Når man kender fru Birthe Rønn Hornbech og hendes måde at udtrykke sig på, så kan man godt fornemme sådan et vist ubehag ved, at man faktisk kalder et folkevalgt organ, som regionerne bliver, for en institution. Og det er jo vel i virkeligheden kernen af det kompleks, vi står med her, både af L 140 og B 49. Det forholder sig til en meget, meget særegen konstruktion, hvor man lægger op til, at Rigsrevisionen skal forholde sig til revision af de frie hemmelige demokratiske valgs repræsentanter, nemlig regionsrådenes medlemmer. De skal underlægges Rigsrevisionens kontrol. Det er en absurditet, som så viser hele eller bare en del af den absurditet, der ligger i regeringens opgavereform og den måde, man vil indrette regionerne på.
Præsidiet har her valgt, kan man sige, at ekspedere et par forslag, som er inspireret af hele det kompleks, der skal gennemføre regeringens opgavereform. Det kan jeg godt forstå Præsidiet føler sig nødsaget til, men det er måske en forkert rækkefølge at anvende. For nu må vi jo faktisk først se i Folketinget, hvad det er for nogle beslutninger, der tages af Folketinget, hvordan lægges de op til at blive udmøntet, og så træder de i kraft. Hvis man vedtager dem, sådan som regeringen har lagt op til, så ikrafttræder alle lovforslagene med etablering af de nye regioner den 1. januar 2007, og derefter vil der være en opgave at revidere, sådan som der lægges op til her. Med andre ord: Vi har god tid i Folketinget, og jeg anser det her for at være en ganske foreløbig førstebehandling, som faktisk ikke skal føre til nogen konklusion i dette folketingsår.
Indholdet af forslaget er på mange måder teknisk og politisk ukompliceret, men det afslører jo altså den ganske principielle problemstilling ved hele opgavereformen, som jeg vil opholde mig noget ved. Men jeg vil som det principielle udgangspunkt sige, at Socialdemokratiet støtter, at Rigsrevisionen og statsrevisorerne får indsigt i forhold, der
i det væsentlige er fastlagt og finansieret af staten, som det gælder for institutioner i al almindelighed. Derfor kunne vi jo, hvis vi sådan bare troede, at alt det ville foregå stilfærdigt og normalt og efter sædvanlige retningslinjer, bare vælge at stemme for det her forslag. Men grundlaget for den konklusion, at man altså skal overdrage denne opgave til Rigsrevisionen, er jo altså en yderst særegen konstruktion af regioner, som med dette forslag ikke mere anerkendes er en del af det kommunale selvstyre. Og det synes jeg i virkeligheden er fuldstændig fundamentalt. Vi står og taler om et forslag, som i praksis fastslår, at folkevalgte i regionerne ikke er ledere af noget, der er en del af det kommunale selvstyre. Det synes vi i Socialdemokratiet er en meget markant indrømmelse og en indrømmelse, som vi i øvrigt meget gerne vil diskutere, også andre steder end der, hvor disse forslag bliver henvist til, nemlig til Udvalget for Forretningsordenen.
Grundlaget er jo som bekendt, at man fra regeringens side vil lægge op til, at man i et og alt styrer regionerne økonomisk. De har ikke nogen særskilte egne indtægter, de kan øve indflydelse på, og de vil have en administrationsopgave at føre ud i livet for regeringen, sådan som det er lagt op til i lovforslagene. De vil stort set ikke have nogen indflydelse på de opgavers udformning og udførelse.
Det stemmer så helt overens med indenrigs- og sundhedsministerens udtalelse, som er citeret i bladet Kommunen fra den 7. april om Europarådets delegations besøg. Der står:
Han mener - og det er altså indenrigs- og sundhedsministeren - at charteret skal gælde i kommunerne. Men i modsætning til amterne i dag skal det ikke gælde i regionerne, for han betragter dem ikke som regioner, men kun som - og så gør jeg et lille ophold, for at det kan mærkes - sundhedsenheder.
Indenrigs- og sundhedsministeren betragter regionerne som sundhedsenheder!
Jeg synes faktisk, det er utroligt, at man kan få en minister til at sige noget sådant.
Vi har allerede i forbindelse med arbejdet med opgavereformen fra Socialdemokratiet stillet spørgsmål om disse principielle forhold, og vi vil formentlig indstille, når vi ser svarene, at det her forslag ikke færdigbehandles. Der er god tid, hele næste kalenderår, til også at vurdere, hvad Rigsrevisionens ressourcer er, så vi, når vi har klarhed over opgavereformen, klarhed over dens lovmedholdelighed i forhold til både grundlov og Europarådets konventioner, vil tage stilling til, hvad vi vil gøre med forslagene, som måtte komme på ny.