Den næste sag på dagsordenen var:
30) Tredje behandling af lovforslag nr. L 144:
Forslag til lov om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet Af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen). (Fremsat 6/4 2005. Første behandling 10/5 2005. Betænkning 7/6 2005. Anden behandling 10/6 2005. Ændringsforslag nr. 1 af 15/6 2005 til tredje behandling af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)).

Der var stillet 1 ændringsforslag af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen).

Ændringsforslaget sattes først til forhandling.

Ingen bad om ordet.

Afstemning

Ændringsforslag nr. 1 vedtoges uden afstemning.

Lovforslaget som helhed sattes herefter til forhandling.

Forhandling

Det er et lovforslag, der har været genstand for en betydelig debat både her og uden for dette hus' mure. Vi er nu nået til vejs ende, og derfor kan vi tillade os i dag alene at tale om de ændringer, der er kommet i forløbet, altså ændringsforslagene, som lige præcis har imødekommet en væsentlig del af kritikken.
     Det betyder, at de kommuner, der ikke bliver sammenlagt, har mulighed for at justere på skatteskruen, altså sænke skatten, og der, hvor der sker en sammenlægning af kommuner, kan man inden for kredsen af kommuner påbegynde den harmonisering, der skal ske af skatteprocenter, altså både på personskatteområdet, på grundskyldsområdet og i forbindelse med dækningsafgiften, hver for sig vel at mærke.
     Det er en væsentlig imødekommelse af Kommunernes Landsforening, og derfor mener vi, at lovforslaget nu er sådan, at vi kan anbefale at stemme for det og dermed sikre en overgang i 2006, der gør, at kommunalreformen kommer godt fra start, og det er hele hensigten med det her lovforslag. Derfor stemmer vi for.

Tak til hr. Leif Mikkelsen. Så er det hr. Ole Stavad som ordfører.

Når jeg lige vil komme med et par bemærkninger her ved tredjebehandlingen, skyldes det ikke mindst, at vi næsten dag efter dag, og det har også været tilfældet i dag, har hørt regeringspartierne og i nogen grad også indimellem Dansk Folkeparti udtrykke deres uforbeholdne tillid til lokalpolitikerne, til vore folkevalgte ude i kommunerne. Det er en tillid, som vi i allerhøjeste grad deler, men fra regeringspartiernes side, specielt Venstres, har man brugt det som anledning til at sige: Vi har tillid, oppositionen har ikke tillid.

     Her kan man så med lovforslag nr. L 144 se den tillid udmønte sig konkret. Eller jeg ville nok nærmest tolke det, hvis jeg var kommunalpolitiker, som udtryk for mistillid. Det er nemlig det lovforslag, hvori man fratager kommunerne og de folkevalgte ude i kommunerne retten til at fastsætte deres skatteprocenter. Nu opretholder man ikke engang den bevægelsesfrihed, der er, og som i forvejen er meget begrænset inden for regeringens definerede skattestop. Selv den bevægelsesfrihed tager man fra kommunerne, sådan at når en kommune sætter skatten ned, må en anden kommune ikke, om jeg så må sige, fylde hullet ud. Og hermed er der kun én mulighed tilbage for de folkevalgte.
     Den tillid udmønter sig i, at man nu selv får lov til at bestemme ude i de enkelte byråd, hvor man vil skære ned, når der mangler penge i kassen. Det er den form, som tilliden udmønter sig i, når vi om et øjeblik ser afstemningen, hvor Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fastlægger skatteprocenterne i de danske kommuner for 2006. Man har givet et løfte om, at man også kommune for kommune vil fastsætte skatteprocenten, grundskyldspromillen og dækningsbidraget ude i de enkelte nye kommuner for 2007.
     Så også der vil man vise tilliden ved at fritage dem for ansvaret for selv at fastsætte økonomien. Man overlader kun til de folkevalgte at afgøre, hvor de gerne vil skære, når pengene ikke er til stede.

Det er lidt rørende at høre Socialdemokraternes helt eventyrlige tillid til kommunerne. Jeg skal lade det ligge nu og bare sige: Hvis Socialdemokraterne havde stået for den her kommunalreform, er det rigtigt, at det givetvis havde været helt unødvendigt, det her, for så havde kommunerne jo ingen opgaver fået, og dermed havde der ikke været problemer med deres skattesyn overhovedet.
     Så ud fra det synspunkt kan jeg godt forstå, at hr. Ole Stavad kan have ret.

