Den sidste sag på dagsordenen var:
8) Første behandling af lovforslag nr. L 145:
Forslag til lov om fødevarer. Af familie- og forbrugerministeren (Lars Barfoed). (Fremsat 6/4 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

L 145, som vi behandler i dag, er langt hen ad vejen en genfremsættelse af L 87, som blev førstebehandlet den 19. november sidste år. Fødevarelovgivningen har gennem årene ændret sig fra at være et dansk anliggende til i høj grad at være et anliggende for EU. At fødevarelovgivningen er blevet flyttet fra snævre nationale regler med forskelligheder i alle EU-lande til at være ens regler, der gælder over alt i Europa, betragter Venstre som en rigtig god ting. Det er i alles interesse, at man som forbruger trygt kan efterspørge produkter fra ethvert EU-land og samtidig vide, at reglerne for produkterne omkring fødevaresikkerheden, hvad enten det angår en pølse fra Polen, en skinke fra Spanien eller en Danpo-kylling fra Danmark, er i orden.
     L 145 er en bemyndigelseslov, og der skal ingen tvivl herske om, at vi i Venstre aldrig har brudt os om ministerbemyndigelser. Når man så kigger på, hvor mange bemyndigelser der er i den her lov, så kan man måske godt undre sig lidt over, at min og Venstres holdning er tilfredshed. Men loven bygger på en række EU-forordninger og
-direktiver. Forordningerne er allerede ved vedtagelsen gældende i de enkelte landes lovgivninger, hvilket også er grunden til, at de overføres direkte via bekendtgørelsen. For hvad angår direktiverne, er det sådan, at det jo ikke altid er en ren afskrivning af de mandater, som partierne gav i Europaudvalget. Derfor er det netop også utrolig vigtigt, at ministeren har tilkendegivet, at han vil forelægge Folketinget nye regler, hvis ændringerne er af væsentlig karakter, ligesom ministeren i det her har lovet, at han én gang om året vil komme i Folketingets Fødevareudvalg og redegøre for, hvilke ændringer der er sket i det forløbne år, og hvilke ændringer der er lagt op til at ske i det kommende år.

     Det bliver umiddelbart sværere som bruger af fødevareloven at læse den, idet den som sagt knytter an til en lang række af EU-regler. Netop derfor hilser vi i Venstre meget velkommen, at der bliver udarbejdet en vejledning, der sammenskriver de forskellige regelsæt og klart fortæller virksomhederne, hvad der er gældende regler.
     Yderst glædeligt er det, at der med loven her bliver nedsat et motions- og ernæringsråd, som skal hjælpe til med at dæmme op for et af de allerstørste sundhedsmæssige problemer, vi står over for, nemlig fedmeepidemien. Jeg er meget glad for, at der nu bliver taget alvorligt hånd om det her problem. Venstre støtter den fremsatte lov.

Tak til Venstres ordfører. Det bliver Socialdemokratiets ordfører, fru Mette Gjerskov, der nu kommer på talerstolen, og derefter hr. Martin Henriksen som ordfører.

