Den næste sag på dagsordenen var:
7) Første behandling af lovforslag nr. L 143:
Forslag til lov om ændring af lov om havne. (Skibsrelaterede hjælpetjenester). Af transport- og energiministeren (Flemming Hansen). (Fremsat 6/4 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Det her forslag har til formål at etablere en forsøgsordning, så det bliver muligt for en kommunal selvstyrehavn eller en delvis ejet aktieselskabshavn i visse tilfælde af ministeren kan få tilladelse til at udføre såkaldt skibsrelaterede hjælpetjenester, det kan være losning eller det kan være bugsering af skibe i havnen.
     En sådan virksomhed skal kunne dokumenteres som værende nødvendig, således at den ikke kan efterspørges ved privat virksomhed. Den skal etableres i en selvstændig virksomhed, som er afsondret fra havnens øvrige aktiviteter, og det vil være med til at gøre disse havne konkurrencedygtige på lige fod med andre. Vi synes, det et fornuftigt tiltag, som vi fra Venstres side kan tilslutte os.

Jeg vil bare høre Venstres ordfører, hvad begrundelsen for lovforslaget egentlig er. I den relativt korte ordførertale lykkedes det ordføreren at få meddelt, at det kun er i visse tilfælde, og at det oven i købet efterfølgende i de visse tilfælde derefter skal godkendes af ministeren, og så skal man oven i købet som havn kunne dokumentere, at de opgaver, som består i losning, bugsering og fortøjning, ikke kan løses af andre. De bliver alle tre løst af andre i dag. Alle tre opgaver løses af andre aktører end havnene. Hvad er egentlig baggrunden for at stille lovforslaget?

Baggrunden for at stille det her forslag er, at der er nogle havne, hvor der ikke er selskaber, der på konkurrencemæssige vilkår kan yde de ydelser, som spørgeren her nævner, og derfor er der taget initiativ til, at ministeren i de havne, hvor de markedsvilkår er gældende, eller man kan sige ikke er gældende, kan give tilladelse til, at havnen kan drive den form for virksomhed også.

Så er det interessant at vide, hvilke havne i dag der ikke kan få bugseret skibene ind, der ikke kan sørge for at få losset skibene og få dem fortøjet. Det er da ret interessant, hvis det eksisterer. Min pointe er, at lovforslaget er lavet på en sådan måde, at det ikke har nogen reel værdi til at skabe reel konkurrence.
     Når der både skal handle om visse tilfælde, at det altså er meget få havne, der bliver omfattet af lovforslaget, at ministeren efterfølgende skal godkende det, og at man skal kunne dokumentere, at der ikke er andre, der kan løse opgaverne, at det kan simpelt hen ikke lade sig gøre, så er spørgsmålet: Hvorfor lave et lovforslag, hvis man ikke ønsker en reel konkurrence? Og det gør man åbenbart ikke med det her lovforslag.

Jeg går ud fra, at der er tilfælde, hvor den situation, så der er fri konkurrence på området, ikke er til stede, og der går jeg så også ud fra, at ministeren vil give de fornødne tilladelser. Selvfølgelig kan disse ydelser, bugsering, losning osv., finde sted, men hvis anløbet af skibe i visse havne er for lille til, at der opstår private virksomheder til at kunne håndtere det, så er der et behov, som ikke umiddelbart kan leveres i privat regi, og som det her forslag giver mulighed for, at havnen selv kan påtage sig at løse i en særskilt afsondret økonomisk enhed.

Tak til ordføreren. Jeg giver ordet til næste ordfører, hr. Rasmus Prehn.

Rasmus Prehn (S):
I Socialdemokratiet har vi noteret os, at enkelte kommunale selvstyrehavne og kommunaltejede aktieselskabshavne med dette lovforslag får mulighed for at udføre skibsrelaterede hjælpetjenester. Fra Socialdemokratiets side har vi længe påpeget det urimelige i den manglende ligestilling mellem de kommunale og private udbydere af bugsering, trosseføring, stevedoring, lagerstyring m.m. Vi har opfattet situationen som urimelig konkurrence og som medvirkende årsag til de høje priser på disse opgaver. Konkurrencestyrelsen har i konkurrenceredegørelsen for 2003 peget på, at der mange steder mangler konkurrence mellem de private serviceudbydere i havnene. Derfor ser vi den forsøgsordning, som lovforslaget lægger op til, som et skridt
i den rigtige retning. Transport- og energiministeren vil, hvis dette lovforslag vedtages, kunne give tilladelse til, at kommunale selvstyrehavne samt delvis kommunaltejede aktieselskabshavne kan udføre skibsrelaterede hjælpetjenester. Opgaverne kan udføres selvstændigt eller i samarbejde med private virksomheder. Betingelsen for, at kommunale selvstyrehavne samt kommunaltejede aktieselskabshavne kan få ministerens tilladelse til at varetage disse opgaver, er, at havnen har en godsomsætning på over 3 mio. t gods om året i gennemsnit over de seneste 3 år, at havnen kan dokumentere, at havnens behov for skibsrelaterede hjælpetjenester ikke er opfyldt i privat regi, og endelig at de her skibsrelaterede hjælpetjenester udføres i et skattepligtigt selskab, hvor tilladelsen bortfalder, hvis selskabet har underskud i tre på hinanden følgende år. Men selv om disse betingelser er opfyldt, er det værd at bemærke, at ministeren stadig har beføjelser til at vurdere, hvorvidt der skal gives en tilladelse. Derfor er det vigtigt for Socialdemokratiet at få afklaret, hvorvidt ministeren vil lægge vægt på eventuelle andre kriterier, og om ministeren forestiller sig, at havne, der faktisk lever op til de nævnte betingelser, kan udelukkes. I det hele taget vil vi fra Socialdemokratiets side gerne påpege, at de nævnte krav er meget restriktive og reelt set kun åbner mulighed for meget få havne.
     I det forslag til adgang til markedet, som Europa-Parlamentet og Rådet har lagt frem, og som forventes vedtaget i år, er kravene mindre, og der åbnes op for mulighed for flere danske havne. I ministeriets svar til Danske Havnes høringssvar bekræftes det, at det kun er de allerstørste danske havne, der reelt får mulighed for at deltage i den forsøgsordning. Derfor er vi fra socialdemokratisk side interesserede i at få ministerens vurdering af, om ikke også nogle af de mindre havne med fordel kunne deltage i denne forsøgsordning.
F.eks. kunne ministeren lade grupper af havne gå sammen om at tilbyde skibsrelaterede og havnerelaterede hjælpetjenester. Vi vil med andre ord spørge ministeren, om han er villig til at få nedjusteret kravet til, hvor stor en godsomsætning en havn skal have for at være med. Vi er også interesserede i at få ministerens svar på, om ikke de danske regler med fordel kan matche dem, der er lagt frem i det direktiv, som Europa-Parlamentet har lagt frem. Danske Havne nævner endvidere i deres høringssvar, at forsøgsperioden er for kort i forhold til de store investeringer, som havnene skal foretage for at være med. Derfor vil vi gerne have ministerens svar på, om forsøgsperioden kan udvides til f.eks. 20 år, som Danske Havne foreslår. Med disse bemærkninger vil vi gå konstruktivt ind i den videre behandling af det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke spørgsmål til ordføreren.
     Jeg giver ordet til næste ordfører, hr. Walter Christophersen.

Formålet med dette lovforslag er at iværksætte en forsøgsordning, hvorefter en kommunal selvstyrehavn eller en helt eller delvis kommunaltejet aktieselskabshavn i særlige tilfælde kan få tilladelse til at udføre skibsrelaterede hjælpetjenester, herunder lodsning, bugsering og trosseføring enten selv eller i samarbejde med private virksomheder.
     Lovforslaget er en konsekvens af, at andre kommunale selvstyrehavne og kommunaltejede aktieselskabshavne har fremhævet de urimelige konkurrenceforhold, det indebærer, at visse havne, som før havnelovens vedtagelse den 28. maj 1999 havde udført opgaver, der lå ud over bestemmelserne i loven såsom stevedorevirksomhed, skibsrelaterede hjælpetjenester, herunder lodsning, bugsering og trosseføring, fortsat kunne udføre disse tjenester.

     Den nu foreslåede forsøgsordning indebærer, at havne med en godsomsætning på over 3 mio. t gods om året i gennemsnit over de sidste 3 år vil kunne komme i betragtning. En tilladelse til forsøg kan gives, når havnen kan dokumentere, at havnens behov for skibsrelaterede hjælpetjenester ikke er opfyldt i privat regi.
     Endvidere skal skibsrelaterede hjælpetjenester udøves i et skattepligtigt selskab, og aktiviteterne skal udskilles fra den øvrige havnedrift i et selvstændigt selskab.
     Tilladelse kan meddeles med en gyldighedsperiode på op til 5 år, og tilladelsen bortfalder, såfremt selskabet giver underskud i 3 på hinanden følgende år.
     Lovforslaget vedrører alene muligheden for at udføre skibsrelaterede hjælpetjenester.
     Dansk Folkeparti finder det jo meget positivt, at Fredericia Havn, Esbjerg Havn, Kalundborg Havn samt Helsingør Havn qua lovforslaget nu omsider kan få mulighed for at udføre skibsrelaterede hjælpetjenester. Århus' og Københavns Havn har allerede i dag mulighederne for det samme.
     Dansk Folkeparti kunne dog ønske, at flere af de danske havne ville blive berørt af lovforslaget, for hvor finder vi
i lovforslaget havne som Aalborg, Kolding, Horsens, Randers, Køge m.fl? Dansk Folkeparti finder, at havne med en godsomsætning på 1,5 mio. t om året i gennemsnit over de sidste 3 år skal kunne komme i betragtning i dette lovforslag. Det vil Dansk Folkeparti i Trafikudvalget arbejde for. Dansk Folkeparti konstaterer, at kommunernes valg af havnenes organisationsform sætter grænserne for de aktiviteter, som havnene må deltage i. En privatretligt organiseret havn vil ikke efter havneloven have begrænsede aktivitetsmuligheder. Det er således op til kommunerne alene at vægte, hvilken havneorganisationsform der bedst fremmer den erhvervsmæssige udvikling, herunder beskæftigelse m.v. Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Jeg vil sige, at jeg er meget glad for dele af ordførertalen, som giver udtryk for, at man er nødt til at åbne op for, at flere havne kan komme ind og lave skibsrelaterede opgaver.
     Jeg kunne godt tænke mig at høre Dansk Folkeparti, om de ikke mener, at man skal fjerne så mange som muligt af de begrænsninger, der i dag er for, at der kan være en fri og fair konkurrence på skibsrelaterede opgaver.
     Man kan sige, at lovforslaget her bygger på så store begrænsninger, at ministeren stort set enerådigt kan bestemme, hvem der kan komme i betragtning, og der er ingen af de havne, der er inden for ministerens forslag, som kan dokumentere, at de i dag ikke kan få bugseret deres skibe og få lodsningshjælp og fortøjningshjælp. Der er ingen, der kan dokumentere det.
     Jeg vil gerne høre, om Dansk Folkeparti ikke vil være med til at sikre, at man får det bredt ud, at man får den frie og fair konkurrence, og at man får flere havne dækket ind?

Som jeg nævnte i min ordførertale, går Dansk Folkeparti ind for at neddrosle omsætningen af gods til 1,5 mio. t.
     Som jeg har læst tingene, vil det medføre, at 14 danske havne bliver i stand til at koncentrere sig om de her skibsrelaterede hjælpetjenester.
     Nu er det således, at de kommunaltejede havne, hvad enten det er aktieselskaber, og/eller om det er i kommunaltejet regi, har muligheden for selv at vurdere, hvorvidt de vil fremhæve muligheden for at skabe et bedre erhvervsliv og en større beskæftigelse ved f.eks. at privatisere havnene. Så de har altså muligheden herfor.
     Så er der en anden ting. Jeg er sikker på, at de havne, som vi nu taler om her, nemlig de fire yderligere, der kommer ind qua ministerens lovforslag, er så opfindsomme, at de nok skal finde nogle ting, der gør, at de bliver mere konkurrencedygtige. De skal nok også finde den form, der måtte være i forbindelse med de forhandlinger, der måtte være for de allerede eksisterende private foretagender i de skibsrelaterede tjenester. Det er jeg sikker på.

