TALEPAPIR Det talte ord gælder
2 Samråd   vedrørende   L144,   som   KOU   har   indkaldt      indenrigs-   og sundhedsministeren til den 7. juni 2005 Ministeren er blevet bedt om : "B:  At  redegøre  nærmere  for  fordelingen  af  puljen  til  særligt  vanskeligt stillede kommuner, jf. ministerens svar på spørgsmål 5 og 6.”
3 Svar (mundtligt): [Skattefastfrysning     og     tilskud     som     særlig     vanskeligt     stillet kommune –  ad spm 5] I  lovforslaget  er  indbygget  en  forhøjelse  af  puljen  til  særligt  vanskeligt stillede   kommuner   på   150   mio.   kr.   Jeg   har   i   mine   besvarelser   af spørgsmål 5 og 6 omtalt , hvordan en begrænsning af skatteudskrivningsmuligheden  –  i  samspil  med  andre  faktorer  –  kan medvirke  til,  at  en  kommune  kan  komme  under  et  sådant  pres,  at kommunen eventuelt kan blive berettiget til et tilskud. Derudover har jeg beskrevet,    at    puljens    forhøjelse    er    midlertidig ,    og    vedrører    en afhjælpning  af økonomiske problemer i  enkelte kommuner.
4 Lad mig uddybe disse to besvarelser. Som  udgangspunkt  vil  fordelingen  af  midler  til  de  særligt  vanskeligt stillede kommuner – i lighed med tidligere år – skulle foretages efter en afvejning af en række økonomiske forhold i den enkelte kom  mune. Det gælder eksempelvis , hvorvidt kommunen befinder sig i et tilbagegangsområde.   Der  kan   her   være   tale   om   befolkningsmæssig tilbagegang, mange udgifter til førtidspension , eller at kommunen oplever et vigende skattegrundlag. Der kan også være kommuner, som oplever høje     forsørgelsesudgifter     generelt  ,     og     som     har     et     ugunstigt skat/serviceforhold.  Alle  disse  faktuelle  oplysninger  vejes  sammen  med de  oplysninger  som  de  enkelte  ansøgende  kommuner  fremsender  til ministeriet  om  kommunens  situation.  De  ekstra  150  mio.  kr.  skal  i  den
5 forbindelse  benyttes  til  hjælp  til  de  kommuner,  som  på  grund  af  det individuelle skattestop ikke kan benytte skatteprocenten som et middel til at afhjælpe et økonomisk pres i kommunen. Det skal jeg vende tilbage til. Som  jeg  har  redegjort  for  i  svaret  på  spørgsmål  5,  vil  det  næppe  som udgangspunkt være kommuner med en skat under landsgennemsnittet, der kommer i betragtning, men det vil kunne forekomme. Jeg  vil  i  den  forbindelse  gerne  gøre  op  med  den  tankegang,  at  en kommune  skulle  vær e  rig  blot  fordi  den  har  en  skat,  der  ligger  under landsgennemsnittet.   Det   er   rigtigt,   at   mange   kommuner,   som   har økonomiske  problemer  også  har  en  relativt  høj  skatteprocent.  En  høj
6 skatteprocent  kan  imidlertid  også  skyldes,  at  en  kommune  har  valgt  et højt    serviceniveau.   Når   en   kommunes   økonomiske   situation   skal vurderes må der bringes flere kriterier i spil end alene skattens højde . Det er således årsagen til, at det også er muligt,at kommuner med en skatteprocent under landsgennemsnittet kan blive tildelt et tilskud. Sært ilskuddene  vil  –  både  fra  den  eksisterende  pulje  og  de  ekstra  150 mio.   kr.   -   blive   fordelt   ud   fra   en   samlet   vurdering   af   de   enkelte kommuners økonomiske situation. Forhøjelsen  af  særtilskudspuljen  i  forbindelse  med  dette  lovforslag  er udtryk  for  en  vurdering  af,  at  et  loft  over  skatteudskrivningen  i  nogle tilfælde, hvor eksempelvis de forhold jeg lige har nævnt er gældende i et
7 eller  andet  omfang,  kan  betyde,  at  kommunen  kommer  i  en  uholdbar økonomisk situation. Det   er   ikke   hensigten   med   lovforslaget   at   bringe   kommunerne   i økonomisk uføre umiddelbart før overgangen til en ny struktur. Det tror jeg  selv  mine  kollegaer  i  den  anden  side  af  det  politiske  spektrum  vil være enige med mig i , ville være en dårlig strategi. En fremsættelse af et  lovforslag som L144 uden en indbygget mulighed for at afhjælpe eventuelle økonomiske uhensigtsmæssigheder som følge af   lovforslagets   begrænsninger   på   muligheden   for   at   tilvejebringe indtægter  via  skatten,  ville  nok  næppe  heller  have  gået  upåagtet  hen over hverken Folketing eller kommuner.