Vi socialdemokrater holder meget af fødevareloven. Det var i sin tid vores opfindelse at samle området i én lov, at sikre rammerne hele vejen fra jord fra bord. Derfor går vi også meget engagerede ind i behandlingen af denne her lov.
     Indledningsvis skal jeg også sige, at vi er meget positive over for regulering af det her område i EU. Det er en styrke, også for danske forbrugere, at vi har fælles EU-regler, at vi får hele EU op på et tilfredsstillende niveau, og at dansk fødevareproduktion ikke udsættes for skævvridning af konkurrencen.
     Det, at vi i EU kan stå sammen om krav til dem, der fremstiller, håndterer og sælger fødevarer, det, at vi kan stå sammen om at kontrollere alle led, betyder, at EU bliver en meget stor spiller, som kan være med til at påvirke verdensmarkedet. Det må være vores endegyldige mål: høj fødevaresikkerhed på verdensplan, at ingen skal blive syge af den mad, de spiser i Danmark eller i resten af verden.
     Men når det er sagt, skal jeg også sige, at der er elementer i lovforslaget, som bekymrer os, nemlig spørgsmålet om de mange bemyndigelser til ministeren. Venstres ordfører var selv inde på det. Jeg synes ikke, regeringen lever op til sit eget krav om færre ministerbemyndigelser. Man kunne få den tanke, at regeringen jo var i opposition, dengang den stillede den slags krav, og nu ser verden åbenbart pludselig anderledes ud for regeringen.
     Vi får den forklaring, at stigningen i antallet af bemyndigelser skyldes, at man på EU-plan går fra direktiver til forordninger. Det er fint nok, men jeg kunne godt tænke mig en gennemgang af samtlige bemyndigelser og en konkret forklaring på hver af dem.
     F.eks. er der en bemyndigelse i § 20 til at nedsætte et råd for fødevarekvalitet. Tidligere var det fastsat, at rådets medlemmer skulle udpeges efter indstilling fra berørte forbrugere, erhvervsorganisationer og myndigheder. Nu kan ministeren udpege rådets medlemmer efter forgodtbefindende. Det er efter min mening en centralisering af magten hos ministeren. Det er ikke begrundet i EU-retten, og det er ikke efter dansk tradition for inddragelse af relevante personer i det politiske arbejde. Faktisk kan jeg slet ikke forstå, hvad ministeren har imod at inddrage forbrugere og erhverv i dette råd ud over den sædvanlige ekspertforskrækkelse, vi ser hos regeringen, men det må man vel snart være kommet over. Et andet område af loven, som vi som socialdemokrater gerne vil sætte spørgsmålstegn ved, er problemet med rådgivning af virksomhederne. Mange virksomheder vil gerne leve op til både ånd og bogstav i loven, og derfor er det vigtigt, at de kan få noget ordentlig rådgivning. Var det ikke hensigtsmæssigt, at den arbejdsgruppe, der er påtænkt nedsat, kommer med et resultat, som vi kan få ind i loven, i stedet for at arbejdsgruppen kommer med det, efter at vi har lavet loven? Jeg vil også kort nævne to andre områder. For det første ser det ud til, at reglerne om vildledning er svækket, og det er et problem. For det andet hænger behandlingen af lovforslaget sammen med store nye nedskæringer, der er planlagt i Fødevarestyrelsen, og den nye struktur. Nu har min mor jo lært mig, at man ikke må kritisere, og derfor skal jeg da også rose, at kontrollen er kommet med i formålsparagraffen. Bødestørrelserne i § 60 er blevet gjort afhængige af virksomhedernes størrelse. Der er jo stor forskel på, om det er et lille bryggeri eller en gigantisk mejerivirksomhed, der overtræder reglerne, og bødestørrelsen skal naturligvis afspejle virksomhedens størrelse. Det er vi socialdemokrater også meget enige i.

     Afslutningsvis skal jeg konkludere, at vi går åbent og aktivt ind i udvalgsarbejdet, men jeg kan ikke for nuværende sige, at vi vil stemme for. Det afhænger af de kommende drøftelser, men vi vil i hvert fald gerne være med til at sikre sunde og sikre fødevarer.

Bare for at være helt sikker på Socialdemokratiets holdning:
Det kapitel, der nu handler om markedsføring og mærkning af fødevarer, er jo blevet stærkt kritiseret af Forbrugerrådet, fordi man der fjerner det i den eksisterende lov gældende forbud i forbindelse med markedsføring af fødevarer mod at give indtryk af, at en fødevare har særlige egenskaber, når alle lignende fødevarer har eller efter lovgivningen skal have tilsvarende egenskaber, plus så nogle underting. Synes den socialdemokratiske ordfører ikke, at det vil være fornuftigt at overveje, om det skal bevares i loven, altså stemmes ind i det nye lovforslag, der ligger?

Mette Gjerskov (S):
Jo. Jeg går ud fra, at hr. Per Clausen henviser til afsnittet om vildledning. Det kan godt være, at jeg skal understrege det en gang til, men det var om det, jeg i min tale sagde: Vi har behov for at få kigget nærmere på området med vildledning, fordi det er røget ud af det her lovforslag i forhold til tidligere. Så vi er enige.

Der er vist ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Mette Gjerskov og beder hr. Martin Henriksen som ordfører for Dansk Folkeparti om at komme på talerstolen.

Lovforslaget er en tilpasning til EU-lovgivningen. Det har før vist sig at være problematisk. Dog vil jeg ikke på Dansk Folkepartis vegne tale direkte imod hele lovforslaget, da det også indeholder positive elementer. F.eks. vil størrelser på bøder i fremtiden blive fastsat efter virksomhedens omsætning. Det er i sig selv positivt, i og med at det lægger et større pres på de virksomheder, som ikke i dag lever op til lovgivningen.
     Dansk Folkeparti har i lang tid presset på for at få denne forbedring igennem, og det ser ud, som om det nu kan lade sig gøre.
     Derudover bliver der oprettet et motions- og ernæringsråd som erstatning for det nuværende Ernæringsråd. At motion nu bliver til en del af rådets område er kun godt, for det kan være med til at sætte fokus på de problemer, der er i forbindelse med overvægt hos befolkningen, og de sygdomme, som opstår i kølvandet på denne tilstand.
     På den anden side er det dybt problematisk, at Folketingets indflydelse indskrænkes forstået på den måde, at ministeren nu uden om Folketinget kan omsætte EU-direktiver til dansk lov. Det er en uheldig udvikling set med Dansk Folkepartis øjne, da vi nu engang er tilhængere af det nationale demokrati.
     Dansk Folkeparti er også bekymret over de mange bemyndigelser, som ministeren får. Jeg synes, at Folketinget skal høres, når EU f.eks. ønsker at indføre kunstige vitaminer i danske fødevarer. Her er det vigtigt, at storindustrien ikke får frit valg på alle hylder. Her er det forbrugeren, der skal have frit valg, ikke de multinationale selskaber, der i EU har råd til at lobbye sig vej op igennem systemet.
     Set i lyset af den debat, vi havde tidligere i salen i dag omkring EU-forfatningen, er det faktisk meget kendetegnende for EU's udvikling, at der nu også på fødevareområdet lægges op til, at Folketinget endnu en gang bliver sat uden for indflydelse.
     Jeg har naturligvis forståelse for, at der er visse fordele forbundet med fælles europæiske regler, også fordi handel er et vigtigt område, men der er behov for en bedre balancegang mellem EU-lovgivning og dansk lovgivning. Den balancegang er fraværende i dette lovforslag, og det er trist.
     Når det så er sagt, vil Dansk Folkeparti gå kritisk, men konstruktivt ind i udvalgsarbejdet, og vi vil presse på for at få de nødvendige ændringer ført igennem.

Tak til ordføreren. Næste ordfører bliver hr. Per Ørum Jørgensen, Det Konservative Folkeparti.

Dette forslag til lov om fødevarer rummer ingen form for ideologi, men er en naturlig tilpasning af den nuværende lov til reformen af den europæiske fødevarelovgivning. Desuden er det værd at bemærke, at lovforslaget ikke indeholder væsentlige ændringer af den gældende fødevarelovs formål eller anvendelsesområde.
     For at sikre kvalitet, lige konkurrence og den størst mulige forbrugersikkerhed finder vi Konservative, at det tjener alles interesse, at der på fødevareområdet er fælles regler i EU-fællesskabet ikke mindst på baggrund af, at målet for fødevarelovgivning er den samme, uanset om lovgivningen laves i EU eller herhjemme.
     Vi skal have gode regler, der beskytter forbrugerne mod sundhedsfare og vildledning i forbindelse med fødevarer. Vi skal sikre forbrugerne adgang til fødevarer af høj kvalitet, vi skal sikre grundlaget for en effektiv, sammenhængende og ensartet kontrol med fødevarer fra jord til bord, og vi skal medvirke til at sikre fødevareproducenter og handlende rimelige og ensartede vilkår.