Jeg er fuldstændig enig i, at de fire havne, der bliver tale om her, nok skal være så opfindsomme.
     Men et af problemerne, er jo, at når man indgår i en forsøgsordning, som skal godkendes af en minister, og når der skal foretages investeringer i et selskab, som er isoleret som et selvstændigt selskab, skal man have en rimelig lang horisont, og forsøgsperioden er relativt kortvarig.

     Så mit andet spørgsmål er: Vil Dansk Folkeparti ikke være med til at sikre, at man får en længere forsøgsperiode, sådan at de havne, som går ind i ordningen, også har en jordisk chance for at få finansieret de investeringer?

Jeg bemærkede, at hr. Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet indikerede nogle tiltag, som Dansk Folkeparti godt ville være med til at diskutere i Trafikudvalget. Jeg forstår godt hr. Ole Sohns bekymringer på området, men jeg mener, at de forhandlinger, der måtte være i den her henseende, skal føres
i Trafikudvalget på en konstruktiv måde.

Vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Henriette Kjær.

Nu har de tre forrige ordførere så fint opridset, hvad lovforslaget handler om, og vi kan i Det Konservative Folkeparti støtte det her lovforslag og dermed også den forsøgsordning, der lægges op til.
     For os er det altså meget vigtigt, må jeg sige, at havnen skal kunne dokumentere, at man ikke kan få opgaven tilfredsstillende udført af private. Vi mener ikke, at det offentlige skal ind og drive virksomhed. Det er jo en gammel konservativ kongstanke, så det kan ikke undre, at vi heller ikke i det her tilfælde ønsker, at der skal laves kommunale selskaber, som skal udføre de her skibsrelaterede hjælpetjenester.
     Så vi synes, det er et fint afbalanceret lovforslag, der altså giver en række havne mulighed for at gå ind og, hvis det er nødvendigt, hvis ikke de mener, at de kan få løst opgaverne tilfredsstillende i privat regi, så selv varetage opgaven. Vi er ganske tilfredse med det, som det ligger, så vi kan støtte forslaget.

Kan den konservative ordfører give eksempler på, at nogle af de havne, som bliver omfattet af ordningen - det er tre-fire havne, som får en teoretisk mulighed for det - kan dokumentere, at de ikke kan få bugseret skibe ind eller få dem lodset eller fortøjet?
     Der er ingen af dem, der kan dokumentere, at opgaven ikke bliver løst i dag. Det gør den jo netop i alle de havne. Så hvad er egentlig muligheden for at kunne dokumentere, at opgaven ikke bliver løst? Det eneste, der kan henvises til, er konkurrenceredegørelsen fra 2003, som siger, at de kommunale selvstyrehavne eller havne i det hele taget er prisdygtige, men at det er de andre, stevedorerne og mæglerne, der har alt for høje priser.
     Hvordan skal det kunne dokumenteres, at opgaven ikke kan løses i dag? Var det ikke bedre set med konservative øjne, at man fik skabt en reel form for fair konkurrence, så man kunne få priserne ned og dermed billiggøre søtransporten?

Jeg tror da, at de kan dokumentere, at de ikke altid får det løst tilfredsstillende. De får opgaven løst, men der er nogle knaster hist og pist, og det er jo så det, de sikkert går i gang med at se på, når det her lovforslag bliver vedtaget.
     Det, jeg er bange for, og som jeg mener ville være en meget uheldig situation, ville være, hvis havnene gik ind, og de kommunaltejede eller delvis kommunaltejede havne lavede deres egne selskaber og på den måde udkonkurrerede og fik lukket de private. Så er der slet ingen føling med, hvad prisen er på det her område. Så bliver det en ren kommunal opgave, og det kan jeg på ingen måde forsvare. Det er jeg ikke tilhænger af.

Kan ordføreren medgive, at Konkurrencestyrelsen i 2003 påpegede, at der i flere havne manglede konkurrence?

Ja, men det betyder ikke, at det er en god idé blot at lade kommunaltejede havne oprette selskaber. Jeg er bange for, at det fører til dannelsen af et nyt monopol, hvis man kan sige det på den måde, så vi ikke får den konkurrence, der er ønskelig. Det, der ville være ønskeligt, var jo, at der var flere private, der gik ind og bød på den her opgave.

Det er vel netop monopol, der er tale om i øjeblikket, eller noget, der minder om monopol. Det er jo derfor, at man ønsker, at der kommer alternative ind til at byde ind på de her ting.
     Hvilke alternative forslag vil ordføreren foreslå, når ordføreren ikke kan gå ind for at lade kommunale komme til?

Der ligger svaret jo i det her lovforslag, for det giver netop mulighed for, at der prøves nogle ting af. Men der er kort snor, og det mener jeg så også, der skal være. Det skal kunne dokumenteres, at der er problemer med de private osv., og derfor synes jeg, man skal give det her en chance. Jeg mener, at det er et godt afbalanceret forslag, hvor vi, der ikke er så glade for offentlig virksomhed, får noget kontrol med det, og Konkurrencestyrelsens kritik imødekommes også.

Næste ordfører er fru Elisabeth Geday.

Da den radikale ordfører ikke kan være til stede, har jeg på hans vegne lovet at fremføre følgende:
     I Det Radikale Venstre har vi med stor interesse fulgt den løbende og ofte følelsesladede debat om de kommunale havnes mulighed for at udbyde forskellige tjenesteydelser. Fra radikal side har vi bidt mærke i, at der fra private aktørers side har været stor interesse for at bevare opgaverne i privat regi, mens der fra de kommunale aktørers side har været stor interesse for at kunne byde på flere opgaver. En ikke helt overraskende fordeling af synspunkterne, kunne man fristes til at sige.
     I Det Radikale Venstre går vi til sagen ud fra et helt ikkeideologisk ståsted. Vi ønsker så meget konkurrence som muligt, men også på så fair vilkår som muligt. Derfor har vi det fint med, at grundreglen er, at det er private aktører, der byder på dette marked. Men vi er også opmærksomme på, at der kan opstå nogle situationer, hvor det nærmest ville være unfair ikke at give havnene mulighed for at byde ind. Man afslører jo ingen hemmelighed ved at sige, at antallet af private aktører inden for slæbebåde er til at overskue. Derfor synes vi sådan set, at det er fint, at ministeren får mulighed for at dispensere, og vi vil gå ind i udvalgsbehandlingen med åbent sind. Dog skal det også her påpeges, at der i denne regering er en ganske udbredt mani med at løse mange problemer ved at give ministeren flere bemyndigelser. Således også her. Derfor giver vi samtidig fra radikal side tilsagn om løbende at vurdere, om ministeren udfylder denne bemyndigelse på tilfredsstillende vis, og vil selvfølgelig også være glade for, hvis ministeren vil give os tilsagn om at holde os løbende orienteret om de tilladelser og afslag, som han måtte beslutte sig for. Et spørgsmål, som vi vil have belyst under udvalgsarbejdet, er, hvordan denne lov vil forholde sig til den forestående liberalisering af lodsområdet, hvor vi også ønsker så megen fair konkurrence som muligt. Lad mig afslutningsvis sige, hvad der næppe kan komme bag på de øvrige partier, at også behandlingen af dette lovforslag har vist, at vi i Danmark i den grad mangler en samlet strategi for gods og transport, som også hele havnelovgivningen kunne afspejle sig i, men det vil vi vende tilbage til ved en senere lejlighed.

Næste ordfører er hr. Ole Sohn.

Jeg vil indledningsvis gerne starte med at knytte an til den radikale ordførers udgangsreplik om, at vi mangler en samlet transportpolitik her. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor statsministeren i forbindelse med regeringsrokaden etablerede et transportministerium uden at samle transportsektoren.
     Det er mig en gåde, hvordan det kan være, at vi har transporten eksklusive søfarten samlet i et ministerium og så søfarten samlet i et andet. Det giver unægtelig en lang række komplikationer, bl.a. også i forbindelse med drøftelsen af det her lovforslag. For udgangspunktet for at diskutere et forslag til ny havnelov burde være, hvordan vi kan være med til at billiggøre søtransporterne sådan altovervejende, så vi kunne få flyttet noget lastbiltrafik over til søen. Det må være det, der er ledetråden.
     Så kommer man med et forslag her, hvor i særlige situationer visse havne, som har en omsætning på over 3 mio. t, kan gå ind og få en dispensationsmulighed efter godkendelse af ministeren. Der kan næsten ikke være flere restriktioner.
     Jeg ville da gerne spørge ministeren om, hvad der er grunden til, at man ikke følger de samme retningslinjer, som ligger i det EU-direktiv, som er undervejs, om 1,5 mio. t i omsætning? Det ville give flere havne mulighed for det.
     Hvordan kan det være, at man ikke lader flere havne i fællesskab gå sammen om at klare bugseringsopgaver, lodsopgaver og lignende? Hvordan kan det være, at man overhovedet ikke er mere kreativ i betragtning af, at konkurrenceredegørelsen for 2003 klart dokumenterer, at problemerne i danske havne ikke er selvstyrehavnene eller de kommunaltejede aktieselskabshavne? Nej, det er de private virksomheder på havnene, stevedorer og skibsmæglere, der er årsag til, at vi har et alt for højt prisniveau og alt for lidt konkurrence.

     Så forstår jeg altså ikke, hvorfor det ikke er en borgerlig-liberal regering, som siger, at der skal være fri og fair konkurrence. Når nu havnene tilbyder, at de kan gå ind og give konkurrence, skulle de da have mulighed for det. Resultatet heraf vil være, at man får billigere betjening af skibene, som gør det billigere for transportørerne at gøre brug af skibstransporter frem for lastvognstransporter.
     Og når ministeren nu er fremme med pennen, vil jeg gerne spørge ministeren, om vi ikke kan få en opgørelse - jeg ved godt, at det ligger i periferien af lovforslaget, men alligevel har det noget med prisen at gøre - over, hvor meget det egentlig er, de danske havne indbetaler til den såkaldte isbrydningsfond, vi har i landet? Jeg gentager lige: Hvor meget er det egentlig, de danske havne indbetaler til den såkaldte isbrydningsfond? Og hvor meget har man egentlig brugt af fonden til betjening og løsning af isbrydningsopgaver?
     For os ligger der her en fantastisk fordyrelse af søtransporten. Jeg kunne også godt tænke mig at vide, om ministeren er i stand til at skaffe oplysninger om, hvad Svitzers priser har været, lad os bare sige 5 år tilbage, hvordan er deres prispolitik lagt an, og om de har meldt ud, hvad priserne vil være i 2005 og 2006. Det er nemlig meget interessant, tror jeg, at få det frem.
     Det, der er det helt afgørende, og det, vi vil lægge vægt på fra SF's side - og vi vil gerne gå konstruktivt ind i forhandlingerne om lovforslaget - er, at vi får liberaliseret på en sådan måde, at vi får skabt fair konkurrence med det formål at nedbringe omkostningerne for søtransporten. Det er det altafgørende ønske for os, og jeg kan ikke forstå, hvorfor ministeren har et særskilt ønske om i videst muligt omfang at tilgodese specielt Svitzer for nu at sige det direkte, for det er sådan set det eneste firma, der ud over havnene kan gå ind og agere. Det gælder vel om at få en fri og fair konkurrence.

Tak til ordføreren. Næste ordfører hr. Rune lund.

Det her lovforslag handler om et forsøgsordning, hvor kommunale selvstyrehavne eller helt eller delvis kommunaltejede aktieselskabshavne i særlige tilfælde kan få en tilladelse til at udføre de såkaldte skibsrelaterede hjælpetjenester. For i dag er det jo sådan, at disse selskaber kun har mulighed for at udføre såkaldt havnerelateret operatørvirksomhed. Det giver problemer med at kunne drive havnene, når der ikke er tilstrækkeligt udbud af private tjenester, eller hvis det private udbud er for dyrt og dårligt.
     Men betingelserne for at kunne deltage i det her forsøg er godt nok meget skrappe. Havnen skal have over 3 mio. t gods over de seneste 3 år, det vil sige, at de mindre havne ikke vil få gavn af denne forsøgsordning. Man skal kunne dokumentere, at havnens behov for skibsrelaterede hjælpetjenester ikke er opfyldt. Puha, hvordan skal man lige gå ud og dokumentere det? Det kan være temmelig svært.
     Yderligere skal skibsrelaterede hjælpetjenester udføres
i et skattepligtigt selskab udskilt fra de øvrige havneselskaber, en unødvendig bureaukratisering, som igen vil gøre det sværere for havnene at udbyde den her service. Så kan man kun blive tildelt denne forsøgsperiode i et tidsrum på 5 år, og tilladelsen bortfalder, hvis selskabet giver underskud i tre på hinanden følgende år. Det er ikke en særlig lang periode i forhold til de investeringer, som der skal laves i det her, specielt set i forhold til, hvis de her tjenester skal laves i et eget selskab.
     I Enhedslisten synes vi, at transport af gods og passagerer til søs skal sikres, og vi støtter faktisk en politik, der udvirker, at mere gods flyttes fra lastbiler til skibe. Navnlig synes vi, det er væsentligt at oprette et net af havne i Danmark, også de mindre, som giver plads til coastertransport, som er en af de meget miljøvenlige skibstransportformer. Set i dette lys mener vi, at en forbedring af havnenes vilkår for fortsat at kunne eksistere og være et realistisk alternativ til landtransport er vejen frem.