Så er det hr. Ole Glahn som ordfører.

For Det Radikale Venstres vedkommende er det her lovforslag noget, vi går skarpt imod, fordi vi mener, at regeringen med dette forslag sender et signal til de kommuner, som indenrigsministeren her tidligere i dag har rost for at være så ansvarlige, hvor man den ene dag siger ét, og den anden dag gør noget andet.
     Jeg hørte hr. Jens Rohde nævne det slogan i går i debatten, og her ser vi nu, at regeringspartierne og Dansk Folkeparti med stor kraft for første gang i danmarkshistorien demonstrerer, at man går ind og fastlægger, hvilke kommune- og amtsskatter der skal være til næste år - og med udsigt til, at det også skal komme i 2007.
     Man kan godt få nogle bange anelser, når man også har hørt debatten her i forbindelse med det forrige forslag om regionernes finansiering og den måde, det ordnes på. Man kan sådan se for sig, at man om nogle år fra denne talerstol vil kunne høre, at det egentlig vil være mest hensigtsmæssigt at opretholde den situation, for så kan statsmagten lettere styre kommunerne, når den decideret går ind og fastsætter, hvad skatteprocenterne skal være.
     Vi er meget imod det her, men jeg undrer mig altså også stadig væk over, hvad begrundelsen er. Jeg har ved første behandling og anden behandling bedt om at få den nøjagtige forklaring på, hvorfor det her er nødvendigt, og jeg har ikke fået den endnu. Jeg må jo konstatere, hvis ikke jeg får den nu, at det her lovforslag formentlig bliver vedtaget, uden at man har givet en god begrundelse for, at det her skulle være nødvendigt.
     Det Radikale Venstre er imod dette forslag.

Tak til hr. Ole Glahn. Er der flere, der ønsker ordet? Det gør indenrigs- og sundhedsministeren.

Jeg skal gøre det meget, meget kort oven på disse tårevædede indlæg fra oppositionen, den tillidsfulde opposition, som godt nok ikke deler regeringens ambitioner om at flytte opgaver ud til kommunerne.
     Jeg vil lige ganske kort henvise til den aftale, som regeringen for nylig har indgået med Kommunernes Landsforening om økonomi i 2006. Her fremgår det jo meget, meget klart, at regeringen er indstillet på at vende tilbage til den situation, vi kender nu, med fri kommunal skatteudskrivningsret inden for rammerne af, hvad man nationaløkonomisk i øvrigt synes er forsvarligt
i 2008. Det er regeringens position, og det ved hr. Ole Glahn også godt, det ved hr. Ole Stavad også godt, og derfor klinger det jo hult, når man nu forsøger at puste det her op til, at det er et stort angreb på det kommunale selvstyre.

     Det her er en helt praktisk, pragmatisk løsning på den særlige udfordring, at vi bevæger os fra en situation med 271 kommuner til 98, med en afledt risiko for, at udgifterne skrider undervejs, sådan som vi så det tilbage i 1970, eller at skatterne harmoniseres på et uhensigtsmæssigt højt niveau.
     Jeg vil bare sige her helt stille og roligt afslutningsvis, at vi lever fint med lidt knubbede ord fra hr. Ole Glahn og hr. Ole Stavad. Det er for ingenting at regne imod den kritik, der i så fald berettiget ville hagle ned over os om 2, 4, 6, 8 år, hvis ikke vi havde vist det ansvar at tage hånd om denne her situation og sørge for, at de nye kommuner ikke fødes med budgetter, der er skredet, eller skatteprocenter, der unødigt er blevet hævet.
     Så på det her punkt tager vi altså oppositionens kritik med knusende ro.

Hermed sluttede forhandlingen om ændringsforslaget.

Afstemning

Ændringsforslaget vedtoges uden afstemning.

Lovforslaget som helhed sattes herefter til forhandling.

Ingen bad om ordet.

Afstemning

Lovforslaget vedtoges med 61 stemmer (V, DF og KF) mod 48 (S, RV, SF og EL).

Formanden:
Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministeren.