Fødevareudvalget i Folketinget kunnet konstatere, at fødevarekontrollen i Danmark er for dårlig. Vi har mange problemer, både når det handler om fødevaresundhed og dyrevelfærd. Så der er altså brug for forbedringer. Det synes jeg måske burde være udgangspunktet for de spørgsmål, man rejste, når man diskuterede, hvordan man kunne omstrukturere.
     Jeg tror nok, eller rettere sagt det ved jeg, at de diskussioner, der har været om, hvordan man skulle indrette strukturen i fødevareregionerne fremover, har taget udgangspunkt i, at man faktisk har taget regeringens planer om at skære ned på det her område alvorligt. Det kan godt være, at det ikke passer; at når regeringen siger, at vi næste år skal spare det og det på et eller andet område, så er det bare noget, der ikke gælder. Men jeg tror faktisk, at man har haft det som udgangspunkt. Det er det første.

     Det andet, som jeg synes ministeren også kan bekræfte, er, at rationaliseringer og besparelser ikke er noget nyt på fødevareområdet. Hvis man tager både fødevareregionerne og Danmarks Fødevareforskning, er det sådan, at uanset hvilke tal man sammenligner - jeg har godt læst i et svar, jeg har fået fra ministeren, at man ikke kan sammenligne direkte - er bevillingerne til det her område faldet siden 2001. Det er vel et godt udgangspunkt for, at det er en dårlig idé at vedtage det her lovforslag?

Jeg må altså igen minde om, at det ikke er finansloven, vi har til drøftelse her. Det er ikke økonomien i Fødevarestyrelsen, vi har til drøftelse her. Vi drøfter fødevareloven.
     Vi får forhåbentlig nu vedtaget - det er jeg ret sikker på, da jeg har kunnet konstatere, at der er flertal for den - en ny og mere moderne fødevarelov, som også lever op til den EU-lovgivning, som vi selv har bedt om på området. Derfor synes jeg, vi skal være tilfredse med det.
     Lad os så tage finanslovforhandlingerne, når vi har set, hvad der står i finanslovforslaget, når finansministeren har offentliggjort det.

Jeg bemærkede, at diskussionen nok har gjort et vist indtryk på ministeren. Ministeren siger, at det her er rationaliseringer, effektiviseringer. Det er klart, at vi er enige i rationaliseringer og effektiviseringer, men det er jo nedskæringer. Ministeren siger så, at der nu bliver sat undersøgelser i gang, og at vi kan ikke sige noget fremadrettet, for det hører under finansloven.
     Jeg kan næsten forstå det som et underliggende tilsagn om, at der kommer noget via finansloven. Var det rigtige så ikke at tage det af nu og vente til finanslovforhandlingerne, så det er mere håndgribeligt? Er ministeren med på det?

Nej, det er jeg ikke helt med på. For jeg må igen understrege, og det er måske forbigået hr. Poul Henrik Hedeboes opmærksomhed, at det faktisk ikke er finansloven, vi snakker om her. Det er fødevareloven, vi skal have vedtaget, og den forudsætter ikke nogen bestemt økonomi. Der er ingen grund til at trække forslaget til lov om fødevarer tilbage og lade være med at modernisere fødevareloven, bare fordi vi skal have vedtaget en finanslov til efteråret. De to ting hænger altså ikke sammen.

Sagen er jo, at fødevareloven kræver en bestemt økonomi for overhovedet at fungere.
     Og så en anden vinkel: Gør det ikke indtryk på ministeren, at de folk, der virkelig har med sagen at gøre - det er laboranterne og dyrlægerne - dropper noget af deres pænhed og møder op og siger, at det her er galt, at de ikke kan leve med det, og at det går ud over sikkerheden? Gør det ikke indtryk på ministeren på en sådan måde, at vi kan få en lovning på, at det her bliver bedre, at det ikke bare betyder nedskæringer, men at det også betyder midler til området?

Det gør selvfølgelig indtryk, når man får henvendelser. Jeg synes da også, man skal være opmærksom på dem, og jeg har forstået, at mange er kritiske over for, at vi har gjort det.
     Men man skal jo være opmærksom på, at regeringen har lyttet til de forskellige henvendelser, der er kommet, og har rettet det oprindelige strukturforslag til - også fordi vi har lyttet til de henvendelser, der er kommet. Så den struktur, der nu bliver, og som er aftalt mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti, er ikke præcis den struktur, som man foreslog fra Fødevarestyrelsens side. Det er det i de store linjer, og sådan skulle det jo også helst være, fordi der var enighed i hovedsamarbejdsudvalget om oplægget, men det er ikke præcis den struktur.
     Vi har analyseret forslaget, vi har drøftet det internt
i regeringen og mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti, og så er vi nået frem til den struktur, vi mener er den optimale. Det synes jeg da netop er et udtryk for, at vi lytter og flytter tingene ud fra det, vi har hørt.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Ændringsforslaget forkastedes, idet 9 stemte for, 100 imod.

Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.