     Lovforslaget her om ændring af havneloven ser umiddelbart ud til at være et skridt i den rigtige retning. Det er godt, og det er positivt, men vi er faktisk i tvivl om
i Enhedslisten, om der overhovedet er reelle muligheder i det her lovforslag, eller om de meget kortvarige tilladelser, der gives, og de betingelser, der stilles for at kunne tilbyde de her hjælpetjenester, rent faktisk i virkeligheden er meget, meget store forhindringer eller for dårlige betingelser for de kommunale selskaber. Det synes vi er en skam, fordi målet for Enhedslisten netop er at styrke havnene og gøre navnlig coastertransporten mere attraktiv. Vi synes i virkeligheden bare, man skulle give los. Man skulle lade de kommunale selskaber få meget friere tøjler med hensyn til at varetage de her tjenester. Det mener vi ville være bedst til gavn for coastertransporten. Vi vil derfor gerne under udvalgsarbejdet undersøge, om der er muligheder for at give bedre forsøgsbetingelser, få mere attraktive havne, der kan give regional udvikling, også
i områder af Danmark, som er mere yderligt placerede.
     I udvalgsarbejdet vil vi egentlig også gerne have uddybet, hvilke behov der er for ændringer i havneloven som følge af et kommende havnedirektiv fra EU. EU-Kommissionen har jo genfremsat forslag til havnedirektiv, som i første omgang blev afvist af Europa-Parlamentet på grund af undergravning af sociale rettigheder og fare for arbejdsmiljø og sikkerhed. Så det ville i hvert fald være meget rart også
i udvalgsarbejdet at få det her diskuteret nærmere. Men vi er i udgangspunktet positive over for det her, selv om vi egentlig mener, at det kan ende med ikke at betyde noget som helst desværre. Men der ligger nogle muligheder i det, og det vil vi gerne se på.