     Fra dansk side blev det vores opgave at få sat så mange fingeraftryk på den europæiske lovgivning som overhovedet muligt, og den opgave ved vi også at ministeren har taget yderst alvorligt.
     Vi Konservative finder det endvidere positivt, at der udarbejdes en vejledning, der beskriver reglerne i både loven og i de relevante forordninger, så vi undgår praktiske problemer. Samtidig åbner loven op for, at bøder til virksomheder, der overtræder fødevareloven, i fremtiden følger virksomhedernes omsætning, hvilket efter min mening er en klar styrkelse af retssikkerheden, og jeg forventer, at det vil give en større præventiv effekt og dermed forhindre, at større virksomheder skulle blive fristet til at indregne bøder i deres produktion.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Elisabeth Geday fra Det Radikale Venstre.

Lovforslaget er jo i al væsentlighed en konsekvens af en udvikling på EU-plan, som Det Radikale Venstre bifalder, fordi den skaber ensartede krav og et ensartet sikkerhedsniveau i alle EU-lande, når det gælder fødevarer. Vi synes også, at det er en fordel at have fødevarelovgivningen samlet i én lov, som tilfældet er her, og navnlig med de tilføjelser, der er omkring en kommende vejledning.
     Når det så er sagt, skal vi jo være opmærksomme på, at den udvikling, der sker på EU-plan, også stiller krav til os som medlemmer af Folketinget. Vi skal være på dupperne, når EU-Kommissionen formulerer udkast til grønbøger og lignende, og i takt med at området i stigende grad overgår til EU-lovgivning i form af forordninger, er vi nødt til på et tidligere tidspunkt at få gjort vores holdninger klare over for de relevante EU-organer.
     Når det gælder selve forslaget, har jeg et par bemærkninger og et par ting, jeg vil dykke ned i under udvalgsbehandlingen. Det gælder bl.a. tilkendegivelserne om at implementere EU-direktiver administrativt. Fra arbejdsmarkedsområdet har vi jo gode erfaringer med at implementere, i hvert fald delvis, via lovgivning, og det vil jeg også opfordre til er en procedure, som vi får gennemarbejdet eller i hvert fald overvejet under udvalgsbehandlingen. For fordelen ved at vælge lovgivningsmodellen er, at den skaber diskussion, den skaber større gennemsigtighed i processen, og så sætter den fokus på eventuelle huller i lovgivningen og giver os altså mulighed for at supplere vores fødevarelovgivning på nogle af de områder, hvor der ikke er fælles lovgivning i EU.
     Jeg vil også benytte udvalgsbehandlingen af det her forslag til at få skabt lidt større klarhed over forslagets bestemmelser omkring vildledning. Jeg synes, at Folketinget i denne og i andre sager har brug for en mere præcis tilkendegivelse af, hvordan og af hvem vurderinger omkring vildledninger afgøres. Jeg har bl.a. erfaret, at det nogle gange er Justitsministeriet, der vurderer, om en vare er vildledende. Det synes jeg ikke i udgangspunktet er særlig betryggende, og derfor ser jeg denne her anledning til at få skabt lidt større klarhed over, hvem der egentlig vurderer hvad, når det gælder lige præcis det her aspekt.
     Vi glæder os ligesom mange andre ordførere før mig over, at vi får et motions- og ernæringsråd. Det er fuldstændig centralt i forhold til de store problemer, der ikke mindst har en social slagside, når det gælder spørgsmålet om fedme. Og vi glæder os også over, at man har opretholdt bestemmelserne i formålsparagraffen omkring eksport af fødevarer.
     Det tror jeg var det, vi havde at sige til det her lovforslag.