8 Derfor   har   regeringen   et   ønske   om   at   kunne   afhjælpe   eventuelle uhensigtsmæssigheder   som   lovforslaget   måtte   kunne   udløse   i   de  t forholdsvis  begrænsede  antal   kommuner,  som  oplever  en  meget  stram økonomi,   og  hvor  der  ikke  er  mulighed  for  at  omdisponere  således,  at der    kan    sikres   en    fornuftig   service    overfor    borgerne    under    de begrænsninger af skatteudskrivningen som lovforslaget lægger op til.
9 [Det  er  en  fordel  for  kommunerne  at  særtilskudspuljen  øges –   ad spm 6] Jeg tror også, at kommunerne vil være enige med mig i den udlægning af  forhøjelsen  af  puljen.  Der  er  ingen  i  den  kommunale  sektor ,  der  har interesse i at enkeltkommuner bringes i en uholdbar økonomisk situation. Jeg   vil   gerne   i   denne   forbindelse   omtale   udvalgets   formuleringer   i spørgsmål 6 omkring , at denne forhøjelse af særtilskuddet skulle betyde  , at  alle  øvrige  kommuner  skal  betale  150  mio.  kr.  i  mistet  bloktilskud  til kommuner, der kan være væsentligt bedre stillet alene fordi regeringen forhindrer  de  pågældende  kommuner  i  selv  at  løse  deres  økonomiske problemer.
10 Den formulering synes jeg er udtryk for, at der på forhånd lægges nogle fortolkninger  og forventninger  ned  over  administrationen af  midlerne  og over   regeringens   hensigter,   som   ikke   er   i   overensstemmelse   med virkeligheden. Regeringen   forhindrer   ikke   nogen   kommuner   i   selv   at   løse   deres økonomiske problemer. Tværtimod er lovforslaget udtryk for  , at vi søger at skabe en basis for at de nye kommuner, der fødes  den 1. januar 2007 skal    vågne    op    til    en    harmonisk    øko nomi.    Med    forøgelsen    af særtilskudspuljen  ønsker  regeringen  endvidere  at  hjælpe  kommuner med  særlige  økonomiske  vanskeligheder,  som  måtte   blive  skærpet   af reguleringen i L144 til at løse deres økonomiske problemer.
11 Men lad mig også afslutningsvist sige et par ord om den tankegang, der tilsyneladende   ligger   bag   formuleringerne   i   spørgsmål   6.   Nemlig   at skattestigninger  skulle  være   et  universalværktøj  til  at  løse  økonomiske problemer. Ø konomiske problemer som følge af eksempelvis befolkningsafvandring eller hø je overførselsudgifter  kan vanskeligt afhjælpes af skattestigninger alene.  (Det  vil  da  i  hvert  fald  kun  medføre  øget  befolkningsafvandring!  ) Reguleringen  i  L144  betyder  derfor  ikke  at  kommunerne  forhindres  i  at løse deres egne økonomiske problemer. Vi arbejder i øjeblikket på højtryk med at aftale grundlaget for økonomien i kommuner og amter i 2006.  Forhøjelsen af puljen til særligt vanskeligt
12 stillede   kommuner   indgår   i   beregningerne,   der   ligger   til   grund   for forhandlingerne. Lad mig i denne forbindelse indskyde, at hvis man ser på det samlede skattegrundlag, er forhøjelsen af puljen på 150 mio. kr. altså  en  ret  beskeden  størrelse.   (Det  svarer  til  ca.  0,02  pct.  af  det kommunale beskatningsgrundlag.) Gennem aftalerne om den kommunale økonomi  og det bloktilskud som vi vil komme frem til i løbet af  de  næste  dage ,  vil  der  sikres  en  samlet  balance  i  den  kommunale økonomi  for 2006. L144 vil i tilgift hertil medvirke til at sikre et fornuftigt niveau for udgifterne i 2005 og for skatterne i 2006, således, at der samlet set skabes en god basis for de nye kommuner i 2007.