Tak for den positive velkomst af forslaget. Det er jeg selvfølgelig meget glad for. Jeg kan selvfølgelig godt være lidt betænkelig, når Enhedslisten overvejer at støtte forslaget, men jeg synes, at der kom et meget konstruktivt indlæg fra Enhedslisten, som jeg naturligvis til hr. Rune Lunds kvitterer for.
     Formålet med lovforslaget er selvfølgelig at iværksætte en forsøgsordning - jeg understreger forsøgsordning - hvorefter visse havne i særlige tilfælde, understreger jeg også, kan få tilladelse til at udføre skibsrelaterede hjælpetjenester, f.eks. losning og bugsering osv. Jeg gør opmærksom på, at lovforslaget har baggrund i, at der har været kritik af, at man ikke har kunnet gøre det før. Det er altså en imødekommelse over for både kommuner og erhvervet i de pågældende kommuner. Og selvfølgelig er jeg glad for den meget store tilslutning.
     Jeg vil specielt nævne hr. Ole Sohn, som stiller mange, mange spørgsmål, og det er klart, at det nøjagtig er det, vi har udvalgsarbejdet til. De skriftlige spørgsmål glæder jeg mig til at besvare.
     Efter de gældende regler afhænger de opgaver, en havn må udføre, af, hvordan havnen er organiseret. F.eks. må en kommunal selvstyrehavn eller et helt eller delvis kommunaltejet aktieselskab normalt ikke udføre skibsrelaterede hjælpetjenester. Det er jo baggrunden for hele debatten. Begrænsningen gælder dog ikke for visse havne, som før havneloven havde udført sådanne opgaver efter den såkaldte grandfather right for nu at bruge et EU-sprog.
     Kommunale selvstyrehavne og kommunaltejede aktieselskabshavne har således fremhævet, at der er tale om urimelige konkurrenceforhold. Der bør derfor være en mulighed for, at også andre havne kan få tilladelse til at udføre disse skibsrelaterede hjælpetjenester.
     Spørgsmålet om adgang for havnene til at udføre skibsrelaterede hjælpetjenester har tidligere været drøftet her i Folketinget, så sent som i efteråret 2004, hvor Socialdemokratiet stillede et beslutningsforslag. B 20 hed det helt præcist, og det var hr. Helge Mortensen, der stillede det, så vidt jeg husker.
     En tilladelse til forsøg kan kun gives, når havnens behov for skibsrelaterede hjælpetjenester ikke kan opfyldes i privat regi, og det er hele det, diskussionen drejer sig om:
Kan den det, eller kan den ikke det?
     Jeg takker for de mange gode og overordentlig positive indlæg, de fleste af dem, og skal love at besvare alle spørgsmålene, der bliver stillet til mig, særdeles konstruktivt.

Jeg har meget forståelse for, at de mere specifikke spørgsmål bliver besvaret under udvalgsarbejdet, men der må jo være en eller anden politisk baggrund for at stille forslaget, og ministeren og regeringen må have gjort sig nogle overvejelser om, hvordan man egentlig forestiller sig, at de store havne, som i dag alle sammen uden undtagelse dagligt får bugseret, lodset og fortøjet skibe af private firmaer, skal dokumentere, at de ikke kan få det gjort. Hvilke hvilke kriterier ønsker ministeren at lægge ind for at imødekomme havnene? De får jo alle sammen løst opgaven af private i dag.

     Det, der er problemet, er, at konkurrenceredegørelsen siger, at de private er for dyre. Så der må jo ligge et eller andet. Jeg går ud fra, at regeringen har en eller anden idé om, at man vil konkurrenceudsætte de private firmaer på nøjagtig samme måde, som man vil konkurrenceudsætte det offentlige, altså det, der hedder noget for noget i regeringens politik. Så hvilke kriterier forestiller ministeren sig, at man kan bruge?

Der er faktisk eksempler på havne, som ikke kan få udført disse skibsrelaterede hjælpetjenester, selv om de har en størrelse som beskrevet her i lovforslaget. Og det er det, vi forsøger at imødekomme med netop dette forslag efter et udtrykkeligt ønske fra Folketinget, som blev fremhævet, da vi havde diskussionen om B 20, som Socialdemokratiet fremsatte.

Det var jo ikke just, fordi klarheden sådan lyste ud af svaret. Er opgaven for en transportminister ikke at sikre, at man får de lavest mulige omkostninger for havnene og dermed de lavest mulige omkostninger for skibene, for rederne og for transportørerne? Det må jo være det primære formål.
     Så er spørgsmålet: Hvad er grunden til, at man eksempelvis ikke bruger den samme omsætningsgrænse som i EU's havnedirektiv, som er undervejs? Hvordan kan det være, at det ligger så højt? Hvordan kan det være, at man laver sådan en forsøgsperiode med så utrolig kort årrække, som vanskeliggør forrentningen af den investering, som de kommunale havne er nødt til at foretage? Det gør det jo næsten fuldstændig umuligt at realisere det i praksis.

Jeg er nødt til at sige til hr. Ole Sohn, at klarheden i svaret altså afhænger meget af klarheden i spørgsmålet. Det var derfor, hr. Ole Sohn fik det svar, han fik.
     Det er rigtigt, at der er forhandlinger i EU om et direktiv, der skal sætte grænsen lavere, men jeg har ingen mulighed for at sige, for så havde jeg naturligvis gjort det, hvornår dette direktiv bliver vedtaget. Og det er baggrunden for, at vi forsøger at komme igennem med det her som en hurtig løsning.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Trafikudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.