Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Att.: Trafikudvalget
v/formand Flemming Damgaard-Larsen
Danske Havnes foretræde for Trafikudvalget 3. maj
Danske Havne takker for muligheden for at forelægge havnenes synspunkter
ved foretræde for udvalget den 3. maj 2005. Vi vil gerne kommentere to
sager og fremføre en sag, som lige nu er en miljøsag, men meget snart kan
blive en sag for Trafikudvalget.
Ændring af havneloven
Danske Havne ser transport- og energiminister Flemming Hansens forslag
om ændring af lov om havne som en delvis imødekommelse af Danske
Havnes ønsker om adgang til at tilbyde havneservice i form af lodsning, bug-
sering, trosseføring, stevedoring og lagerstyring.
Danske Havne frygter, at de opstillede betingelser for at opnå ministerens
dispensation er så restriktive, at kun én eller to havne vil blive omfattet. Der-
for er det vigtigt, at flere havne gives muligheder for at tilbyde havneservice
på lige og fair konkurrencebetingelser. Især er det vigtigt at havne kan sam-
arbejde om at tilbyde service.
Når lodsning til og fra danske havne forventeligt liberaliseres til efteråret er
det vigtigt at sikre kvalificeret lodsning til alle størrelser havne til lavest
mulige priser, så flest mulige skibe tager lods. Skal konkurrence på lodsning
sikres, må transport- og energiministerens forslag ændres, så flere havne kan
gå sammen om at tilbyde denne service. Eventuelt kan ministeren gives en
særlig beføjelse i loven til at tillade havne eller grupper af havne at tilbyde
lodsning.
Trosseføring er en anden serviceydelse, hvor havne kan bidrage til at sikre
mere konkurrence og billigere priser. Det er en serviceydelse, der ikke kræver
de store investeringer, og alligevel ses timepriser på 8-12.000 kr.
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
Telefon 3370 3137
Telefax 3370 3060
Giro nr. 200 30 31
Ref TEC
[email protected]
Dir 3370 3256
www.danske-havne.dk
21. april 2005