Tak til den radikale ordfører. Den næste ordfører er SF's ordfører, hr. Poul Henrik Hedeboe.

Overordnet er SF også tilfreds med, at så bredt et område er samlet i én lov. Vi er også tilfredse med, at der er kommet ensartede regler på hele EU-området. Det ser vi, igen overordnet, som en styrkelse af forbrugersikkerheden.
     Men i denne her samling er der jo også forekommet nogle svipsere, kan man sige. Når vi skal have samme niveau, betyder det også, at det danske tidligere ambitiøse niveau er blevet trukket nedad nogle gange, og det er ikke særlig rart, så den del af det er vi selvfølgelig ikke tilfredse med. Men modellen som sådan er god.

     Man kan sige omkring det, der skal ske, at der kommer flere bekendtgørelser, og at ministeren får en udvidet ramme til via bekendtgørelser at komme med de tekniske ting i loven. Ligesom tidligere ordførere vil jeg sige, at vi bør finde grænsen for, hvad der er rene petitesseting, som kan komme i form af bekendtgørelser, og hvad der faktisk er stof, som skal ind i en demokratisk diskussion og så skal omkring lovstof. Jeg har hørt på rækken af ordførere, at det her er et område, hvor vi virkelig kan komme til at gå konstruktivt ind og arbejde med det, fordi jeg hører noget, der ligner et flertal for at arbejde med det her.
     Et eksempel på noget, jeg kunne være nervøs for ved mange bekendtgørelser, er f.eks. det nuværende problem, vi har omkring fødevaresikkerhed, hvor vi har fødevareregionerne. Der sker nogle store besparelser. Vil det ligge under bekendtgørelser, eller hvor vil det ligge henne? Det vil være utrolig vigtigt og nødvendigt at få en debat i Folketingssalen omkring sådan nogle emner. Og jeg er ikke villig til at lægge det over til bekendtgørelser. Det kunne det f.eks. blive. Det ville jeg være nervøs for. Men i udvalgsarbejdet må vi gå tættere på sådan nogle ting: Hvor stopper bekendtgørelserne, og hvor er lovgivningsarbejdet?
     Der er nogle ting, som også understreger det her. Der er en bemyndigelse til et råd omkring frivillig mærkningsordning, og der er det nu lagt op til ministeren, at ministeren udpeger hele rådet, hvor det tidligere i den lov, det kommer fra, kun var formanden, som ministeren udpegede, og der var interesseorganisationer inde i sammensætningen. Det er også den politik jeg mener der bør føres, og jeg har også hørt flere sige det.
     Den årlige redegørelse og ministerens tilsagn om, at store sager kommer i salen, er sådan set godt nok, men det er farligt for den løbende proces, der skal diskuteres. Den årlige redegørelse kan være god nok, men den er ikke så meget værd, hvis man skal diskutere en sag, som var aktuel for et halvt år siden. Diskussionen skal være der, når sagen er der.
     En god ting ved det her er bødeniveauet, differentierede bøder - nu skal jeg til at tænke på at blive færdig, kan jeg se. En yderligere dårlig ting, som også Forbrugerrådet har bidt mærke i, er det omkring vildledning. Der skal vi tættere ind og se på, hvor meget dårligere de regler er blevet. At det hedder et motions- og ernæringsudvalg i stedet for kun et ernæringsudvalg er fint, det er vi med på.
     Vi vil gå konstruktivt ind i udvalgsarbejdet og arbejde for, at vi får ændret nogle af de ting her, får en større løbende diskussion af området.

Tak til SF's ordfører. Hr. Per Clausen, ordfører for Enhedslisten.

Jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at forstå begejstringen for, at det her bliver EU-reguleret. Jeg har også lidt svært ved at forstå den meget store overbevisning, hvormed folk siger, at det kan føre til bedre vilkår for danske forbrugere, for jeg synes faktisk også, jeg kan huske adskillige eksempler på, at det ikke har ført til bedre vilkår for danske forbrugere, at man har fået det EU-reguleret. Aktuelt har vi en diskussion om nitrit og nitrat i økologiske fødevarer. Vi har haft andre diskussioner omkring tilsætningsstoffer, der ikke kan forbydes, og vi vil få det i fremtiden.
     Jeg opfatter det jo som helt klart til fordel for fødevareindustrien, at vi får de her fælles EU-regler, fordi den så kan koncentrere sin lobbyistiske virksomhed, mens det jo på den anden side må erkendes, at den danske fødevareindustri ikke holder sig tilbage. Men den opfatter det måske i virkeligheden som meget bekvemt, at man ved at føre lobbyvirksomhed over for EU og uden at få en diskussion af de her ting i det danske Folketing kan få nogle ting igennem, som er til fordel for dem.
     Så til hele det her med at sige, at det er vældig godt, at det kommer i EU, vil jeg sige, at det afgørende for forbrugerne jo er reglernes indhold, og der synes jeg, at der er mange problemer.

     Derudover kan man sige, at det her så er en bemyndigelseslov i ekstrem grad, og det flytter selvfølgelig fokus på de tiltag, der bliver vedtaget, eller de tiltag, der ikke bliver vedtaget. Det skal jo ikke være sådan, at fordi vi grundlæggende er imod EU-styring ikke derudover forholder os til lovens indhold, for det gør vi jo altid og forsøger at få det bedst mulige ud af det. Men jeg er da glad for at høre, at der blandt noget, der minder om et flertal her i Folketinget, er tilslutning til, at man skal prøve at kigge på de her bemyndigelser en efter en og se, hvilke der er berettigede, hvilke der er rimelige, og hvilke der ikke er rimelige.
     Jeg vil bare sige, at i 39 ud af de 64 paragraffer, der indledes med bemyndigelser, er der ganske mange, hvori vi synes, der er problemer, og det må vi så se om vi kan få ændret på. Men et af de absolut mest afgørende spørgsmål er det, som flere har været inde på omkring vildledning, hvor vi faktisk mener, at det er meget vigtigt, at det bliver bevaret
i lovgivningen, sådan at hvis man skal lave om på de forbud, der nu eksisterer, så kræver det faktisk en behandling i Folketinget. Og det er der også masser af konkrete eksempler på ville være godt. Vi har lige haft et for ikke så lang tid siden, og jeg kan huske, at det spillede en vis rolle i den forrige debat, man havde om multivitaminjuice. Jeg har selv fået forevist nogle meget charmerende stykker slik nede fra Tyskland, som også indeholder vitaminer. Al den slags synes jeg faktisk, vi skal holde ude af det danske fødevaremarked, og det tror jeg altså vi gør bedst ved at have en lovgivning, hvori vi sikrer, at det er det danske Folketing, der træffer afgørelserne. Med de bemærkninger vil jeg sige, at vi vil gå usædvanlig konstruktivt og grundigt ind i det her, fordi vi vurderer, at der er gode muligheder for at få lavet nogle ændringer, der gør loven betydelig mere spiselig, end den er
i sin oprindelige udformning. Og så må vi se, hvordan det går, og tage endelig stilling, når vi ser, hvordan det kommer til at se ud til allersidst.

Jeg vil indledningsvis gerne sige tak for en række gode, og jeg synes også faktisk for alles vedkommende, konstruktive indlæg. Jeg glæder mig til en lige så konstruktiv udvalgsbehandling, når vi når dertil.
     Der er jo på fødevareområdet sket meget siden 1998, hvor vi vedtog den gældende fødevarelov. Der er kommet en reform af den europæiske fødevarelovgivning, en reform, der består af en fødevareforordning, en kontrolforordning og en hygiejnepakke.
     Reformen sikrer, at der på det europæiske plan bliver taget skridt til at sikre fødevaresikkerheden fra jord til bord, en tanke, som jo også er karakteristisk for den danske fødevarelovgivning. Ikke desto mindre er det nu nødvendigt at revidere fødevareloven.
     Den europæiske fødevarelovgivning er i højere grad nu end tidligere udformet som forordninger, som gælder umiddelbart i medlemslandene. Disse forordninger, særlig fødevareforordningen, indeholder bestemmelser, som ligger meget tæt på de danske regler. Det er glædeligt, at der er kommet fællesskabsregler på området, og det er især glædeligt, at de ligger så tæt på vores egne regler, som de gør.
     Lovforslaget, som nu foreligger, er udformet som en rammelov, som så skal udfyldes med bekendtgørelser.
     Den gældende fødevarelov er hovedsagelig opbygget sådan, at der i indledningen af en paragraf er angivet en materiel, indholdsmæssig regel, der efterfølges af en bemyndigelse til at fastlægge regler til nærmere gennemførelse. De materielle regler er i vidt omfang indeholdt i forordninger, især fødevareforordningen, som er umiddelbart gældende.
     Da det jo lovteknisk ikke er hensigtsmæssigt at optrykke forordningernes fulde ordlyd, er lovforslaget derfor opbygget uden de materielle regler. Bemyndigelserne i den gældende fødevarelov er bibeholdt, og ministeren kan således fastsætte regler og i enkelte tilfælde træffe bestemmelser inden for fødevareområdet. Men der er den begrænsning, at regelfastsættelsen skal ske inden for de grænser, der er sat af EU-reguleringen på fødevareområdet. Oversigten over det samlede regelsæt bliver på den måde ikke helt så klar som før.
     For at afhjælpe de praktiske problemer, som det jo kan give anledning til, vil ministeriet udarbejde en vejledning, som beskriver reglerne i både loven og i de relevante EU-forordninger. Sådan en vejledning vil kunne gøre fødevareloven mere læsevenlig for brugerne.

     Lovforslaget indeholder hovedsagelig bemyndigelser for ministeren til at fastsætte regler inden for fødevareområdet. De bemyndigelser vil blive udmøntet i bekendtgørelser.
     Jeg forstår fuldt ud, vil jeg godt sige, de indlægsholdere, som har udtrykt en vis bekymring for de mange bemyndigelser. Det er også en bekymring, jeg sådan set generelt deler, og jeg synes, at det er noget, man skal være meget varsom med, men der er altså på det her område særlig gode og reelle grunde til, at vi må udforme reglerne, som vi har gjort det.
     Jeg vil gerne fremhæve, at adgangen til at udnytte en bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse er reguleret af en række begrænsninger.
     En bekendtgørelse skal naturligvis holde sig inden for lovens område, det er det første. Den skal også overholde grundloven, og den skal overholde traktaten om Det Europæiske Fællesskab. Så skal den udformes efter Justitsministeriets rammer herfor; den skal være i overensstemmelse med udtalelser fra Folketinget og Folketingets Ombudsmand, og den skal være i overensstemmelse med bevillingsregler og Rigsrevisionens henstillinger. Så der er altså visse rammer for bekendtgørelser, endda ganske klare rammer.
     Endelig må jeg pointere, at der på dette område har været en meget lang tradition for, at udstedelse af bekendtgørelser sker i samarbejde med de relevante organisationer, og sådan vil det også være fremover. Det, at en række bestemmelser er overgået til fællesskabsregler, betyder jo ikke, at reglerne ikke har været behandlet i folketingsregi. De har været drøftet i Folketingets Fødevareudvalg og i EU-udvalget.
     Jeg er imidlertid helt indstillet på at bidrage til en mere detaljeret drøftelse af Kommissionens initiativer og forslag og er således også indstillet på at lave statusredegørelser om EU-fødevarelovgivningen til Fødevareudvalget. Heri vil naturligvis indgå en vurdering af konsekvenserne for den danske fødevarelovgivning.
     Lovforslaget indeholder også udmøntning af et af initiativerne fra regeringsgrundlaget »Nye mål« fra februar 2005.
     Der er således i lovforslaget indføjet hjemmel til at oprette et nyt Motions- og Ernæringsråd. Det nye råd skal erstatte det eksisterende Ernæringsråd, som samtidig foreslås nedlagt. Rådets grundlæggende formål og opgaver vil ikke blive ændret i forhold til det nuværende råd.
     Tanken med etablering af det nye Motions- og Ernæringsråd er at understrege vigtigheden af, at motion og sund kost i kombination er vejen frem til bedre sundhed for alle danskere.
     Det er endvidere en opgave for det nye råd at styrke den faglige, videnskabelige indsats vedrørende kost og motion ved gennem bred faglig rådgivning at medvirke til at fremme bedre sundhed for alle danskere.
     Jeg vil derfor efter lovforslagets vedtagelse i samarbejde med min kollega indenrigs- og sundhedsministeren nærmere klarlægge rammerne for Motions- og Ernæringsrådets opgaver og virke.
     Med de ord vil jeg fra ministeriets side tilsige en effektiv og konstruktiv medvirken i udvalgsbehandlingen af lovforslaget.

Mette Gjerskov (S):
Jeg synes, det er glædeligt, at ministeren også selv er opmærksom på spørgsmålet om bemyndigelser og havde forberedt sig på spørgsmålene til det. Men jeg hørte ikke noget svar fra ministeren på den problemstilling, jeg rejste om f.eks. bemyndigelsen i § 20 til fødevarekvalitetsudvalget.
     Ministeren angiver alene, at det er af EU-hensyn, at der er de her bemyndigelser i loven, og det er der, hvor jeg anfører, at der her i § 20 er en bemyndigelse, som næppe kan skyldes EU-retten.

Det er jo et udtryk for, at når vi tager § 20, er det, fordi det vedrører muligheden for at etablere sådan nogle særlige frivillige mærkningsordninger, der skal fremme produktion og afsætning af fødevarer, som i øvrigt har en særlig høj kvalitet eller har særlige karakteristika. I den forbindelse vil det jo afhænge en del af, hvad det er for en ordning, det nærmere drejer sig om. Hvilke organisationer der i givet fald skal deltage i forbindelse med et råd, der måtte blive nedsat, altså hvilke eksperter det nærmere er, der skal sidde
i sådan et råd, kommer jo an på, hvad det er for nogle varer, den pågældende ordning skal dreje sig om, hvis der overhovedet bliver tale om at udnytte den bemyndigelse, som ligger i kapitel 6 om frivillige mærkningsordninger.

Kunne ministeren fortælle, hvilke eksperter der kunne være tale om på fødevarekvalitetsområdet, hvis ikke det skulle være forbruger- og erhvervsorganisationer og myndigheder, som der stod i den tidligere lov?
     Det, der jo er sket, er, at det sted, hvor der tidligere stod forbruger- og erhvervsorganisationer og myndigheder, nu er fjernet. Jeg har svært ved at forestille mig, hvilke eksperter man skulle kunne indkalde i et fødevarekvalitetsudvalg, som ikke kunne ligge inden for den her formulering. Er der ikke snarere tale om, at man ikke ønsker at skulle følge indstillinger, og at man selv vil bestemme, hvem der skal sidde i de her råd, i givet fald de bliver nedsat?

Nej, det er sådan set ikke det, der ligger til grund for det. Vi kan da udmærket under udvalgsarbejdet prøve at give nogle eksempler på det, hvis det er det, der måtte ønskes. Der er simpelt hen tale om, at man her kan nedsætte råd, der kan bistå ved etablering af mærkningsordninger, og så kan man udpege en formand, og man kan udpege nogle medlemmer af et sådant råd.
     Men jeg skal ikke her kunne sige - og det ville også være forkert af mig - hvilke konkrete eksperter der kunne blive tale om. Men vi kan jo se, om vi kan eksemplificere det under udvalgsarbejdet, hvis det kunne hjælpe noget.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.